Holy fuck, hvis de screenshots er korrekte, så har man sgu nulret med billedkvaliteten på Scarface. Lækker filmgryn, skarpt og masser med detaljer. Tryk på billederne for 1080p
#623 De screenshots jeg har set i denne tråd, afskrækker mig ihvertfald ikke ligefrem. Ingen EE, skarphed, masser af detaljer og gryn, ingen DNR. Men der kan selvfølgelig være macroblocking og artifakter som screenshots ikke afslører.
Nu må vi se om jeg fortryder at jeg har valgt at skrive denne mens jeg var en smule træt. Husk at småfejl og lignende naturligvis bliver rettet når (og hvis) jeg opdager dem inde på min blog.
25. The Godfather af Francis Ford Coppola: Den første film i hvad der siden skulle blive en trilogi, er historien om Michael Corleones (Al Pacino) vej til magten. Hvor de tre film i sidste ende skulle ende med at spænde over det meste af Michaels liv, er denne første film i rækken formentlig både den bedst kendte af de tre film, hvis fortsættelse ikke desto mindre er blandt de mest vellykkede af slagsen. I "The Godfather" er det imidlertid langt fra Michael Corleone der er i spotlyset, men også den øvrige Corleone familie, som den ser ud anledt af Vito Corleone (Marlon Brando).
Da jeg anmeldte "Scarface", indledte jeg med at sige at filmen er kendt for visse ikoniske scener. I forbindelse med gensynet med "The Godfather" faldt det mig ind, at denne film ikke blot har et par ikoniske scener, men vitterligt nærmest ikke har andet. Udover den indledende scene, som formentlig må være den mest kendte, er filmen fyldt op med mindeværdige øjeblikke af såvel dybfølt emotionalitet og råkolde aflivninger. En central årsag til at disse scener alle bliver så mindeværdige, blev allerede udpeget af DRs Filmland da de anmeldte filmen i forbindelse med en repremiere. Her lod anmelderen sin bedømmelse af filmen tage udspring i karakteren Moe Greene, som er spillet af Alex Rocco. Anmelderen påpegede, at selv denne relativt lille karakter var et bevis på hvad det vil sige at skabe en god karakter. Hele pointen her, er at når selv en mindre karakter som Greene kan være så velfungerende, har man at gøre med en film af et vist format. Det fornemmes da heller ikke at meget efterlades til tilfældighederne i filmen, som er referencemateriale for godt filmteknisk arbejde, og dermed ikke alene overvinder publikum med nogle af de mest sympatiske antihelte i filmhistorien, men samtidig imponerer igen og igen med en stilistisk virtuositet der er usammenlignelig.
Jeg har allerede en gang sagt at filmen er fyldt med uforglemmelige øjeblikke, og i samme forbindelse understregedes det også at disse så langt fra alle er positive. Derfor er det også interessant at filmen så ofte beskyldes for at glorificere mafiaen, og den verden de befinder sig i. Det kan jeg simpelthen ikke få øje på. For selvom filmen opbygger sin karakter Vito Corleone, som værende en magtfuld mand, benyttes hele filmen også netop til at vise nogle af de ting manden går igennem for at besidde magt, og hvilke ofre han gør for at beholde den. Ultimativt understreges denne pointe i øvrigt med slutningen, der ikke alene sætter et velplaceret komma i fortællingen om Michael Corleone, men også ret åbenlyst viser at også den yngre Corleone vil komme til at gennemgå meget. Netop det er også hvad fortsættelserne får vist, og både den roste anden film, og lettere udskældte tredje omgang udbygger yderligere universet omkring Corleone familien. Personligt synes jeg godt om begge film, og særligt synes jeg 3eren formår at indramme noget af den smerte Michael Corleone med årene opbygger.
Al Pacino har sin sag for i denne film. Særligt fordi den da unge herre, omgiver sig med nogle ret massive talenter. Pacino gør det imidlertid allerede her godt, og det er sjovt at springe tilbage til "The Godfather" ovenpå for første gang at have set "Scarface", hvor Pacino i den grad kører sin rolle over the top. Hvor det passer fint i den film, er Pacino her langt mere nedtonet i sin optræden, og portrætterer på meget fremragende vis den forandring karakteren går igennem. Det er dog utvivlsomt Marlon Brando der stjæler billedet i denne omgang. Hver eneste scene manden medvirker i er fremragende udført, og det forekommer mig utroligt at Brando siges at have læst en del af replikkerne fra cue cards under optagelserne. Bemærket bliver det i hvert fald ikke, og Brando leverer en indlevende, sjælesøgende og fremfor alt knusende cool præstation. En yderligere nævneværdig skuespiller er Robert Duvall, som til trods for en relativt lille rolle også gør meget for filmen, og særligt i en scene mellem Brando og Duvall forsvinder skuespillet og bliver til en alternativ virkelighed, det er simpelthen umuligt ikke at hænge ved hvad de to siger. Der er en kæmpe række af både skuespillere og karakterer i denne film, og det er mest af alt imponerende at Francis Ford Coppola i instruktørstolen formår at give seeren en fornemmelse af tilfredsstillelse i og med at karaktererne aldrig kommer til at være flade, eller halvfærdige papfigurer.
