Gravatar

#841 Collateral 12 år siden

BN (837) skrev:
Jeg har nu også indtryk af, at Babo84 bare taler om sine EGNE (og i mine øjne forståelige) rammer for hvad han har lyst til at se på film. Ikke om censur.


Og derfor skrev jeg TO separate ting.

1:
Collateral (836) skrev:
Du har naturligvis lov til at sige, som du også gør, at din grænse er overskredet, og så kan du jo bare lade være med at gense filmen, slukke eller gå ud af biografen, men at dømme det som sygt er i mine øjne forkasteligt.


og så det overordnede, som du selv har citeret. Det jeg har indvendinger imod er når det begynder at lyde som regler for hvad man må og ikke må vise på film, for er vi derhenne er der altså film som viser langt mere visuelle ting end "Antichrist", og svælger langt mere i det.

BN (837) skrev:
For hvorfor lægge så meget vægt på at vise eller udpensle den fysiske vold, hvis det slet ikke er den, der står i centrum af historien?


Fordi eksempelvis den angst filmen omhandler også er fysisk. Fordi det ikke er den bogstavelige smerte der er væsentlig, men den sjælelige smerte den fysiske smerte dækker over. I filmens sammenhæng kommer kvinden til at forbinde sex med sorg, og således er afklipningen en symbolsk akt der både fratager hende sex, og forestiller hun sig sorgen.

Babo84 (838) skrev:
Jeg føler mig ikke provokeret i den forstand. Finder det skam blot smagsløst og KLAMT. Og jo, jeg synes satme, at det er sygt. Det er i den grad pornografisk, mening med galskaben eller ej. Det rager mig en høstblomst om det har en eller anden symbolsk betydning, hvad Triers klamme tanker går ud på.


Så en film som "Cannibal Holocaust" er også syg? Er de talrige gysere som også viser ekstreme ting ligeledes syge? Jeg synes det er en noget sært noget at dømme en hel film på en scene der er ekstrem. Udover den omtalte scene og en to tre andre er filmen som helhed ikke specielt voldsom visuel, men langt mere stemningsbåret.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#842 Collateral 12 år siden

Babo84 (840) skrev:
Det får man rigeligt af i moderne splatterfilm og diverse "kunstfilm". Serbian Film skulle vist være så syg i låget, at selv blockbuster måtte lave deres egen advarsels skilt på filmen, hvor de fraråder den, men påpeger selvfølgelig, at de ikke vil gøre sig til dommere. Fint nok. Jeg har ihvertfald ikke behov for den film.


Så det er ok at der er visuel vold i splatterfilm og dets lige, men ikke i en kunstfilm, eller hvilket prædikat man nu ønsker at sætte på Triers film.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#843 Collateral 12 år siden

BN (837) skrev:
En scene med en skamfering af kønsdelene kan skildres meget mere effektivt med blot et billede af hånden og våbnet der skal til at foretage handlingen


Hvilket sker tidligere i filmen
(kom lige i tanke om at vi spoiler som bare fanden)i forbindelse med mandens ædlere dele som ligeledes knuses, men det vises ikke. Altså er det fordi der er en plot og symbolmæssig årsag at man vælge at vise afklipningen rent visuelt.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#844 Babo84 12 år siden

Collateral (842) skrev:
Så det er ok at der er visuel vold i splatterfilm og dets lige, men ikke i en kunstfilm, eller hvilket prædikat man nu ønsker at sætte på Triers film.


Det siger jeg intet om? Splatterfilm som Saw, Hostel osv, er jo lamme. Lemlæstelser er det eneste der står i centrum. "hvordan gør vi liiige den her scene klammere, end den forrige". Det dræner alt energi ud af filmen og tilbage står jeg ofte kun med opkast følelsen.
Gravatar

#845 Collateral 12 år siden

Babo84 (844) skrev:
Det siger jeg intet om? Splatterfilm som Saw, Hostel osv, er jo lamme. Lemlæstelser er det eneste der står i centrum. "hvordan gør vi liiige den her scene klammere, end den forrige". Det dræner alt energi ud af filmen og tilbage står jeg ofte kun med opkast følelsen.


Ok. Men de film er ikke syge? Så det er mest fordi det har med
kønsdele
at gøre at "Antichrist" er problematisk eller?
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#846 Lord Beef Jerky 12 år siden

#844 Har du set Saw og Hostel?
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#847 Babo84 12 år siden

#845

Hvad vil du så kalde ekstreme film? Syg, pervers eller?


#846

Ellers havde jeg jo ikke nævnt dem, skal du se. Jeg har så ikke set alle SAW film, men kun de tre første mener jeg, og mener faktisk, at den første er ret vellykket. Resten blev blot klammere og klammere. Hostel har jeg også set - det var egentlig ikke noget jeg havde opsøgt selv, men sådan ender det nogle gange, når man holder filmaftner med vennerne.
Gravatar

#848 Lord Beef Jerky 12 år siden

#847 Det var ikke for at drille... det er ikke så længe siden jeg så Saw nemlig, og selvom jeg synes det er en elendig film, kan jeg slet ikke tilslutte mig tanken, at den kun er ude på at blive klammere end alt andet. Der er immervæk ganske få splatter-lignende scener i den første film. Hostel kan jeg så, som en af de få, rigtig godt lide... hovedsageligt pga. den ironiske distance til materialet, og dens forsøg på at virke lidt som en 80'er film. Men her er der jo heller intet splat før filmens sidste halve times tid. Til jeres diskussion kan jeg kun tilføje, at splat i min verden er ganske berettiget i film både som simpel underholdningsmiddel, hvor man afprøver kræfter med kreativiteten (tanken om at finde på originale måder at bruge genren på) og i kunstfilm, hvor det gøres for symbolikkens skyld. Fælles for begge måder at bruge det på, er provokation... og jeg har sgu altid holdt af at blive provokeret og at provokere selv, da man på den måde opdager nye sider af sig selv og andre. På en anden måde kan det siges, at jeg foretrækker at føle komplet afsky overfor noget i en film, fremfor slet ikke at føle noget.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#849 Bony 12 år siden

Babo84 (835) skrev:
At få afskåret klitoris overskrider blot min grænse for, hvad jeg gider se på film. Det er fandme blot ulækkert, pornografisk og sygt.


At du anser en afskåren klitoris som pornografisk, siger vel i grunden mere om dig end det gør om Von Triers virkemidler? Faktisk vil jeg gå så langt og sige, at jeg finder det mere "sygt" hvis du finder scenen pornografisk, for det er da det sidste jeg ville kalde den. :-)

Meget spændende debat i har kørende, jeg kan tilslutte mig alt som Colleteral har skrevet. "Antichrist" er for mig en kunstfilm i ordets fineste forstand. En opvisning i hvordan man behandler og bruger mediet og ender med billeder og musik, der fremkalder stærke følelser i én. Følelser der sidder længe efter, at filmen er slut. Det er ikke blot plotmæssige finurligheder og tilfældige passager, men tunge symbolske emner der granskes ned til den mindste detalje, til både provokation og fascination hos seeren. Fantastisk..!
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#850 Babo84 12 år siden

Bony (849) skrev:
hvis du finder scenen pornografisk, for det er da det sidste jeg ville kalde den


Man ser da også onani og krydret med afskåret klitoris, finder jeg det yderst seksuelt stimulerende :) Jeg tror måske min pointe blev misforstået hos dig? :)

Skriv ny kommentar: