Gravatar

#1 Patriarch 16 år siden

Hej Filmz.

Jeg er interesseret i folks tanker om et bestemt filosofisk spørgsmål. Jeg skrev i sin tid bachelor opgave i filosofi om et nationalt ”DNA register”. Spørgsmålet har ligget mig meget på sinde siden i snart mange år, og jeg overvejer at tage det op næste år i en artikel til et filosofisk tidsskrift. Inden jeg når så langt vil jeg gerne høre jeres mening om det, således jeg kan komme ind på de mest typiske argumenter imod et nationalt DNA register.

Tanken er at alle bosat i Danmark skal registreres i et nationalt DNA register med henblik på kriminalitetsbekæmpelse. Idéen er at man i den personfarlige kriminalitet (voldtægt, vold, pædofili, røverier osv) stort set altid kan finde frem til gerningsmanden. Forhåbningen er selvfølgelig at det vil mindske den slags kriminalitet samt føre til straf/behandling af dem der begår den. Der er altså tale om et register hvor alle er i, og ikke kun kriminelle og mistænkte som det er i dag.

Jeg er bekendt med de fleste argumenter imod, men er stadig meget interesseret i at høre jeres. Det giver mig en idé om hvor jeg evt. skal lægge vægten i min argumentation. Så ville du være med på at du blev registreret sammen med alle andre? Ville du være med på at det var lovpligtigt at skulle lade sig registrere? Hvorfor/hvorfor ikke?

Kom frisk.

Ps: Jeg har andre emner jeg også gerne vil tage op, så i kan vente andre lignende tråde.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#2 Skeloboy 16 år siden

Lige et indledende spørgsmål: bliver der ikke taget prøver på alle nyfødte siden 2003(+ minus 5 år;), og kommer alle personer ikke i registret, hvis de får en straf på mere end 1½ år?
Gravatar

#3 Lord Beef Jerky 16 år siden

Idéen om et overvågningssamfund hvor nærmest alle kan finde oplysninger om alle, er ikke noget jeg ville bryde mig om, og dette ville være et stort skridt i den retning. DNA-registrering er vel noget der har været på tale længe, men i og med at stort set alle forbrydelser bliver opklaret i Danmark, ved jeg ikke engang om det er nødvendigt. Der er jo f.eks. mange røverier foretaget af folk fra østeuropæiske lande, og de vil jo stadig være ligeså svære at finde frem til. Men ligegyldig hvad synes jeg ikke, at et overvågningssamfund er vejen frem. Det er hykleri i mine øjne.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#4 jessup 16 år siden

Det er vel samme argument der er for flere videokamerar - nemmere at fange og burde afholde en del for at være kriminelle. Mange er ligeglade med overvågning, registre- "vi har ikke noget at skjule" (var det ikke calvinisterne der havde samme tilgang?).

Jeg er ikke selv liberal(og tiltag i terrorlovgivningen) men den slags tiltag er en indskrænkning i den personlige frihed og bliver lettest gennemført når der kan anslås en "krigstilstand" af en art mod terrorister, kommunister horder af pædofile kriminelle mm.

Teknikken i dag gør at man til en hvid udstrækning kan holde øje "uden at se" med forskellige filtre, software mm. og det vanskeliggøre måske den slags tiltag og gør at man måske ikke fra hoften kan kritisere i henhold til personlig frihed.
This is just until June
Gravatar

#5 Tommy Kristensen 16 år siden

"...men i og med at stort set alle forbrydelser bliver opklaret i Danmark..."

Jeg ved ikke hvor du har hørt, eller læst, det her henne - men den er da rekordlav for tiden. Enkelte områder har en opklaringsprocent på under 3%

Jeg er for langt mere overvågning, jeg føler mig på ingen måder krænket af et videokamera i gågaden eller CCTV som set i England. Meget af det bliver jo ikke set, medmindre der netop bliver begået en forbrydelse. DNA synes jeg også er ok - så længe, at der også er andre beviser tilstede - især i drabssager.
Gravatar

#6 Patriarch 16 år siden

#2

Faktisk har man blodprøver fra alle børn siden starten af 80'erne i det såkaldte PKU-register. Det er dog ikke oprettet med det formål at bekæmpe kriminalitet, og der er derfor etiske implikationer ved at omdanne det til noget andet end oprindeligt vedtaget.

Med hensyn til straf og registrering. Jeg ved ikke lige om det er 1½ år, men jo man kommer i politiets DNA register.

Men det jeg her taler om er registrering af alle, crime or no crime :)

Men ligegyldig hvad synes jeg ikke, at et overvågningssamfund er vejen frem. Det er hykleri i mine øjne.
Hykleri? Hvordan mener du?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#7 Skeloboy 16 år siden

Jeg kan ikke se noget som helst forkert i et DNA-register. Problemet er retssikkerhed og etikken omkring det. Den skal være helt afklaret, før man opretter en generel register.

For mig er det ikke en personlig indskrænkelse af min frihed, for jeg kan præcis det samme som før. Det er klart, registeret skal kun bruges i visse tilfælde, og så er det jo godt vi har folk som Patriarch til at udtænke de tilfælde..;)
Gravatar

#8 Lord Beef Jerky 16 år siden

#5 Måske er jeg bare lidt bagud med statistikerne så, men jeg husker det som om at Danmark er blandt de bedste til at opklare de få forbrydelser vi har... kan ikke huske tallet dog, men det var i 90'erne procentmæssigt tror jeg.

#6 Hykleri da medierne blæser det op til nærmest en nødvendighed at indskrænke den personlige frihed og skærpe retssamfundet, og hykleri da jeg ikke kan se hvordan det skulle afholde folk for at begå forbrydelser. Hvis man vil forebygge forbrydelser, er det vel ikke den personlige frihed man skal gå efter, men blot at skabe et samfund med plads til mangfoldighed og hvor vi gør børn beredte på det voksne liv. Som det er nu, hvor flere og flere tests rammer skoler og endda børnehaver (!), sørger vi mere for et ensrettet samfund, og alle dem der falder ud fra denne norm, ender vel ofte i kriminaliteten. Hvis vi laver et DNA-register, er det i mine øjne det samme som at sige til en baby "ja, du ser så skide uskyldig ud nu, men bare vent... gør du ikke alt efter samfundets regler, så har vi dig!" og jeg føler ikke at dette er vejen frem... at stemple alle danskerne før de har begået forbrydelser. Det er bare det forkerte sted at sætte ind.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#9 Tommy Kristensen 16 år siden

Jeg tror ikke opklaringsprocenten har været over 30% - totalt set - meget meget længe... De artikler/rapporter jeg har læst er alle i 20'erne procentmæssigt.

Hvis nogen har nogle tal fra 2000 og frem til nu kunne de være sjove at se.
Gravatar

#10 Skeloboy 16 år siden

Må jeg ikke lige spørge om noget: hvorfor indskrænker et DNA-register den personlige frihed?

Skriv ny kommentar: