#825 enig med en rigtig høj palcering af Calitos Way - præcis hvor jeg vil ligge den er jeg i tvivl om men har ikke problemer med at placere den over De Uovervindelige. Sisters og Obsession må jeg få set.
Hehe. ... Listen ER færdig. Når jeg har postet nr. 67, fortsætter jeg fra nr. 58. (Se #809.) Og jeg har allerede anmeldelserne klar til 14 ud af disse 58 film. Spørgsmålet er så, om der er klassikere imellem? ... Tjah, hvordan skal jeg forstå din brug af ordet "klassikere"? Er det film fra en bestemt periode, altså fra før et bestemt årstal? Indbefatter det film fra 1970'erne og 80'erne?
#834 - det er jo altid et godt spørgsmål :), for er Indiana Jones, Blade Runner og Godfather klassikere? Det er de nok, men lige i denne kontekst, mener jeg fra det klassiske Hollywood.
For lige at kommentere på de sidste par film meget kort:
59) The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford
Ikke set: 60) The Legend of 1900 61) Immortal Beloved 62) Kingdom of Heaven - Director's Cut 64) Minority Report 65) The Duellists 66) The Patriot - Extended Cut 67) ??? 68) Patriot Games 74) Dead Calm
63) Once Upon a Time in the West Selskreven! Nuff said :)
69) Mission Impossible, 4/10 Den sagde mig absolut intet. Kedelig historie og forudsigelig action(omend det er godt lavet)
70) Donnie Brasco - Extended Edition, 7/10 Har ikke set extended, men ellers synes jeg den var ganske fin
72) A History of Violence, 7/10 Rigtig god, men dog lidt for langtrukken
73) Cape Fear, 7/10 Et godt remake, men originalen er bedre, og den har jeg på min top250
75) American History X, 9/10 Ligger langt oppe på min rangliste også. Som en lille bonushistorie: da den blev vist på Midtfyns Festival, rejste folk sig op og hujede og klappede da flaget røg ned
#834 - det er jo altid et godt spørgsmål :), for er Indiana Jones, Blade Runner og Godfather klassikere? Det er de nok, men lige i denne kontekst, mener jeg fra det klassiske Hollywood.
Aha. Jamen, jeg kan da sige så meget, at der er ud af de resterende 58 film er 7 fra perioden 1930-1960, altså fra "fra det klassiske Hollywood". De fleste film på min top 60 er lavet senere.
Romantisk komedie. En kvinde, som har været strandet på en øde ø i syv år og antaget for død, vender hjem til sin ægtemand og børn - netop som manden har giftet sig igen med en anden kvinde og er taget på bryllupsrejse.
'My Favorite Wife' er - som det altid er tilfældet med Cary Grants bedste komedier - kendetegnet ved en overordnet feel good-stemning og en sprudlende veloplagthed, som får næsten samtlige moderne romantiske komedier til at blegne ved sammenligning. Det er en klassisk screwball-komedie, og som sådan rummer den masser af forrygende morsom situations- og forviklingskomik.
Cary Grant, der mere end nogen anden mestrede den lette, vittige komik, er i topform som den desperate og jaloux Nick - ingen kan se så herligt forfjamsket ud som ham eller fremstå så fjollet og alligevel samtidig så elegant og cool. Irene Dunne demonstrerer et stort talent i rollen som Ellen Arden; ja, hun udstråler både intelligens og sødme. Hun er skarp og vittig, når hun leverer sine replikker, og hendes skuespil bærer præg af en overbevisende naturlighed. Granville Bates er også rigtigt morsom som den irritable dommer Bryson med de syrlige kommentarer, og Randolph Scott ser ud til at hygge sig i rollen som Stephen Burkett.
Til filmens bedste scener hører elevatorscenen hvor Nick første gang genser sin forsvundne kone; en samtale mellem Nick og Ellen på et hotelværelse, hvor hun driller ham med hans ægteskabelige dilemma; Nicks telefonsamtale med Bianca, hvor han ringer til denne fra en telefonboks; Nicks forfærdelse ved synet af den flotte, atletiske Stephen - et syn, som forfølger ham et godt stykke tid efter og fylder ham med jalousi. Desuden kan nævnes Nicks forsøg på at forklare sig overfor Bianca og en psykiater.
