5. Pink Floyd's: The Wall af Alan Parker: Pink (Bob Geldof) sidder alene i sit rum. Her tænker han tilbage på sit liv, og frem strømmer hurtigt hans mest ubehagelige og traumatiserende minder, der hjulpet godt på vej af hans begyndende sindssyge bliver så virkelige for ham, at han snart bogstavelig talt kan løbe fra dem.
Jeg har måske rodet mig ud i mere tolkning og beskrivelse af denne film, end decideret anmeldelse. Sandheden er ikke desto mindre at filmen i min oplevelse er et mesterværk, grundet dens enorme vilje til at fremvise menneskets grimmeste sider, og gøre det på en måde hvor publikum samtidig holdes interesseret. Filmen er velspillet, velinstrueret og den musik der ledsager den er af en anden verden. De dybder af håbløshed og melankoli filmen kommer ned i, er inspirerende fordi det afdækker præcis hvad sorg, depression og ligegyldighed kan være. Filmen har et nærvær i sine mange lag, som mangt en mindre velafviklet film, ikke engang formår at besidde i en mere simpel fortælling, og det er en enorm bedrift.
Jeg har aldrig fået set "The Wall", hvilket bl.a. også hænger en hel del sammen med, at jeg aldrig har været den store fan af Pink Floyd. Men efter at have læst din meget inspirerende anmeldelse har jeg nu fået et vink med en vognstang om få set filmen, så nu er den hermed sat på huskelisten. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Jeg har aldrig fået set "The Wall", hvilket bl.a. også hænger en hel del sammen med, at jeg aldrig har været den store fan af Pink Floyd. Men efter at have læst din meget inspirerende anmeldelse har jeg nu fået et vink med en vognstang om få set filmen, så nu er den hermed sat på huskelisten. :)
Jamen så er jeg jo spændt på at høre hvad du synes sometime.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Hvis du decideret ikke kan lide Pink Floyd, er der efter min mening ikke meget idé i at se The Wall. Men hvis det derimod er, fordi du ikke rigtig har lyttet nok til Pink Floyd og sat dig ind i deres univers, så kan filmen "The Wall" måske netop være den helt rigtige introduktion! :)
Hvis du decideret ikke kan lide Pink Floyd, er der efter min mening ikke meget idé i at se The Wall. Men hvis det derimod er, fordi du ikke rigtig har lyttet nok til Pink Floyd og sat dig ind i deres univers, så kan filmen "The Wall" måske netop være den helt rigtige introduktion! :)
Mht. Pink Floyd så rammer du helt præcist med det sidste du skriver nemlig, at jeg i bund og grund ikke har givet deres musik en fair chance og gjort et større forsøg på at fordybe mig i deres musik. Så jeg håber da bestemt, at "The Wall" kan være med til at ændre mit samlede og på nuværende tidspunkt indrømmet alt for overfladiske kendskab til bandet til noget langt mere positivt. Nu vil jeg i hvert fald prøve at give det hele en seriøs chance. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Ok. Jeg kan jo lige skrive en kort kommentar her i tråden, når jeg har set filmen. :)
Gerne :)
NightHawk (1136) skrev:
Mht. Pink Floyd så rammer du helt præcist med det sidste du skriver nemlig, at jeg i bund og grund ikke har givet deres musik en fair chance og gjort et større forsøg på at fordybe mig i deres musik. Så jeg håber da bestemt, at "The Wall" kan være med til at ændre mit samlede og på nuværende tidspunkt indrømmet alt for overfladiske kendskab til bandet til noget langt mere positivt. Nu vil jeg i hvert fald prøve at give det hele en seriøs chance. :)
Det er en god indgangsvinkel til det, selvom jeg synes det hjalp at kende musikken en smule på forhånd.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Ja, du spørger godt nok ikke mig, men jeg svarer alligevel:
The Dark Side of the Moon <---- Deres bedste.
Andre must buys (i prioriteret rækkefølge):
The Wall Wish You Were Here Meddle Animals The Final Cut
Der er også en del andre herinde, som foretrækker Pink Floyds mere syrede tidlige periode (The Piper at the Gates of Dawn og A Saucerful of Secrets), og BN som bedre kan lide deres aller seneste (men efter min mening lidt mere kedelige materiale) som The Division Bell og A Momentary Lapse of Reason.
Jeg vil dog umiddelbart mene, at Dark Side of the Moon, The Wall og Wish You Were Here er deres tre bedste plader, og dem ville jeg stensikkert også starte med (start med The Wall eller Dark Side of the Moon). Så kan du altid høre Meddle og The Final Cut senere. Hvis de tre første album ikke siger dig noget, så skal du måske give deres mere syrede album en chance.
