Gravatar

#1191 Skeloboy 13 år siden

Er stille, fordi jeg ikke har set de sidste par film :)
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#1192 Collateral 13 år siden

MOVIE1000 (1188) skrev:
Jeg har lige et spørgsmål så :D

Du har altså både set alle Saw filmene hver for sig + genset dem igen med boksen fordi den skulle have en anmeldelse for sig selv? eller var det boksen du havde tidligere, men skulle bare lave en samlet anmeldelse/konklusion af boksen?


Mulighed nummer 2.

Skeloboy (1191) skrev:
Er stille, fordi jeg ikke har set de sidste par film :)


Fair nok.

Zombi (1190) skrev:
Hmm jeg havde egentlig afskrevet "Nikita" da det netop lignede en poppet og lidt indholdsløs affære, men efter din anmeldelse og lidt research kunne det da egentlig godt være, at man skulle give den en chance engang.

Jeg er dog lidt betænksom ved at kaste mig over en nu CW serie i betragtning af hvor groft de fuckede "Supernatural" op. Det værste ved CW er at de malker deres serier alt for længe.


Supernatural skulle være stoppet efter sæson 5. Så enig.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#1193 Collateral 13 år siden

Lord Beef Jerky (1189) skrev:
Repo! er noget lort! Det er en virkelig anstrengt affære, der forsøger alt for hårdt på at blive et kulthit. Den falder igennem for mig på alle områder. Igen er det dog meget sjovt at læse en positiv anmeldelse af en film, som jeg (ligesom tilfældet var med Secret Window) finder virkelig dårlig, og slet ikke troede, at der var nogen der egentlig kunne lide. Og interessant at se den på en topliste som denne.


Så må du glæde dig til lidt senere på listen hvor det bliver mere almindelige valg ser dukker op. Men husk at dette ikke så meget er en liste over VERDENS BEDSTE FILM, som det er en fortælling om hvad mit filmhjerte banker for. Jeg synes (sjovt nok) absolut ikke Repo er lort, men tværtimod at den er en mørk fornøjelse at betragte.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#1194 Lord Beef Jerky 13 år siden

#1193 Jamen jeg hylder da netop, at det er ualmindelige film der rammer din liste... det er kedeligt at se de samme film på alles lister, selvom det naturligvis siger sig selv at Godfather, Casablanca osv. er helt fantastiske film. Bare ærgerligt at de ualmindelige film dit filmhjerte banker for, er noget være hø =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#1195 Collateral 13 år siden

Lord Beef Jerky (1194) skrev:
#1193 Jamen jeg hylder da netop, at det er ualmindelige film der rammer din liste... det er kedeligt at se de samme film på alles lister, selvom det naturligvis siger sig selv at Godfather, Casablanca osv. er helt fantastiske film. Bare ærgerligt at de ualmindelige film dit filmhjerte banker for, er noget være hø =)


...i dine øjne. Men ja jeg havde opfanget at det var sådan du havde det, og var faktisk ved at skrive en post der rettede mig selv en smule, da min forrige post var lidt dårligt formuleret på det område. Godfather er dog også at finde på min liste. Om Casablanca også bliver det kan jeg naturligvis ikke afsløre :)

Jeg er ikke gået så matematisk til opgaven her, så særligt de her nederste pladser kan over tid sikkert godt finde på at ændre sig, for eftersom jeg ikke rigtig har siddet med lister, som jeg ved andre har, er der formentlig nogle film jeg har glemt. Men sådan er det jo. Denne her slags ting er en foranderlig størrelse.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#1196 NightHawk 13 år siden

Collateral (1184) skrev:
84. White Fang af Randal Kleiser:
Den unge Jack Conroy (Ethan Hawke) drager til Alaska for at finde sin fars jordlod. Han slår følge med guldgraverne Alex (Klaus Maria Brandauer) og Skunker (Seymour Cassel) og begiver sig ud i snemarken mod Klondike, hvor guldfeberen raser. Det bliver en livsfarlig rejse, men undervejs møder Jack en ulvehund, som siden bliver hans bedste ven.

"White Fang" er en familiefilm og for nogle vil den sikkert forekomme forudsigelig og basal, men med en blanding af naivitet og semi-melankolsk vinterstemning overvandt filmen mig allerede for mange år siden, og er altså ikke faldet i anerkendelse siden. Jeg leder fortsat efter 2eren på DVD, da jeg ligeledes så den et pænt antal gange som barn.


Helt enig i hvad du har skrevet om "White Fang", der bestemt fortjener at blive nævnt som værende en af de absolut bedste film fra Disney's side ifht. deres live-action værker. Ja, handlingen er måske lettere forudsigelig og kontrasten mellem det gode og det onde tegnet meget klart op, men jeg er enig med dig i, at det faktisk ikke betyder så meget i det store billede, så længe det er eksekveret med så stor stemningsmæssig overbevisning som det er, båret frem af den eminent flotte billedside og de fremragende skuespilspræstationer fra Hawke og Brandauer. Stor ros til trænerne af de forskellige hunde skal der også lyde. Det er sgu et meget imponerende arbejde der er blevet lagt for dagen her, hvilket også er et kæmpe plus for filmens helhedsindtryk.

Herligt at se "White Fang" på din liste. :)

Collateral (1186) skrev:
82. Repo! The Genetic Opera af Darren Lynn Bousman:
Den mastodontiske kæmpevirksomhed GeneCo har i år 2056 opnået enorm magt. Dette er sket gennem deres monopol på organtransplantation. Lederen af firmaet Rotti Largo (Paul Sorvino) ligger for døden og må tage op til overvejelse hvem af hans tre problemfyldte og nytteløse børn der vil være i stand til at løfte arven fra deres far. Alt imens det tager sted er en af Rottis ansatte, Nathan (Anthony Head), i fuld gang med at ødelægge sit forhold til sin syge datter, hvem han ellers har gjort sit bedste for at skjule sin dystre beskæftigelse fra. For Nathan er en Repo Man, en organhøster, der afhenter de organer der ikke bliver betalt af på i tide...

Darren Lynn Bousmans film er ikke ufejlbarlig, men den er absolut både fremragende og medrivende i sin fortælling, der med et spændende univers som underlag, lader en række intriger tage sig ud, der er tragiske på mange niveauer. Hvorvidt der nogensinde kommer en fortsættelse er tvivlsomt, men det gør nu heller ikke så meget, for selvom universets historie ender på en åben note, får vi en fin afrunding på de personlige forhold samt en smule håb om at vores hovedkarakter vil være i stand til at jage morgendagen, med nyt mod.


Jeg har desværre ikke fået set "Repo" endnu, men det er bestemt en film som jeg er interesseret i at få set trods dens temmelig mudrede rygte og ofte meget negative omtale. Men der er trods alt også en god del filmnørder, der elsker filmen højt, og da jeg samtidig selv er vild med "Rocky Horror Picture Show", som jeg ser en del fællestræk med, samt det af Anthony Stewart Head spiller en af hovedrollerne, ja så giver jeg gerne "Repo" en chance. Head er i øvrigt et perfekt valg til den type rolle, da han tidligere bl.a. har spillet med i "Rocky Horror" på teatret, samt lavet andre mindre musical numre bl.a. i "Buffy TVS" hvor han et par gange i sæson 4 og i det fantastiske "Once More With Feelling" giver en smagsprøve på sin fremragende stemme og fremtoning.



Håber det er ok, at jeg har sprunget din anmeldelse af "Secret Window" over, da jeg tidligere har kommenteret på filmen her i tråden. :)

Zombi (1190) skrev:
Jeg er dog lidt betænksom ved at kaste mig over en nu CW serie i betragtning af hvor groft de fuckede "Supernatural" op. Det værste ved CW er at de malker deres serier alt for længe.


Helt enig og det er sæson 7 desværre et mesterligt eksempel på. Nu ved jeg ikke om i har set hele sæson 7, men hvis ikke, ja så hver forberedt på et antiklimaks af dimensioner. Sjældent har jeg set en finale så tam og hovedrystende elendigt, som det er tilfældet her. Kun en herlig gæsteoptræden fra den evigt skæppeskønne Felicia Day i afsnit 20, "The Girl With The Dungeons & Dragons Tattoo", er det eneste positive jeg kan fremhæve ifht. de sidste par afsnit, mens resten, samt de fleste af de foregående afsnit, blot har været den rene jammerdal. Så skulle man jo tro, at det uforskammede lave niveau os fans er blevet udsat for ville betyde dødsstødet for serien...men ak nej. Fanme om de ikke fortsætter med endnu en sæson. Jeg siger dog pænt nej tak og vælger i stedet at bruge min tid på noget andet, hvor man gider at udfordre tilskueren bare en lille bitte smule end det er blevet tilfældet med "SuperNatural". Øv...at det skulle gå så skidt for en tidligere ellers så helt igennem fremragende og stærkt underholdende serie.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#1197 Collateral 13 år siden

NightHawk (1196) skrev:
Håber det er ok, at jeg har sprunget din anmeldelse af "Secret Window" over, da jeg tidligere har kommenteret på filmen her i tråden. :)


Selvfølgelig! Tak for feedback i øvrigt. Og giv endelig Repo en chance. Eventuelt kan jeg anbefale den video jeg har linket til inde på bloggen. Den spoiler dog filmens plot, men den fremhæver også mange af de positive sider der er ved filmen.

