Greengrass har begået sit tredje mesterværk på stribe. Et vigtigt og tidløst værk, som fungerer på alle tænkelige niveauer. Skuespillet, instruktionen, alle de tekniske aspekter… bare det at klassificere “United 93” som værende en film føles nærmest utilstrækkeligt. “United 93” er en oplevelse. En ofte ubehagelig og slidsom én af slagsen, som man næppe gentager øjeblikkeligt, men én som er essentiel og vigtig at opleve. Der er simpelthen ingen vej udenom – dette er, og vil med al garanti forblive, årets bedste film.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#71 filmz-Bruce 18 år siden

"Krigen mod terror" er ikke nogen reel krig, for den kan ikke vindes

At krig mod terror ikke kan vindes, retfærdiggører ikke at man ikke udfører den. Man kan heller ikke vinde krigen over narkokarteller, men man skal gøre alt for at bekæmpe dem.

En glimrende artikel i JP idag sætter fokus på det fejlslagne britiske multikulturelle samfund, hvor der er stor opbakning og forståelse for terroraktionerne i London, hvor der er stor opbakning til, at Islam skal modarbejde det samfund der er nu og stor opbakning til indførelse af Sharia. Det vises også at muslimerne er mere kritiske overfor briterne end briterne overfor muslimerne.

Islamofobi eller Vestofobi?

Det ER og bliver en kamp på værdier, en kulturkamp, selv om flertallet af muslimer STADIG er moderate. Men antallet af de radikale og gale, som sluger den radikale form for islam, bliver flere og flere og sjovt nok bliver det ikke bedre af, at man har indført alskens initiativer i England for at imødekomme presset fra de udefrakommende værdier, tværtimod.

Det er salami taktik om igen og det nytter ikke at klappe i vores små hænder og omfavne de såkaldte globale påvirkninger ukritisk.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#72 filmz-maxhh 18 år siden

JON, jeg vil give dig helt ret i at vi ligger MEGET langt fra hinanden. Jeg har ikke din fordel af at leve i en lukket boble, hvor man tror på alt hvad Ekstra Bladet skriver om flygtninge, 2. g'ere og folk af anden etnisk herkomst. Jeg er derimod tvunget til at leve i den virkelige verden, hvor intet er så sort og hvidt som du, og dine ligesindede, foretrækker at bilde jer ind. Der er reaktioner og modreaktioner, tryk og modtryk, og man kan ikke kun se på én side af en sag, godt farvet af sine fordomsfulde briller, og så tro man ved noget som helst om hvad der foregår i verden, eller på Nørrebro, for den sags skyld. Hvis man kun ser dårligt tilpassede unge på et gadehjørne eller en banegård, uden at se på HVORFOR de står der, eller på de mange gange flere af samme "slags" der er på arbejde i samme tidsrum, så har man kun én side af en sag, ikke det reele billede. Men du er vel heller ikke interesseret i andre sider end dem der bekræfter dig i at kun lyshårede, høje ariske overmennesker har fortjent at være til, og resten burde smides i gaskamre, ikk?

Ang. Israel, kender du så noget til områdets historie? Israels metoder til at overtage det område, som de kun har det gamle testamente til at bevise er deres? Ved du noget om de raids, helikoptorangreb og regulære etniske udrensninger fra israelsk side der fører til modangrebene på Israel? Eller vælger du igen blot at stole på hvad der står i BT og Ekstra Bladet...?

Mvh

MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Gravatar

#73 filmz-Bruce 18 år siden

Her er en rapport omkring arabere i Israel.

Lidt statistik:

Den arabiske del af befolkningen er steget over 8 gange siden 1948 hvor der var 156.000 til ca 1.200.000 i 2001. Det er ca. 1/5 af befolkningen. Fødselsraten er dobbelt så stor som for kristne i landet. Efter hvad jeg har set i dokumentar programmer, så var der ret gode arbejdsforhold for arabere i Israel. Så etniske udrensninger finder ihvertfald ikke sted indenfor egne grænser.

Meget startede med Balfour deklarationen i 1917. Den britiske udenrigsminister Arthur J. Balfour underskrev den 2. november 1917 en erklæring på den britiske regerings vegne, hvor han støttede ideen om "et nationalt hjemsted for det jødiske folk".

Efter Første Verdenskrig blev Palæstina et britisk mandat under Folkeforbundet. En af briternes første handlinger var at udskille ca. 2/3 af mandatområdet og give det til en arabisk sheik, som havde støttet briterne under Den Første Verdenskrig. Det blev til Transjordanien og senere Jordan. Sjovt nok har der ikke været noget postyr om overgivelsen af det stykke land?!?!

I 1947 mislykkedes det for englænderne at skabe fred mellem jøder og arabere i Palæstina. FN vedtog en plan som delte området i 55% til jøderne og 45% til araberne og Jerusalem delt. Jøderne godtog planerne, araberne ikke. Der udbrød krig. Israel blev oprettet 14. maj 1948. Det var ikke 100% af Palæstina, som overgik til Israel, det var 55%!!! Herefter fulgte en krig mellem de arabiske stater og Israel. Arabstaterne tog munden for fuld. Israel indtog 26% mere af Palæstina. Jordan tog Vestbredden og Egypen Gaza striben. Mange palæstinensere flygtede nu fra Israel, eftersigende på arabiske generalers ordrer. Disse grænser, er mere eller mindre dem man har idag.

Hvem har skylden for konflikten? Skulle Israel ikke have haft noget land i 1948, selvom de havde en enorm jødisk befolkning i området? Hvorledes synes man så om den opsplitning af land, som er foregået i det tidligere Jugoslavien netop på baggrund af religioner og folkeslag, som medførte borgerkrig? Var det bedre med etnisk udrensning af et folkeslag fremfor egne territorier? Balkan, Montenegro, Bosnien, Makedonien, Serbien, Albanien, Kroatien, Tjetjenien, Ukraine, Hviderusland, Moladavien. Alle områder, som er blevet fastholdt tidligere under et, men hvor forskelligheder i religion, folkeslag eller historie, medførte delinger. Sjovt nok, har jeg ikke set kæmpe demonstrationer imod hverken muslimers eller kristnes overgreb under de delinger. Hvad var alternativet? Borgerkrige? Folkemord? Og i Palæstina?!?!

FN valgte at dele landet! FN!!! Og i mine øjne, med god grund, netop som opdelingen af Europa har vist de seneste 10-15 år. Måske man hellere skulle have udryddet jøderne og undgået en masse bøvl i disse dage, men jeg for min del, mener FN handlede korrekt dengang, men tilgengæld også, at man ikke behandlede de arabere som kom til at bo i den israelske del af landet godt for at sige det mildt, både mht. erstatning for deres land og ejendomme. Akkurat som i alle ovenstående lande, hvor der har været tabere i samtlige befolkninger, dem som boede i den "forkerte del", efter de nye landegrænser. Kan den slags undgås? Uanset hvilke handlinger man havde valgt, ville det få store menneskelige omkostninger for mange mennesker.

Det ER og bliver en uløselig konflikt! Araberstaterne kommer aldrig til at blive enstemmigt enige omkring Israel og krig og terror vil komme og gå i den region til alle tider fordi Jødedom og Islam ikke er forenelige. Altså UDEN for Israel, men sjovt nok kan de sameksistere indenfor Israels grænser.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#74 filmz-maxhh 18 år siden

Bruce, nu ved jeg ikke om den smøre var til mig, men hvis den var, så må jeg give dig ret i hovedpunkterne. Og de kommer på ingen måde som en overraskelse for mig. Jeg er personligt for Israel som en suveræn stat, og beundrer israelerne for mange af de ting de har udrettet siden indvandringen begyndte, i øvrigt LÆNGE før Balfour trådte i spinaten. Jeg er samtidig ikke imponeret af israelernes evne til at forvalte det militære overtag de har haft i regionen, og deres arrogante behandling af deres naboer, der ikke lader prognomer i Europa meget efter i brutalitet, bortset fra det skær af legalitet en suveræn stats beslutningsprocess altid bringer til selv forkastelige handlinger.

Som du skriver er det en uløselig konflikt, og ikke mindre uløselig fordi der ikke er nogen der har ret, og som sådan heller ikke nogen der tager fejl. Til gengæld kan der sættes store spørgsmåltegn ved metoderne begge parter bruger, og der er der ikke rigtigt nogen der har noget at lade hinanden høre.

Mvh

MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Gravatar

#75 filmz-Bruce 18 år siden

#74

Den store forskel i behandling er i mine øjne, at Israel behandler araberne indenfor sine egne grænser godt og respekterer deres ret til at udøve deres religion.

Det er ikke mange af nabostaterne, hvor jeg ser denne ret, hos anderledes troende, udøvet. Hvis nabostaterne handlede som stater, med deraf følgende nationale forpligelser og infrastruktur, bl.a. militær og politi, så havde vi en region, hvor der var mulighed for diplomatiske forbindelser landene imellem, fordi man vidste, hvem og hvad man havde med at gøre. Nu har vi istedet stærke islamiske lande, som ikke involverer sig i direkte konflikter og svage islamiske lande, nabostater til Israel, som fungerer som udrugningsfacilitet for radikal islamisk ideologi. Disse svage lande, bruger deres demokrati til at vælge repræsentanter for Hamas og Hizbollah til deres regering. Repræsentanter, som er strategisk placeret med Irans og Syriens godkendelse, lande som ikke ønsker direkte krig, men ej heller ønsker fred med Israel. Disse terrorbevægelser nyder godt af fri bevægelse og befolkningens støtte og så kæmper de uden en stat i ryggen. Og får de endelig en stat i ryggen, i tilfældet Hamas, så erklærer man med det samme, at man aldrig vil anerkende Israel og ikke har i sinde at nedlægge våbnene.

Hvordan skal man forhandle med Hizbollah og Hamas? Hvordan skal man forhandle med lande som vælger terrorinstrumenter som deres reprænsentanter og kæmper svinsk med civilbefolkningen som dække og ikke har problemer med at sprænge sig selv i luften blandt civilbefolkningen? Hvordan får man ram på disse terrorister, når de ikke er i militær uniform? Svaret er: civile tab. Man rammer dem dér, hvor de er, uanset de høje omkostninger. Hvad skal man gøre? Skal Israel lade raketterne flyde ind over Haifa, fordi de affyrer dem fra boligområder med civile? "Satans også drenge, vi må bide det i os, for Hizbollah fyrer den af på Nasrallah Street lige ved siden af en boligkarré".

Ja det er hårde metoder. Men når Israel ikke har haft en reel modpart at forhandle med siden Anwar Sadat var præsident i Egypten eller Arafat stadig havde kontrol med sit bagland, så er situationen låst. Man forhandler ikke med terrorister og mon ikke Iran og Syrien er ret godt tilfreds med situationen?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#76 filmz-mr. pluralis 18 år siden

Kære venner:

Jeg vil bare opfordre Jer til at behandle ALLE mennesker så godt som muligt. Det er vejen frem :-)
Gravatar

#77 Zabriskie 18 år siden

#75 Hej Bruce.

"Den store forskel i behandling er i mine øjne, at Israel behandler araberne indenfor sine egne grænser godt og respekterer deres ret til at udøve deres religion."

No shit. Der er da ingen grænser for hvordan palæistinenserne bliver ydmyget og degraderet indenfor Israels/palæstinas grænser gennem "berlinske" mure, militærkontrol, bombeangreb der gang på gang rammer civile og chikane fra militæret.

Jeg har en ven der arbejde som fredsvagt dernede og som var ved at blive slået ihjel af en gummikugle affyret af det Israelske militær, udelukkende fordi han befandt sig i en gruppe af palæstinensere.

#75 "Hvordan får man ram på disse terrorister, når de ikke er i militær uniform? Svaret er: civile tab."

Og på den måde gøre denne konflikt endnu mere uløselig. Hårdt md hårdt er ingen vej frem. Libanesernes store støtte til Hisbollah er jo netop et produkt af Israels angreb mod landet.

Le temps détruit tout
Gravatar

#78 Zabriskie 18 år siden

#71 - Hej igen Bruce

"At krig mod terror ikke kan vindes, retfærdiggører ikke at man ikke udfører den. Man kan heller ikke vinde krigen over narkokarteller, men man skal gøre alt for at bekæmpe dem."

Det var egentlig præcis det jeg skrev, udover jeg stadig ser et stort problem i at definere det som en krig. og i særdeleshed en krig som KAN vindes, hvad Bush har gjort adskillige gange.
Derudover er der noget absurd i man i forsøget på at vinde denne "krig mod terror" konstant angriber suværene stater. Hvad ligner det? Det ville svare til at USA gik i krig mod Mexico for at stoppe narkohandlen, for nu at holde os til Bruce's eget eksempel.

Pointen er at hver eneste forsøg USA og vesten har gjort for at "vinde" krigen mod terror blot har forværret truslen, da de ledende skikkelser har en idé om at krigen vindes ved brug af militær magt.

Den anden pointe er at vi skal lade være med at hyle som stukne grise og begrave os selv i et hul af frygt hver evig eneste gang der forekommer et terrorangreb. PÅ den måde giver vi terroristerne en fordel. Terrorisme skal behandles som international kriminalitet på linje med eksempelvis narkohandel, og intet andet.
Enhver der vurderer den reelle terrortrussel nøgternt vil indse at truslen er minimal.

Pas hellere på næste gang I går over gaden.
Le temps détruit tout

#79 18 år siden

Jeg er stået af diskussionen.
Gravatar

#80 filmz-Bruce 18 år siden

Hej igen lolmand ;)

Og på den måde gøre denne konflikt endnu mere uløselig. Hårdt mod hårdt er ingen vej frem. Libanesernes store støtte til Hisbollah er jo netop et produkt af Israels angreb mod landet

Og Israels angreb på landet er et produkt af, at Libanon tillader en terroristorganisation støttet af fremmede magter at operere indenfor sine grænser og uhindret kunne angribe Israel og gøre det iblandt Libanons civilbefolkning. Jeg tror ikke på blødt mod hårdt, dvs. unilaterale forhandlinger, hvor den ene part ruller rundt til den andens fløjte og tror (stoler!) på, at det vil gøre alt godt. Hårdt mod hårdt lykkedes over en 40 årig koldkrigsperiode, som bragte Sovjetunionen og jerntæppet i knæ. Socialister og fredsaktivister demonstrerede i disse år konstant mod A-våben oprustningen og afskrækkelseseffekten. Åbningen af arkiver i øst efter jerntæppets fald viser, at Warsczhawa pagten opererede med scenarier i tilfælde af ingen vestlige a-våben i Europa, hvor de rullede ind over Vesteuropa med brug af taktiske A-våben.

Jeg går klart ind for hårdt mod hårdt, når Israels modstander(e) ikke just har god dokumentation på troværdighed igennem historien. Når Libanon og Palæstina kan fungere som nationer, uden terroristorganisationer og de vil anerkende Israel som stat, så kan der forhandles, nøjagtigt som situationen var i 80'erne. Der skal ikke forhandles med terrorister.

Derudover er der noget absurd i man i forsøget på at vinde denne "krig mod terror" konstant angriber suværene stater. Hvad ligner det?

De handler ikke suverænt, i og med de ikke kan kontrollere terrororganisationers opereren indenfor sine egne grænser og i krigens første dage åbent erklærede, at man ikke have styr på Hizbollah i syd. Hizbollah var Israels mål, ikke Libanon. En suveræn nation, har suverænt styr på hvad der foregår indenfor landets grænser.

Terrorisme skal behandles som international kriminalitet på linje med eksempelvis narkohandel, og intet andet.

Ja, når terrorisme er i form af De Røde Brigader, ETA etc. Men når der er tale om terrororganisationer, som er støttede økonomisk og ideologisk af stater, så er det ikke kriminalitet. Så er det reel krig. Netop på grund af dette, er denne terror langt værre end nogensinde. Enhver der vurderer terrortruslen fra islam som værende minimal, er naiv.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: