Generelt gode film på dine lister :-) både closer, prince of egypt, good will hunting og the shawshank er rigtigt gode film!
bn (102) skrev:
The Prince of Egypt kedede mig. Jeg må nok bare konstatere, at bibelske film aldrig bliver min kop te.
Jeg er til gengæld meget glad for bibelske film. Jeg så Prince of Egypt som barn, og den gjorde et kæmpe indtryk på mig.. det er en meget atypisk tegnefilm.
Cool...jeg har flere af hendes albums (4 tror jeg) - er helt vild med hendes stemme og soundtracket til Magnolia er et af de bedste der findes (når vi snakker soundtrack med sange og ikke filmmusik - har fået ørerne i maskinen for den sammenligning før ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
80. Highlander (Russell Mulcahy, 1986) There can be only one. Glem historien og nyd stemningen. Tonerne fra Queen's "Who wants to live forever?" flyder henover højlandet, mens den for evigt unge højlænder må finde sig i aldrig at kunne slå sig rigtig ned, fordi hans skæbne er at slås med de andre udødelige, indtil der kun er én tilbage. Kultfilm, og jeg lader pænt som om efterfølgerne aldrig blev lavet.
79. Empire of the Sun (Steven Spielberg, 1987) En lille dreng (spillet Christian Bale i sine rigtig unge år) bliver efterladt i et Kina hærget af krig, men finder sine måder at overleve på. Filmen er spændende, visuelt prangende, og historien er dybt interessant.
78. Dead Man Walking (Tim Robbins, 1996) En nonne ser sig kaldet til at vise noget pastoralt omsorg for en mand, der er dømt til døden efter at have dræbt et par ude i en skov. Filmen spiller på alle følelser, og både Susan Sarandon og Sean Penn spiller meget stærkt som henholdsvis altruistisk, smånaiv nonne og koldhjertet, selvretfærdig skiderik -- som undertegnede dog alligevel kunne vinde lidt sympati for henimod slutningen. Barsk film, man nok ikke skal se alt for ofte, men indtryk gjorde den.
77. Children of Men (Alfonso Cuarón, 2007) Man skulle måske tro, at menneskeheden ville finde sammen, hvis den blev udsat for en samlet trussel i form af barnløshed - men denne film er nok langt mere realistisk i sin antropologiske indsigt. Barnløsheden har skabt en altomfattende meningsløshed, og verden er et farligt sted at være, præget af anarki og ligegyldighed. Den fascinerende fremtidsvision er interessant nok i sig selv, men det var især oplevelsen af at se filmen i biografen, der styrkede oplevelsen. Fantastisk billede og lyd, og man føler sig virkelig revet med i de længere sekvenser uden cut, hvor Clive Owen løber rundt mellem skud, eksplosioner, vrede mennesker, osv., for om muligt at redde menneskeheden.
76. Crouching Tiger, Hidden Dragon (Ang Lee, 2000) Stemningsfuldt eventyr fra det gamle Kina, hvor man for en gangs skyld får både seriøst og troværdigt drama og fede martial arts-scener med i samme pakke. Man skal ikke lade sig narre -- det er en ren Hollywood film -- men den er krydret med kinesiske myter og værdier. Derudover er den utrolig flot.
75. Iron Man (Jon Favreau, 2008) Jeg ser dette som opgraderingen til Spider-Man. Det klædte genren at få en personlighed som kun Robert Downey Jr. formår at portrættere gjort til en superhelt. På mange måder er den egentlig bare et godt stykke håndværk, der følger det efterhånden gamle trivielle superheltemønster, men dens flirten med våbenindustrien og hovedpersonens flegmatiske karisma løfter lige filmen til et godt stykke over gennemsnittet. Og hvad er lige fidusen med den cheezeburger?
74. American History X (Tony Kaye, 1998) En fin, men måske også lidt overvurderet film. Den har nogle meget stærke scener og nogle interessante dialoger, men i sidste ende køber man (=jeg) simpelthen ikke Dereks omvendelse. Dette er dog én af de film, der ser interessant ud på papiret, og som for så vidt holder, hvad den lover. Edward Norton er altid en fornøjelse og som neo-nazi skinhead er han ingen undtagelse.
73. Stargate (Roland Emmerich, 1994) Før Emmerich begyndte at dyrke sine dommedagslidenskaber lykkedes det ham at smække en utrolig original og underholdende film sammen ved navn Stargate. Det er ikke uden grund, at filmen resulterede i den længste sci-fi tv-serie, der er blevet lavet. Forlægget var fantastisk, sådan som aliens og lidt egyptisk lommemytologi blev viklet ind i hinanden, mens humor og de personlige historier supplerede. Nu er det efterhånden meget længe siden jeg har set den, og det er muligt, jeg husker den som bedre, end den var ... men indtil næste gensyn får den lov at sidde her.
72. K-PAX (Iain Softley, 2001) En mystisk film på den fede måde, hvor en mand ender på en psykiatrisk afdeling, ikke fordi han er farlig for sig selv eller sine omgivelser, men fordi han påstår at komme fra en anden planet, og at han er landet via solstrålerne. Filmen er nærmest et langt to-mands show mellem Kevin Spacey og Jeff Bridges, men det gør ingenting, for de leverer begge varen. Filmens score er i øvrigt fantastisk (spørg mig ikke, hvem der har lavet det).
71. Minority Report (Steven Spielberg, 2002) Lyt ikke til Lord Beef Jerky på den her ;) Dette er en suverænt underholdende sci-fi actionthriller om et samfund, hvor potentielle mordere arresteres, før de begår mord. Teknologien er baseret på tre menneskers evner til at se den potentielle fremtid. Dette hører helt klart til blandt de mere interessante tidsrejsekoncepter, og samtidig indeholder filmen alle de sjove actionelementer, man normalt kan forvente fra Spielbergs hånd. Hvem anden end manden bag Indiana Jones kunne f.eks. have fundet på
scenen med øjetransplantationen og den efterfølgende flugt fra edderkoppescannerne?
Hvis bare der blev lavet flere af den slags flicks.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#111 Riqon 14 år siden
Havde rent ud glemt Spirit ... sød lille film. :)
#112 AP 14 år siden
Jeg er til gengæld meget glad for bibelske film. Jeg så Prince of Egypt som barn, og den gjorde et kæmpe indtryk på mig.. det er en meget atypisk tegnefilm.
#113 wimmie 14 år siden
#114 Lord Beef Jerky 14 år siden
#115 wimmie 14 år siden
Jep, ville til enhver til foretrække Aimee Mann over Whitney og Mariah.
(og JA, også på dén måde.... :p )
Men derudover er Prince of Egypt da en flot film.
#116 Lord Beef Jerky 14 år siden
#117 wimmie 14 år siden
#118 Lord Beef Jerky 14 år siden
#119 wimmie 14 år siden
Og så naturligvis "Magnolia"- soundtracket
Dejlige albums :)
#120 Riqon 14 år siden
There can be only one. Glem historien og nyd stemningen. Tonerne fra Queen's "Who wants to live forever?" flyder henover højlandet, mens den for evigt unge højlænder må finde sig i aldrig at kunne slå sig rigtig ned, fordi hans skæbne er at slås med de andre udødelige, indtil der kun er én tilbage. Kultfilm, og jeg lader pænt som om efterfølgerne aldrig blev lavet.
79. Empire of the Sun (Steven Spielberg, 1987)
En lille dreng (spillet Christian Bale i sine rigtig unge år) bliver efterladt i et Kina hærget af krig, men finder sine måder at overleve på. Filmen er spændende, visuelt prangende, og historien er dybt interessant.
78. Dead Man Walking (Tim Robbins, 1996)
En nonne ser sig kaldet til at vise noget pastoralt omsorg for en mand, der er dømt til døden efter at have dræbt et par ude i en skov. Filmen spiller på alle følelser, og både Susan Sarandon og Sean Penn spiller meget stærkt som henholdsvis altruistisk, smånaiv nonne og koldhjertet, selvretfærdig skiderik -- som undertegnede dog alligevel kunne vinde lidt sympati for henimod slutningen. Barsk film, man nok ikke skal se alt for ofte, men indtryk gjorde den.