Ud over "The Wall", hvilke titler vil du så anbefale som værende deres bedste albums? :)
Understreger bare lige at "The Wall" er min favoritplade af deres. "Wish You Were Here" er nok min nummer 2 hvorefter "Dark Side of the Moon" må følge. Jeg har ikke hørt alle deres plader, men foretrækker i den grad perioden med Waters i kreativt centrum. The Final Cut er lidt rodet, men som Foeller siger er den værd at høre hvis du synes om det øvrige. Jeg har lyttet til en smule af det senere hvor Gilmour fik mere plads, og personligt savner jeg Waters' lyrik og den kant jeg føler han tilførte. Jeg har dog mange af de senere (og nogle af de ældre) plader til gode, så det er bare mit umiddelbare indtryk.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#1131 Collateral 13 år siden
#1132 Åkepool 13 år siden
Ikke set bedre siden Norton's had i øjnene når han bliver anholdt i "American History X".
#1133 NightHawk 13 år siden
Jeg har aldrig fået set "The Wall", hvilket bl.a. også hænger en hel del sammen med, at jeg aldrig har været den store fan af Pink Floyd. Men efter at have læst din meget inspirerende anmeldelse har jeg nu fået et vink med en vognstang om få set filmen, så nu er den hermed sat på huskelisten. :)
#1134 Collateral 13 år siden
Jamen så er jeg jo spændt på at høre hvad du synes sometime.
#1135 MMB 13 år siden
Hvis du decideret ikke kan lide Pink Floyd, er der efter min mening ikke meget idé i at se The Wall. Men hvis det derimod er, fordi du ikke rigtig har lyttet nok til Pink Floyd og sat dig ind i deres univers, så kan filmen "The Wall" måske netop være den helt rigtige introduktion! :)
#1136 NightHawk 13 år siden
Ok. Jeg kan jo lige skrive en kort kommentar her i tråden, når jeg har set filmen. :)
Mht. Pink Floyd så rammer du helt præcist med det sidste du skriver nemlig, at jeg i bund og grund ikke har givet deres musik en fair chance og gjort et større forsøg på at fordybe mig i deres musik. Så jeg håber da bestemt, at "The Wall" kan være med til at ændre mit samlede og på nuværende tidspunkt indrømmet alt for overfladiske kendskab til bandet til noget langt mere positivt. Nu vil jeg i hvert fald prøve at give det hele en seriøs chance. :)
#1137 Collateral 13 år siden
Gerne :)
Det er en god indgangsvinkel til det, selvom jeg synes det hjalp at kende musikken en smule på forhånd.
#1138 NightHawk 13 år siden
Ud over "The Wall", hvilke titler vil du så anbefale som værende deres bedste albums? :)
#1139 MMB 13 år siden
The Dark Side of the Moon <---- Deres bedste.
Andre must buys (i prioriteret rækkefølge):
The Wall
Wish You Were Here
Meddle
Animals
The Final Cut
Der er også en del andre herinde, som foretrækker Pink Floyds mere syrede tidlige periode (The Piper at the Gates of Dawn og A Saucerful of Secrets), og BN som bedre kan lide deres aller seneste (men efter min mening lidt mere kedelige materiale) som The Division Bell og A Momentary Lapse of Reason.
Jeg vil dog umiddelbart mene, at Dark Side of the Moon, The Wall og Wish You Were Here er deres tre bedste plader, og dem ville jeg stensikkert også starte med (start med The Wall eller Dark Side of the Moon). Så kan du altid høre Meddle og The Final Cut senere. Hvis de tre første album ikke siger dig noget, så skal du måske give deres mere syrede album en chance.
#1140 Collateral 13 år siden
Understreger bare lige at "The Wall" er min favoritplade af deres. "Wish You Were Here" er nok min nummer 2 hvorefter "Dark Side of the Moon" må følge. Jeg har ikke hørt alle deres plader, men foretrækker i den grad perioden med Waters i kreativt centrum. The Final Cut er lidt rodet, men som Foeller siger er den værd at høre hvis du synes om det øvrige. Jeg har lyttet til en smule af det senere hvor Gilmour fik mere plads, og personligt savner jeg Waters' lyrik og den kant jeg føler han tilførte. Jeg har dog mange af de senere (og nogle af de ældre) plader til gode, så det er bare mit umiddelbare indtryk.