#19 Jeg har ikke en eller anden lang begrundelse for hvorfor jeg tror som jeg gør. Hos mig er det nærmere en følelse end det er noget jeg har læst mig frem til. Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg ikke tror på Gud eksisterer, andet end at det er den følelse/fornemmelse jeg har. Jeg kunne godt læse bibelen, artikler og whatever der ellers eksisterer for at finde noget der underbygger min påstand, men jeg finder det egentlig ikke nødvendigt. Tro er ikke noget man kan overbevise andre folk om, det er noget man enten har eller ikke har. Tro er ikke noget man skal finde i artikler etc. men noget der skal føles. I hvert fald hos mig.
Angående reinkarnation så er den nærmeste forklaring, at jeg simpelthen mener at liv og død går hånd i hånd. Det er en cyklus. Hver gang noget dør, kommer noget nyt til live. Det giver også ens liv mere mening, at tro på at når man dør så er det hele forbi. Det er betryggende at tro på at fordi at man bliver ældre og engang dør så er det blot begyndelsen på nye oplevelser, et slags eventyr. Det gør også at jeg ikke er bange for selve det at dø (jo måden det skal ske på) og det gør det nemmere at leve i nuet.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Jeg ser intet, som adskiller sig fra en tro på en politisk eller anden ideologisk idé, som gør dem mere eller mindre potente udi gode, som dårlige gerninger.
Helt overfladisk er der vel større mulighed for at få tilhængere (og at få de tilhængere til at gøre onde gerninger), når man lover paradis og evig lykke, end når ens øverste mål er et bedre samfund, frihed, bedre livskvalitet, etc., som vel er det, politiske ideologier som regel lover.
#42 De farligste politiske ideologier lover sikkerhed og tryghed fra fremmede trusler. Nazisterne brugte jøderne som trussel. Kommunismen brugte aristokraterne og storkapitalen som trussel. Demokratiet i USA blev også farligt, da det gik i samme retning og udpegede kommunismen som en trussel. Det farligste er at skabe fjender i stedet for at finde muligheder for samarbejde. Politik og religion kan bruges til begge dele.
Angående reinkarnation så er den nærmeste forklaring, at jeg simpelthen mener at liv og død går hånd i hånd. Det er en cyklus. Hver gang noget dør, kommer noget nyt til live. Det giver også ens liv mere mening, at tro på at når man dør så er det hele forbi. Det er betryggende at tro på at fordi at man bliver ældre og engang dør så er det blot begyndelsen på nye oplevelser, et slags eventyr. Det gør også at jeg ikke er bange for selve det at dø (jo måden det skal ske på) og det gør det nemmere at leve i nuet.
Kan du prøve at uddybe det lidt mere? Jeg forstår ikke hvordan du kommer frem til den følelse, altså hvorfor du tror det er sådan, ud over at du mener det ville være rart hvis det var tilfældet.
For mig bliver det aldrig overbevisende, at det ville være godt "hvis" det var sådan... Jo jo, det er meget godt, men når der nu på ingen måde er belæg for at det skulle være sandt, hvad er pointen så? Udover plottet til en middelmådig film self. :)
De farligste politiske ideologier lover sikkerhed og tryghed fra fremmede trusler. Nazisterne brugte jøderne som trussel. Kommunismen brugte aristokraterne og storkapitalen som trussel. Demokratiet i USA blev også farligt, da det gik i samme retning og udpegede kommunismen som en trussel. Det farligste er at skabe fjender i stedet for at finde muligheder for samarbejde. Politik og religion kan bruges til begge dele.
Du tager efter min mening netop fejl med den sidste antagelse, religion kan IKKE bruges til samarbejde... "Du må ikke have andre guder end mig!" anyone?
Indtil videre har religion kun bevist at den kan samarbejde med andre, ved at konvetere dem.
Det ser jeg beviser på hver dag. Jeg arbejder sammen med en tidligere buddhistisk munk, der i dag bruger det, han har lært fra sit tempel, til at lære andre om respekt for liv. De fleste præster i den danske folkekirke vil hævde, at budskabet om næstekærlighed er det centrale i deres tro. I shintoismen er begrebet Wa ("samhørighed/harmoni") helt centralt.
Ja, nogle lægger hovedvægt på eksklusion og det monoteistiske i kristendommen. Sådan har det også traditionelt været med de esoteriske retninger af buddhismen (og nej, jeg er ikke buddhist). Men det er skrupforkert at sige, at religion ikke kan bruges til at fremme samarbejde.
Jeg synes netop altid man siger, i den type eksempler du kommer med, at de samarbejder på trods af religionen.
Altså at præsterne er næstekærlige på trods af at modtageren har en anden religion.
