#206 Jeg forstå slet ikke argumentet om at vurdere gud (ja, med småt ;)) ud fra forskellige præmisser. Du har ret i at en ateist vil sige, hvis nu vi leger at gud eksisterer... og du mener at man skal tage hele pakken med, så som vi er guds børn, han har skabt os osv. Det ændre på ingen måde, at et hvert mentalt raskt menneske vil mene at det er meget amoralsk at forvandle en pige til en saltstøtte bare for at kigge på en by, (for slet ikke at tale om hvad der skete med byen), eller at sige til en far at han skal slå sin søn ihjel, for at bevise sin tro. Ja ja ja, "men der kom jo en engel og stoppede ham". Jeg er ret sikker på at det ikke ligefrem har givet sønnen et specielt godt forhold til faderen bagefter.
Vi kan også snakke de 10 bud... lad os tage den sidste: Du må ikke begære de ting, der hører din næste til.
Denne, er jo nærmest grundpillen i det vestlige samfund, hey min nabo har en fed bil, sådan en vil jeg også have, jeg må hellere arbejde hårdt osv. osv.
Eller hvad med Jesus der siger: Elsk jeres fjender Matt. 5, 43-48
No fucking way... Jeg hader mine fjender, Terrorister, nazister, fascister og en masse andre ister.
Alt i alt, lige meget hvordan man vender og drejer billedet så er gud, som beskrevet i både det nye og gamle testamente, utroligt amoralsk.
Sorry. Jeg diskuterer principielt ikke med mennesker, der forfalder til ad hominem-agtig argumentation såsom "et hvert mentalt raskt menneske vil mene..."
Det har jeg bare ikke tid til, men ha' en god dag alligevel.
The only way to beat a troll is to not play their game.
et hvert mentalt raskt menneske vil mene at det er meget amoralsk at forvandle en pige til en saltstøtte bare for at kigge på en by, (for slet ikke at tale om hvad der skete med byen), eller at sige til en far at han skal slå sin søn ihjel, for at bevise sin tro.
Nogle gange er det i orden at argumentere, ad hominem, men måske jeg skulle have skrevet "et hvert mentalt raskt menneske BURDE mene".
Jeg synes du slipper lidt for let ud af mit argument: gud er amoralsk på mange punkter, skaber, opretholder, ikke desto mindre.
En dreng der holder mus i terrarie bare for at kommandere, torturere eller udslætte efter hans eget godt befindende, er altså ikke moralsk.
En dreng der holder mus i terrarie bare for at kommandere, torturere eller udslætte efter hans eget godt befindende, er altså ikke moralsk.
Så skal vi da først have defineret hvad moralsk er. Jeg synes heller ikke om folk med sådan en adfærd, men hvem er jeg der kan stille mig til herre over hvad andre skal mene. Der er sikkert nogle der sagtens kan argumenter for at det både er moralsk og etisk rigtig at opføre sig sådan.
Der er sikkert nogle der sagtens kan argumenter for at det både er moralsk og etisk rigtig at opføre sig sådan.
De argumenter så jeg gerne ;)
Derudover har du ret i at man selvfølgelig ikke kan gøre sig til herre over hvad andre skal mene, men det ændre ikke på at jeg har lov til at angribe den slags holdninger. Jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at undgå at træde folk med, efter min mening, amoralske holdninger over tæerne bare fordi den er af religiøs natur. :)
Edit: tilføjet smilyface, for ikke at virke som en sur ateist :)
Jeg har læst dit indlæg igen og spekuleret på, om jeg havde en intention om at jonglere med for mange bolde på én gang. Hvad der er moralsk forkasteligt er altid en interessant diskussion, fordi vi sikkert også har varierende teorier om, hvor moral og etik kommer fra og i hvilket omfang, der findes objektive, universelle, evigtgyldige morallove. Måske du kender til C. S. Lewis' apologetik på området? Det drejer sig ikke blot om hvorvidt et darwinistisk verdensbillede kan redegøre for altruisme, men også om hvorfor mennesker har en nærmest kronisk forventning om, at der findes en ekstern universal målestok for etik, som vi alle forsøger at forholde os til. De færreste vil gå med til, at etik er relativt.
Jeg hører gerne kommentarer til denne form for apologetik, men ellers kan vi også roligt bevæge os videre og lade som om at vi har nogenlunde enslydende moralske værdier, uanset hvad årsagen til dette så er.
