Filmens ensemble er superbt fra top til tå, og hver figur får tilpas tid i rampelyset. De fåtallige actionsekvenser leverer også varen, og computereffekterne er (med få undtagelser) overbevisende, men det er ærgerligt, at “X-Men: First Class” har så travlt med at sammenvæve alle de løse tråde mellem sig selv og de andre “X-Men”-film.
Det er muntert at se Xavier misbruge sine evner til at komme i bukserne på en fremmed kvinde, men hvorfor skal hans forvandling fra drilsk drengerøv til dydsmønster ske så pludseligt? Og hvorfor skal venskabet mellem Xavier og Magneto både kreeres og krakelere i én og samme film? Men på trods af filmens lettere forhastede plot er der stadigvæk masser at tage fat på i den uundgåelige fortsættelse, og når filmen er færdig, begynder ventetiden allerede at tære på tålmodigheden. Og så glemte jeg næsten lige at sige, at “X-Men: First Class” har filmhistoriens sjoveste cameo. Nogensinde.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “X-Men: First Class”-interviews – Del 1
#21 Ericmase 13 år siden
Rettet. Det er ligesom ikke mig der har superkræfter :P
#22 Twister 13 år siden
Samtidig piner det mig stadig en smule at de oprindelige X-men fra den første film (Cyclops, Jean, Storm) ikke var med (Synes dog jeg så en cameo til både Cyclops og Storm på et tidspunkt i filmen). Men det er nok også bare min indre fanboy der taler. en udmærket film der leverer varen uden dog at komme op på de to første film i Serien, X-men og X2
Min karakter: 4/6 --> 7/10
Sammenlignet med de andre film i serien
X-men: 7/10
X2: 7-8/10
The Last Stand: 5/10
Origins: Wolverine: 4/10
#23 Therien 13 år siden
#24 Babo Rises 13 år siden
Mega. Midterdelen kunne generelt have været bedre eksekveret, men der var nogle trælse øjeblikke.
#25 Nicki52 13 år siden
Og hvor mange år er der mellem etteren og First Class?
#26 The Insider 13 år siden
Og du skal bare lade, som om Origins: Wolverine aldrig blev lavet!
#27 Kruse 13 år siden
Done!
#28 The Insider 13 år siden
#29 chronaden 13 år siden
Der er en del ting der ikke hænger sammen med den originale trilogi, jeg valgte at se den som helt uafhængig af dem.
#30 Ambus 13 år siden