Nummer 15 - The Lord of the Rings: The Return of the King - 2003 Ringenes Herre triologien er intet mindre end fantastisk. 1'eren og 2'eren ligger lige uden for min top 24, men de er alle 3 fantastiske.
Det er dog Return of the King min yndlingsfilm i serien.
Jeg synes på en måde også, at 'Return of the King' er den bedste af de tre film. Alt går op i en højere enhed, og de forskellige handlingstråde afsluttes på fornemmeste vis (ofte med et tragisk eller forstemmende udfald). Slaget ved Minas Tirith er det største og flotteste slag, jeg nogensinde har set i en film, især i sin udvidede form på Extended Edition. Frodo's problemer med at modstå Ringens påvirkning - kombineret med filmens allerførste scene hvor vi får et "historisk" tilbageblik på Smeagol's fald - mødet med en hurtigt kravlende, blodtørstig dame - Gollum der i den grad har aflagt sin sjove, næsten sympatiske side .... følelsen af at hvor galt det i værste fald kan gå, er tilstede lige fra starten. 'Return of the King' virker som én stor, smuk skæbneberetning.
I biografversionerne virker 'Fellowship of the Ring' som den meste poetisk/lyrisk smukke og samtidig mest lineære fortælling, mens 'The Two Towers' virker som en mere action-præget omgang, mens 'The Return of the King' måske kan virke som ét eneste langt (omend to-delt) slag, kun afbrudt af scenerne med Frodo og Sam der nærmer sig målet.
Men i de forlængede udgaver virker de tre film mere ensartede hvad angår fordelingen og vægtningen af actionscener og mere rolige, poetiske scener, samt karakterscener.
Fellowship er en klart bedre film i mine øjne, men Return Of The King kommer da tæt på. Jeg elsker at den har 20 slutninger, det er sateme modigt i mine øjne at lade en epilog køre i næsten en halv time, og så har den jo den mest episke battle i en eventyrsfilm jeg nogensinde har set.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Nummer 14 - One Flew Over the Cuckoo's Nest - 1975 One Flew Over the Cuckoo's Nest eller Gøgereden er et mesterværk. Skuespillet er helt i top på alle punkter, især Jack Nicholson spiller fantastisk med det, der måske er hans livs rolle, og med hans CV siger det utroligt meget, om hvilken fantastisk skuespiller han er.
Filmen har også en fængslende historie på sindssygeanstalten, hvor Jack Nicholson havner. Louise Fletcher spiller forrygende som den kolde og usympatiske plejer. Generelt er skuespillet helt i top.
Man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvem er de sindssyge? Er det dem, der er indlagt, eller er det dem, som arbejder der?
Nummer 13 - Mystic River - 2003 Det kommer nok som en overraskelse for mange, at jeg har valgt at tage Clint Eastwood's drama med fra 2003. Dog var det en film, der rørte mig meget, og en film jeg synes er helt igennem fantastisk.
Filmen starter, da vores 3 hovedpersoner var små. Jimmy (Sean Penn), Dave (Tim Robbins) og Sean (Kevin Bacon) er ude og lege på vejen og laver lidt drengestreger. Pludselig kommer der en mand, der siger, han er politimand. Han tager Dave med sig, men det viser sig i midlertidig, at han blot er en pædofil, der har lokket det lille barn med sig ud i sit hus ude i skoven. Efter at have mishandlet Dave i et stykke tid, lykkedes det Dave at stikke af.
Det er dog ikke en begivenhed, som Dave glemmer. Hverken Dave eller hans to barndomsvenner kommer sig over denne grufulde begivenhed, og det ses tydeligt at det stadig påvirker dem op i deres voksenliv.
Jimmy's datter bliver en dag dræbt, og de kan ikke finde morderen. Dave kommer så hjem med blod på tøjet, og pludselig mistænker vi Jimmy's gode barndomsven Dave. Igennem hele filmen forsøger de at opklare mordet.
Det, der gør Mystic River så skide god, er menneskeportrættet. For det er på skuespiller siden, at denne film virkelig skilder sig ud fra mængden af kriminalfilm. Selvom "hvem er morderen" legen altid er spændende, er det jo ikke noget nyt, men det indblik vi får i vores hovedpersoner er helt ekseptionelt.
Tom Robbins spiller formegentlig sit livs rolle som en far, der tydeligt er påvirket af den begivenhed, der fandt sted for mange år siden. Han er blevet en overbeskyttende far, der tydeligt er mærket på sjælen. Det er en skuespillerpræstation, der er helt i top og som jeg betragter meget meget højt oppe. Han vandt da også fortjent en Oscar for sin rolle.
Også Penn spiller forrygende som den tidligere kriminelle, der er fortivivlet over at have mistet sin datter. Ligeledes spiller Bacon forrygende, han er generelt en undervurderet skuespiller.
De kvindelige skuespillere gør det også godt, selvom de står noget i baggrunden. Maria Gay Harden gør det utrolig godt som Dave's kone, der ikke ved hvad hun skal tro om sin mand. Laura Linney gør det også godt som Jimmy's kone, der bakker sin mand op og kommer til at virke klam og usympatisk.
Det er en film, som er god på alle punkter, men der hvor den skilder sig ud er på skuespillet.
Mystic River er også en fremragende film! Sean Penn spiller fantastisk, og synes det øvrige cast passer rigtigt godt.. Især Tim Robbins, som jeg har en svaghed for :)
#151 BN 14 år siden
Jeg synes på en måde også, at 'Return of the King' er den bedste af de tre film. Alt går op i en højere enhed, og de forskellige handlingstråde afsluttes på fornemmeste vis (ofte med et tragisk eller forstemmende udfald). Slaget ved Minas Tirith er det største og flotteste slag, jeg nogensinde har set i en film, især i sin udvidede form på Extended Edition. Frodo's problemer med at modstå Ringens påvirkning - kombineret med filmens allerførste scene hvor vi får et "historisk" tilbageblik på Smeagol's fald - mødet med en hurtigt kravlende, blodtørstig dame - Gollum der i den grad har aflagt sin sjove, næsten sympatiske side .... følelsen af at hvor galt det i værste fald kan gå, er tilstede lige fra starten. 'Return of the King' virker som én stor, smuk skæbneberetning.
I biografversionerne virker 'Fellowship of the Ring' som den meste poetisk/lyrisk smukke og samtidig mest lineære fortælling, mens 'The Two Towers' virker som en mere action-præget omgang, mens 'The Return of the King' måske kan virke som ét eneste langt (omend to-delt) slag, kun afbrudt af scenerne med Frodo og Sam der nærmer sig målet.
Men i de forlængede udgaver virker de tre film mere ensartede hvad angår fordelingen og vægtningen af actionscener og mere rolige, poetiske scener, samt karakterscener.
#152 evermind 14 år siden
#153 BN 14 år siden
But you fell!
#154 Lord Beef Jerky 14 år siden
#155 MMB 14 år siden
One Flew Over the Cuckoo's Nest eller Gøgereden er et mesterværk. Skuespillet er helt i top på alle punkter, især Jack Nicholson spiller fantastisk med det, der måske er hans livs rolle, og med hans CV siger det utroligt meget, om hvilken fantastisk skuespiller han er.
Filmen har også en fængslende historie på sindssygeanstalten, hvor Jack Nicholson havner. Louise Fletcher spiller forrygende som den kolde og usympatiske plejer. Generelt er skuespillet helt i top.
Man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvem er de sindssyge? Er det dem, der er indlagt, eller er det dem, som arbejder der?
#156 Kruse 14 år siden
#157 Åkepool 14 år siden
#158 wimmie 14 år siden
#159 MMB 14 år siden
Det kommer nok som en overraskelse for mange, at jeg har valgt at tage Clint Eastwood's drama med fra 2003. Dog var det en film, der rørte mig meget, og en film jeg synes er helt igennem fantastisk.
Filmen starter, da vores 3 hovedpersoner var små. Jimmy (Sean Penn), Dave (Tim Robbins) og Sean (Kevin Bacon) er ude og lege på vejen og laver lidt drengestreger. Pludselig kommer der en mand, der siger, han er politimand. Han tager Dave med sig, men det viser sig i midlertidig, at han blot er en pædofil, der har lokket det lille barn med sig ud i sit hus ude i skoven. Efter at have mishandlet Dave i et stykke tid, lykkedes det Dave at stikke af.
Det er dog ikke en begivenhed, som Dave glemmer. Hverken Dave eller hans to barndomsvenner kommer sig over denne grufulde begivenhed, og det ses tydeligt at det stadig påvirker dem op i deres voksenliv.
Jimmy's datter bliver en dag dræbt, og de kan ikke finde morderen. Dave kommer så hjem med blod på tøjet, og pludselig mistænker vi Jimmy's gode barndomsven Dave. Igennem hele filmen forsøger de at opklare mordet.
Det, der gør Mystic River så skide god, er menneskeportrættet. For det er på skuespiller siden, at denne film virkelig skilder sig ud fra mængden af kriminalfilm. Selvom "hvem er morderen" legen altid er spændende, er det jo ikke noget nyt, men det indblik vi får i vores hovedpersoner er helt ekseptionelt.
Tom Robbins spiller formegentlig sit livs rolle som en far, der tydeligt er påvirket af den begivenhed, der fandt sted for mange år siden. Han er blevet en overbeskyttende far, der tydeligt er mærket på sjælen. Det er en skuespillerpræstation, der er helt i top og som jeg betragter meget meget højt oppe. Han vandt da også fortjent en Oscar for sin rolle.
Også Penn spiller forrygende som den tidligere kriminelle, der er fortivivlet over at have mistet sin datter. Ligeledes spiller Bacon forrygende, han er generelt en undervurderet skuespiller.
De kvindelige skuespillere gør det også godt, selvom de står noget i baggrunden. Maria Gay Harden gør det utrolig godt som Dave's kone, der ikke ved hvad hun skal tro om sin mand. Laura Linney gør det også godt som Jimmy's kone, der bakker sin mand op og kommer til at virke klam og usympatisk.
Det er en film, som er god på alle punkter, men der hvor den skilder sig ud er på skuespillet.
#160 frankdrebin 14 år siden