#1217: Flot vokal, interessant brug af instrumenter og billedskabene melodi. Det var da et rigtig dejligt nummer. Er det virkelig fra grand Prixet, jeg plejer at se det internationale i håb om at der dukker numre som dette op. 5/6
Nu et band som jeg for nylig har stiftet bekendtskab med, sådan for alvor. Jeg har kendt "Creep" længe, og har altid syntes utrolig godt om den. Derfor købte jeg "Pablo Honey" hvor det nummer kommer fra, men fandt ikke pladen særlig interessant. Derfor har Radiohead ligget på hylden længe for mit vedkommende, men så for nylig tog jeg mig sammen og lyttede til nogen af deres senere udgivelser, og "Pablo Honey" yder ikke bandet respekt. "The Bends", "OK Computer" og "Kid A", er jo på et helt andet niveau. Dette nummer stammer fra "The Bends" som indtil videre er min favorit, fordi jeg holder meget af de indadvendte og nærmest lidende tekster:
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#1221 - Kid A er helt klart deres bedste, IMO. Ok Computer og Amnesiac er også ganske fed, mens deres nyere bliver lidt for kedeligt. Så hvis du godt kan lide Kid A, og ikke har hørt Amnesiac, så tjek den ud.
Kid A er et af de bedste albums der er lavet i 2000erne. Der skal også lyde respekt for at de ændrede deres lyd ganske meget. I første omgang krævede det meget tilvænning også fra mange kritikere, for hvem det var en lige stor nok omvæltning ovenpå massesuccesen OK Computer. Resten af deres albums synes jeg også godt om. På In Rainbows synes jeg så de er godt lidt tilbage til deres tidligere albums og skabt et mere instrumentalt album.
The Bends synes jeg i øvrigt også rigtig godt om. Og lige de tre albums du nævner #1221 er mine favoritter.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Jeg har ærligt talt ikke hørt specielt meget fra Radiohead, men "Fake Plastic Trees" er et fedt nummer. Stilen er markant anderledes end den fra "Pablo Honey", de forskellige guitar tracks og den nærmest Strunge'ske lyrik harmonerer enestående. 8/10!
---
Og nu til et af cellomusikkens mindre kendte mesterværker:
Nikolaj Mjaskovskij - Cellokoncert i C-mol, Op. 66, tredje sats
Første del ([url= ma non troppo[/url]) Anden del ([url=
#1222: Jeg skal have hørt resten af deres diskografi, men vil gerne høre deres album ud i en kører (altså et helt album ad gangen), så derfor kræver det at jeg ikke laver så meget andet samtidig. Men skal have hørt "Amnesiac", og også "In Rainbows".
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Ifølge Youtube-upload'eren, er det 1. sats du har linket til.
Uanset: Dejligt rolig musik, på sådan en skrøbelig måde, sådan et græsstrå på en dag med briser, mest meget fint uroligt, men med flere passager som nærmest virker stødende og flænsende (på den gode måde...) på mig. På en måde også et underligt stykke musik at have lyttet til og skulle vurdere efter blot et par gennemlytninger, for det er som at være blevet delagtiggjort i en nuanceret organisme, man må lære at kende over længere tid. Så når jeg har hørt musikken en snes gange mere ville den formodentlig stige en karakter og efter det dobbelte endnu en.
Jeg mente også 1. sats, men det var også den jeg linkede, så det går nok. :)
Der findes slet ikke et 3. sats, selvom uploaderen har skrevet dette. 2. sats har tre temposkift og varer 17 minutter, så det er slutningen af denne der findes i uploaderens sidste video.
Yevgeny Samoylov versionen med Marina Tarasova på cello er fantatisk!
Jeg lader lige en anden bedømme Bach-klassikeren af Jethro Tull. Dog vil jeg selvfølgelig skrive under på, at "Stand Up" albummet er en rock klassiker af dimensioner. Det er også et af mine yndlings LP covers. :)
På trods af hvor overvældende kulturen synes mig og hvor ofte jeg må erkende hvor lidt af det uanelige meget jeg får indlevet mig i, er det nu alligevel ganske godt med så solide anbefalinger. Nogle gange efter at være blevet præsenteret for noget kolossalt, må jeg nok bare genvinde fatningen og minde mig selv om, hvor umuligt det også ville være at indtage alle geniernes udfoldelser, som en anden multivitaminpille. Der er simpelthen for meget af det gode... Jeg vil se frem til din næste guldkornspredsel, til langsom men stabil indtagelse.
#1221 Collateral 13 år siden
Nu et band som jeg for nylig har stiftet bekendtskab med, sådan for alvor. Jeg har kendt "Creep" længe, og har altid syntes utrolig godt om den. Derfor købte jeg "Pablo Honey" hvor det nummer kommer fra, men fandt ikke pladen særlig interessant. Derfor har Radiohead ligget på hylden længe for mit vedkommende, men så for nylig tog jeg mig sammen og lyttede til nogen af deres senere udgivelser, og "Pablo Honey" yder ikke bandet respekt. "The Bends", "OK Computer" og "Kid A", er jo på et helt andet niveau. Dette nummer stammer fra "The Bends" som indtil videre er min favorit, fordi jeg holder meget af de indadvendte og nærmest lidende tekster:
#1222 Skeloboy 13 år siden
Så hvis du godt kan lide Kid A, og ikke har hørt Amnesiac, så tjek den ud.
#1223 filmz-jonasgr 13 år siden
The Bends synes jeg i øvrigt også rigtig godt om. Og lige de tre albums du nævner #1221 er mine favoritter.
'Cause I'm evil"
#1224 Antlion 13 år siden
Jeg har ærligt talt ikke hørt specielt meget fra Radiohead, men "Fake Plastic Trees" er et fedt nummer. Stilen er markant anderledes end den fra "Pablo Honey", de forskellige guitar tracks og den nærmest Strunge'ske lyrik harmonerer enestående. 8/10!
---
Og nu til et af cellomusikkens mindre kendte mesterværker:
Nikolaj Mjaskovskij - Cellokoncert i C-mol, Op. 66, tredje sats
Første del ([url= ma non troppo[/url])
Anden del ([url=
#1225 Collateral 13 år siden
#1226 BN 13 år siden
Jeps! ;-)
#1227 Muldgraver 13 år siden
Ifølge Youtube-upload'eren, er det 1. sats du har linket til.
Uanset: Dejligt rolig musik, på sådan en skrøbelig måde, sådan et græsstrå på en dag med briser, mest meget fint uroligt, men med flere passager som nærmest virker stødende og flænsende (på den gode måde...) på mig.
På en måde også et underligt stykke musik at have lyttet til og skulle vurdere efter blot et par gennemlytninger, for det er som at være blevet delagtiggjort i en nuanceret organisme, man må lære at kende over længere tid. Så når jeg har hørt musikken en snes gange mere ville den formodentlig stige en karakter og efter det dobbelte endnu en.
For nu: 8/10
(den ifølge youtube'eren 3. sats er nu også skøn)
[url= Tull - Bourée[/url]
#1228 Antlion 13 år siden
Jeg mente også 1. sats, men det var også den jeg linkede, så det går nok. :)
Der findes slet ikke et 3. sats, selvom uploaderen har skrevet dette. 2. sats har tre temposkift og varer 17 minutter, så det er slutningen af denne der findes i uploaderens sidste video.
Yevgeny Samoylov versionen med Marina Tarasova på cello er fantatisk!
Jeg lader lige en anden bedømme Bach-klassikeren af Jethro Tull. Dog vil jeg selvfølgelig skrive under på, at "Stand Up" albummet er en rock klassiker af dimensioner. Det er også et af mine yndlings LP covers. :)
#1229 Muldgraver 13 år siden
Sikken redelighed :) Tak for udredningen.
På trods af hvor overvældende kulturen synes mig og hvor ofte jeg må erkende hvor lidt af det uanelige meget jeg får indlevet mig i, er det nu alligevel ganske godt med så solide anbefalinger. Nogle gange efter at være blevet præsenteret for noget kolossalt, må jeg nok bare genvinde fatningen og minde mig selv om, hvor umuligt det også ville være at indtage alle geniernes udfoldelser, som en anden multivitaminpille. Der er simpelthen for meget af det gode... Jeg vil se frem til din næste guldkornspredsel, til langsom men stabil indtagelse.
#1230 Skeloboy 13 år siden
Til noget fra samme periode (som efter min mening er ubetinget den bedste periode...slut 60'er, start 70'er)