Patriarch (207) skrev:
Dawkins ville sige at selv hvis vi acceptere at Gud er en Gud... så er de Gud bifalder og beordrer stadigt forkastelige. Af den grund er det ikke det samme som en kreationist der siger at acceptere evolution men så siger at det skete på 6 dage. Jeg kan f.eks. acceptere alle præmisser for Gud, at han findes, kan gøre hvad han vil og at jeg skal dømmes af ham, og stadig tage afstand fra hans metoder... eller hvad?
Jeg troede først, du spurgte om én ting, men nu hvor jeg læser det igen, så slår det mig, at du måske spørger mig om noget andet. Du spørger mig, om jeg synes, det er fair, hvis man accepterer, Gud eksisterer, men samtidig synes, han er en idiot? Hvor mærkeligt det end lyder, så lyder det på mig som et skridt i den rigtige retning, da der så i givet fald er større chance for, at man er villige til at høre Guds side af sagen (da man i givet fald medgiver, der findes en sådan side).
Patriarch (207) skrev:
Nu hvor Gud HAR personlighed, hvorfor skulle man så ikke kunne vurdere denne? Det ville selvfølgelig ikke give mening hvis man brugte ordet Gud som betegnelse for en eller anden form for kraft i universet (ala Spinoza og Einstein). Men når netop den kristne Gud er personificeret, så giver det vel god mening? Altså vi er enige om at det kan være meningsfuldt at sige at Gud er en jaloux - altså en udpræget menneskelig egenskab. Hvorfor kan han så ikke være f.eks. hævngærrig, eller nogle af de andre ting som Dawkins siger?
Af lingvistiske grunde. Hvis man kalder ham hævngerrig og jaloux, fordi man har læst noget sådant i en moderne oversættelse, så bør man alligevel have i baghovedet, at det er oversat fra et meget, meget anderledes sprog (hebraisk). Desværre er der ikke ret mange, der kan det originale sprog, så ens bedste chance er at kigge på konteksten, som det optræder i. De bedste redskaber i en sådan sammenhæng er nok tålmodighed, et åbent sind, lidt analytisk sans, og en bøn kan under ingen omstændigheder skade :P
I nogle oversættelser står der faktisk på et tidspunkt, at Gud er jaloux. (Jeg vil ikke udelukke, det står flere steder.) Det står i De Ti Bud, som man finder første gang i 2 Mosebog 20,4-5. Men på dansk har man pudsigt nok oversat det med et andet ord, som man fandt mere rammende for den oprindelige mening af ordet: "Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud." Det undrer mig dog ikke, at Dawkins valgte den oversættelse, han syntes havde den grimmeste klang - det virker til at være hans stil. De andre ord i hans beskrivelse finder man dog ikke i bibelen.
Men man behøver jo heller ikke finde dem i bibelen for, at de er sande. Man kunne jo i stedet forestille sig, at bibelen havde beskrivelser af Guds handlinger, der retfærdiggjorde, at vi i vores vurdering brugte sådanne ord om Gud. Det er dog mit indtryk, at de eksempler, der hyppigst bliver bragt på banen, ikke er særligt gavnlige for den sag. Samtidig vil jeg dog også bevare en vis ydmyghed. Jeg er ikke selv ekspert på Det Gamle Testamente, og jeg kan ikke gøre rede for alle Guds foretagender i Det Gamle Testamente.
Moog (#221) kastede sig for eksempel over Sodoma og Gomorra, men fremstillingen var aldeles ubalanceret og elementerne selektive. Jeg tillader mig at tage hans eksempel op, selv om jeg har udtrykt modvilje mod at diskutere med ham.
Gud kastede ild ned fra himlen for at fortære alt liv i området, Sodoma og Gomorra. Hvad folk glemmer er beskrivelserne af, hvordan indbyggerne i Sodoma og Gomorra faktisk var. I 1 Mosebog 18 har Abraham en snak med Gud (hvilket i øvrigt indikerer at Det Gamle Testamentes Gud er meget personlig). Abraham siger: "Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt!" (1 Mosebog 18,25) Abraham kender Gud og synes, at det er meget ulig Gud at handle sådan, altså at destruere en hel by. Gud går da også med til ikke at destruere Sodoma og Gomorra, hvis der er bare 10 retfærdige mennesker.
