#32Glemte vist også, The Tree Of Life. Den skal også helt klart ses.
Ja, den skal jeg helt klart også se, men det skal siges at jeg ikke den store fan af Terrence Malick. Hans film kræver utrolig meget koffein, og hvis Tree of Life bliver en helaftens-film, kommer jeg helt sikkert til at blive udfordret. :)
Det er jeg heller ikke (af dem jeg har set) men traileren til hans nye har dog fanget min interesse, så den giver jeg en chance. Ja, gad vide om den vil strække sig over 3 timer? :)
#25 Ja der er utrolig meget +$100 mill sprøjt, hvor man undrer sig over, hvorfor man ikke sætter pengene i Amager Banken istedet, som en bedre investering. Men så må man jo også undre sig over, hvorledes sådan noget skidt ofte spiller sig hjem. Og er der noget, som har ændret sig, så vil jeg påstå, at det er filmpræferencer og en endnu større koncentration omkring mainstream udbud, fordi det er sådan de fleste "oplæres" via TV udbuddet. Fra få kanaler og et public service udbud, med stor spændvidde i filmgenrer, som man ikke kuinne sige nej til, uden at slukke for TV'et, er de fleste nu vant til at kunne zappe væk fra "det ubehagelige" og få serveret det "ønskelige".
Den største faktor i ændringen af filmudbuddet er globaliseringen. I 1960'erne blev de gamle Hollywood-studier allesammen (med undtagelse af Disney) opkøbt af større selskaber, som igen fra slutningen af 1970'erne til i dag er blevet opkøbt og sammenlagt i gigantiske mediekonglomerater. Det betyder, at der er langt større fokus på bundlinjen, end der var fx i 1970'erne, og at der produktionsmæssigt satses på det, man kalder for franchise-film, i stedet for den gode, enkeltstående filmoplevelse. Franchise-film har den fordel for de moderne mediekonglomerater, at de fungerer som lokomotiver, der trækker indtægter fra alle de platforme, som konglomeraterne ejer. Det kaldes for synergi-effekter.
Franchise-filmens hovedmarked er ikke længere biografen, fordi marketingsomkostningerne i dag ofte er så enorme, at det kan være svært at tjene filmen ind. I stedet fungerer biograf-releasen som en slags etablering af markedsværdi, hvor en succesfuld premiere er med til at fastslå værdien på produktet, når den bagefter skal sælges til tv, forskellige videoformater og til udenlandske distributører. Det er her, overskuddet hentes i dag, og det er derfor, at der er så meget fokus på tallene for åbningsweekenden.
Jeg læste fornyligt en artikel i en bog om filmfinansiering og -produktion, der påstod, at ingen stor mainstream-produktion fra Hollywood de sidste ti år har givet underskud - simpelthen fordi biografmarkedet ikke udgør mere end ca. en tredjedel af en given films indtjeningspotentiale. Det er derfor en gennemsnitlig Hollywood-produktion i dag koster de $100 mio. (hvoraf ca. en tredjedel går til P&A - prints and advertising). Satser du stort, smider du nok reklamer i hovedet på folk, og sørger du for, at der er tilstrækkeligt med kopier ude, så ingen behøver at gå forgæves til deres lokale biograf, så er det næsten en sikker investering.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#37 Samtidig udgør det internationale marked en stadig større del af indtjeningen både i og udenfor biograferne. Det betyder, at film skal kunne markedsføres i Frankrig, Tyskland, Italien, såvel som Kina, Rusland, Japan, Brasilien og så videre.
Og som du beskriver, går udviklingen mod franchises og film med potentielle synergieffekter.
Det betyder, at vi får film med kæmpestore budgetter, der skal kunne indspiller milliarder af kroner på tværs af kulturelle traditioner og samfundsmæssige værdier i de enkelte lande kloden over.
Derfor skal film være så kønsløse, ufarlige og let genkendelige så muligt, så de kan appellerer til flest mulige. Altså, den gode gamle historie om, at man går efter laveste fællesnævner for profitmaksimering.
Jeg er sikker på, at James Cameron udmærket godt ved, at "Avatar" var hamrende banal. Nolan ved også udmærket godt, at der var for meget eksposition i "Inception". Men det er helt sikkert, at de ikke havde fået de store produktionsbudgetter, som de ønskede, hvis ikke de gjorde deres film så let forståelige for alle folk i hele verden som muligt.
#31 Babo Rises 14 år siden
Hvad snakker du om? Scream 2 og 3, samt Saw 14 og 15 er ligeså skræmmende. Ikke for at nævne Hostel og Jeepers Creepers :)
#32 Åkepool 14 år siden
#33 Babo Rises 14 år siden
:) Jeepers Creepers er ihvertfald et must på enhver respektable filmhylde :)
Glemte vist også, The Tree Of Life. Den skal også helt klart ses.
#34 IK 14 år siden
Ja, den skal jeg helt klart også se, men det skal siges at jeg ikke den store fan af Terrence Malick. Hans film kræver utrolig meget koffein, og hvis Tree of Life bliver en helaftens-film, kommer jeg helt sikkert til at blive udfordret. :)
#35 Babo Rises 14 år siden
Det er jeg heller ikke (af dem jeg har set) men traileren til hans nye har dog fanget min interesse, så den giver jeg en chance. Ja, gad vide om den vil strække sig over 3 timer? :)
#36 Djibyman 14 år siden
Dem ser jeg sgu også frem til.
#37 Thomsen 14 år siden
Den største faktor i ændringen af filmudbuddet er globaliseringen. I 1960'erne blev de gamle Hollywood-studier allesammen (med undtagelse af Disney) opkøbt af større selskaber, som igen fra slutningen af 1970'erne til i dag er blevet opkøbt og sammenlagt i gigantiske mediekonglomerater. Det betyder, at der er langt større fokus på bundlinjen, end der var fx i 1970'erne, og at der produktionsmæssigt satses på det, man kalder for franchise-film, i stedet for den gode, enkeltstående filmoplevelse. Franchise-film har den fordel for de moderne mediekonglomerater, at de fungerer som lokomotiver, der trækker indtægter fra alle de platforme, som konglomeraterne ejer. Det kaldes for synergi-effekter.
Franchise-filmens hovedmarked er ikke længere biografen, fordi marketingsomkostningerne i dag ofte er så enorme, at det kan være svært at tjene filmen ind. I stedet fungerer biograf-releasen som en slags etablering af markedsværdi, hvor en succesfuld premiere er med til at fastslå værdien på produktet, når den bagefter skal sælges til tv, forskellige videoformater og til udenlandske distributører. Det er her, overskuddet hentes i dag, og det er derfor, at der er så meget fokus på tallene for åbningsweekenden.
Jeg læste fornyligt en artikel i en bog om filmfinansiering og -produktion, der påstod, at ingen stor mainstream-produktion fra Hollywood de sidste ti år har givet underskud - simpelthen fordi biografmarkedet ikke udgør mere end ca. en tredjedel af en given films indtjeningspotentiale. Det er derfor en gennemsnitlig Hollywood-produktion i dag koster de $100 mio. (hvoraf ca. en tredjedel går til P&A - prints and advertising). Satser du stort, smider du nok reklamer i hovedet på folk, og sørger du for, at der er tilstrækkeligt med kopier ude, så ingen behøver at gå forgæves til deres lokale biograf, så er det næsten en sikker investering.
#38 Riqon 14 år siden
Meget trist læsning det der..
#39 Bruce 14 år siden
#40 mr gaijin 14 år siden
Og som du beskriver, går udviklingen mod franchises og film med potentielle synergieffekter.
Det betyder, at vi får film med kæmpestore budgetter, der skal kunne indspiller milliarder af kroner på tværs af kulturelle traditioner og samfundsmæssige værdier i de enkelte lande kloden over.
Derfor skal film være så kønsløse, ufarlige og let genkendelige så muligt, så de kan appellerer til flest mulige. Altså, den gode gamle historie om, at man går efter laveste fællesnævner for profitmaksimering.
Jeg er sikker på, at James Cameron udmærket godt ved, at "Avatar" var hamrende banal. Nolan ved også udmærket godt, at der var for meget eksposition i "Inception". Men det er helt sikkert, at de ikke havde fået de store produktionsbudgetter, som de ønskede, hvis ikke de gjorde deres film så let forståelige for alle folk i hele verden som muligt.