Helt enig i alt hvad du har skrevet her. Baggrunden for albummet er dybt tragisk, og da jeg så et interview med ham på DR for nogle måneder siden, var det tydeligt at se på ham. at han stadig var hårdt mærket af den forfærdelig ulykke. Og hvis ikke hans datter havde overlevet, ja så havde vi højst sandsynligt heller ikke haft Søren Huus iblandt os længere. Det var meget rørende at høre ham fortælle, hvor meget hans datter efterfølgende havde betydet for ham, og jeg må indrømme at jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage, da jeg så det. Synes det er mega imponerende at se ham kæmpe for at komme ovenpå igen, og han har, som jeg vurderer det, lavet et utrolig smukt album, som han skal have stor ros for. Sangen du har linket til i # 1425, ville jeg selv give, 9/10.
# 1430 -
Det lød sgu da pisse fedt! Jeg fik sån en mild "Rage Against The Machine/Audioslave" følelse, mens jeg hørte sangen og det er ment på den mest positive måde. Lækker funky rytme, rigtig god melodi, og en cool vokal + en super fed guitarsolo til sidst gør, at jeg ender på 8/10.
Nu skal vi et smut til Sverige og høre et af de mange hits fra Robyns Body Talk trilogi, som er et af mine favorit popalbums fra 2010. Det er i et A-Trak Radio Edit remiks, som jeg synes er langt federe end originalen, hvilken man kan hører i link 2. Til sidst er der en making of af musikvideoen, som man evt. også kan tjekke ud hvis man har lyst.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Meget sørgeligt historie, men det gør nødvendigvis ikke musikken god. Nummeret var dog som sagt ganske godt, og jeg vil helt sikkert kigge nærmere på albummet.
Nu har jeg hørt "Troen & Ingen" igennem, og det er uden tvivl et godt album. Den triste historie bag musikken påvirker ikke dens kvalitet, forstået på den måde, at Søren Huss finder en fin balance mellem det melankolske og det svulstige.
Højdepunkterne er alle sammen at finde i midten af albummet: "Fra Tanke Til...", "... Hvorfor?", "Svigt" og "Jeg Finder Vej".
Ganske udmærket filmmusik. Måske havde jeg lidt bedre kunnet lide nummeret, hvis det havde været et rigtigt orkester i stedet for keyboards/synthesizere. Jeg tror, jeg bedømmer det til 7/10.
Her er et nummer, som den opmærksomme filmfan vil kunne genkende fra introen til Joaquin Phoenix-filmen 'We Own the Night':
[url= Be Seeing You - Jackie Gleason Orchestra (slutter ved 3:21)[/url]
Nu har jeg hørt "Troen & Ingen" igennem, og det er uden tvivl et godt album. Den triste historie bag musikken påvirker ikke dens kvalitet, forstået på den måde, at Søren Huss finder en fin balance mellem det melankolske og det svulstige.
Højdepunkterne er alle sammen at finde i midten af albummet: "Fra Tanke Til...", "... Hvorfor?", "Svigt" og "Jeg Finder Vej".
Hov, den havde jeg ikke lige set. Albummet egner sig absolut bedst, når man hører det for sig selv. Faktisk er det helt perfekt i en mp3'er afspiller. Mine favoritter er Et Hav Af Udstrakte Hænder og Troen & Ingen. Men synes generelt ikke, der er et svagt nummer på det, selvom Velkommen Hjem ikke er ligeså godt som de andre.
Men første gang jeg hørte det igennem og læste teksterne, fik jeg faktisk tåre i øjnene. Det er et meget, meget personligt album.
#1431 NightHawk 13 år siden
Helt enig i alt hvad du har skrevet her. Baggrunden for albummet er dybt tragisk, og da jeg så et interview med ham på DR for nogle måneder siden, var det tydeligt at se på ham. at han stadig var hårdt mærket af den forfærdelig ulykke. Og hvis ikke hans datter havde overlevet, ja så havde vi højst sandsynligt heller ikke haft Søren Huus iblandt os længere. Det var meget rørende at høre ham fortælle, hvor meget hans datter efterfølgende havde betydet for ham, og jeg må indrømme at jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage, da jeg så det. Synes det er mega imponerende at se ham kæmpe for at komme ovenpå igen, og han har, som jeg vurderer det, lavet et utrolig smukt album, som han skal have stor ros for. Sangen du har linket til i # 1425, ville jeg selv give, 9/10.
# 1430 -
Det lød sgu da pisse fedt! Jeg fik sån en mild "Rage Against The Machine/Audioslave" følelse, mens jeg hørte sangen og det er ment på den mest positive måde. Lækker funky rytme, rigtig god melodi, og en cool vokal + en super fed guitarsolo til sidst gør, at jeg ender på 8/10.
Nu skal vi et smut til Sverige og høre et af de mange hits fra Robyns Body Talk trilogi, som er et af mine favorit popalbums fra 2010. Det er i et A-Trak Radio Edit remiks, som jeg synes er langt federe end originalen, hvilken man kan hører i link 2. Til sidst er der en making of af musikvideoen, som man evt. også kan tjekke ud hvis man har lyst.
#1432 Sweetiebellefan 13 år siden
Robyn styrer
10/10
Her er det The Empire fra Little Big Adventure soundtracket.
#1433 Antlion 13 år siden
Meget sørgeligt historie, men det gør nødvendigvis ikke musikken god. Nummeret var dog som sagt ganske godt, og jeg vil helt sikkert kigge nærmere på albummet.
#1434 Antlion 13 år siden
Højdepunkterne er alle sammen at finde i midten af albummet: "Fra Tanke Til...", "... Hvorfor?", "Svigt" og "Jeg Finder Vej".
#1435 BN 13 år siden
Ganske udmærket filmmusik. Måske havde jeg lidt bedre kunnet lide nummeret, hvis det havde været et rigtigt orkester i stedet for keyboards/synthesizere. Jeg tror, jeg bedømmer det til 7/10.
Her er et nummer, som den opmærksomme filmfan vil kunne genkende fra introen til Joaquin Phoenix-filmen 'We Own the Night':
[url= Be Seeing You - Jackie Gleason Orchestra (slutter ved 3:21)[/url]
#1436 Skeloboy 13 år siden
Lige et mere fra Søren Huss' Troen & Ingen:
#1437 BN 13 år siden
Tjah, det er sikkert ikke "heavy" nok til din smag. ;-)
Jazz-melodier hviler ofte i sig selv og er for dem, der bare kan nyde en tilbagelænet melankolsk stemning.
#1438 Skeloboy 13 år siden
#1439 BN 13 år siden
Okay. :-)
#1440 Skeloboy 13 år siden
Hov, den havde jeg ikke lige set. Albummet egner sig absolut bedst, når man hører det for sig selv. Faktisk er det helt perfekt i en mp3'er afspiller. Mine favoritter er Et Hav Af Udstrakte Hænder og Troen & Ingen. Men synes generelt ikke, der er et svagt nummer på det, selvom Velkommen Hjem ikke er ligeså godt som de andre.
Men første gang jeg hørte det igennem og læste teksterne, fik jeg faktisk tåre i øjnene. Det er et meget, meget personligt album.