Det viser sig dog, at der ikke engang er 10 retfærdige i byen. Historien fortsætter med, at Gud sender nogle engle/mænd ned for at hente den eneste "retfærdige" familie ud, som er der, inden byen bliver udslettet. En redningsaktion. Knapt er de guddommelige mænd kommet ind i byen, før alle byens mandlige indbyggere har samlet sig om huset. De råber: "Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!" (1 Mos 19,5) Vi kan altså konstatere, at alle mænd i byen (ifølge historien) er kroniske voldtægtsforbrydere. Familien, som Gud et gået med til at redde (efter Abrahams ønske), viser sig at være ikke meget bedre.
Faderen svarer indbyggerne: "Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til." (v8) Familien slipper dog ud, inden dette kommer på tale. Moderen får besked på ikke at kigge tilbage (hun bliver altså nøje advaret), men hun gør det alligevel og lider konsekvenserne. Efter destruktionen af Sodoma og Gomorra fortæller historien, at de to døtre fik en god ide: "Far er gammel, og der er ingen mænd i landet, som vi kan få børn med på samme måde som alle andre. Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far." (1 Mos 19,31-32) De blev dermed stammødre til to folk, der i resten af Det Gamle Testamente skildres som dybt umoralske.
Så tillad mig at opsummere min pointe. Nogle folk har travlt med at gå i forsvar for Sodoma og Gomorra og at stille spørgsmål ved Det Gamle Testamentes Guds karakter på det grundlag. Men hvis man vil acceptere, at destruktionen af Sodoma og Gomorra fandt sted, så må man også acceptere det andet, som teksten implicit siger: At byerne var rådne, og at verden vitterligt var bedre tjent uden dem. Hvis teksten havde beskrevet Sodoma og Gomorra som paradis på jord, fyldt med kærlige kernefamilier, og Gud dernæst havde udslettet byerne, så havde jeg set problemet.
Det er i øvrigt interessant, hvordan Gud startede med at fortælle Abraham om sine planer om at destruere dem: "Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor." Samfund, der er så hærgede af ondskab, lider selv under det, og Guds udslettelse af byerne kan ses som en nådig handling. Han gav dem fred.
Undskyld, at det blev så langt. Jeg er ikke en mand af få ord, når det kommer til online-debatter om Gud.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Det kunne være interessant at høre, hvad de teologistuderende her på Filmz mener om de herrers udtalelser.
Jeg har allerede svaret på dette, men angående Dawkins' nye bog, så har jeg netop læst en anmeldelse på New Scientist, der synes at underbygge, hvad de to herrer siger om ny-ateisternes metoder.
Another "argument for evolution" book could only be justified by a great new angle on how to reach the unconverted masses. Implying that your audience is stupid does not qualify as a great new angle. Yet this is precisely what Dawkins does.
Though Dawkins says from the outset, "This is not an anti-religious book", he can't help but knock religion throughout, For instance, he writes: "God, to repeat this point, which ought to be obvious, but isn't, never made a tiny wing in his eternal life." Young Earth creationists are, he writes, "deluded to the point of perversity". You get the sense that Dawkins just can't control it. It's as if he suffers from an anti-religious form of Tourette's syndrome.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Ingen børn der fortjente livet – ikke engang spædbørn? Eller var disse uden for ægteskab og tæller derfor ikke?
Desuden at blive slået ihjel for at se sig tilbage virker en smule… well – ja hvad ville du kalde det?
Historien fungerer efter min mening bedre på et symbolsk plan, specielt det med at dø for at se sig tilbage. Men det er egentlig ligegyldigt :D
Og hvad med syndfloden? Var der ingen der fortjente livet ud over Noah+moms? Igen, ingen børn? Og hvad med alle dyrene der skulle gå under? Jeg ved godt dyr ikke har nogen særlig værdi i kristendommen, men det har de for mig.
Jeg har allerede svaret på dette, men angående Dawkins' nye bog, så har jeg netop læst en anmeldelse på New Scientist, der synes at underbygge, hvad de to herrer siger om ny-ateisternes metoder.
Jeg synes det ville være meget ærgerligt at gå glip af en så god indføring i evolutionens beviser pga. af den anmeldelse. Specielt da de to citater giver et noget misvisende billede af bogens tone. I øvrigt ville det være helt hen i vejret at tage denne bog som bevis på det de to herre siger. De nævnte eksempler er så vodt jeg husker de eneste i en 450 sider lang bog. Derudover er Dawkins fuldt retfærdiggjort i det han siger når man ellers forstår hvad der menes/læser bogen. Lad mig forklare.
Though Dawkins says from the outset, "This is not an anti-religious book", he can't help but knock religion throughout, For instance, he writes: "God, to repeat this point, which ought to be obvious, but isn't, never made a tiny wing in his eternal life."
