#103 Det er ihvertfald blevet meget bedre nu, end jeg turde håbe på. Jeg glæder mig ihvertfald til at få sat højttalere til igen imorgen og kalibreret lyd igen. Møbelmændene brød tidsskemaet med 1½ time. De var ikke forberedt over at skulle i kælderen med tæppe og møbler, men de var superflinke og de svedte som svin over opgaven. Jeg tror, jeg kommer til at se dobbelt så mange film fremover.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Skæg læsning - men igen, hvad er der at diskutere, hvis vores ord er skrøbelige og højst kan redegøre for en subjektiv oplevelse. Hvis man diskuterer smagen af kaffe, så plejer man hurtigt at lade diskussionen slutte med, at den ene kan lide det, og det kan den anden ikke. Det skyldes, at man er enige om den objektive virkelighed: At kaffe hos den ene skaber en form for belønning i hjernen, men ikke hos den anden. Det større spørgsmål om kaffe er godt tager man sig ikke af, fordi det er ubesvarligt. Når det kommer til film, så er de fleste folks tilgang imidlertid anderledes. Observér folk herinde for en stund og hvordan de argumenterer. Det er mit klare indtryk, at når diskussionerne slutter, så er der ikke den form for enighed, som der er i kaffestunden - der er en vedvarende uenighed om den objektive virkelighed, mere specifikt den pågældende films kvaliteter.
Glæder mig du morer dig :)
Tja, du kunne jo være uenig i mit udsagn, hvilket jeg antager du er, eftersom du hævder der må være en objektiv smag (og jeg forstår ikke, at du endnu ikke har nævnt det gyldne snit eller phi...), men jeg har brug for en solid modtese til min, som ikke bare siger nej, men som begrunder hvorfor. Jeg har jo netop forsøgt at belyse omstændighederne som gør sig gældende i det at vurdere film ud fra termer som "god" og "dårlig". Indtil videre har jeg ikke hørt dig sige andet end at film ikke kun frigiver hjernens kemimums, men at folk også snakker anderledes om film end når de snakker om kaffe... og det kan jeg egentlig ikke bruge til så meget, ikke engang som en kedsommelig bekræftelse af min egen påstand :)
Der er altid masser at diskutere. Man behøver jo ikke komme til enighed om noget, men måske man er heldig at få nuanceret sit synspunkt. Jeg glæder mig i hvert fald hver gang jeg får vasket hjernen, så jeg kan tænke en smule bredere end hidtil formået.
God og dårlig er "noget underligt flyvsk noget" ifbm. film. Jeg tror jeg vil prædike for, at filmkvalitet kan læses ud af et koordinatsystem, hvor 0,0 er en films udgivelsesdato, tid er X aksen og Y er kvalitet. Hvem der bestemmer kvaliteten, er dem jeg har mest tiltro til, hvilket vil sige en masse af filmkritikere og "lægmænd", folk som beskæftiger sig indgående med film og som ser mange film og forskellige film.
Det er en absolut meget lidt videnskabelig metode, men formentlig kan vi godt nå til enighed, at en sådan findes ikke og at en subjektiv målemetode må tages i brug. Hvorfor så ikke erkende, når det er "viden om og erfaring", som er det største aktiv ifbm. at finde et job, at kunne beklæde erhvervet med kompetence, som nok også gør sig gældende mht. at kunne kvalitetssikre film. Det er absolut ikke en 100% sikker metode, men med mange udsagn fra mange med "viden om", opnåes en god rettesnor. De rettesnore vi kender fra diverse lister, bl.a. Sight and Sounds 10 års bedste film- og instruktører, samt They Shoot Pictures Don't They, begge sammensat af et yderst kompetent korps med forstand på film.
Nogle film klarer sig glimrende i deres samtid, men er tidstypiske, afspejler trends i humor, dialog og måske filmisk, som sidenhen vil blive betragtet som værende eksperimenter, som ikke transcenderer tiden, omend de også kan være nok så charmerende og så har chance for at blive kult og kitsch. I kvalitets koordinatsystemet vil en sådan linie starte i punkt "0, et godt stykke oppe" og med tiden ende med "tid, et godt stykke længere nede".
Så er der de tidsløse kvalitetsfilm, som år efter år, formår at fastholde deres status, selvom et kritikerkorps forsvinder og et nyt kommer til. De er uforgængelige.
Og sidst men ikke mindst, de af deres samtid enten kritiserede, undervurderede eller misforståede film, hvor instruktøren måske har lavet et værk, som er før sin tid. Som forudser kommende strømninger eller er filmisk banebrydende i en og anden forstand og som efter nogen tid bliver revurderet i nyt lys og hyldet.
Tre slags linier i kvalitetskoordinatsystemet, som absolut "siger noget", ikke kun om filmisk kvalitet, men også om langtidsholdbarheden heraf og hvorvidt film i historisk regi, anses som mesterværker eller mindre må gøre det.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
God og dårlig er "noget underligt flyvsk noget" ifbm. film.
Når nogle taler om "god og dårlig", plejer jeg at spørge: God til hvad?
Nogle film er gode til at vække latter. At få mig ud af balance i forhold til forventninger og forestillinger om det normale, så jeg ufrivilligt åbner munden og udsender lyde dybt nede fra halsen.
Nogle film er gode til at vække tanker. Ofte om anderledes måder at anskue verden på. Eller om mit eget indre følelsesliv, for eksempel om kærlighed, ambition, ensomhed, længsel og så videre. Eller helt tredje emner.
Nogle film er gode til at vække følelser. Adrenalin, glæde, fantasi (som i min opfattelse både er en tanke og en følelse), sorg, vrede.
Nogle film er ganske enkelt gode til at suge mig ind i filmens univers og ikke slippe grebet, før lyset går op i biografsalen og en bebumset teenager står og smider popcorn- og cafe latte-bægre i en skraldespand ved udgangen.
Nogle film forsøger på noget af dette, men formår ikke at række ud over lærredet.
Selvfølgelig findes der folk, der er bedre i stand til at vurdere og anskue film end andre. Og der findes sikkert forskellige sider med film, som regnes for dit og dat. Det er så ikke altid en garant for en god film. Øvelse, erfaring, interesse og åbenhed gør vel mester.
#101 Muldgraver 14 år siden
Pfff, cortado er bedst, det ved alle med god smag da...
#102 Bruce 14 år siden
Jo men der er god, bedre og bedst og jeg har ikke kun god smag, men den bedste smag!
#103 Muldgraver 14 år siden
#104 Bruce 14 år siden
#105 Muldgraver 14 år siden
Tillykke med de glædelige omstændigheder :) Og applaus til de svinsomt svedende møbelmænd.
#106 Bruce 14 år siden
#107 Muldgraver 14 år siden
Glæder mig du morer dig :)
Tja, du kunne jo være uenig i mit udsagn, hvilket jeg antager du er, eftersom du hævder der må være en objektiv smag (og jeg forstår ikke, at du endnu ikke har nævnt det gyldne snit eller phi...), men jeg har brug for en solid modtese til min, som ikke bare siger nej, men som begrunder hvorfor. Jeg har jo netop forsøgt at belyse omstændighederne som gør sig gældende i det at vurdere film ud fra termer som "god" og "dårlig". Indtil videre har jeg ikke hørt dig sige andet end at film ikke kun frigiver hjernens kemimums, men at folk også snakker anderledes om film end når de snakker om kaffe... og det kan jeg egentlig ikke bruge til så meget, ikke engang som en kedsommelig bekræftelse af min egen påstand :)
Der er altid masser at diskutere. Man behøver jo ikke komme til enighed om noget, men måske man er heldig at få nuanceret sit synspunkt. Jeg glæder mig i hvert fald hver gang jeg får vasket hjernen, så jeg kan tænke en smule bredere end hidtil formået.
#108 Bruce 14 år siden
Det er en absolut meget lidt videnskabelig metode, men formentlig kan vi godt nå til enighed, at en sådan findes ikke og at en subjektiv målemetode må tages i brug. Hvorfor så ikke erkende, når det er "viden om og erfaring", som er det største aktiv ifbm. at finde et job, at kunne beklæde erhvervet med kompetence, som nok også gør sig gældende mht. at kunne kvalitetssikre film. Det er absolut ikke en 100% sikker metode, men med mange udsagn fra mange med "viden om", opnåes en god rettesnor. De rettesnore vi kender fra diverse lister, bl.a. Sight and Sounds 10 års bedste film- og instruktører, samt They Shoot Pictures Don't They, begge sammensat af et yderst kompetent korps med forstand på film.
Nogle film klarer sig glimrende i deres samtid, men er tidstypiske, afspejler trends i humor, dialog og måske filmisk, som sidenhen vil blive betragtet som værende eksperimenter, som ikke transcenderer tiden, omend de også kan være nok så charmerende og så har chance for at blive kult og kitsch. I kvalitets koordinatsystemet vil en sådan linie starte i punkt "0, et godt stykke oppe" og med tiden ende med "tid, et godt stykke længere nede".
Så er der de tidsløse kvalitetsfilm, som år efter år, formår at fastholde deres status, selvom et kritikerkorps forsvinder og et nyt kommer til. De er uforgængelige.
Og sidst men ikke mindst, de af deres samtid enten kritiserede, undervurderede eller misforståede film, hvor instruktøren måske har lavet et værk, som er før sin tid. Som forudser kommende strømninger eller er filmisk banebrydende i en og anden forstand og som efter nogen tid bliver revurderet i nyt lys og hyldet.
Tre slags linier i kvalitetskoordinatsystemet, som absolut "siger noget", ikke kun om filmisk kvalitet, men også om langtidsholdbarheden heraf og hvorvidt film i historisk regi, anses som mesterværker eller mindre må gøre det.
#109 mr gaijin 14 år siden
Når nogle taler om "god og dårlig", plejer jeg at spørge: God til hvad?
Nogle film er gode til at vække latter. At få mig ud af balance i forhold til forventninger og forestillinger om det normale, så jeg ufrivilligt åbner munden og udsender lyde dybt nede fra halsen.
Nogle film er gode til at vække tanker. Ofte om anderledes måder at anskue verden på. Eller om mit eget indre følelsesliv, for eksempel om kærlighed, ambition, ensomhed, længsel og så videre. Eller helt tredje emner.
Nogle film er gode til at vække følelser. Adrenalin, glæde, fantasi (som i min opfattelse både er en tanke og en følelse), sorg, vrede.
Nogle film er ganske enkelt gode til at suge mig ind i filmens univers og ikke slippe grebet, før lyset går op i biografsalen og en bebumset teenager står og smider popcorn- og cafe latte-bægre i en skraldespand ved udgangen.
Nogle film forsøger på noget af dette, men formår ikke at række ud over lærredet.
#110 Babo Rises 14 år siden