Rocky Horror Picture Show Jeg så desværre ikke B og W introen, det må blive næste gang :) Rigtig god anmeldelse selvom jeg er lidt uenig.
Colleteral skrev:
Til slut er det rart, at Sharman, og holdet bag manuskriptet, beslutter at afslutte i en mere seriøs tone. Slutningen giver filmen en integritet, den ikke ellers ville have haft og foretager et modigt brud med den stil, resten af filmen har ført
Dette irreteret mig lidt, da jeg ikke blev særlig grebet.
Ligeledes fat jeg det heller ikke interessant, at ham sønnen døde(kan ikke huske hans navn) og fat det lidt ligegyldig
#249: Nu vidste jeg ikke lige om jeg bare skulle skrive her, eller i din egen tråd. Havde ikke tidligere læst anmeldelsen, men har jeg netop gjort nu, og lyder til at vi har haft nogenlunde samme oplevelse af filmen. Filmen har, som du siger, en stærk pointe om at give kroppen fri, og ja "Touch-a Touch-a touch me" er en fed sang, og scenen hvori den indgår er herlig. Sarandon er dygtig til at balancere tilbageholdenhed med den opbyggende vildskab. Herligt.
Med hensyn til filmens kultstatus kunne jeg ikke lade være at være en smule skuffet, over at filmens fans tilsyneladende har mere interesse i at råbe ting af skærmen - og for mig virker det ikke som om det er på den gode måde.
#249: Glemte helt at nævne dine andre tilbagemeldinger! Jeg vil meget gerne høre hvad du synes om Untergang når du får den set, så smid endelig et par ord herinde et eller andet sted.
Neverland er, som nævnt i anmeldelsen, bare en af de der film der taler til mig. I mine øjne kan den film noget helt særligt, og er bare fyldt med hjerte. Det er derfor og sandsynligt at det er min sentimentalitet, eller simpelthen bare temaet omkring fantasi, der suger mig ind, og gør mig blind overfor evt. fejltrin. Om den er for poleret? Det synes jeg ikke. Selve historien indeholder meget mørke, og f.eks. den intelligente måde Mr. og Mrs. Barries forhold er skildret er et godt eksempel på hvor nuanceret filmen er i sin fortælling. Den har masser naivitet, men indser imo også at livet er barskt (ligesom Barrie selv.) Det er en balancegang imellem virkelighed og fantasi. Og filmen lægger meget op til at fantasien måske kan blive virkelighed nogle gange, og at vi skal forsøge at trække den med over vores individuelle virkeligheder.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Med hensyn til filmens kultstatus kunne jeg ikke lade være at være en smule skuffet, over at filmens fans tilsyneladende har mere interesse i at råbe ting af skærmen - og for mig virker det ikke som om det er på den gode måde.
Kan til dels godt følge dig i det du skriver. I nogle tilfælde kan fan-dyrkelsen godt blive lidt for meget af det gode, hvor der hele kammer over i råberi. Men synes nu ellers, at der i langt de fleste tilfælde hersker en rigtig god stemning hos publikum, som især giver sangene et ekstra løft, når en hel sal synger med. :)
Collateral (253) skrev:
#249: Glemte helt at nævne dine andre tilbagemeldinger! Jeg vil meget gerne høre hvad du synes om Untergang når du får den set, så smid endelig et par ord herinde et eller andet sted.
Jeg skriver lige et par ord her i tråden, ligeså snart jeg har set filmen. :)
Neverland er, som nævnt i anmeldelsen, bare en af de der film der taler til mig. I mine øjne kan den film noget helt særligt, og er bare fyldt med hjerte. Det er derfor og sandsynligt at det er min sentimentalitet, eller simpelthen bare temaet omkring fantasi, der suger mig ind, og gør mig blind overfor evt. fejltrin. Om den er for poleret? Det synes jeg ikke. Selve historien indeholder meget mørke, og f.eks. den intelligente måde Mr. og Mrs. Barries forhold er skildret er et godt eksempel på hvor nuanceret filmen er i sin fortælling. Den har masser naivitet, men indser imo også at livet er barskt (ligesom Barrie selv.) Det er en balancegang imellem virkelighed og fantasi. Og filmen lægger meget op til at fantasien måske kan blive virkelighed nogle gange, og at vi skal forsøge at trække den med over vores individuelle virkeligheder.
Jeg er nu ikke af den opfattelse, at du har været blind overfor noget i filmen. Tværtimod synes jeg, at du på en rigtig god måde får fremhævet, hvorfor den har gjort så stort et indtryk på dig. Jeg elsker også fantasi, poesi og er i bund og grund også meget sentimental med flere ting, især mht. filmverdenen, så kan sagtens følge dig i dit forhold til "Finding Neverland". Poleret er måske også et lidt dumt/forkert ord at bruge, men så vil jeg stadig betragte den som værende lidt for pæn i sin historieformidling. Men som sagt er det lang tid siden jeg har set filmen, så et gensyn vil muligvis ændre på det indtryk. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
En fin og (igen) velskreven anmeldelse. Det eneste, du ikke berører, er filmens lune, stilfærdige humor, der nok mest "ligger mellem linjerne" i form af ironiske kommentarer, men også i et par enkelte tilfælde kommer til udtryk i en smule situationskomik.
Jeg glæder mig til din anmeldelse af 'Babe: Pig in the City', som jeg personligt finder en tand bedre - uden at jeg dog har noget som helst at udsætte på 'Babe'.
Tidligere i denne tråd har jeg medvirket til at brokke mig en smule over manglen på en dansk kvalitets Dreyer udgivelse. En udgivelse af høj kvalitet skulle nu eksisterer (ifølge P1s Filmland) med filmene: "Du skal ære din hustru", "Vredens dag", "Ordet" og "Gertrud" i nyrestaureret kvalitet. Prisen er imidlertid også sat derefter, så foreløbig har jeg bestemt ikke råd til at investerer i boksen, i mellemtiden må man dog glædes over at en af hvort lands bedste instruktører langt om længe æres med en kvalitetsudgivelse.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#251 Wangsgaard 13 år siden
Jeg så desværre ikke B og W introen, det må blive næste gang :)
Rigtig god anmeldelse selvom jeg er lidt uenig.
Dette irreteret mig lidt, da jeg ikke blev særlig grebet.
#252 Collateral 13 år siden
Med hensyn til filmens kultstatus kunne jeg ikke lade være at være en smule skuffet, over at filmens fans tilsyneladende har mere interesse i at råbe ting af skærmen - og for mig virker det ikke som om det er på den gode måde.
#251: Når jeg taler om slutningen er det særligt
#253 Collateral 13 år siden
Neverland er, som nævnt i anmeldelsen, bare en af de der film der taler til mig. I mine øjne kan den film noget helt særligt, og er bare fyldt med hjerte. Det er derfor og sandsynligt at det er min sentimentalitet, eller simpelthen bare temaet omkring fantasi, der suger mig ind, og gør mig blind overfor evt. fejltrin. Om den er for poleret? Det synes jeg ikke. Selve historien indeholder meget mørke, og f.eks. den intelligente måde Mr. og Mrs. Barries forhold er skildret er et godt eksempel på hvor nuanceret filmen er i sin fortælling. Den har masser naivitet, men indser imo også at livet er barskt (ligesom Barrie selv.) Det er en balancegang imellem virkelighed og fantasi. Og filmen lægger meget op til at fantasien måske kan blive virkelighed nogle gange, og at vi skal forsøge at trække den med over vores individuelle virkeligheder.
#254 Wangsgaard 13 år siden
#255 Collateral 13 år siden
#256 NightHawk 13 år siden
Kan til dels godt følge dig i det du skriver. I nogle tilfælde kan fan-dyrkelsen godt blive lidt for meget af det gode, hvor der hele kammer over i råberi. Men synes nu ellers, at der i langt de fleste tilfælde hersker en rigtig god stemning hos publikum, som især giver sangene et ekstra løft, når en hel sal synger med. :)
Jeg skriver lige et par ord her i tråden, ligeså snart jeg har set filmen. :)
Jeg er nu ikke af den opfattelse, at du har været blind overfor noget i filmen. Tværtimod synes jeg, at du på en rigtig god måde får fremhævet, hvorfor den har gjort så stort et indtryk på dig. Jeg elsker også fantasi, poesi og er i bund og grund også meget sentimental med flere ting, især mht. filmverdenen, så kan sagtens følge dig i dit forhold til "Finding Neverland". Poleret er måske også et lidt dumt/forkert ord at bruge, men så vil jeg stadig betragte den som værende lidt for pæn i sin historieformidling. Men som sagt er det lang tid siden jeg har set filmen, så et gensyn vil muligvis ændre på det indtryk. :)
#257 Collateral 13 år siden
#258 BN 13 år siden
En fin og (igen) velskreven anmeldelse. Det eneste, du ikke berører, er filmens lune, stilfærdige humor, der nok mest "ligger mellem linjerne" i form af ironiske kommentarer, men også i et par enkelte tilfælde kommer til udtryk i en smule situationskomik.
Jeg glæder mig til din anmeldelse af 'Babe: Pig in the City', som jeg personligt finder en tand bedre - uden at jeg dog har noget som helst at udsætte på 'Babe'.
#259 Collateral 13 år siden
#260 Collateral 13 år siden