Øv bøv siger jeg bare. Black Swan var en stor skuffelse for mit vedkommende. Ikke at jeg havde kæmpe store forventninger, men nu det er Aronofsky der står bag, så skal filmene ses.
Der er klare paralleller til hans egen film The Wrestler, her blot med en ballet danser, der presser sig selv og lever og ånder for sin kunst. Jeg fornemmede også et par David Cronenberg elementer, men ellers er stilen stort set den samme som i Wrestler, specielt kamerahåndværket. Mit problem var nok mest indlevelse i karakteren. Bevares, Portman ER fremragende, men jeg følte ikke rigtigt, at der var noget bagved karakteren. Måske en klarere motivationsfaktor. Hun er dygtig til sit job, men mangler lige at "give slip" og løsrive sig for at nå til tops. Vi ser selvfølgelig de fysiske omkostninger, som ikke just er behagelige, men derudover savner jeg en bedre psykologisk forklaring eller afklaring. Birollerne er lidt flade synes jeg, men her har netop manuskriptet sine begrænsninger. Desuden trækker filmens 2 akt meget ud, hvor handlingen ofte er stillestående, da vi blot ser Portman træne og danse, og man får fornemmelsen af, at filmen blot gentager sig selv, uden at bringe os videre. Der er selvfølgelig spændende øjeblikke med hendes vrangforestillinger, enkelte momenter af ren uhygge med god understøttende musik, men filmen er mig dybest set ligegyldig og på grænsen til at være prætentiøs. Aronofsky's film er lidt ligesom en sort sky over himlen. De er ret deprimerende og trist affære, som er en konstant følelse, og som man næsten ikke kan undslippe, man er dødsdømt lige fra starten. Kunne en film om ballet være interessant? Jeg synes det squ ikke. Det er en jeg gerne vil give et forsøg til, men jeg orker ærligt ikke én gang til.
Er meget uenig. Jeg mener det er Aronofskys bedste film. Portman er genial og jeg føler virkelig man kom tæt på hende og de elementer der driver hende. Musikken er ganske enkelt fantastisk og kameraarbejdet passer perfekt til filmens tematik og tone (Der bliver benyttet nærmest Dreyer-lignende genialiteter mht. brugen af nærbilleder konstant). Et sandt mesterværk om en kunstners pres på sig selv. Det er mig ret ligegyldigt at birollerne ikke er lige så interessante som Nina-karakteren. Jeg synes de tjener deres formål,
som en slags projektioner af Nina's mentale tilstande og følelser
, rigtig fint
9/10.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Er meget uenig. Jeg mener det er Aronofskys bedste film. Portman er genial og jeg føler virkelig man kom tæt på hende og de elementer der driver hende. Musikken er ganske enkelt fantastisk og kameraarbejdet passer perfekt til filmens tematik og tone (Der bliver benyttet nærmest Dreyer-lignende genialiteter mht. brugen af nærbilleder konstant). Et sandt mesterværk om en kunstners pres på sig selv. Det er mig ret ligegyldigt at birollerne ikke er lige så interessante som Nina-karakteren. Jeg synes de tjener deres formål,
som en slags projektioner af Nina's mentale tilstande og følelser
, rigtig fint
9/10.
Samtidig føler jeg virkeligt at Aronofsky har lavet denne film med hjertet frem for hjernen. Føler virkelig han fortæller noget personligt der gør at hans film (specielt Black Swan) bliver til meget mere end bare et fabeltagtigt stykke håndværk (som filmen dog også er) på en eller anden måde,
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
#2 - hehe, som Lord Beef Jerky sagde i en anden tråd: Aronofskys bedste film, og så giver du den kun 9/10? :)
Men ellers er jeg helt enig med Twister og ganske uenig med Babo Rises. Jeg synes Mila Kunis' karakter er helt genial fundet på, og hun har slet ikke brug for at være mere uddybet i filmen. Ligesom The Wrestler, så er der kun en person, der er vigtig her, fordi det er et meget tæt portræt. Bare tænkt på, hvor få scener, der er, hvor Portman ikke er med.
Han har helt sikkert noget på hjertet, men det han havde, fandt jeg bare uinteressant. Og håndværket synes jeg squ bare ligner alt andet af den størrelsesorden. Jeg vil dog stadig sige, at Wrestler var en bedre film, og mere helstøbt. Simpel, meget simpel, men alligevel fint skildret drama, og så følte jeg noget for Rourke. Det gjorde jeg ikke helt her.
Men i The Wrestler fulgte man også Rourke's datter samt hende luderen, som også havde en sag hun kæmpede for, selvom Rourke også stod i centrum. Black Swan kommer næsten slet ikke dybere ind i forholdet mellem Portman og moren, selvom jeg fik fornemmelsen af, at der var et eller andet på spil, men synes man skippede det let over.
Jeg synes faktisk man fint fandt ud af, hvordan det stod til mellem mor og datter: Mor var overbeskyttende og støttede datteren, faktisk udlevede hendes bristede drøm gennem hende. Der er ingen tvivl om, at moderen ville gøre alt for Nina, men hun var også overdominerende og prøvede at holde Nina i en form for prinsesse-univers
Han har helt sikkert noget på hjertet, men det han havde, fandt jeg bare uinteressant. Og håndværket synes jeg squ bare ligner alt andet af den størrelsesorden. Jeg vil dog stadig sige, at Wrestler var en bedre film, og mere helstøbt. Simpel, meget simpel, men alligevel fint skildret drama, og så følte jeg noget for Rourke. Det gjorde jeg ikke helt her.
smag og behag :) We can agree to disagree. Black Swan har ihvertfald fuldstændig "blown me away" og overvejer faktisk at se den igen før den er færdig i biografen. Skal helt sikkert have den på Blu-Ray også. Filmen er for mig at se et lille stykke genialt og underholdende kunst.
Skeloboy (4) skrev:
Jeg synes Mila Kunis' karakter er helt genial fundet på, og hun har slet ikke brug for at være mere uddybet i filmen. Ligesom The Wrestler, så er der kun en person, der er vigtig her, fordi det er et meget tæt portræt. Bare tænkt på, hvor få scener, der er, hvor Portman ikke er med.
enig enig :) Birollerne fungerer rigtig fint og er med til at give nogle nuancer til Nina's interessante mentale tilstand filmen igennem.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Jo, moren var overbeskyttende og behandlede datteren som var hun et barn, men som om forholdet blot var således, uden at det rigtigt udviklede sig dybere. Altså at filmen gik bag denne problematik. Som jeg ser det, er det one man show, og det er egentlig også fint, men jeg synes filmen forsøger et eller andet i den retning, som blev lidt uforløst. Dette blev ihvertfald ofte afbrudt af dans, vrangforestillinger etc. Jeg var ganske enkelt ikke grebet følelsesmæssigt, overhovedet.
#1 Babo Rises 14 år siden
Der er klare paralleller til hans egen film The Wrestler, her blot med en ballet danser, der presser sig selv og lever og ånder for sin kunst. Jeg fornemmede også et par David Cronenberg elementer, men ellers er stilen stort set den samme som i Wrestler, specielt kamerahåndværket. Mit problem var nok mest indlevelse i karakteren. Bevares, Portman ER fremragende, men jeg følte ikke rigtigt, at der var noget bagved karakteren. Måske en klarere motivationsfaktor. Hun er dygtig til sit job, men mangler lige at "give slip" og løsrive sig for at nå til tops. Vi ser selvfølgelig de fysiske omkostninger, som ikke just er behagelige, men derudover savner jeg en bedre psykologisk forklaring eller afklaring. Birollerne er lidt flade synes jeg, men her har netop manuskriptet sine begrænsninger. Desuden trækker filmens 2 akt meget ud, hvor handlingen ofte er stillestående, da vi blot ser Portman træne og danse, og man får fornemmelsen af, at filmen blot gentager sig selv, uden at bringe os videre. Der er selvfølgelig spændende øjeblikke med hendes vrangforestillinger, enkelte momenter af ren uhygge med god understøttende musik, men filmen er mig dybest set ligegyldig og på grænsen til at være prætentiøs. Aronofsky's film er lidt ligesom en sort sky over himlen. De er ret deprimerende og trist affære, som er en konstant følelse, og som man næsten ikke kan undslippe, man er dødsdømt lige fra starten. Kunne en film om ballet være interessant? Jeg synes det squ ikke. Det er en jeg gerne vil give et forsøg til, men jeg orker ærligt ikke én gang til.
5/10
#2 Twister 14 år siden
9/10.
#3 Twister 14 år siden
Samtidig føler jeg virkeligt at Aronofsky har lavet denne film med hjertet frem for hjernen. Føler virkelig han fortæller noget personligt der gør at hans film (specielt Black Swan) bliver til meget mere end bare et fabeltagtigt stykke håndværk (som filmen dog også er) på en eller anden måde,
#4 Skeloboy 14 år siden
Men ellers er jeg helt enig med Twister og ganske uenig med Babo Rises. Jeg synes Mila Kunis' karakter er helt genial fundet på, og hun har slet ikke brug for at være mere uddybet i filmen. Ligesom The Wrestler, så er der kun en person, der er vigtig her, fordi det er et meget tæt portræt. Bare tænkt på, hvor få scener, der er, hvor Portman ikke er med.
#5 Babo Rises 14 år siden
Han har helt sikkert noget på hjertet, men det han havde, fandt jeg bare uinteressant. Og håndværket synes jeg squ bare ligner alt andet af den størrelsesorden. Jeg vil dog stadig sige, at Wrestler var en bedre film, og mere helstøbt. Simpel, meget simpel, men alligevel fint skildret drama, og så følte jeg noget for Rourke. Det gjorde jeg ikke helt her.
#6 Babo Rises 14 år siden
Men i The Wrestler fulgte man også Rourke's datter samt hende luderen, som også havde en sag hun kæmpede for, selvom Rourke også stod i centrum. Black Swan kommer næsten slet ikke dybere ind i forholdet mellem Portman og moren, selvom jeg fik fornemmelsen af, at der var et eller andet på spil, men synes man skippede det let over.
#7 Skeloboy 14 år siden
#8 Twister 14 år siden
smag og behag :) We can agree to disagree. Black Swan har ihvertfald fuldstændig "blown me away" og overvejer faktisk at se den igen før den er færdig i biografen. Skal helt sikkert have den på Blu-Ray også. Filmen er for mig at se et lille stykke genialt og underholdende kunst.
enig enig :) Birollerne fungerer rigtig fint og er med til at give nogle nuancer til Nina's interessante mentale tilstand filmen igennem.
#9 Babo Rises 14 år siden
Jo, moren var overbeskyttende og behandlede datteren som var hun et barn, men som om forholdet blot var således, uden at det rigtigt udviklede sig dybere. Altså at filmen gik bag denne problematik. Som jeg ser det, er det one man show, og det er egentlig også fint, men jeg synes filmen forsøger et eller andet i den retning, som blev lidt uforløst. Dette blev ihvertfald ofte afbrudt af dans, vrangforestillinger etc. Jeg var ganske enkelt ikke grebet følelsesmæssigt, overhovedet.
#10 IK 14 år siden