Dette er jo hele pointen med evolution. Det som Dawkins siger er at Gud ikke har lavet nogle individuelle vinger - de er ikke skapt *puff*. Dawkins lader der være plads til at man godt kan mene at Gud satte gang i hele evolutionens processer. Det er i øvrigt den måde de fleste religiøse netop anskuer evolution på – herunder de fleste præster. Alt dette er helt klart når man læser bogen.
Young Earth creationists are, he writes, "deluded to the point of perversity". You get the sense that Dawkins just can't control it. It's as if he suffers from an anti-religious form of Tourette's syndrome.
Bemærk at Dawkins ikke siger at religiøse er “deluded” her – han siger ikke engang at kreationister er det. Han nævner specifikt ”Young Earth Creationists” som ”deluded”, og sammenhængen han gør det i er helt klar, og påstanden helt på sin plads. Han nævner denne sætning i et kapitel der handler om dateringer, eller også er det omkring pladetektonik. Hans pointe er, at sige at jorden er under 10.000 år gammel er ”deluded”… riqon… sorry – men der findes intet andet ord for det. En YEC nægter ikke blot evolution/biologi, hvilket i sig selv er vildt, men benægter samtlige videnskaber. Geologi, palæontologi, biologi, kemi, fysik, demografi osv.
#221 Moog 15 år siden
Jeg forstå slet ikke argumentet om at vurdere gud (ja, med småt ;)) ud fra forskellige præmisser. Du har ret i at en ateist vil sige, hvis nu vi leger at gud eksisterer...
og du mener at man skal tage hele pakken med, så som vi er guds børn, han har skabt os osv.
Det ændre på ingen måde, at et hvert mentalt raskt menneske vil mene at det er meget amoralsk at forvandle en pige til en saltstøtte bare for at kigge på en by, (for slet ikke at tale om hvad der skete med byen), eller at sige til en far at han skal slå sin søn ihjel, for at bevise sin tro. Ja ja ja, "men der kom jo en engel og stoppede ham". Jeg er ret sikker på at det ikke ligefrem har givet sønnen et specielt godt forhold til faderen bagefter.
Vi kan også snakke de 10 bud... lad os tage den sidste:
Du må ikke begære de ting, der hører din næste til.
Denne, er jo nærmest grundpillen i det vestlige samfund, hey min nabo har en fed bil, sådan en vil jeg også have, jeg må hellere arbejde hårdt osv. osv.
Eller hvad med Jesus der siger: Elsk jeres fjender Matt. 5, 43-48
No fucking way... Jeg hader mine fjender, Terrorister, nazister, fascister og en masse andre ister.
Alt i alt, lige meget hvordan man vender og drejer billedet så er gud, som beskrevet i både det nye og gamle testamente, utroligt amoralsk.
#222 Riqon 15 år siden
Sorry. Jeg diskuterer principielt ikke med mennesker, der forfalder til ad hominem-agtig argumentation såsom "et hvert mentalt raskt menneske vil mene..."
Det har jeg bare ikke tid til, men ha' en god dag alligevel.
#223 Moog 15 år siden
Nogle gange er det i orden at argumentere, ad hominem, men måske jeg skulle have skrevet "et hvert mentalt raskt menneske BURDE mene".
Jeg synes du slipper lidt for let ud af mit argument: gud er amoralsk på mange punkter, skaber, opretholder, ikke desto mindre.
En dreng der holder mus i terrarie bare for at kommandere, torturere eller udslætte efter hans eget godt befindende, er altså ikke moralsk.
#224 danschier.dk 15 år siden
Så skal vi da først have defineret hvad moralsk er. Jeg synes heller ikke om folk med sådan en adfærd, men hvem er jeg der kan stille mig til herre over hvad andre skal mene. Der er sikkert nogle der sagtens kan argumenter for at det både er moralsk og etisk rigtig at opføre sig sådan.
#225 Moog 15 år siden
De argumenter så jeg gerne ;)
Derudover har du ret i at man selvfølgelig ikke kan gøre sig til herre over hvad andre skal mene, men det ændre ikke på at jeg har lov til at angribe den slags holdninger.
Jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at undgå at træde folk med, efter min mening, amoralske holdninger over tæerne bare fordi den er af religiøs natur. :)
Edit: tilføjet smilyface, for ikke at virke som en sur ateist :)
#226 Riqon 15 år siden
Jeg har læst dit indlæg igen og spekuleret på, om jeg havde en intention om at jonglere med for mange bolde på én gang. Hvad der er moralsk forkasteligt er altid en interessant diskussion, fordi vi sikkert også har varierende teorier om, hvor moral og etik kommer fra og i hvilket omfang, der findes objektive, universelle, evigtgyldige morallove. Måske du kender til C. S. Lewis' apologetik på området? Det drejer sig ikke blot om hvorvidt et darwinistisk verdensbillede kan redegøre for altruisme, men også om hvorfor mennesker har en nærmest kronisk forventning om, at der findes en ekstern universal målestok for etik, som vi alle forsøger at forholde os til. De færreste vil gå med til, at etik er relativt.
Jeg hører gerne kommentarer til denne form for apologetik, men ellers kan vi også roligt bevæge os videre og lade som om at vi har nogenlunde enslydende moralske værdier, uanset hvad årsagen til dette så er.
Jeg troede først, du spurgte om én ting, men nu hvor jeg læser det igen, så slår det mig, at du måske spørger mig om noget andet. Du spørger mig, om jeg synes, det er fair, hvis man accepterer, Gud eksisterer, men samtidig synes, han er en idiot? Hvor mærkeligt det end lyder, så lyder det på mig som et skridt i den rigtige retning, da der så i givet fald er større chance for, at man er villige til at høre Guds side af sagen (da man i givet fald medgiver, der findes en sådan side).
Af lingvistiske grunde. Hvis man kalder ham hævngerrig og jaloux, fordi man har læst noget sådant i en moderne oversættelse, så bør man alligevel have i baghovedet, at det er oversat fra et meget, meget anderledes sprog (hebraisk). Desværre er der ikke ret mange, der kan det originale sprog, så ens bedste chance er at kigge på konteksten, som det optræder i. De bedste redskaber i en sådan sammenhæng er nok tålmodighed, et åbent sind, lidt analytisk sans, og en bøn kan under ingen omstændigheder skade :P
I nogle oversættelser står der faktisk på et tidspunkt, at Gud er jaloux. (Jeg vil ikke udelukke, det står flere steder.) Det står i De Ti Bud, som man finder første gang i 2 Mosebog 20,4-5. Men på dansk har man pudsigt nok oversat det med et andet ord, som man fandt mere rammende for den oprindelige mening af ordet: "Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud." Det undrer mig dog ikke, at Dawkins valgte den oversættelse, han syntes havde den grimmeste klang - det virker til at være hans stil. De andre ord i hans beskrivelse finder man dog ikke i bibelen.
Men man behøver jo heller ikke finde dem i bibelen for, at de er sande. Man kunne jo i stedet forestille sig, at bibelen havde beskrivelser af Guds handlinger, der retfærdiggjorde, at vi i vores vurdering brugte sådanne ord om Gud. Det er dog mit indtryk, at de eksempler, der hyppigst bliver bragt på banen, ikke er særligt gavnlige for den sag. Samtidig vil jeg dog også bevare en vis ydmyghed. Jeg er ikke selv ekspert på Det Gamle Testamente, og jeg kan ikke gøre rede for alle Guds foretagender i Det Gamle Testamente.
Moog (#221) kastede sig for eksempel over Sodoma og Gomorra, men fremstillingen var aldeles ubalanceret og elementerne selektive. Jeg tillader mig at tage hans eksempel op, selv om jeg har udtrykt modvilje mod at diskutere med ham.
Gud kastede ild ned fra himlen for at fortære alt liv i området, Sodoma og Gomorra. Hvad folk glemmer er beskrivelserne af, hvordan indbyggerne i Sodoma og Gomorra faktisk var. I 1 Mosebog 18 har Abraham en snak med Gud (hvilket i øvrigt indikerer at Det Gamle Testamentes Gud er meget personlig). Abraham siger: "Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt!" (1 Mosebog 18,25) Abraham kender Gud og synes, at det er meget ulig Gud at handle sådan, altså at destruere en hel by. Gud går da også med til ikke at destruere Sodoma og Gomorra, hvis der er bare 10 retfærdige mennesker.
Det viser sig dog, at der ikke engang er 10 retfærdige i byen. Historien fortsætter med, at Gud sender nogle engle/mænd ned for at hente den eneste "retfærdige" familie ud, som er der, inden byen bliver udslettet. En redningsaktion. Knapt er de guddommelige mænd kommet ind i byen, før alle byens mandlige indbyggere har samlet sig om huset. De råber: "Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!" (1 Mos 19,5) Vi kan altså konstatere, at alle mænd i byen (ifølge historien) er kroniske voldtægtsforbrydere. Familien, som Gud et gået med til at redde (efter Abrahams ønske), viser sig at være ikke meget bedre.
Faderen svarer indbyggerne: "Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til." (v8) Familien slipper dog ud, inden dette kommer på tale. Moderen får besked på ikke at kigge tilbage (hun bliver altså nøje advaret), men hun gør det alligevel og lider konsekvenserne. Efter destruktionen af Sodoma og Gomorra fortæller historien, at de to døtre fik en god ide: "Far er gammel, og der er ingen mænd i landet, som vi kan få børn med på samme måde som alle andre. Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far." (1 Mos 19,31-32) De blev dermed stammødre til to folk, der i resten af Det Gamle Testamente skildres som dybt umoralske.
Så tillad mig at opsummere min pointe. Nogle folk har travlt med at gå i forsvar for Sodoma og Gomorra og at stille spørgsmål ved Det Gamle Testamentes Guds karakter på det grundlag. Men hvis man vil acceptere, at destruktionen af Sodoma og Gomorra fandt sted, så må man også acceptere det andet, som teksten implicit siger: At byerne var rådne, og at verden vitterligt var bedre tjent uden dem. Hvis teksten havde beskrevet Sodoma og Gomorra som paradis på jord, fyldt med kærlige kernefamilier, og Gud dernæst havde udslettet byerne, så havde jeg set problemet.
Det er i øvrigt interessant, hvordan Gud startede med at fortælle Abraham om sine planer om at destruere dem: "Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor." Samfund, der er så hærgede af ondskab, lider selv under det, og Guds udslettelse af byerne kan ses som en nådig handling. Han gav dem fred.
Undskyld, at det blev så langt. Jeg er ikke en mand af få ord, når det kommer til online-debatter om Gud.
#227 Riqon 15 år siden
Jeg har allerede svaret på dette, men angående Dawkins' nye bog, så har jeg netop læst en anmeldelse på New Scientist, der synes at underbygge, hvad de to herrer siger om ny-ateisternes metoder.
#228 Patriarch 15 år siden
Desuden at blive slået ihjel for at se sig tilbage virker en smule… well – ja hvad ville du kalde det?
Historien fungerer efter min mening bedre på et symbolsk plan, specielt det med at dø for at se sig tilbage. Men det er egentlig ligegyldigt :D
Og hvad med syndfloden? Var der ingen der fortjente livet ud over Noah+moms? Igen, ingen børn? Og hvad med alle dyrene der skulle gå under? Jeg ved godt dyr ikke har nogen særlig værdi i kristendommen, men det har de for mig.
Jeg synes det ville være meget ærgerligt at gå glip af en så god indføring i evolutionens beviser pga. af den anmeldelse. Specielt da de to citater giver et noget misvisende billede af bogens tone. I øvrigt ville det være helt hen i vejret at tage denne bog som bevis på det de to herre siger. De nævnte eksempler er så vodt jeg husker de eneste i en 450 sider lang bog. Derudover er Dawkins fuldt retfærdiggjort i det han siger når man ellers forstår hvad der menes/læser bogen. Lad mig forklare.
Dette er jo hele pointen med evolution. Det som Dawkins siger er at Gud ikke har lavet nogle individuelle vinger - de er ikke skapt *puff*. Dawkins lader der være plads til at man godt kan mene at Gud satte gang i hele evolutionens processer. Det er i øvrigt den måde de fleste religiøse netop anskuer evolution på – herunder de fleste præster. Alt dette er helt klart når man læser bogen.
Bemærk at Dawkins ikke siger at religiøse er “deluded” her – han siger ikke engang at kreationister er det. Han nævner specifikt ”Young Earth Creationists” som ”deluded”, og sammenhængen han gør det i er helt klar, og påstanden helt på sin plads. Han nævner denne sætning i et kapitel der handler om dateringer, eller også er det omkring pladetektonik. Hans pointe er, at sige at jorden er under 10.000 år gammel er ”deluded”… riqon… sorry – men der findes intet andet ord for det. En YEC nægter ikke blot evolution/biologi, hvilket i sig selv er vildt, men benægter samtlige videnskaber. Geologi, palæontologi, biologi, kemi, fysik, demografi osv.
#229 davenport 15 år siden
#230 jessup 15 år siden