Du kritiserer Mad Men for stereotype persongalleri, og bagefter siger at du holder dig til Supernatural? Nu har jeg selvfølgelig kun set 1. sæson, som jeg faktisk synes er ganske fin underholdning, men den bærer netop meget præg af stereotype karakterer, og en meget fast struktur som hvert afsnit er bygget op af. Kan du fortælle mig om det er noget der ændrer sig i løbet af de næste sæsoner?
Okay lad os lige få et par ting på det rene: der er elementer i Mad Men som jeg finder rigtig fede og så er der nogle elementer, som jeg finder knapt så fede. Seriens fremstilling af 1960’ernes USA er meget interessant, i og mod at det er en troværdig fremstilling af datidens USA og ikke et eller andet åndssvagt glansbillede af de gode gamle dage. Folk ryger, drikker og horer som det passer dem og ligestilling er en by i Rusland. Så er der Jon Hamm der tydeligvis er en utrolig god og intens skuespiller, som jeg glæder mig til at se i flere film og serier fremover.
Så stil og stemning er bestemt ikke noget serien mangler efter min mening, men der stopper fascinationen desværre også for mig. Når serien besidder mange gode elementer er det netop en skam at den ikke udnytter dem til sit fulde potentiale. Kigger man f.eks. på persongalleriet minder mange af personerne netop meget om hinanden og det har nok noget at gøre med perioden den skildrer, hvor der sikkert var nogle strenge regler for hvordan man skulle opfører sig på arbejdspladsen og i hjemmet. Desværre arbejder det mod serien efter min mening da for mange af bipersonerne smelter sammen til en grå masse. Det er rigtig nok at serien prøver at give karaktererne mere dybde, men hvad nytter det når Mad Men er så episodisk opbygget? Jeg føler netop ikke at jeg blev klogere på karaktererne når et afsnit slutter og det næste begynder, for så er det handlingsforløb slut og et nyt kan begynde, men jeg kunne tænke mig at den nogle gange fulgte op på handlingen fra forrige episode, i stedet for at lade tråden ligge indtil manuskriptforfatterne føler at de skal tage fat i lige netop den person igen og fokuserer på hans problemer og i næste episode så er alt tilsyneladende fint igen. Seriens flow, eller hvad end man nu vil kalde det, føles simpelthen ikke naturlig for mig. På grund af seriens opbygning, føler jeg ikke at jeg får et ordentligt indblik i personernes liv og følelser.
Spoiler angående første sæson af Mad Men:
Tag f.eks. Peggy Olson’s graviditet og efterfølgende abort af barnet i første sæson, som var en af de større og mere alvorlige handlingsforløb fra den sæson, bliver slet ikke nævnt i seriens anden sæson, så vidt som jeg husker. Faktisk virker Peggy forbavsende upåvirket af hændelserne fra forrige sæson og det virker ikke særligt naturligt eller organisk efter min mening, at et menneske skal kunne fungerer på den måde. På det punkt er serien ligeså episodisk som en sæson af Scooby-Doo efter min mening og derfor holder det ikke at kritiserer Supernatural på det punkt, når Mad Men om noget er bygget op efter en fast struktur, der siger spar to!
Så tænker i sikkert, at jeg bare kunne lade være med at se serien, hvis den ikke interesserer mig og det har jeg skam også gjort. Jeg er gået i stå omkring slutningen af anden sæson og derfor kan det godt være, at jeg har taget fejl angående mit førnævnte handlingsforløb og den bratte afslutning af dette, men jeg synes ligesom at jeg har givet serien en ærlig chance og den sagde mig bare ikke det store, så jeg har egentlig ikke lyst til at forsætte med at se den. Det er bare sådan jeg har det med serien og det kan jeg jo ikke rigtig gøre noget. ;)
Mad Men siger mig bare ikke det store og jeg synes egentlig ikke, at den er så dyb eller så intelligent som mange folk roser den for at være.
Med henhold til Supernatural, så er det dog helt korrekt at den besidder mange enkeltstående episoder, specielt i seriens første og egentlig også i seriens anden sæson. Men det synes jeg egentlig er stor del af charmen ved serien og der er jo er en underliggende handling som hele tiden ligger og lurer i baggrunden, der gør at det aldrig kommer til at føles alt for episodisk efter min mening. Plus en af de fedeste ting ved Supernatural er netop manuskriptforfatternes frihed til at skrive mere syrede og anderledes episoder der bryder formlen en smule, som er noget de begynder at lege med i seriens senere sæsoner og det holder serien frisk. Med henhold til Sam og Dean, så synes jeg serien formår at fremstille de to hovedpersoner på en måde så de fremstår sympatiske og troværdige og vigtigst af alt så kan man relatere til dem. Midt i alt det overnaturlige hurlumhej, der gemmer der sig faktisk en historie om en familie der prøver at holde sammen og det er det som hæver serien lige det ekstra. Samtidig med at det overordnede handlingsforløb spiller en større og større rolle desto længere man kommer ind i serien og hvis du kan har set første sæson har du kun set toppen af isbjerget.
Jeg føler netop ikke at jeg blev klogere på karaktererne når et afsnit slutter og det næste begynder, for så er det handlingsforløb slut og et nyt kan begynde, men jeg kunne tænke mig at den nogle gange fulgte op på handlingen fra forrige episode, i stedet for at lade tråden ligge indtil manuskriptforfatterne føler at de skal tage fat i lige netop den person igen og fokuserer på hans problemer og i næste episode så er alt tilsyneladende fint igen. Seriens flow, eller hvad end man nu vil kalde det, føles simpelthen ikke naturlig for mig. På grund af seriens opbygning, føler jeg ikke at jeg får et ordentligt indblik i personernes liv og følelser.
Smag og behag, men særligt ovenstående citat er jeg uenig i. jeg elsker Supernatural men føler selv at jeg kommer meget tættere på karaktererne i Mad Men. Jeg ved ikke hvor meget du har set af Mad Men, men for mig lyder det som om du ikke har set mere end 1. sæson for jeg havde en meget anderledes oplevelse af serien efter de første to sæsoner, end den du skriver om her. Og jeg mener heller ikke personerne ligner hinanden. De er selvfølgelig alle "produkter" af 60'ernes USA og har derfor en del træk som minder om hinanden. Men under overfladen er hver enkelt person forskellig hvilket kommer til udtryk gennem de forskellige valg som karaktererne bliver stillet over for i løbet af serien.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
#3273 - Jeg blev overrasket over, hvor morsom den film faktisk er. Jeg har ellers ikke set mange animationsfilm de senere år, men glad for at jeg så denne.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#3273 - Jeg blev overrasket over, hvor morsom den film faktisk er. Jeg har ellers ikke set mange animationsfilm de senere år, men glad for at jeg så denne.
Nekromantik - kraut-splatter fra 1980'erne. Jeg købte den hjem sammen med to'eren fra instruktørens hjemmeside sidste år, fordi det er en af de titler, man altid har hørt og læst om. Kæresten er på arbejde, jeg har kaffe i koppen, så nu skal det endeligt være - med små tyve års forsinkelse.
Yes, jeg er pænt bagud i det, man kunne kalde for "contemporary horror". :-)
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Tag f.eks. Peggy Olson’s graviditet og efterfølgende abort af barnet i første sæson, som var en af de større og mere alvorlige handlingsforløb fra den sæson, bliver slet ikke nævnt i seriens anden sæson, så vidt som jeg husker. Faktisk virker Peggy forbavsende upåvirket af hændelserne fra forrige sæson og det virker ikke særligt naturligt eller organisk efter min mening, at et menneske skal kunne fungerer på den måde.
Er du nu sikker på, at du har set anden sæson? Hun får ikke en abort, men derimod et barn, som søsteren og moren passer. Det er en af de centrale handlingstråde i anden sæson. Grunden til, at hun ikke forholder sig til det på selve arbejdspladsen, er jo forklaret af hendes møde med Draper på psykiatrisk hospital. Her opfordrer han hende til at glemme alt og tage tilbage på arbejdet. Men hver gang hun er hjemme hos sin familie, minder de hende om barnet, som de nu passer for hende.
Hele den historie er et ganske rammende billede på tiden, hvor abort var ulovligt (med undtagelse af abort efter voldtægt og lignende), og selve tanken om abort kunne komme på tale i "pæne hjem".
I mange henseender vil jeg dog give dig ret: Strukturen er episodisk, og den overbeviser mig ikke om, at tv-mediet er bedre end filmmediet til at udforske den audiovisuelle fortællerkunst.
#3271 Bobby Singer 14 år siden
Okay lad os lige få et par ting på det rene: der er elementer i Mad Men som jeg finder rigtig fede og så er der nogle elementer, som jeg finder knapt så fede. Seriens fremstilling af 1960’ernes USA er meget interessant, i og mod at det er en troværdig fremstilling af datidens USA og ikke et eller andet åndssvagt glansbillede af de gode gamle dage. Folk ryger, drikker og horer som det passer dem og ligestilling er en by i Rusland. Så er der Jon Hamm der tydeligvis er en utrolig god og intens skuespiller, som jeg glæder mig til at se i flere film og serier fremover.
Så stil og stemning er bestemt ikke noget serien mangler efter min mening, men der stopper fascinationen desværre også for mig. Når serien besidder mange gode elementer er det netop en skam at den ikke udnytter dem til sit fulde potentiale. Kigger man f.eks. på persongalleriet minder mange af personerne netop meget om hinanden og det har nok noget at gøre med perioden den skildrer, hvor der sikkert var nogle strenge regler for hvordan man skulle opfører sig på arbejdspladsen og i hjemmet. Desværre arbejder det mod serien efter min mening da for mange af bipersonerne smelter sammen til en grå masse. Det er rigtig nok at serien prøver at give karaktererne mere dybde, men hvad nytter det når Mad Men er så episodisk opbygget? Jeg føler netop ikke at jeg blev klogere på karaktererne når et afsnit slutter og det næste begynder, for så er det handlingsforløb slut og et nyt kan begynde, men jeg kunne tænke mig at den nogle gange fulgte op på handlingen fra forrige episode, i stedet for at lade tråden ligge indtil manuskriptforfatterne føler at de skal tage fat i lige netop den person igen og fokuserer på hans problemer og i næste episode så er alt tilsyneladende fint igen. Seriens flow, eller hvad end man nu vil kalde det, føles simpelthen ikke naturlig for mig. På grund af seriens opbygning, føler jeg ikke at jeg får et ordentligt indblik i personernes liv og følelser.
Spoiler angående første sæson af Mad Men:
Så tænker i sikkert, at jeg bare kunne lade være med at se serien, hvis den ikke interesserer mig og det har jeg skam også gjort. Jeg er gået i stå omkring slutningen af anden sæson og derfor kan det godt være, at jeg har taget fejl angående mit førnævnte handlingsforløb og den bratte afslutning af dette, men jeg synes ligesom at jeg har givet serien en ærlig chance og den sagde mig bare ikke det store, så jeg har egentlig ikke lyst til at forsætte med at se den. Det er bare sådan jeg har det med serien og det kan jeg jo ikke rigtig gøre noget. ;)
Mad Men siger mig bare ikke det store og jeg synes egentlig ikke, at den er så dyb eller så intelligent som mange folk roser den for at være.
Med henhold til Supernatural, så er det dog helt korrekt at den besidder mange enkeltstående episoder, specielt i seriens første og egentlig også i seriens anden sæson. Men det synes jeg egentlig er stor del af charmen ved serien og der er jo er en underliggende handling som hele tiden ligger og lurer i baggrunden, der gør at det aldrig kommer til at føles alt for episodisk efter min mening. Plus en af de fedeste ting ved Supernatural er netop manuskriptforfatternes frihed til at skrive mere syrede og anderledes episoder der bryder formlen en smule, som er noget de begynder at lege med i seriens senere sæsoner og det holder serien frisk. Med henhold til Sam og Dean, så synes jeg serien formår at fremstille de to hovedpersoner på en måde så de fremstår sympatiske og troværdige og vigtigst af alt så kan man relatere til dem. Midt i alt det overnaturlige hurlumhej, der gemmer der sig faktisk en historie om en familie der prøver at holde sammen og det er det som hæver serien lige det ekstra. Samtidig med at det overordnede handlingsforløb spiller en større og større rolle desto længere man kommer ind i serien og hvis du kan har set første sæson har du kun set toppen af isbjerget.
#3272 Twister 14 år siden
Smag og behag, men særligt ovenstående citat er jeg uenig i. jeg elsker Supernatural men føler selv at jeg kommer meget tættere på karaktererne i Mad Men. Jeg ved ikke hvor meget du har set af Mad Men, men for mig lyder det som om du ikke har set mere end 1. sæson for jeg havde en meget anderledes oplevelse af serien efter de første to sæsoner, end den du skriver om her. Og jeg mener heller ikke personerne ligner hinanden. De er selvfølgelig alle "produkter" af 60'ernes USA og har derfor en del træk som minder om hinanden. Men under overfladen er hver enkelt person forskellig hvilket kommer til udtryk gennem de forskellige valg som karaktererne bliver stillet over for i løbet af serien.
#3273 Kopper 14 år siden
#3274 Riqon 14 år siden
#3275 Kopper 14 år siden
den er rigtig god!
#3276 MOVIE1000 14 år siden
#3277 Thomsen 14 år siden
Yes, jeg er pænt bagud i det, man kunne kalde for "contemporary horror". :-)
#3278 mr gaijin 14 år siden
Er du nu sikker på, at du har set anden sæson? Hun får ikke en abort, men derimod et barn, som søsteren og moren passer. Det er en af de centrale handlingstråde i anden sæson. Grunden til, at hun ikke forholder sig til det på selve arbejdspladsen, er jo forklaret af hendes møde med Draper på psykiatrisk hospital. Her opfordrer han hende til at glemme alt og tage tilbage på arbejdet. Men hver gang hun er hjemme hos sin familie, minder de hende om barnet, som de nu passer for hende.
Hele den historie er et ganske rammende billede på tiden, hvor abort var ulovligt (med undtagelse af abort efter voldtægt og lignende), og selve tanken om abort kunne komme på tale i "pæne hjem".
I mange henseender vil jeg dog give dig ret: Strukturen er episodisk, og den overbeviser mig ikke om, at tv-mediet er bedre end filmmediet til at udforske den audiovisuelle fortællerkunst.
#3279 Wangsgaard 14 år siden
#3280 Bobby Singer 14 år siden