#108 - hov, der fik du vist lige tilføjet noget, efter jeg havde svaret. Letters From An Unknown Woman skal jeg have set igen, men umiddelbart ville jeg også rangere den til 4/6. Men har den i en udgave, hvor det er lidt svært at høre, hvad der bliver sagt og den er utekstet.
Af Losey har jeg Go-Between, men har ikke set den endnu(glæder mig dog utrolig meget til den).
#110 der er mange fine film på din liste af nyere film er Hot Fuss, Superbad og The incredibles er ret underholdende og af lidt ældre er The Godfather og The good the bad the ugly direkte fremragende. The Thing er ikke lige my thing men også en god film.
#112 jeg blev som med Bresson helt pjattet med Ophüls her de sidste måneder og kan absolut anbefale Le Plaisir også. La Rhonde som Altman og Paul Thomas Anderson har set mere end et par gange. Letter ... er jeg helt pjattet med som mit profilbillede nok angiver. (jeg bruger normalt ikke ordet "pjattet" så meget:)
Af Losey er The accident og The Servant absolut seværdige og The Go-between selvfølgelig. Men de to første er meget 60er agtige - du er selvfølgelig ikke ubekendt med ældre film meen her bliver tidsalderen skreget ud af skærmen.
"The Servant" er yderst fremragende, "The Accident" også fornem og absolut seværdig, men den rykkede ikke i mig i samme grad.
Ophüls har jeg ikke fået taget hul på endnu. Men det får ende i næste måned med Lola Montes, og formentlig mere, hvis han som ventet falder i min smag. Glæder mig voldsomt.
God liste fyldt med masser af spredte guldkorn, jeg selv elsker hovedsagligt i Au Hasard Balthazar, Woman of the Dunes, Sunrise, Persona, Double Indemnity, Sunset Boulevard, Army Of Shadows, Magnolia, Walkabout og Godfather 2, samt naturligvis Sirk-filmene.
Og jeg er generelt noget mere rundhåndet med 6/6 end dig, og tøver ingenlunde med at give "8½", "La regle de jeu", "Some Like it Hot" og "The Searchers" 6/6.
Og så er "Imitation of Life" min favorit Sirk, men kunne nok finde plads til tre-fire andre på en top-150. MoC's udgivelse af "There's Always Tomorrow" ventes med stor interesse.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
15 - Once Upon A Time In America Det her kunne let gå galt: tre forskellige tider, tre timer og en tvetydig slutning. Men Sergio Leone gør ikke noget galt. I stedet har han lavet en episk gangsterfilm, hvor man for alvor lærer karaktererne at kende. Lige fra de er drenge til de er gamle. Den stærkeste del af filmen er, når man ser dem som børn. Men hele filmen står lysende klart i min hukommelse.
14 - Dog Day Afternoon Al Pacino var urørlig i 70’erne: The Panic in Needle Park, The Godfather, Scarecrow, Serpico, The Godfather Part II, Dog Day Afternoon og …And Justice for All. Men jeg værdsætter Dog Day Afternoon højere end de alle(med undtagelse af en…). Der er en rebelsk tone i filmen, der gør, at dette ikke bare bliver endnu en bankrøver-film. Det er et godt tidsbillede og en stor del af det, er også en kritik af 15 minutes of fame. Det føles altid underligt, når man sidder og holder af en person, der er i gang med dybt forkasteligt.Dog Day Afternoon burde ses af flere.
13 - Once Upon A Time In The West Den føles som en krampetrækning af en western. Og hvor er det fedt castet med Henry Fonda som en absolut gennemført ond mand. Fra start til slut sidder man bjergtaget af Sergio Leones stil, Morricones musik og det gennemført fede manuskript. Grundlagdet for Harmonicas(spillet er Charles Bronson) hævn er ganske uhyggeligt. For min skyld kunne dette godt have været en western to end all westerns.
12 - Fear And Loathing In Las Vegas Johnny Depp og Benicio Del Toro er det stormisbrugende makkerpar, der skal til Las Vegas for at dække diverse begivenheder. Her indtager de alt, hvad de kan komme i nærheden. Det er hylende morsomt. Men selvom filmen mest af alt handler om stoffer, så er der mening bag galskaben. Og her er en af filmens helt store styrker. Raoul Dukes monologer er med til at løfte den op på et lidt højere niveau.
11 - The Big Lebowski Coen-brødrenes absolut største genistreg. Helt og aldeles original humor, og Jeff Bridges, John Goodman og Steve Buscemi er en perfekt trio, men så mange særheder til sammen, at Michael Jackson var barnemad. The Dude er en af de fedeste karakterer nogensinde skrevet. Selvfølgelig er der masser af twists i filmen, og det foregår i et ganske højt tempo til tider. Det er helt suverænt.
10 - Den Gode, Den Onde, Den Grusomme Her er der virkelig tale om den perfekte western. Med sine episke proportioner kommer den vidt omkring. Eli Wallach, Lee Van Cleef og Clinten er helt geniale overfor hinanden. Der er alt, hvad en godt western-hjerte kan begære. Stand-off scenen er selvfølgelig filmens højdepunkt, og på trods af, at den er 10 minutter lang, så er det også den meste nervepirrende overhovedet.
9 - Blood In, Blood Out Jeg går ud fra, at dette er den største højdespringer. Men bandedramaet om de to brødre og deres fætter er simpelthen en storslået skildring af tre menneskeskæbner. Som teenagere var de uadskillellige, men som voksne lever de tre forskellige liv: en sidder i fængsel er og en stor del af bandemiljøet; en er betjent, der netop arbejder med bander; og den sidste er narkoman. Med sine tre timer kommer filmen langt omkring, og det hele er absolut stinkende fedt.
8 - Cranes Are Flying Jeg fandt filmen, fordi jeg vil se alle Palme D’Or-vindere. Men det vidste sig så, at være så stor en oplevelse, at den bliver nødt til at være så højt placeret. Kæresteparret Boris og Veronika er helt oppe på de lyserøde skyer, da Boris melder sig under fanerne i WW2. Filmen fokuserer herefter på Veronikas angst og uvidenhed vedrørende Boris. Stjernen i filmen er det helt geniale kamera-arbejde. Men det er også rart med film, der ikke bare fokuserer på krigens ødelæggelser, men også det psykiske aspekt.
7 - 12 Angry Men Det bedste karakterstudie nogensinde. I et tæt jurylokale udspiller sig en lille historie med stor betydning. En sort dreng er anklaget for mord, og det ligner en rutinesag i afstemningen. Men en person, Henry Fonda, mener ikke, at det skal gå så stærkt. Herefter starter en lang diskussion, hvor alle 12 jurymedlemmer er vidt forskellige. Henry Fonda og Lee J. Cobb er filmens helt store oplevelser, men generelt spiller alle godt.
6 - Raging Bull Aldrig har nogen spillet med så meget indestængt vrede. De Niro er bokseren Jake La Motta. Han kan finde ud at bokse, men han mangler sociale færdigheder. Således får han jaget alle væk fra sig. Filmen benytter sig af dybdeperspektiver og geniale close-ups i boksescenerne. Det er den bedste bedrift i sportsfilmens historie og en af de bedste i filmhistorien generelt. Den ganske uerfarne Joe Pesci kommer virkelig også ud af skærmen, som hans bror. Genialt.
5 - Blade Runner Det er en helt genial dystopi, der bliver fremstillet i Blade Runner. Mørke, regnfulde gader og generel en depressiv stemning. Desuden er der så meget filosofi proppet ind i de 2 timer filmen varer, at det aldrig nogensinde bliver kedeligt. Det visuelle og Vangelis’ soundtrack gør filmen til en fest for øje og øre.
4 - Inherit The Wind Stanley Kramer har her begået en udødelig film. Spencer Tracy virker som en, der lavede method acting før det var opfundet. Det er utrolig moderne skuespil. Stanley Kramer var datidens kontroversielle instruktør, og her handler det om darwinisme vs. religion. Tracy står overfor Fredric Marsh, og Gene Kelly er reporter i en film, hvor det især er Tracy, der for lov til at udfolde sig.
3 - Grave Of The Fireflies Måske den sørgeligste film, der nogensinde er lavet. Historien om en bror og en lillesøster, der prøver at klare sig på egen hånd i slutningen af WW2 i Japan, er måske den eneste film, der kan gøre mig trist vare ved at tænke over den. Det værste af det hele er, at meget af det kunne have været undgået, hvis ikke det var for brorens stolthed. Filmen er fra start til slut en stor og lang depression. Men det er fandeme godt lavet.
2 - Cinema Paradiso Ren nostalgi på film, og en stor, stor kærlighed til filmmediet. Der er simpelthen proppet så meget følelse i Cinema Paradiso, at det grænser sig til det perverse. Men Tornatore formår hele tiden at have filmen på den rigtig side af grænsen, og derfor er dette en af de bedste kærlighedsfilm overhovedet. Det handler ikke kun om kærlighed mellem mand og kvinde, men også mellem en dreng og en læremester/far, og kærlighed til film. Med en drømmesoundtrack af Morricone og en af mest rørende kyssescener overhovedet, så er der ikke noget at sige til, at denne ligger på 2. pladsen.
1 – The Godfather I Selvfølgelig skal dette mafia-epos være på listen. Det er den mest helstøbte film, der er lavet, hvor alt simpelthen spiller sammen: instruktion, manuskript, skuespil, klipning, musik. Fra start til slut er men fuldstændig opslugt af Coppolas visionære stil. Castet er helt ekstraordinært godt, og selvfølgelig er det især Pacino og Brando der er mindeværdige. Måden mafien bliver portrætteret på, var kontroversiel. De er fremstillet som rigtig mennesker, der har moral og ære. Nogen vil mene, det er forherligende, men der er jeg ikke helt enig. Det er bare en fremstilling uden fordømmelse eller forherligelse. Men hvad jeg er enig med utroligt mange andre om, så er dette vitterligt verdens bedste film.
Nå, jeg har da tydeligvis misforstået noget. Jeg troede også, at du inkluderede filmene fra din sidste liste (2000-2009). :)
Det blev dermed til 31 film, som jeg vil vurdere til 6/6:
148 - Au Hasard Balthazar 146 - Pather Panchali 145 - Damnation 138 - Rome, Open City 137 - The Night Of The Hunter 135 - The Life Of O-Haru 130 - Mirror 124 - Woman In The Dunes 117 - Written On The Wind 115 - Rødskæg 109 - Army Of Shadows 106 - Anatomy of a Murder 105 - A Woman Under The Influence 103 - Badlands 99 - Persona 96 - Ugetsu 92 - De Syv Samuraier 89 - Sansho The Bailiff 87 - Vertigo 84 - The Maltese Falcon 79 - Dr. Strangelove 78 - Fanny Och Alexander 74 - Lawrence Of Arabia 70 - A Clockwork Orange 58 - Apocalypse Now 46 - Gøgereden 41 - Days Of Heaven 27 - The Passion Of The Joan Of Arc 15 - Once Upon A Time In America 13 - Once Upon A Time In The West 10 - Den Gode, Den Onde, Den Grusomme
Fear And Loathing In Las Vegas - 6/6 The Big Lebowski - 6/6 Il Buono, Il Brutto, Il Cattivo - 3-4/6 Blood In, Blood Out - 2/6 (YES! DER VAR DEN! En komplet lortefilm! HURRA!) 12 Angry Men - 6/6 Raging Bull - 4-5/6 Blade Runner - 6/6 Grave Of The Fireflies - 6/6 Cinema Paradiso - 4/6 The Godfather - 6/6
Havde slet ikke regnet med, at en 2/6'er ville snige sig op så højt på din liste. Blood In, Blood Out er for mig (sammen med De Palma's Scarface) blandt de værste og allermest overvurderede film, ikke kun in genren, men også i filmhistorien. Blood In, Blood Out finder jeg uden dybde, og fyldt med en masse grinagtig attitude... det sammenlagt med filmens spilletid udgør en elendig film i mine øjne, som er meget nær en 1/6'er, men klarer sig lige igennem, da den i det mindste er ufrivillig morsom.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#111 jessup 15 år siden
#112 Skeloboy 15 år siden
Af Losey har jeg Go-Between, men har ikke set den endnu(glæder mig dog utrolig meget til den).
#113 jessup 15 år siden
#112 jeg blev som med Bresson helt pjattet med Ophüls her de sidste måneder og kan absolut anbefale Le Plaisir også. La Rhonde som Altman og Paul Thomas Anderson har set mere end et par gange. Letter ... er jeg helt pjattet med som mit profilbillede nok angiver. (jeg bruger normalt ikke ordet "pjattet" så meget:)
Af Losey er The accident og The Servant absolut seværdige og The Go-between selvfølgelig. Men de to første er meget 60er agtige - du er selvfølgelig ikke ubekendt med ældre film meen her bliver tidsalderen skreget ud af skærmen.
#114 rockysds 15 år siden
Ophüls har jeg ikke fået taget hul på endnu. Men det får ende i næste måned med Lola Montes, og formentlig mere, hvis han som ventet falder i min smag. Glæder mig voldsomt.
God liste fyldt med masser af spredte guldkorn, jeg selv elsker hovedsagligt i Au Hasard Balthazar, Woman of the Dunes, Sunrise, Persona, Double Indemnity, Sunset Boulevard, Army Of Shadows, Magnolia, Walkabout og Godfather 2, samt naturligvis Sirk-filmene.
Og jeg er generelt noget mere rundhåndet med 6/6 end dig, og tøver ingenlunde med at give "8½", "La regle de jeu", "Some Like it Hot" og "The Searchers" 6/6.
Og så er "Imitation of Life" min favorit Sirk, men kunne nok finde plads til tre-fire andre på en top-150. MoC's udgivelse af "There's Always Tomorrow" ventes med stor interesse.
#115 Skeloboy 15 år siden
Lidt stats
15 - Once Upon A Time In America
Det her kunne let gå galt: tre forskellige tider, tre timer og en tvetydig slutning. Men Sergio Leone gør ikke noget galt. I stedet har han lavet en episk gangsterfilm, hvor man for alvor lærer karaktererne at kende. Lige fra de er drenge til de er gamle. Den stærkeste del af filmen er, når man ser dem som børn. Men hele filmen står lysende klart i min hukommelse.
14 - Dog Day Afternoon
Al Pacino var urørlig i 70’erne: The Panic in Needle Park, The Godfather, Scarecrow, Serpico, The Godfather Part II, Dog Day Afternoon og …And Justice for All. Men jeg værdsætter Dog Day Afternoon højere end de alle(med undtagelse af en…). Der er en rebelsk tone i filmen, der gør, at dette ikke bare bliver endnu en bankrøver-film. Det er et godt tidsbillede og en stor del af det, er også en kritik af 15 minutes of fame. Det føles altid underligt, når man sidder og holder af en person, der er i gang med dybt forkasteligt.Dog Day Afternoon burde ses af flere.
13 - Once Upon A Time In The West
Den føles som en krampetrækning af en western. Og hvor er det fedt castet med Henry Fonda som en absolut gennemført ond mand. Fra start til slut sidder man bjergtaget af Sergio Leones stil, Morricones musik og det gennemført fede manuskript. Grundlagdet for Harmonicas(spillet er Charles Bronson) hævn er ganske uhyggeligt. For min skyld kunne dette godt have været en western to end all westerns.
12 - Fear And Loathing In Las Vegas
Johnny Depp og Benicio Del Toro er det stormisbrugende makkerpar, der skal til Las Vegas for at dække diverse begivenheder. Her indtager de alt, hvad de kan komme i nærheden. Det er hylende morsomt. Men selvom filmen mest af alt handler om stoffer, så er der mening bag galskaben. Og her er en af filmens helt store styrker. Raoul Dukes monologer er med til at løfte den op på et lidt højere niveau.
11 - The Big Lebowski
Coen-brødrenes absolut største genistreg. Helt og aldeles original humor, og Jeff Bridges, John Goodman og Steve Buscemi er en perfekt trio, men så mange særheder til sammen, at Michael Jackson var barnemad. The Dude er en af de fedeste karakterer nogensinde skrevet. Selvfølgelig er der masser af twists i filmen, og det foregår i et ganske højt tempo til tider. Det er helt suverænt.
10 - Den Gode, Den Onde, Den Grusomme
Her er der virkelig tale om den perfekte western. Med sine episke proportioner kommer den vidt omkring. Eli Wallach, Lee Van Cleef og Clinten er helt geniale overfor hinanden. Der er alt, hvad en godt western-hjerte kan begære. Stand-off scenen er selvfølgelig filmens højdepunkt, og på trods af, at den er 10 minutter lang, så er det også den meste nervepirrende overhovedet.
9 - Blood In, Blood Out
Jeg går ud fra, at dette er den største højdespringer. Men bandedramaet om de to brødre og deres fætter er simpelthen en storslået skildring af tre menneskeskæbner. Som teenagere var de uadskillellige, men som voksne lever de tre forskellige liv: en sidder i fængsel er og en stor del af bandemiljøet; en er betjent, der netop arbejder med bander; og den sidste er narkoman. Med sine tre timer kommer filmen langt omkring, og det hele er absolut stinkende fedt.
8 - Cranes Are Flying
Jeg fandt filmen, fordi jeg vil se alle Palme D’Or-vindere. Men det vidste sig så, at være så stor en oplevelse, at den bliver nødt til at være så højt placeret. Kæresteparret Boris og Veronika er helt oppe på de lyserøde skyer, da Boris melder sig under fanerne i WW2. Filmen fokuserer herefter på Veronikas angst og uvidenhed vedrørende Boris. Stjernen i filmen er det helt geniale kamera-arbejde. Men det er også rart med film, der ikke bare fokuserer på krigens ødelæggelser, men også det psykiske aspekt.
7 - 12 Angry Men
Det bedste karakterstudie nogensinde. I et tæt jurylokale udspiller sig en lille historie med stor betydning. En sort dreng er anklaget for mord, og det ligner en rutinesag i afstemningen. Men en person, Henry Fonda, mener ikke, at det skal gå så stærkt. Herefter starter en lang diskussion, hvor alle 12 jurymedlemmer er vidt forskellige. Henry Fonda og Lee J. Cobb er filmens helt store oplevelser, men generelt spiller alle godt.
6 - Raging Bull
Aldrig har nogen spillet med så meget indestængt vrede. De Niro er bokseren Jake La Motta. Han kan finde ud at bokse, men han mangler sociale færdigheder. Således får han jaget alle væk fra sig. Filmen benytter sig af dybdeperspektiver og geniale close-ups i boksescenerne. Det er den bedste bedrift i sportsfilmens historie og en af de bedste i filmhistorien generelt. Den ganske uerfarne Joe Pesci kommer virkelig også ud af skærmen, som hans bror. Genialt.
5 - Blade Runner
Det er en helt genial dystopi, der bliver fremstillet i Blade Runner. Mørke, regnfulde gader og generel en depressiv stemning. Desuden er der så meget filosofi proppet ind i de 2 timer filmen varer, at det aldrig nogensinde bliver kedeligt. Det visuelle og Vangelis’ soundtrack gør filmen til en fest for øje og øre.
4 - Inherit The Wind
Stanley Kramer har her begået en udødelig film. Spencer Tracy virker som en, der lavede method acting før det var opfundet. Det er utrolig moderne skuespil. Stanley Kramer var datidens kontroversielle instruktør, og her handler det om darwinisme vs. religion. Tracy står overfor Fredric Marsh, og Gene Kelly er reporter i en film, hvor det især er Tracy, der for lov til at udfolde sig.
3 - Grave Of The Fireflies
Måske den sørgeligste film, der nogensinde er lavet. Historien om en bror og en lillesøster, der prøver at klare sig på egen hånd i slutningen af WW2 i Japan, er måske den eneste film, der kan gøre mig trist vare ved at tænke over den. Det værste af det hele er, at meget af det kunne have været undgået, hvis ikke det var for brorens stolthed. Filmen er fra start til slut en stor og lang depression. Men det er fandeme godt lavet.
2 - Cinema Paradiso
Ren nostalgi på film, og en stor, stor kærlighed til filmmediet. Der er simpelthen proppet så meget følelse i Cinema Paradiso, at det grænser sig til det perverse. Men Tornatore formår hele tiden at have filmen på den rigtig side af grænsen, og derfor er dette en af de bedste kærlighedsfilm overhovedet. Det handler ikke kun om kærlighed mellem mand og kvinde, men også mellem en dreng og en læremester/far, og kærlighed til film. Med en drømmesoundtrack af Morricone og en af mest rørende kyssescener overhovedet, så er der ikke noget at sige til, at denne ligger på 2. pladsen.
1 – The Godfather I
Selvfølgelig skal dette mafia-epos være på listen. Det er den mest helstøbte film, der er lavet, hvor alt simpelthen spiller sammen: instruktion, manuskript, skuespil, klipning, musik. Fra start til slut er men fuldstændig opslugt af Coppolas visionære stil. Castet er helt ekstraordinært godt, og selvfølgelig er det især Pacino og Brando der er mindeværdige. Måden mafien bliver portrætteret på, var kontroversiel. De er fremstillet som rigtig mennesker, der har moral og ære. Nogen vil mene, det er forherligende, men der er jeg ikke helt enig. Det er bare en fremstilling uden fordømmelse eller forherligelse. Men hvad jeg er enig med utroligt mange andre om, så er dette vitterligt verdens bedste film.
#116 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#117 Antlion 15 år siden
Det blev dermed til 31 film, som jeg vil vurdere til 6/6:
148 - Au Hasard Balthazar
146 - Pather Panchali
145 - Damnation
138 - Rome, Open City
137 - The Night Of The Hunter
135 - The Life Of O-Haru
130 - Mirror
124 - Woman In The Dunes
117 - Written On The Wind
115 - Rødskæg
109 - Army Of Shadows
106 - Anatomy of a Murder
105 - A Woman Under The Influence
103 - Badlands
99 - Persona
96 - Ugetsu
92 - De Syv Samuraier
89 - Sansho The Bailiff
87 - Vertigo
84 - The Maltese Falcon
79 - Dr. Strangelove
78 - Fanny Och Alexander
74 - Lawrence Of Arabia
70 - A Clockwork Orange
58 - Apocalypse Now
46 - Gøgereden
41 - Days Of Heaven
27 - The Passion Of The Joan Of Arc
15 - Once Upon A Time In America
13 - Once Upon A Time In The West
10 - Den Gode, Den Onde, Den Grusomme
#118 Lord Beef Jerky 15 år siden
The Big Lebowski - 6/6
Il Buono, Il Brutto, Il Cattivo - 3-4/6
Blood In, Blood Out - 2/6 (YES! DER VAR DEN! En komplet lortefilm! HURRA!)
12 Angry Men - 6/6
Raging Bull - 4-5/6
Blade Runner - 6/6
Grave Of The Fireflies - 6/6
Cinema Paradiso - 4/6
The Godfather - 6/6
Havde slet ikke regnet med, at en 2/6'er ville snige sig op så højt på din liste. Blood In, Blood Out er for mig (sammen med De Palma's Scarface) blandt de værste og allermest overvurderede film, ikke kun in genren, men også i filmhistorien. Blood In, Blood Out finder jeg uden dybde, og fyldt med en masse grinagtig attitude... det sammenlagt med filmens spilletid udgør en elendig film i mine øjne, som er meget nær en 1/6'er, men klarer sig lige igennem, da den i det mindste er ufrivillig morsom.
#119 Lord Beef Jerky 15 år siden
#120 Lord Beef Jerky 15 år siden