81. Friday the 13th af Sean S. Cunningham:
Crystal Lake-lejren åbner igen. Ivrige unge vejledere medøjne der stråler af idealisme og kroppe der strutter afhormoner, er klar til at arrangere sammenkomster og legefor sommerlejrens gæster. Men der er ét navn, man ikkefinder i lejrens håndbog. En der gerne vil lege "Dræb Vejlederen ". Enhver filmelsker ved, at uhyret altid vender tilbage, og ingenfilmserie (9 afsnit indtil nu - og måske kommer der flere) beviser det bedre end den, der startede med denne chokerende gyser.
(- Resume fra Dvdoo.dk)

Med 'Friday the 13th' er der mange der vil komme lidt bagvendt ind i fortællingen, fordi de vil kende den ikoniske Jason med ishockeymasken, før de rent faktisk kender til nogle af filmene. Vil man skydes endnu mere skævt ind på serien, kan man som jeg indlede med at se 'Jason X' - eller snarere sagt få den forevist. Science fiction versionen af Jason er en meget fin modpol til hvad jeg synes om i seriens oprindelige film, som jeg rent faktisk fandt medrivende på et gyserplan da jeg så den første gang. De to første film i serien er ret dunkle og har en relativt alvorlig tilgang til slashergenren. Det var da oprindeligt heller ikke meningen at serien skulle udvikles til en sådan. Det skulle blot have været en enkeltstående film, som over tid udviklede sig til mere end blot det. Fortsættelserne skiftede for alvor kurs med 'Friday the 13th: Part III', som også er den første gang Jason tager ishockeymasken på. 3eren var dog stadig en underholdende film, hvilket er meget varierende i forhold til de efterfølgende film, der varierer meget i tone, plot og graden af overnaturlighed. For skønt seriens første film har en ret koldt realistisk tilgang til omgivelserne i den lille lejr, blev det af en eller anden årsag en målsætning fra de senere skaberes side altid at skulle overgå den foregående film, i splat såvel som overnaturlighed.

Det er netop første films dunkle tone jeg synes om og selvom filmen måske ikke er nogen dyb størrelse, klæder filmens morder og stemningen hinanden virkelig godt. Derudover har instruktør Sean S. Cunningham en virkelig god fornemmelse for at opbygge spænding og da jeg første gang så filmen, var det med en vis grad af paranoia jeg over tid begyndte at betragte hytternes mørke vinduer med videre. Der er en vis grad af chokeffekt, men når det er godt opbygget som her, og underbygget af atmosfæren, bliver det intensiverende for oplevelsen i stedet for forceret. Der er med andre ord noget at være bange for i filmen. Når tilskueren forsøges bragt op af stolen, er det af en reel årsag og ikke bare fordi man har valgt at smide en pludselig lydeffekt over noget mere ligegyldigt. Filmen fungerer altså først og fremmest som spændings- og gyserfilm. Et meget naturligt spørgsmål at følge op med, ville være hvordan selve historien egentlig fungerer? Der findes tonsvis af slashers og mange af dem vil blot have en indledende forklaring af vejen, så myrderierne kan komme i sving. Det er da heller ikke fordi 'Friday the 13th' er rig på historie, men hvad der alligevel får den til at løfte sig, udover de tidligere nævnte dyder, er at der er nogle ting der får lov at eksistere som underliggende overvejelser hos seeren.

Selvom det synes at være en ret populær misforståelse at de fleste publikummer som udgangspunkt intet forstår medmindre det skæres tydeligt ud i pap for dem, er der en masse intensitet i de ting der her i filmen ikke bliver sagt. Selvfølgelig får vi brudstykker af morderens historie og hvorfor det er endt som det er, men det føltes på mig ikke som en omfattende eller udtømmende fortælling. I stedet prikkes der til seeren med bidder af historie, som naturligvis er sammenhængende, men også efterlader plads til at tilskueren kan fylde nogle af hullerne. Ondskab er stærkest når publikum selv digter en lille smule med. Er man i tvivl om hvor langt der er fra en virkelig god slasherfilm til en dårlig en af slagsen, er der op til flere af fortsættelserne i denne serie der kan tjene som eksempler. Ikke mindst førnævnte 'Jason X', som mange fornøjer sig over, men som absolut ikke har nogen af de dyder som originalen besidder. Der er gået en simplicitet tabt over årene og tiderne er nok ikke længere til at lave film med så basale udgangspunkter som '80erne formåede det. I det mindste lader det til at være filmskabernes oplevelse.

Uanset om man bryder sig om den vej franchisen omkring Jason endte med at tage, kan det ikke tage fra originalen at det er en stærk og intens lille film, som med sine formørkede vinduer, regn fyldte nattesekvenser og simple men velfungerende set-up, fortsat er en god horroroplevelse.

80. The Rocky Horror Picture Show af Jim Sharman

Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.

Har aldrig set Fredag d. 13 - mit eneste kendskab er faktisk en ret godt c64-spil :)

Rocky Horror Picture Show skal jeg vist ikke udtale mig om...det er nemlig ret negativt.

Men alitd spændende med en opdatering på denne liste. Især i bunden af din liste er jeg meget uenig, men der er selvfølgelig en del sammentræf.

Dog synes jeg, at der er en ret stor mangel på klassikere. Er det fordi de ikke tiltaler dig? Eller fordi du ikke har set så mange?

#1284 - hehe, du mener de 4 pladser, der er tilbage øverst? :)

Skeloboy (1285) skrev:

#1284 - hehe, du mener de 4 pladser, der er tilbage øverst? :)

Jeg snakkede mest om disse og det jeg tænker er at de alle har nogle relativt mørke tematikker. Død, ensomhed og generelt relativt dunkle tematikker, taler ofte til mig, selvom jeg da også sagtens kan nyde mere lyse fortællinger, hvilket der da også er bidder af i f.eks. Nightmare Before Christmas (som trods alt har nogle lidt mere glade og varme segmenter):
4. The Nightmare Before Christmas af Henry Selick
5. The Wall af Alan Parker
6. Eternal Sunshine of the Spotless Mind af Michel Gondry
7. Once Upon a Time in the West af Sergio Leone
8. Citizen Kane af Orson Welles
9. Collateral af Michael Mann
10. Edward Scissorhands af Tim Burton

Hvis det var klassikerne du henviste til, er der en del pladser tilbage endnu.

Ispep (1286) skrev:

Jeg synes da at Collateral's liste består af glimrende udvalg af klassikere, krydret med de lidt mere "skæve" film. Det er efter min mening tæt på at være den mest perfekte topliste jeg hidtil har tjekket ud på filmz, så bliv du bare endelig ved. Er ikke altid enig, så opfat ikke min ros som slikken-røv, men jeg fornemmer stor alsidighed og ganske god smag. Thumbs up.

Takker :) Og jeg skal nok prøve at holde tempoet oppe.

Jeg vil gerne bakke op om Fredagsfilmen! Måske er den aldrig decideret uhyggelig eller forstyrrende i samme grad som Motorsavsfilmen, men den er bygget op omkring et virkeligt velfungerende twist, dens effekter er mindeværdige og den er underholdende fra start til slut. Ville selv give den 8/10, og på trods af, at alle kender serien, finder jeg filmen ganske undervurderet, da de fleste kender efterfølgerne bedre end originalen.