77. Children of Men (Alfonso Cuarón, 2007)
Man skulle måske tro, at menneskeheden ville finde sammen, hvis den blev udsat for en samlet trussel i form af barnløshed - men denne film er nok langt mere realistisk i sin antropologiske indsigt. Barnløsheden har skabt en altomfattende meningsløshed, og verden er et farligt sted at være, præget af anarki og ligegyldighed. Den fascinerende fremtidsvision er interessant nok i sig selv, men det var især oplevelsen af at se filmen i biografen, der styrkede oplevelsen. Fantastisk billede og lyd, og man føler sig virkelig revet med i de længere sekvenser uden cut, hvor Clive Owen løber rundt mellem skud, eksplosioner, vrede mennesker, osv., for om muligt at redde menneskeheden.
76. Crouching Tiger, Hidden Dragon (Ang Lee, 2000)
Stemningsfuldt eventyr fra det gamle Kina, hvor man for en gangs skyld får både seriøst og troværdigt drama og fede martial arts-scener med i samme pakke. Man skal ikke lade sig narre -- det er en ren Hollywood film -- men den er krydret med kinesiske myter og værdier. Derudover er den utrolig flot.
75. Iron Man (Jon Favreau, 2008)
Jeg ser dette som opgraderingen til Spider-Man. Det klædte genren at få en personlighed som kun Robert Downey Jr. formår at portrættere gjort til en superhelt. På mange måder er den egentlig bare et godt stykke håndværk, der følger det efterhånden gamle trivielle superheltemønster, men dens flirten med våbenindustrien og hovedpersonens flegmatiske karisma løfter lige filmen til et godt stykke over gennemsnittet. Og hvad er lige fidusen med den cheezeburger?
74. American History X (Tony Kaye, 1998)
En fin, men måske også lidt overvurderet film. Den har nogle meget stærke scener og nogle interessante dialoger, men i sidste ende køber man (=jeg) simpelthen ikke Dereks omvendelse. Dette er dog én af de film, der ser interessant ud på papiret, og som for så vidt holder, hvad den lover. Edward Norton er altid en fornøjelse og som neo-nazi skinhead er han ingen undtagelse.
73. Stargate (Roland Emmerich, 1994)
Før Emmerich begyndte at dyrke sine dommedagslidenskaber lykkedes det ham at smække en utrolig original og underholdende film sammen ved navn Stargate. Det er ikke uden grund, at filmen resulterede i den længste sci-fi tv-serie, der er blevet lavet. Forlægget var fantastisk, sådan som aliens og lidt egyptisk lommemytologi blev viklet ind i hinanden, mens humor og de personlige historier supplerede. Nu er det efterhånden meget længe siden jeg har set den, og det er muligt, jeg husker den som bedre, end den var ... men indtil næste gensyn får den lov at sidde her.
72. K-PAX (Iain Softley, 2001)
En mystisk film på den fede måde, hvor en mand ender på en psykiatrisk afdeling, ikke fordi han er farlig for sig selv eller sine omgivelser, men fordi han påstår at komme fra en anden planet, og at han er landet via solstrålerne. Filmen er nærmest et langt to-mands show mellem Kevin Spacey og Jeff Bridges, men det gør ingenting, for de leverer begge varen. Filmens score er i øvrigt fantastisk (spørg mig ikke, hvem der har lavet det).
71. Minority Report (Steven Spielberg, 2002)
Lyt ikke til Lord Beef Jerky på den her ;) Dette er en suverænt underholdende sci-fi actionthriller om et samfund, hvor potentielle mordere arresteres, før de begår mord. Teknologien er baseret på tre menneskers evner til at se den potentielle fremtid. Dette hører helt klart til blandt de mere interessante tidsrejsekoncepter, og samtidig indeholder filmen alle de sjove actionelementer, man normalt kan forvente fra Spielbergs hånd. Hvem anden end manden bag Indiana Jones kunne f.eks. have fundet på