Jeg har meget lidt viden omkring buddhismen, men som jeg kan forstå det, udspringer "Wa" ikke fra buddhismen, men fra Japans opståen, altså ideen om en sammenhængende stat? På den måde har jeg lidt svært ved at se hvordan Buddhismen har været med til at fremarbejde det?
Helt overfladisk er der vel større mulighed for at få tilhængere (og at få de tilhængere til at gøre onde gerninger), når man lover paradis og evig lykke, end når ens øverste mål er et bedre samfund, frihed, bedre livskvalitet, etc., som vel er det, politiske ideologier som regel lover.
Som altid taler historiens vingesus et klart sprog og som jeg allerede har skrevet, så er der masser af eksempler på ikke religiøse ideologier, som tyer til mindst ligeså onde gerninger, som religiøse kunne finde på.
Moog (45) skrev:
Du tager efter min mening netop fejl med den sidste antagelse, religion kan IKKE bruges til samarbejde... "Du må ikke have andre guder end mig!" anyone?
Indtil videre har religion kun bevist at den kan samarbejde med andre, ved at konvetere dem.
Jeg skal lige være sikker på, hvad der diskuteres, for umiddelbart er det ved at blive til et worst case scenario, hvor man ser helt bort fra, hvorledes religon indpasses i samfundet og udøves og tager udgangspunkt i de lodrette bibelske citater.
Er "Du må ikke have andre guder end mig" en sætning som betyder, at kristne ikke kan samarbejde? Gad nok vide, hvorledes Røde Kors f.eks. fungerer, hvis de ikke kan samarbejde. Jeg synes godt nok også, at respekt og tolerance er begreber, som ikke er ukendte for kristne. Jeg respekterer da enhvers ret til forskellighed også religionsfrihed. Det er vist meget få kristne, som vil konvertere andre, for at have noget med dem at gøre. Jeg tror vi skal over i islam, for at finde problemerne.
Moog (47) skrev:
Jeg synes netop altid man siger, i den type eksempler du kommer med, at de samarbejder på trods af religionen.
Altså at præsterne er næstekærlige på trods af at modtageren har en anden religion.
Er der forskel på dåden, at være næstekærlig eller samarbejdsvillig, fordi man gør det på grund af religion eller på trods af? Hvis man gør det på trods af, så udviser man jo bare respekt og tolerance for andres synspunkter, hvilket vel i bund og grund er en endnu større næstekærlighed, end hvis man kun udviste storsind overfor dem med samme religion.
Personligt vil jeg dog sige, at jeg ikke er særlig næstekærlig eller samarbejdsvillig overfor mennesker, som ikke respekterer og tolererer mig tilbage på samme måde. Det skyldes måske, at jeg er dårlig kristen og ikke vender den anden kind til, men personligt opfatter jeg det som sund fornuft.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
"Wa" er ikke fra buddhisme, men shintoisme. Det er en helt anden trosretning. Ideen om den sammenhængende stat, som du taler om, er en afart, der kaldes statsshintoisme, som det imperialistiske styre dyrkede op til anden verdenskrig. I traditionel shintoisme refererer wa til en samhørighed mellem guder, mennesker og natur. Begrebet findes ikke i buddhismen. I buddhismen findes der til gengæld en hel række andre ideer om, hvordan mennesker bør behandle og omgås hinanden, andre levende ting og omverden som sådan. Ligesom der gør i de fleste andre religioner.
Snakken om "næstekærlighed på trods" lyder som en fortolkning, som de fleste fornuftige præster i den danske folkekirke ville være uenige i.
Demokratiet i USA blev også farligt, da det gik i samme retning og udpegede kommunismen som en trussel. Det farligste er at skabe fjender i stedet for at finde muligheder for samarbejde. Politik og religion kan bruges til begge dele.
Kommunismen var en fjende som jeg personligt er glad for blev besejret (tak, tak tak!)! USA kan da slet ikke værdimæssigt sammenlignes med Nazismen eller Kommunismen og deres fjendebilleder. Der er en tendens i Europa til (og hvor fa'en kommer den fra?) at dæmonisere USA og hylde kommunismen som en stakkels og god ideologi som blev trynet af dden store dreng. Den der forherligelse af en totalitært regime og dens afstikkere fatter jeg ikke :)
#41 filmz-jonasgr 15 år siden
Angående reinkarnation så er den nærmeste forklaring, at jeg simpelthen mener at liv og død går hånd i hånd. Det er en cyklus. Hver gang noget dør, kommer noget nyt til live. Det giver også ens liv mere mening, at tro på at når man dør så er det hele forbi. Det er betryggende at tro på at fordi at man bliver ældre og engang dør så er det blot begyndelsen på nye oplevelser, et slags eventyr. Det gør også at jeg ikke er bange for selve det at dø (jo måden det skal ske på) og det gør det nemmere at leve i nuet.
'Cause I'm evil"
#42 natterjack 15 år siden
#43 mr gaijin 15 år siden
#44 Moog 15 år siden
Kan du prøve at uddybe det lidt mere? Jeg forstår ikke hvordan du kommer frem til den følelse, altså hvorfor du tror det er sådan, ud over at du mener det ville være rart hvis det var tilfældet.
For mig bliver det aldrig overbevisende, at det ville være godt "hvis" det var sådan... Jo jo, det er meget godt, men når der nu på ingen måde er belæg for at det skulle være sandt, hvad er pointen så? Udover plottet til en middelmådig film self. :)
#45 Moog 15 år siden
Du tager efter min mening netop fejl med den sidste antagelse, religion kan IKKE bruges til samarbejde... "Du må ikke have andre guder end mig!" anyone?
Indtil videre har religion kun bevist at den kan samarbejde med andre, ved at konvetere dem.
#46 mr gaijin 15 år siden
Det ser jeg beviser på hver dag. Jeg arbejder sammen med en tidligere buddhistisk munk, der i dag bruger det, han har lært fra sit tempel, til at lære andre om respekt for liv. De fleste præster i den danske folkekirke vil hævde, at budskabet om næstekærlighed er det centrale i deres tro. I shintoismen er begrebet Wa ("samhørighed/harmoni") helt centralt.
Ja, nogle lægger hovedvægt på eksklusion og det monoteistiske i kristendommen. Sådan har det også traditionelt været med de esoteriske retninger af buddhismen (og nej, jeg er ikke buddhist). Men det er skrupforkert at sige, at religion ikke kan bruges til at fremme samarbejde.
#47 Moog 15 år siden
Altså at præsterne er næstekærlige på trods af at modtageren har en anden religion.
Jeg har meget lidt viden omkring buddhismen, men som jeg kan forstå det, udspringer "Wa" ikke fra buddhismen, men fra Japans opståen, altså ideen om en sammenhængende stat?
På den måde har jeg lidt svært ved at se hvordan Buddhismen har været med til at fremarbejde det?
#48 filmz-Bruce 15 år siden
Som altid taler historiens vingesus et klart sprog og som jeg allerede har skrevet, så er der masser af eksempler på ikke religiøse ideologier, som tyer til mindst ligeså onde gerninger, som religiøse kunne finde på.
Jeg skal lige være sikker på, hvad der diskuteres, for umiddelbart er det ved at blive til et worst case scenario, hvor man ser helt bort fra, hvorledes religon indpasses i samfundet og udøves og tager udgangspunkt i de lodrette bibelske citater.
Er "Du må ikke have andre guder end mig" en sætning som betyder, at kristne ikke kan samarbejde? Gad nok vide, hvorledes Røde Kors f.eks. fungerer, hvis de ikke kan samarbejde. Jeg synes godt nok også, at respekt og tolerance er begreber, som ikke er ukendte for kristne. Jeg respekterer da enhvers ret til forskellighed også religionsfrihed. Det er vist meget få kristne, som vil konvertere andre, for at have noget med dem at gøre. Jeg tror vi skal over i islam, for at finde problemerne.
Er der forskel på dåden, at være næstekærlig eller samarbejdsvillig, fordi man gør det på grund af religion eller på trods af? Hvis man gør det på trods af, så udviser man jo bare respekt og tolerance for andres synspunkter, hvilket vel i bund og grund er en endnu større næstekærlighed, end hvis man kun udviste storsind overfor dem med samme religion.
Personligt vil jeg dog sige, at jeg ikke er særlig næstekærlig eller samarbejdsvillig overfor mennesker, som ikke respekterer og tolererer mig tilbage på samme måde. Det skyldes måske, at jeg er dårlig kristen og ikke vender den anden kind til, men personligt opfatter jeg det som sund fornuft.
#49 mr gaijin 15 år siden
Snakken om "næstekærlighed på trods" lyder som en fortolkning, som de fleste fornuftige præster i den danske folkekirke ville være uenige i.
#50 Patriarch 15 år siden
Kommunismen var en fjende som jeg personligt er glad for blev besejret (tak, tak tak!)! USA kan da slet ikke værdimæssigt sammenlignes med Nazismen eller Kommunismen og deres fjendebilleder. Der er en tendens i Europa til (og hvor fa'en kommer den fra?) at dæmonisere USA og hylde kommunismen som en stakkels og god ideologi som blev trynet af dden store dreng. Den der forherligelse af en totalitært regime og dens afstikkere fatter jeg ikke :)