I denne uge har endnu en film premiere om den nu afdøde Nelson Mandela. Det er særligt, fordi vi så sjældent får Afrika at se på film. Selskaberne tror ikke, vi gider se på Afrika. Og hvis vi endelig kommer til Afrika i en film, så er der enten krig, jungle eller dødfattige afrikanere med bastskørter på programmet. Gerne alle tre på én gang. Til trods for det fattige udbud af film om Afrika, så er der lavet en håndfuld seværdige – her de fem bedste.

5. “Black Hawk Down”

Selv om Ridley Scotts krigsfilm fra Somalia er fyldt til kvalmegrænsen med amerikansk patriotisme og stereotypt primitive somaliere, så må man give den, at den er klaustrofobisk effektiv. Helikopter styrter ned i fjendeland – vejen ud er fyldt med drabelige militskrigere. Så enkel er filmen. Scotts fornemmelse for simpel suspense er det, der holder filmen nervepirrende på sporet. Så selv om blodtørstige somaliere ikke helt kan måle sig med Scotts skræmmende alien, så ønsker de fleste af filmens amerikanske soldater sig sikkert gerne ud i det ydre rum.

4. “Blood Diamond”

Endnu et stykke krigerisk Afrika, men denne gang får vi (næsten) en afrikansk hovedperson, der både bliver undertekstet og gjort menneskelig. Filmens manuskript tør dog ikke stole på, at vi gider se på sorte Solomon Vandy fra Sierra Leone i en hel film, så superstjernen Leonardo DiCaprio bliver afrikaniseret og sat i centrum som Danny Archer i en jagt på bloddiamanter og Solomons familie i det borgerkrigshærgede land. Man skal dog være lavet af bloddiamanter, hvis ikke man røres en smule af Archers endelige offer for Solomon.

3. “The Constant Gardener”

Det store gennembrud for Fernando Meirelles var “City of God”, men hans næste film var bestemt også et kig værd. Ikke mindst pga. Meirelles’ faste fotograf, César Charlone, der kan få brasiliansk slum og – i dette tilfælde – afrikansk ingenmandsland til at ligne oplagte feriedestinationer. Baseret på en John le Carré-thriller er filmen fundamental spændende, når den knastøre diplomat Justin forsøger at finde sandheden om mordet på sin elskede i et stykke Kenya, der aldrig har set bedre ud.

2. “Hotel Rwanda”

Uden hvide, vestlige hovedpersoner er denne tredobbelt Oscar-nominerede borgerkrigsfilm lidt af et særsyn. Don Cheadle spiller hotelejeren Paul, der under den modbydelige massakre i Rwanda i 1994 tager et modigt valg i Schindler-klassen. Med sit luksushotel som skjulested huser han et stort antal forfulgte mennesker på bekostning af sin egen karriere. Kombinationen af rørende persondrama og intelligent kritik af FN og stormagterne gør filmen til en stærk leverandør af klump i hals og knude i mave.

1. “War Witch”

Cinemateket i København var så flinke at vise denne Sølvbjørne-vinder sidste år, der, til trods for at igen-igen at vise et Afrika i krig, faktisk også har plads til en romantisk ungdomsflirt og et fredeligt midterstykke inden hovedpersonen, den 12-årige Komona, igen trækkes tilbage til hendes mareridt som børnesoldat og lykkeamulet for rebelmilitsen. Filmens univers er syret og dragende magisk, når Komona høj på stoffer kan se fortidens døde krigere som hvide spøgelser. She sees dead people…