Filmen blev Oscar-nomineret for Bedste Originale Manuskript.
#831 BN 13 år siden
De er hermed noteret! ;-)
#832 jessup 13 år siden
#833 Skeloboy 13 år siden
#834 BN 13 år siden
Hehe. ... Listen ER færdig. Når jeg har postet nr. 67, fortsætter jeg fra nr. 58. (Se #809.) Og jeg har allerede anmeldelserne klar til 14 ud af disse 58 film. Spørgsmålet er så, om der er klassikere imellem? ... Tjah, hvordan skal jeg forstå din brug af ordet "klassikere"? Er det film fra en bestemt periode, altså fra før et bestemt årstal? Indbefatter det film fra 1970'erne og 80'erne?
#835 Skeloboy 13 år siden
For lige at kommentere på de sidste par film meget kort:
59) The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford
Ikke set:
60) The Legend of 1900
61) Immortal Beloved
62) Kingdom of Heaven - Director's Cut
64) Minority Report
65) The Duellists
66) The Patriot - Extended Cut
67) ???
68) Patriot Games
74) Dead Calm
63) Once Upon a Time in the West
Selskreven! Nuff said :)
69) Mission Impossible, 4/10
Den sagde mig absolut intet. Kedelig historie og forudsigelig action(omend det er godt lavet)
70) Donnie Brasco - Extended Edition, 7/10
Har ikke set extended, men ellers synes jeg den var ganske fin
71) The Getaway, 7/10
Læs her
72) A History of Violence, 7/10
Rigtig god, men dog lidt for langtrukken
73) Cape Fear, 7/10
Et godt remake, men originalen er bedre, og den har jeg på min top250
75) American History X, 9/10
Ligger langt oppe på min rangliste også. Som en lille bonushistorie: da den blev vist på Midtfyns Festival, rejste folk sig op og hujede og klappede da flaget røg ned
#836 BN 13 år siden
Aha. Jamen, jeg kan da sige så meget, at der er ud af de resterende 58 film er 7 fra perioden 1930-1960, altså fra "fra det klassiske Hollywood". De fleste film på min top 60 er lavet senere.
#837 Babo84 13 år siden
#838 BN 13 år siden
#839 BN 13 år siden
Romantisk komedie. En kvinde, som har været strandet på en øde ø i syv år og antaget for død, vender hjem til sin ægtemand og børn - netop som manden har giftet sig igen med en anden kvinde og er taget på bryllupsrejse.
'My Favorite Wife' er - som det altid er tilfældet med Cary Grants bedste komedier - kendetegnet ved en overordnet feel good-stemning og en sprudlende veloplagthed, som får næsten samtlige moderne romantiske komedier til at blegne ved sammenligning. Det er en klassisk screwball-komedie, og som sådan rummer den masser af forrygende morsom situations- og forviklingskomik.
Cary Grant, der mere end nogen anden mestrede den lette, vittige komik, er i topform som den desperate og jaloux Nick - ingen kan se så herligt forfjamsket ud som ham eller fremstå så fjollet og alligevel samtidig så elegant og cool. Irene Dunne demonstrerer et stort talent i rollen som Ellen Arden; ja, hun udstråler både intelligens og sødme. Hun er skarp og vittig, når hun leverer sine replikker, og hendes skuespil bærer præg af en overbevisende naturlighed. Granville Bates er også rigtigt morsom som den irritable dommer Bryson med de syrlige kommentarer, og Randolph Scott ser ud til at hygge sig i rollen som Stephen Burkett.
Til filmens bedste scener hører elevatorscenen hvor Nick første gang genser sin forsvundne kone; en samtale mellem Nick og Ellen på et hotelværelse, hvor hun driller ham med hans ægteskabelige dilemma; Nicks telefonsamtale med Bianca, hvor han ringer til denne fra en telefonboks; Nicks forfærdelse ved synet af den flotte, atletiske Stephen - et syn, som forfølger ham et godt stykke tid efter og fylder ham med jalousi. Desuden kan nævnes Nicks forsøg på at forklare sig overfor Bianca og en psykiater.
Filmen blev Oscar-nomineret for Bedste Originale Manuskript.
#840 BN 13 år siden
Fixed.