Greengrass har begået sit tredje mesterværk på stribe. Et vigtigt og tidløst værk, som fungerer på alle tænkelige niveauer. Skuespillet, instruktionen, alle de tekniske aspekter… bare det at klassificere “United 93” som værende en film føles nærmest utilstrækkeligt. “United 93” er en oplevelse. En ofte ubehagelig og slidsom én af slagsen, som man næppe gentager øjeblikkeligt, men én som er essentiel og vigtig at opleve. Der er simpelthen ingen vej udenom – dette er, og vil med al garanti forblive, årets bedste film.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#121 lagoni 18 år siden

Jeg havde absolut ingen forventninger til denne film, men formåede alligevel at blive slemt skuffet. I hvad der føltes som de første 4 timer, mistede jeg flere gange koncentrationen og var tæt på at falde i søvn. Jeg siger ikke der skal være action i en film før den er god, men det her er bare for kedeligt. Det sidste kvarters tid var fantastisk godt, men slet ikke nok til at redde filmen. Spildte 65 kr.

Det var dog en ret mærkelig følelse at kede sig bravt og lige pludselig få tårer i øjnene og blive helt grebet, når man ser en passager ringe hjem. Der var lige et minuts genial filmkunst. Nogen vil måske kalde de dele følelsporno, men det fungerede nu godt. Jeg vil ikke sige jeg nogensinde kan sætte mig i passagerenes - eller nogen af de andres - sted eller kan mærke hvad de mærkede, men lige der følte jeg med dem.

Man fik et øjensynligt godt indblik i hvor forvirrede folk på jorden var og hvor kaotisk hele situationen var. Men det ville bare fungere bedre som fx klip i en dokumentarfilm. Her er det bare kedeligt. 2/6.

Jeg har det lidt som om man skal kunne li' United 93 hvis man er lidt klog og følger med i ting. Jeg følte mig meget dum.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#122 Outbound Sith 18 år siden

"Man fik et øjensynligt godt indblik i hvor forvirrede folk på jorden var og hvor kaotisk hele situationen var. Men det ville bare fungere bedre som fx klip i en dokumentarfilm."

Har du nogensinde fået tårer i øjnene over en dokumentarfilm? På mig lyder det som om filmen trods den åbenbart kedelige start alligevel har virket på dig. Og så har pengene jo ikke været helt spildt.

Hvis man er dum, fordi man ikke synes United 93 er fantastisk, så er 10% af de amerikanske anmeldere ifølge Rotten Tomatoes temmeligt uintelligente. Det passer naturligvis ikke; antallet af uintelligente amerikaske anmeldere er naturligvis langt højere end 10%, så United 93 er nok ikke den rette målestok... ;)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#123 lagoni 18 år siden

"Har du nogensinde fået tårer i øjnene over en dokumentarfilm?"

Ja :)

Jeg vil ikke sige den har 'virket på mig', den havde enkelte øjeblikke hvor jeg blev rørt, men det var bare ikke nok. Jeg er tøset nok til at få tårer i øjnene over en sørgelig sang, men den efterlader nogenlunde samme indtryk: nå. Og så gider jeg ikke betale 65 kr for en sang :)
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.

#124 18 år siden

123: "gider jeg ikke betale 65 kr for en sang"

Det er kun fordi du ikke har hørt: http://filmz.dk/forum/item/21537/#first (#8)
Gravatar

#125 davenport 18 år siden

Jo, med Pearl Jam, ellers ikke!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#126 filmz-Cherno Samba 18 år siden

Aldeles fantastisk film, dog ikke hans bedste!!!
Selvom man på ingen måde kan sætte en finger på dette filmiske mesterværk, så havde mange vel forventet, at denne film ville være kronen på et hidtidil gloværdigt CV, som også rummer filmene Bourne Supremacy og Bloody Sunday. Dog virker Bourne Supremacy endnu mere intens og ivolverende (hvilke unægteligt er de kvaliteter Greengras satser allermedst på at opnå (og det med stor succes))
Men uden tvivl 6/6 stjerne til årets bedste film, fra en af de allerbedste filmmagere derude!
Gravatar

#127 Zabriskie 18 år siden

#121

Det var jo ikke det sidste kvarter i sig selv, men hele filmen som gjorde at slutningen bevægede dig åp den måde. Det var præsentationen af en almindelig hverdag der bliver mere og mere ualmindelig, og som ender i et inferno for de mennesker, som gjorde filmen så virkningsfuld
Le temps détruit tout
Gravatar

#128 filmz-Is 18 år siden

Må indrømme at jeg kedede mig en smule i de føste 60 min.. men det forhindre ikke den at få 5/6
Gravatar

#129 Patriarch 18 år siden

Har lige set filmen for første gang. Mindes ikke at en film nogensinde har givet mig hjertebanken på den måde før. Meget intens.

Jeg kan dog godt forstå dem som mister koncentrationen i første halvdel af filmen.

Men bestemt en meget vellavet film.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#130 jessup 18 år siden

Årets bedste amerikanske film indtil videre 5/6. Jeg er ikke ekspert i 911 men dramatiseringen af handlingerne i flyet er smukt udført - man føler sig aldrig forført. Det eneste minus ved første gennemseening er de 3-4 kendte ansigter i casten - der burde ikke have været et eneste kendt ansigt - selvom man ikke ved hvad de hedder centreres ens opmærksomhed uværligt mod dem. I en film som denne her er det nok til at den ikke når mesterværks kategorien - der kan være andre ting at udsætte men det er min største anke.
Greengras er uden tvivl blandt de bedste instruktøre i øjeblikket - ikke bare i USA men på verdensplan.
This is just until June

Skriv ny kommentar: