Der er noget umiskendeligt gammel-Hollywood’sk over Spielbergs bevidst naive filmhåndværk, hvor børn, dyr og søde, gamle mennesker tilsyneladende har en særlig plads i instruktørens hjerte. Men hvad der fungerede i 1940’erne og 1950’ernes klassiske film kan ikke uden videre overføres til vore dages filmproduktioner. Som minimum må der revision til. “War Horse” ender med at føles som et bombastisk og poleret glansbillede, hvor gamle Hollywood ukritisk oversættes i forholdet 1:1. Det er fejende flot og smukt iscenesat familieunderholdning, der bringer tårer i øjenkrogen på kommando. Men der er så sandelig langt til den Spielberg, der gav os kugleregn, håndholdt kamera og opkast på Omaha Beach.

Se også: Filmz TV kårer de 10 bedste Steven Spielberg-film.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Kruse 12 år siden

Jeg vil nu mene at nedenstående stykke passer til en minimum 3/6:

http://filmz.dk/film/war-horse/biograf skrev:
Steven Spielbergs lidt for forudsigelige heste-stafet-film, hvor vi følger Joeys ridt igennem 1. verdenskrig, er følelsesporno for fuld skrue. Og det er ikke ment som ren kritik. Spielberg forstår om nogen (sammen med sin faste komponist John Williams) at skrue på de helt rigtige knapper på alle de rigtige tidspunkter, så tårerne står på spring. Williams' kompositioner er enormt svulstige, men samtidigt også intelligente. Især vækker brugen af den samme, lille mol-klingende trompetmelodi både mindelser om filmens historiske periode og understøtter subtilt filmens militære islæt. Svulstigt er Janusz Kaminskis arbejde bag kameraet også - hele tiden på grænsen til at være lidt for meget af det gode.


Det ville jeg i hvert fald ikke have sagt, hvis jeg kun mente at filmen var til 2/6.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#12 MMB 12 år siden

#11

Helt enig. :)
Gravatar

#13 IK 12 år siden

anmeldelsen skrev:
Der er noget umiskendeligt gammel-Hollywood'sk over Spielbergs bevidst naive filmhåndværk, hvor børn, dyr og søde, gamle mennesker tilsyneladende har en særlig plads i instruktørens hjerte. Men hvad der fungerede i 1940'erne og 1950'ernes klassiske film kan ikke uden videre overføres til vore dages filmproduktioner.


Med andre ord. Filmen er gammeldags og fungerer ikke. Dette vil jeg betegne som under middel.
Gravatar

#14 Slettet Bruger [946704904] 12 år siden

Det er da fuldstændig ligegyldigt hvad der bliver givet i karakter. Det vigtige er det der står i anmeldelsen. Altså argumentationen og analysen.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.
Gravatar

#15 MMB 12 år siden

Whispering Horse (14) skrev:
Det er da fuldstændig ligegyldigt hvad der bliver givet i karakter. Det vigtige er det der står i anmeldelsen. Altså argumentationen og analysen.


Øh, nej? For den samlede karakter skal jo afspejle anmelderens opfattelse af filmen, og hvis de to ting ikke stemmer nogenlunde overens med hinanden, så forvirrer det læseren. Anmelderen skal jo vægte filmens styrker og svagheder i sin anmeldelse på en sådan måde, at alene anmeldelsen giver en god idé om, hvor begejstret han er for filmen. Hvis det ikke lykkes, og det, som står i anmeldelsen, slet ikke stemmer overens med den samlede karakter, så har anmelderen - efter min mening - ikke formået at formidle sig godt nok. Jovist, der er film, som er meget svære at sætte en karakter på - men så lad hellere ingen karakter end en misvisende en.

Ovenstående er i øvrigt ikke specielt rettet mod denne anmelder, men derimod bare min generelle opfattelse.
Gravatar

#16 Kruse 12 år siden

IK (13) skrev:
Med andre ord. Filmen er gammeldags og fungerer ikke.


Det citat omhandler ikke alt i filmen, men fortæller nærmere er der er visse elementer ved filmen som ikke fungerer, selvom at de måske ville have fungeret i en ældre produktion. Ikke at hele filmen ikke fungerer.

Og så kan man ligeledes tage følgende citat:

Anmeldelsen skrev:
Det er fejende flot og smukt iscenesat familieunderholdning, der bringer tårer i øjenkrogen på kommando.


...og konkludere at filmen er til over middel.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#17 Slettet Bruger [946704904] 12 år siden

#15 Jeg mener også at karakterer til filmanmeldelser bør sløjfes. Ofte så hænger læseren sig udelukkende i karakteren, uden reelt at læse indholdet af anmeldelsen.

Jeg kan for eksempel sagtens være uenig med en anmelder, selvom vi begge anser en film for et mesterværk.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.
Gravatar

#18 Wangsgaard 12 år siden

#4

Kunne ikke have skrevet det bedre selv men gav den 3/6 :)
http://c.mymovies.dk/wangsgaard/group:owned
Gravatar

#19 Highland Park 12 år siden

#14: Jeg er fuldstændig enig. Karaktergivning er Djævelens værk!
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#20 MMB 12 år siden

#18

Var egentlig også min første indskydelse, men jo mere jeg tænker på den, jo mindre begejstret bliver jeg også for den. :)

Highland Park (19) skrev:
#14: Jeg er fuldstændig enig. Karaktergivning er Djævelens værk!


Så du mener, det er ligemeget, om karakter og anmeldelse stemmer overens? ;)

Skriv ny kommentar: