Gravatar

#42051 lagoni 13 år siden

Pécuchet (42050) skrev:
Men hvorfor skal humanisterne (eller kandidater i alle afarter) tilpasse sig arbejdsmarkedet, og ikke omvendt? Under uddannelsen tvinges man ud i tværfaglighed, hvilket ofte fører til overfladiskhed, som endelig resulterer i fordummelse. Regeringen og arbejdsmarkedet ser helst, at de studerende gennemfører uddannelsen hurtigt og ukritisk, således de bliver tilpas kompetente til at underkaste samfundets fordummelsesproces og det menneskebundfald, alle borgere tilsyneladende ser op til (jeg er næsten ude i propaganda nu, beklager). Men til hvilken nytte? Kapital-logik, selvprofilering og triumferende titler, der falsk bevidner om "samfundsmæssig værdi" eller "udvikling".


Nu tager du den vist til et niveau højere end jeg tænker diskussionen :) Jeg mener det ikke (kun) sådan at de/vi ærgrer os over vi ikke kan modeller for hvordan man tjener penge, samle en fancy maskine eller lignende konkrete ting. Jeg taler ganske almindelige ting som hvad man egentlig har af kundskaber/evner - ikke nødvendigvis erhvervsrettede, men bare et eller andet man har lært andet end hvad en klog fyr har sagt. Der har ikke været synderlig meget diskussion af emner, reflektion eller andet, der kan være med til at gøre en mere 'reflekteret' e.l. Så kort sagt: som helt nyuddannet anede jeg ikke hvad de 5 år har gavnet mig andet end et eksamenspapir og et arbejdsmarked kan i mine øjne ikke tilpasse sig ingenting.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#42052 Skeloboy 13 år siden

Lige mit hurtige indspark

1) Humaniora kan bruges i rigtige mange erhverv, erhvervslivet ved det bare ikke.

2) Der skal være mere fokus på arbejdslivet efter uni på humaniora, så de studerende ved, hvad de kan - for de kan mere end de tror

3) Man skal ikke bare uddanne for at uddanne - jojo, det er da en smuk tanke, at man kan gå på uni og fordybe sig i et emne, men hvis det i sidste ende ikke kan være nyttig i et job, så har det ingen værdi. Når det er sagt, så har de fleste uddannelser potentiale. Bare fordi man har læst om fynsk landbrug i 1800-tallet(og ja, det emne har jeg haft, og ja, det var røvkedeligt ;) - betyder det ikke, at man ikke har lært noget. Metoden er vigtigere end emnet.

4) Der skal tværfaglighed på uni, igen fordi metoden er vigtigere end emnet. På uni skal man ikke lære alt om et emne, men man skal lære, hvordan man kan lære alt om et emne.

EOD
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#42053 Pécuchet 13 år siden

#841:

Det er sandt nok, men universitet er også et selvstudie. Man ikke bare applicere den samme skabelon på alle studerende, men man give dem et kritisk og vidensbaseret grundlag, som de derefter (hvis de vil) måske kan etablere et erhverv ud fra.

Skeloboy (42052) skrev:
2) Der skal være mere fokus på arbejdslivet efter uni


Delvis enig. Men når dette sker på bekostning af viden og fordybelse, bliver universitet reduceret til et jobkursus, hvor det primære formål består i at producere de ukritiske og halv- eller heldumme kandidater, arbejdsmarkedet efterspørger.

Skeloboy (42052) skrev:
3) Man skal ikke bare uddanne for at uddanne - jojo, det er da en smuk tanke, at man kan gå på uni og fordybe sig i et emne, men hvis det i sidste ende ikke kan være nyttig i et job, så har det ingen værdi.


Igen: hvad er denne værdi, og hvorfor er det kun erhvervslivet (læs: det titulært besatte erhvervsliv), der kan generere den? Det er paradoksalt at efterspørge forskning og viden, hvis den kun tilgodeses, når den er selvprofilerende og kapital-logisk.

Skeloboy (42052) skrev:
4) Der skal tværfaglighed på uni, igen fordi metoden er vigtigere end emnet. På uni skal man ikke lære alt om et emne, men man skal lære, hvordan man kan lære alt om et emne.


Det er jeg til gengæld aldeles uenig i. Tværfaglighed (det vil sige HUM-fag, valgfag, profilfag et cetera, ikke tilvalgsfaget) og metodeblær er den primære grund til, at universitet drukner i ubelæste og intellektuelt enfoldige studerende.
Der burde have været Roser.
Gravatar

#42054 Twister 13 år siden

Whispering Horse (42048) skrev:
#42046 Det er jo så din mening :)


Nu leverer Thomsen jo rent faktisk nogle tal der understøtter hans pointe, i modsætning til din tidligere kommentar. Blot en observation :)
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#42055 Skeloboy 13 år siden

Pécuchet (42053) skrev:
hvorfor er det kun erhvervslivet

Det var også forkert sagt. Mener det mere som jobmæssig værdi.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#42056 Skeloboy 13 år siden

Whispering Horse (42043) skrev:
Det er derfor også en af grundene til at der er stor arbejdsløshed blandt personer der er uddannet indenfor humaniora.

Erhvervslivet ved ikke hvad de skal bruge dem til i og med at samarbejdet mellem erhvervslivet og uddannelsestederne er meget dårlig.


Thomsen (42046) skrev:
For nyuddannede humanister er den på ca. 20% et år efter endt uddannelse. For jurister og økonomer er den faktisk helt oppe på 35% (2012-tal). Men du hører ikke nogen, der plæderer for at skære antallet af uddannelsespladser på Økonomi eller Jura.

Mere end halvdelen af humanisterne (op mod 60%) får i dag arbejde i det private erhvervsliv.


Whispering Horse (42048) skrev:
#42046 Det er jo så din mening :)

Det er da vist ikke rigtig et argument? Tallene er jo rigtige nok.

Men som TV-degnen sagde: "men lad nu det ligge" :)
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#42057 Thomsen 13 år siden

Whispering Horse (42048) skrev:
#42046 Det er jo så din mening :)


Nej. Det er Danmarks Statistiks og Berlingske Business' mening. Det er dem, der har leveret tallene (sidstnævnte har dem dog fra DST, BM og UVM).

lagoni (42049) skrev:
eg oplever det omvendte også er et stort problem. Jeg er selv humanist og har været ledig et godt stykke tid og har mødt rigtig mange nyuddannede (mig selv inklusiv), der ikke ved hvad de egentlig har lært, der kan bruges på arbejdsmarkedet


Min kæreste sidder i samme situation, og jeg kender også mange andre, der grubler over det.

Noget af det bedste, jeg har gjort på universitetet, var at følge et kursus på KU's såkaldte JobLab, kort efter jeg startede på kandidaten. Det var en forsøgsordning for specialestuderende, men da jeg startede, var pengene til ordningen brugt op, og de anbefalede derfor folk om at søge det med det samme, hvis man havde lyst, fordi ordningen nok ville blive nedlagt. (projektet er dog, så vidt jeg ved, genetableret for nye midler igen).

Det var et kursus, der løb henover et helt efterår, -12 gange om ugen, hvor man gik i dybden med en masse konkrete problemstillinger for kandidater - alt fra kompetenceafklaring, CV-skrivning og jobansøgning til det mere fagligt udviklende som et ugekursus i innovation (ud fra en konkret opgave stillet af Tryg) eller i mundtlig formidling.

For mig var det en gave, for det fik mig til at tænke mere over, hvad jeg egentligt skulle have ud af de kurser, jeg tog på overbygningen, hvad mine styrker er, og hvilken retning jeg vil gå i. Hvis jeg havde ventet med kurset til nu, så ville jeg helt sikkert være gået glip af nogle af de ting, der har gjort, at jeg har fået en lille fod indenfor allerede i mediebranchen.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#42058 lagoni 13 år siden

Thomsen, det lyder som et rigtig godt kursus og en god ide med især den opgave fra Tryg - det er lidt det jeg så har været i gang med ved a-kasse, fagforening mm, det var bare lidt sent...
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#42059 Thomsen 13 år siden

Argh! Som jeg skrev i #18, så fik jeg jo et eksamensbevis tilsendt forleden med den forkerte karakter. Har jeg lige haft fat i skolen, og det viser sig, at det er min underviser, der har skrevet forkert. De tjekker op på det, men jeg håber da virkeligt, at hun kan huske, hvad hun har givet. :-/
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#42060 Wangsgaard 13 år siden

Thomsen (42059) skrev:
Argh! Som jeg skrev i #18, så fik jeg jo et eksamensbevis tilsendt forleden med den forkerte karakter. Har jeg lige haft fat i skolen, og det viser sig, at det er min underviser, der har skrevet forkert. De tjekker op på det, men jeg håber da virkeligt, at hun kan huske, hvad hun har givet. :-/

'
Hvor uprofessionelt!
http://c.mymovies.dk/wangsgaard/group:owned

Skriv ny kommentar: