#1060: Herligt aktiv video, med massere liv og interessante billeder. Syntes sangen bliver ved lidt rigeligt længe, og kunne have nydt godt af at være forkortet væsentligt. Dog er det af sangen som ikke er gentagelse ret vellykket og ret catchy: 4/6 med chance for at det kunne komme til at vokse for mig.
Nu et lidt mærkeligt nummer, som er et cover af Danny Elfmans: "Kidnap the Sandy Claws":
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
The Final Cut er den seneste plade, jeg har købt med Pink Floyd - og jeg købte den dengang den udkom, så det er en del år siden. The Dark Side of the Moon er min personlige favorit.
[url= What[/url]
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
'The Dark Side of the Moon' er et fantastisk album; jeg foretrækker dog live-versionen fra 'Pulse'-cd'en og -videoen/dvd'en, hvor hele albummet leveres fra ende til anden og i sammenhæng.
Jeg har ikke noget bestemt favorit-album, men hvis jeg med vold og magt SKULLE vælge, ville jeg udpege perioden 1987-1994 (og dertil hørende fire albums) som bandets kunstnerisk bedste; dels fordi musikken på de to studio-albums blev lidt lysere og bandets sound endnu mere symfonisk og (til tider) synthesizer-baseret, dels fordi deres live-udgaver (på 'Delicate Sound of Thunder' og 'Pulse') af tidligere numre i mange tilfælde er blevet de BEDSTE udgaver nogensinde. ... Men 'The Wall' og 'The Final Cut', som begge er fra før 1987, ville jeg sandelig nødigt undvære, for det er efter min mening på disse to albums at Roger Waters leverer sin karrieres største sangmæssige, kompositoriske og lyriske præstationer.
#1064: Jeg kunne ikke være mere enig i forbindelse med "The Wall." Nu er jeg ikke så velbevandret i Pink Floyds musik (endnu), men "The Wall" er det mest helstøbte album og univers jeg har hørt. Især lyrikken, som du også selv nævner, er simpelthen fantastisk på det album. Mange symbolske lag, og sjælfuld lidende toner fylder pladens tekster, og musikken bakker det smukt op. Især guitarsoloen på "Comfortably Numb" er bevis på at en guitar kan udtrykke de tidligere nævnte følelser mindst lige så godt som et tekstligt indhold. Pink Floyd er fantastiske, og jeg glæder mig til at udforske deres univers yderligere (har kun hørt "The Wall" og "Dark Side of the Moon")
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Et virkelig fedt nummer! Perfekt vokal, perfekt klaverspil - enormt stemningsfyldt! 6/6 eller 10/10
Vi bliver i jazz/swing-genren; her er det Duke Ellington og hans orkester, der akkompagnerer Frank Sinatra i et nummer, der efter min mening havde fortjent at blive en Sinatra-klassiker, men som ikke blev det:
Ja - Chet Baker er indbegrebet af romantiske jazzballader.
Jeg kan anbefale Bruce Webers dokumentarfilm om Chet Baker "Let's Get Lost". Den følger Chet Baker på en turne tværs over USA i slutningen af hans karriere. Chet Baker er på det tidspunkt ikke længere jazzens James Dean, men poesien har han i behold.
Dette korte klip, hvor Chet Baker reciterer et uddrag af teksten til [url= in a dream of you[/url], er bedre end musik.
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
#1061 Collateral 14 år siden
Nu et lidt mærkeligt nummer, som er et cover af Danny Elfmans: "Kidnap the Sandy Claws":
#1062 BN 14 år siden
Hmm ... 0/10
[url= Never had the nerve to make the final cut."[/i][/url]
#1063 filmfan 14 år siden
The Final Cut er den seneste plade, jeg har købt med Pink Floyd - og jeg købte den dengang den udkom, så det er en del år siden. The Dark Side of the Moon er min personlige favorit.
[url= What[/url]
#1064 BN 14 år siden
'The Dark Side of the Moon' er et fantastisk album; jeg foretrækker dog live-versionen fra 'Pulse'-cd'en og -videoen/dvd'en, hvor hele albummet leveres fra ende til anden og i sammenhæng.
Jeg har ikke noget bestemt favorit-album, men hvis jeg med vold og magt SKULLE vælge, ville jeg udpege perioden 1987-1994 (og dertil hørende fire albums) som bandets kunstnerisk bedste; dels fordi musikken på de to studio-albums blev lidt lysere og bandets sound endnu mere symfonisk og (til tider) synthesizer-baseret, dels fordi deres live-udgaver (på 'Delicate Sound of Thunder' og 'Pulse') af tidligere numre i mange tilfælde er blevet de BEDSTE udgaver nogensinde. ... Men 'The Wall' og 'The Final Cut', som begge er fra før 1987, ville jeg sandelig nødigt undvære, for det er efter min mening på disse to albums at Roger Waters leverer sin karrieres største sangmæssige, kompositoriske og lyriske præstationer.
#1065 Collateral 14 år siden
#1066 Collateral 14 år siden
Og for nu ikke bare at samle hele jazz genren i en enkelt enhed. Chet Baker har en fantastisk vokal. Sårbar og rørende:
#1067 BN 14 år siden
Et virkelig fedt nummer! Perfekt vokal, perfekt klaverspil - enormt stemningsfyldt! 6/6 eller 10/10
Vi bliver i jazz/swing-genren; her er det Duke Ellington og hans orkester, der akkompagnerer Frank Sinatra i et nummer, der efter min mening havde fortjent at blive en Sinatra-klassiker, men som ikke blev det:
#1068 Sweetiebellefan 14 år siden
7/10
Så er det Eyes That Never Lies fra Hviderusland.
#1069 filmfan 14 år siden
Ja - Chet Baker er indbegrebet af romantiske jazzballader.
Jeg kan anbefale Bruce Webers dokumentarfilm om Chet Baker "Let's Get Lost". Den følger Chet Baker på en turne tværs over USA i slutningen af hans karriere. Chet Baker er på det tidspunkt ikke længere jazzens James Dean, men poesien har han i behold.
Dette korte klip, hvor Chet Baker reciterer et uddrag af teksten til [url= in a dream of you[/url], er bedre end musik.
#1070 Batsy 14 år siden