Forglemmes må i øvrigt ikke Nino Rotas musik, som i sin sørgmodige, men også stedvist storslåede natur, er en perfekt indramning af filmens skiftende stemninger. "The Godfather" er blevet udnævnt til både den ene og anden form for fantastisk, og undertegnede stiller sig bestemt ikke på tværs. Er det den bedste amerikanske film nogensinde? Nej. Men mindre kan også gøre det, og filmen er ikke desto mindre blandt de mest overbevisende og veludførte jeg har oplevet.
Ovenstående og tidligere anmeldelser kan også læses på min blog. Husk i den forbindelse også at kigge de andre tiltag på bloggen. Blandt andet er jeg, som tidligere nævnt, begyndt at skrive en smule om tv-serier i den humoristiske ende af skalaen. Følg med i udviklingen af dette koncept, og kom med forslag til dette og andet.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg har ingen af "Godfather" filmene med på min liste, så fedt lige at få genopfrisket denne første del af en helt igennem fremragende gangster trilogi. Det eneste jeg savner, at du uddyber bedre i din anmeldelse, er din omtale af Moe Green, hvor jeg mangler noget kontekst mellem karakteren og historien for at kunne fornemme hvorfor, at rollen er så godt skrevet som den er?
Men ellers har jeg kun rosende ord til resten af anmeldelsen, hvor du i de tre sidste afsnit der omhandler hhv. den uglamourøse skildring af mafia miljøet, skuespilspræstationerne, og musikkens betydning, rammer plet i din beskrivelse. Det er rigtigt godt skrevet!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#628: Mange tak! Grunden til jeg ikke uddyber omkring Greene, er at jeg var lidt "bange" for at komme til at stjæle for meget fra denne anmeldelse, som fokuserer meget på karakteren.
Har du i øvrigt læst mit blogindlæg om tv-serien "Star-ving"? Regner med at skrive om en lidt bredere kendt serie i næste omgang.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#628: Mange tak! Grunden til jeg ikke uddyber omkring Greene, er at jeg var lidt "bange" for at komme til at stjæle for meget fra denne anmeldelse, som fokuserer meget på karakteren.
Ok, ja det kan jeg godt følge dig i. Men jeg synes nu alligevel, at det ville gavne din anmeldelse hvis du, omskrevet på din egen måde, f.eks. tog scenen fra Las Vegas mellem Moe Greene og Michael Corleone med. Det ville være en god tilføjelse, men det er selvfølgelig noget som du selv skal bestemme, om du vil have med eller ej. :)
Har du i øvrigt læst mit blogindlæg om tv-serien "Star-ving"? Regner med at skrive om en lidt bredere kendt serie i næste omgang.
Nej, den har jeg ikke fået læst endnu, men kigger gerne på det lidt senere. Synes det er et rigtig godt initiativ til din blog, med sitcom anmeldelser. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#621 Bruce 13 år siden
1
2
3
4
#622 NightHawk 13 år siden
Det lyder godt! :)
Skal også lige ha' læst din anmeldelse af "Scarface" på et tidspunkt senere i dag. :)
#623 Collateral 13 år siden
#624 Bruce 13 år siden
http://forum.blu-ray.com/blu-ray-movies-north-amer...
#625 Collateral 13 år siden
#626 Bruce 13 år siden
#627 Collateral 13 år siden
25. The Godfather af Francis Ford Coppola:
Den første film i hvad der siden skulle blive en trilogi, er historien om Michael Corleones (Al Pacino) vej til magten. Hvor de tre film i sidste ende skulle ende med at spænde over det meste af Michaels liv, er denne første film i rækken formentlig både den bedst kendte af de tre film, hvis fortsættelse ikke desto mindre er blandt de mest vellykkede af slagsen. I "The Godfather" er det imidlertid langt fra Michael Corleone der er i spotlyset, men også den øvrige Corleone familie, som den ser ud anledt af Vito Corleone (Marlon Brando).
Da jeg anmeldte "Scarface", indledte jeg med at sige at filmen er kendt for visse ikoniske scener. I forbindelse med gensynet med "The Godfather" faldt det mig ind, at denne film ikke blot har et par ikoniske scener, men vitterligt nærmest ikke har andet. Udover den indledende scene, som formentlig må være den mest kendte, er filmen fyldt op med mindeværdige øjeblikke af såvel dybfølt emotionalitet og råkolde aflivninger. En central årsag til at disse scener alle bliver så mindeværdige, blev allerede udpeget af DRs Filmland da de anmeldte filmen i forbindelse med en repremiere. Her lod anmelderen sin bedømmelse af filmen tage udspring i karakteren Moe Greene, som er spillet af Alex Rocco. Anmelderen påpegede, at selv denne relativt lille karakter var et bevis på hvad det vil sige at skabe en god karakter. Hele pointen her, er at når selv en mindre karakter som Greene kan være så velfungerende, har man at gøre med en film af et vist format. Det fornemmes da heller ikke at meget efterlades til tilfældighederne i filmen, som er referencemateriale for godt filmteknisk arbejde, og dermed ikke alene overvinder publikum med nogle af de mest sympatiske antihelte i filmhistorien, men samtidig imponerer igen og igen med en stilistisk virtuositet der er usammenlignelig.
Jeg har allerede en gang sagt at filmen er fyldt med uforglemmelige øjeblikke, og i samme forbindelse understregedes det også at disse så langt fra alle er positive. Derfor er det også interessant at filmen så ofte beskyldes for at glorificere mafiaen, og den verden de befinder sig i. Det kan jeg simpelthen ikke få øje på. For selvom filmen opbygger sin karakter Vito Corleone, som værende en magtfuld mand, benyttes hele filmen også netop til at vise nogle af de ting manden går igennem for at besidde magt, og hvilke ofre han gør for at beholde den. Ultimativt understreges denne pointe i øvrigt med slutningen, der ikke alene sætter et velplaceret komma i fortællingen om Michael Corleone, men også ret åbenlyst viser at også den yngre Corleone vil komme til at gennemgå meget. Netop det er også hvad fortsættelserne får vist, og både den roste anden film, og lettere udskældte tredje omgang udbygger yderligere universet omkring Corleone familien. Personligt synes jeg godt om begge film, og særligt synes jeg 3eren formår at indramme noget af den smerte Michael Corleone med årene opbygger.
Al Pacino har sin sag for i denne film. Særligt fordi den da unge herre, omgiver sig med nogle ret massive talenter. Pacino gør det imidlertid allerede her godt, og det er sjovt at springe tilbage til "The Godfather" ovenpå for første gang at have set "Scarface", hvor Pacino i den grad kører sin rolle over the top. Hvor det passer fint i den film, er Pacino her langt mere nedtonet i sin optræden, og portrætterer på meget fremragende vis den forandring karakteren går igennem. Det er dog utvivlsomt Marlon Brando der stjæler billedet i denne omgang. Hver eneste scene manden medvirker i er fremragende udført, og det forekommer mig utroligt at Brando siges at have læst en del af replikkerne fra cue cards under optagelserne. Bemærket bliver det i hvert fald ikke, og Brando leverer en indlevende, sjælesøgende og fremfor alt knusende cool præstation. En yderligere nævneværdig skuespiller er Robert Duvall, som til trods for en relativt lille rolle også gør meget for filmen, og særligt i en scene mellem Brando og Duvall forsvinder skuespillet og bliver til en alternativ virkelighed, det er simpelthen umuligt ikke at hænge ved hvad de to siger. Der er en kæmpe række af både skuespillere og karakterer i denne film, og det er mest af alt imponerende at Francis Ford Coppola i instruktørstolen formår at give seeren en fornemmelse af tilfredsstillelse i og med at karaktererne aldrig kommer til at være flade, eller halvfærdige papfigurer.
Forglemmes må i øvrigt ikke Nino Rotas musik, som i sin sørgmodige, men også stedvist storslåede natur, er en perfekt indramning af filmens skiftende stemninger. "The Godfather" er blevet udnævnt til både den ene og anden form for fantastisk, og undertegnede stiller sig bestemt ikke på tværs. Er det den bedste amerikanske film nogensinde? Nej. Men mindre kan også gøre det, og filmen er ikke desto mindre blandt de mest overbevisende og veludførte jeg har oplevet.
Ovenstående og tidligere anmeldelser kan også læses på min blog. Husk i den forbindelse også at kigge de andre tiltag på bloggen. Blandt andet er jeg, som tidligere nævnt, begyndt at skrive en smule om tv-serier i den humoristiske ende af skalaen. Følg med i udviklingen af dette koncept, og kom med forslag til dette og andet.
#628 NightHawk 13 år siden
Jeg har ingen af "Godfather" filmene med på min liste, så fedt lige at få genopfrisket denne første del af en helt igennem fremragende gangster trilogi. Det eneste jeg savner, at du uddyber bedre i din anmeldelse, er din omtale af Moe Green, hvor jeg mangler noget kontekst mellem karakteren og historien for at kunne fornemme hvorfor, at rollen er så godt skrevet som den er?
Men ellers har jeg kun rosende ord til resten af anmeldelsen, hvor du i de tre sidste afsnit der omhandler hhv. den uglamourøse skildring af mafia miljøet, skuespilspræstationerne, og musikkens betydning, rammer plet i din beskrivelse. Det er rigtigt godt skrevet!
#629 Collateral 13 år siden
Har du i øvrigt læst mit blogindlæg om tv-serien "Star-ving"? Regner med at skrive om en lidt bredere kendt serie i næste omgang.
#630 NightHawk 13 år siden
Ok, ja det kan jeg godt følge dig i. Men jeg synes nu alligevel, at det ville gavne din anmeldelse hvis du, omskrevet på din egen måde, f.eks. tog scenen fra Las Vegas mellem Moe Greene og Michael Corleone med. Det ville være en god tilføjelse, men det er selvfølgelig noget som du selv skal bestemme, om du vil have med eller ej. :)
Nej, den har jeg ikke fået læst endnu, men kigger gerne på det lidt senere. Synes det er et rigtig godt initiativ til din blog, med sitcom anmeldelser. :)