Foruden at give os Darth Vaders fødsel, er “Sith-fyrsternes hævn” også tænkt som en visuel kobling til “Stjernekrigen” fra 1977 og er spækket med referencer til genstande og miljøer fra de klassiske film. Fans vil føle et sug i maven ved at se Yoda gå rundt i samme hvide rumskib, som Vader tvinger sig adgang til i starten af episode 4, for slet ikke at tale om billedet af den endnu ufærdige Dødsstjerne med en sort, kutteklædt Kejser i forgrunden. Om disse billeder så rent faktisk binder det nye tilstrækkelig tæt sammen med det gamle kan diskuteres, eftersom “Sith-fyrsternes hævn” med dens altomfattende computergrafik og smarte kameratricks ligger så fjernt fra den grove minimalisme i “Stjernekrigen” som overhovedet tænkeligt. At se og høre Chewbacca brøle som i fordums tid, gør heller ikke ligefrem filmen bedre, men understreger at en 28 år lang rejse, og et meget stort kapitel i populærkulturen endelig er overstået. Og det er da i sig selv en følelsesladet erkendelse.
Den store finale, og hele eksistensberettigelsen bag de tre nye “Star Wars” film, er naturligvis det endelige opgør mellem Anakin og Obi-Wan, der udspiller sig på en afsidesliggende lavaplanet. Ifølge marketings- robotterne hos Lucasfilm er dette den længste sværdduel, som nogensinde er lavet på film, og den er væsentlig mere intens end noget andet vi hidtil er stødt på i “Star Wars”-sagaen. Følelserne af had og fortvivlelse, der gennemsyrer scenen, er absolut gribende, og en del af 30 rigtig gode minutter, som til sidst fuldender Lucas’ visuelt betagende tragedie. “Sith-fyrsternes hævn” er ikke noget mesterværk men gedigen underholdning, der afspejler både fordelene og ulemperne ved, at én mand har magten til at tage samtlige kreative beslutninger bag en film. Lucas vil igen få kritik for sine manglende evner som instruktør og forfatter, og der vil igen være anmeldere og fans, som skuffet må konstatere, at filmen heller ikke denne gang opfylder deres forventninger. Men det her handler ikke om andre mennesker. Det handler om George Lucas og hans vision, der endnu engang er blevet realiseret præcis, som eneherskeren har ønsket det.
#1 filmz-jackhammer2002 19 år siden
#2 dragelarve 19 år siden
#3 dolphinfriendly 19 år siden
#4 filmz-Bruce 19 år siden
#5 kill the bills 19 år siden
#6 Riqon 19 år siden
I virkeligheden ramte George Lucas plet med krigen på Naboo og gunganerne. Humoren mindede mig i den grad om erobringen af basen i slutningen af VI'eren fra '83 - lige så overdrevet og heldigt. Det er der sjovt nok ik så mange, som klager over.
Tror også, at jeg vil være mere positiv overfor Star Wars end denne anmelder. Men giver ham ret i, at George Lucas ikke har det store talent for at skrive kærlighedsscener etc.. ;)
#7 filmz-Randy Savage 19 år siden
#8 filmz-zirdox 19 år siden
Hvordan ville en 'Sith fyrstens hævn' ikke have været med en Cameron, Scott, Jackson, Jeunet eller bare en som i det mindste kunne instruere !
Jeg glæder mig til 3'eren men er ret sikker på at den desværre nok ikke når LOTR ROTK til knæene. og det BURDE den!
#9 filmz-NeoDk 19 år siden
jeg tror også den bliver meget bedre skal nok se den 2 gange i biffen :D
#10 filmz-Randy Savage 19 år siden