Den japanske animationskonge Hayao Miyazaki har efterhånden mange år på bagen. Siden “The Castle of Cagliostro” fra 1979 har han med sin store fantasi skabt såvel anmelderroste som publikumselskede tegnefilm. Han kaldes Japans Disney, og i anledningen af Miyazakis seneste og sidste film, “Når vinden rejser sig”, får du her et bud på de fem mest mindeværdige af hans film.

5. “Det levende slot”

En 19-årig hattemager forvandles til en 90-årig gammel dame af en lusket heks i Miyazakis tryllebindende fortælling, om hvad det vil sige at have respekt for sig selv og sin naturlige skønhed. Hvert eneste penselstrøg er som en velplaceret node i en forførende symfoni, der må siges at være en af instruktørens mest farverige og hjertevarmende film. Universet er fyldt med magi og fantasi, men samtidig er den – som alle gode Miyazaki-film – rodfæstet i en virkelighed, som vi alle kan relatere til. “Det levende slot” er bestemt ingen undtagelse.

4. “Prinsesse Mononoke”

Videre går turen til tegnefilmens svar på “Braveheart”. Historien om Ashitaka og hans søgen efter at ophæve en forbandelse påført af et besat vildsvin virker på overfladen som et klassisk fantasy-scenarie. Sådan begynder filmen også, men efterhånden som handlingen skrider frem, bliver det simple udgangspunkt forvandlet til en velfungerende samfundsmæssig konflikt imellem industri og natur. Filmens visuelle side er mere rå og upoleret end de fleste Miyazaki-film, hvilket understreger filmens seriøse budskab. Volden er ikke nedtonet til børnene, hvorfor filmen er et perfekt eksempel på en tegnefilm, der primært er til voksne.

3. “Chihiro og heksene”

Hekse, spøgelser og trolddom fylder det Oscar-vindende vidunder med sprudlende liv, dynamiske billeder og medrivende underholdning på højde med Pixars bedste. Denne gang præsenterer Miyazaki os for den japanske udgave af en klassisk coming-of-age film, hvor en heltinde rives ud af sin kedelige virkelighed og sættes på en prøve, der vil forandre hende for altid. Her er tale om et sjældent tilfælde, hvor en film formår at tale så mange sprog på én gang, at både børn, voksne, unge og gamle kan finde forskellige glæder og kvaliteter undervejs, afhængig af deres livserfaring og selvforståelse. Det er magisk realisme, når det er bedst, og det er uden tvivl instruktørens hidtil mest universelle fortælling.

2. “Min nabo Totoro”

Den måske mest kendte er også mandens mest gennemførte, når det kommer til selve æstetikken. Hvert eneste billede er som en mestermalers mest udsøgte skabelse, der ville få enhver samler til at ønske det tilføjet til deres eget galleri. Historien er måske den mest simple af alle: Mor er syg og indlagt; hvordan bearbejdes det i den lille familie? Ikke med helte eller skurke, men med magi, fantasi og en flyvetur med Totoro. Det er dét, Miyazaki kan, når han er bedst. Fortælle medmenneskelige fortællinger med nuancer og varm humanisme.

1. “Kiki – den lille heks”

Historien om heksepigen Kiki er en direkte dannelsesrejse, der afspejler en teenagers behov for at bryde fri af samfundets rammer, men samtidig finde sin egen plads i livet. Det skinner tydeligt igennem i denne pragtfulde farvelade af en film. Den er simpel. Derfor er den meget mere vedkommende og troværdig end de fleste tegnefilm, selvom der stadig er masser af fantastisk Miyazaki-magi. Filmen glimrer ved dens menneskelige værdier, der kommer i første række, hvilket gør den til det ultimative eksempel på, at tegnestreger på et papir ikke står tilbage for de bedste live action-film.