I forhold til Supernatural havde jeg meget svært ved at holde fast ved 6. sæsons opstart og begyndte at mærke at min suspension of disbelief var blevet trukket så langt kunne.
De mange genkomster af brødrene (og nu også familiemedlemmer) begynder i den grad at virke forceret og faldt simpelthen helt af vognen.
Plejer ellers altid at se serier til ende når jeg først er gået i gang (selv "Will & Grace" så jeg fra ende til anden). Skal da sikkert også have set resten af Supernatural engang (evt. til anmeldelse på K&K-bloggen), men alt efter sæson 5 er, som Zombi siger det, malkning.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#1198 NightHawk 13 år siden

Collateral (1197) skrev:
Selvfølgelig! Tak for feedback i øvrigt.


Det var så lidt. :)

Collateral (1197) skrev:
Og giv endelig Repo en chance. Eventuelt kan jeg anbefale den video jeg har linket til inde på bloggen. Den spoiler dog filmens plot, men den fremhæver også mange af de positive sider der er ved filmen.


Jeg vil meget gerne se den video du har linket til, men vil dog vente til efter at jeg har fået set filmen. Bare for at være på den sikre side mht. ikke at få spoilet noget. :)

Collateral (1197) skrev:
I forhold til Supernatural havde jeg meget svært ved at holde fast ved 6. sæsons opstart og begyndte at mærke at min suspension of disbelief var blevet trukket så langt kunne.
De mange genkomster af brødrene (og nu også familiemedlemmer) begynder i den grad at virke forceret og faldt simpelthen helt af vognen.


Helt enig! Og samtidig synes jeg også, at den overordnede mytologi blev mere og mere rodet samt at opfindsomheden i stand alone episoderne blev ekstremt svingende i kvalitet. Ja, og så er skuespilspræstationerne også i mine øjne blevet dårligere med årene. Især i sæson 7 spiller Jared Padalecki helt af helvedes til i flere afsnit, mens Jensen Ackles blot er jævnt kedelig og kører sin rolle udelukkende på rutinen. Men det skyldes så nok mindst ligeså meget, at forfatterne på serien samtidig fuldstændig har mistet gnisten.

Collateral (1197) skrev:
Plejer ellers altid at se serier til ende når jeg først er gået i gang (selv "Will & Grace" så jeg fra ende til anden). Skal da sikkert også have set resten af Supernatural engang (evt. til anmeldelse på K&K-bloggen), men alt efter sæson 5 er, som Zombi siger det, malkning.


Jeg har det på samme måde. Men lige nu har jeg bare slet ingen lyst til til at fortsætte med "SuperNatural", også selv om nr. 8 højst sandsynligt bliver sidste sæson.

"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#1199 Collateral 13 år siden

NightHawk (1198) skrev:
Helt enig! Og samtidig synes jeg også, at den overordnede mytologi blev mere og mere rodet samt at opfindsomheden i stand alone episoderne blev ekstremt svingende i kvalitet. Ja, og så er skuespilspræstationerne også i mine øjne blevet dårligere med årene. Især i sæson 7 spiller Jared Padalecki helt af helvedes til i flere afsnit, mens Jensen Ackles blot er jævnt kedelig og kører sin rolle udelukkende på rutinen. Men det skyldes så nok mindst ligeså meget, at forfatterne på serien samtidig fuldstændig har mistet gnisten.


Det er sgu lidt ærgerligt når man insisterer på at trække noget ud indtil det nærmest skal hives af skærmene. Men der er stadig en stor fanbase derude, som er meget dedikeret (og til tider skræmmende, hvilket de også selv har joket med) så det er nok på den måde det kan betale sig :/

NightHawk (1198) skrev:
Jeg vil meget gerne se den video du har linket til, men vil dog vente til efter at jeg har fået set filmen. Bare for at være på den sikre side mht. ikke at få spoilet noget. :)


Kunne være jeg skulle understrege at der spoiles når jeg linker inde på bloggen egentlig.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#1200 BN 13 år siden

(off-topic: se lige mit link i "Hvad hører du lige nu?"-tråden)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: