#90 Jeg har aldrig rigtig brudt mig om vinsmag, hvidvin kan jeg til nøds sippe lidt. Måske det noget som kommer med alderen, ellers vil jeg nok ha samme mening som Jack fra Sideways.
Tastes pretty good to me.
En enkel Øl eller to kan jeg tage i godt selskab, men jeg synes bare det letter og sige jeg ikke drikker period 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Jeg mente nu mere at der jo også er alkohol i vin ;)
So lets do this thing. Beaver-style! ;)
Wanted En kedelig papirnusser bliver rekruteret af en hemmelig selskab af snigmordere, for at hjælpe med at fange sin fars morder. Dejlig aktion. Bullettimes. Se den om søndagen... 3 / 6
Herold & Kumar: Guantanamo Bay En af-art af de kendte teenager-roadtrip film. Den tager det bare lidt længere ud. Kan man lide den slags, går man ikke helt galt i byen. 2 / 6
In Bruges Sleeperhit med Colin Ferrell, Ralph Fiennes og Brendan Gleeson. 2 snigmordere tager til Bruges for at slappe lidt af ovenpå et fejlslaget mord. Fantastisk sjov, og en stor positiv overraskelse. Se den hvis du har chancen! 4 / 6
Dark Knight Hypen holdt, og Ledger var fantastisk. Han skaber den film. Oscarmateriale? Svært at sige. Han gør rollen til sin egen, men filmen er ikke karakterdrevet nok til at kommer under overvejelse. 5 / 6
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Ingmar Bergmans ”Djævlens Øje” er et lystigt kammerspil af den gamle skuffe. Satan (Stig Järrel) har fået et bygkorn i sit øje. Der er nemlig en pige (Bibi Andersson) på jorden så jomfruelig og god, der nu er ved at blive gift uden at have horet eller syndet forinden. Det går ikke. Så han sender Don Juan (Jarl Kulle) afsted for at forføre hende.
Ud over en god portion humor og ironi, er der også nogle livskloge replikker at finde i filmen. Kærlighed og menneskelighed er nemlig andet end blot en legegenstand i kampen mellem himmel og helvede. Den er dybere, mere tragisk.
Men tonen i ”Djævlens Øje” er let og sjov. Som da djævlene taler om al den modbydelige godhed, menneskene kaster sig selv ud i. Hvad skal der ikke blive af ondskaben?
Sød lille Bergman-film. Et forløsende lille åndehul mellem hans tunge, mørke dramaer.
Mad Men - BD Sammen med Crystalstar1200 og Jannikand blev det til et par afsnit af AMC serien om reklamebranchen i New York i begyndelsen af 60'erne. Har stadig kun set de første tre afsnit, men dette var mit 3. gensyn og ikke en flig er røget af seværdigheden.
Øje for detaljer og troværdighed for perioden er nærmest uvirkeligt for en TV serie. Kontorer, caféer, restauranter og huse er fyldt til randen med originale 60'er levn og det er herligt at opleve tiden så virkeligt, ren nydelse. Dagligdagen på Sterling & Cooper bureauet er fyldt til randen med chauvanisme, sarkasme, sexchikane, smøger og drinks og i midten står vor helt eller antihelt, Ron Draper og udtænker de inspirerende idéer, som giver Sterling og Cooper plus på bundlinien. Dialogen er skarp og vittig og karaktererne opfører sig korrekt iht. tiden og ikke udfra vore dages normer.
Det er et flot billede, næsten reference og soundtracket er perfekt i sin akkompagnerende 60'er stil.
Der blev smidt Golden Globe for bedste drama og skuespiller efter serien og fuldt fortjent.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Birth of Japan (1959) Jeg fiskede denne glemte, episke storfilm op fra bunden af en hylde i videokæden Tsutaya, da den så ud til at have en vis kitschværdi. Det har den skam også. Mifune Toshiro render rundt i et studie med billige kulisser, platte effekter (det nyeste skrig i den cinematografiske mode i 50erne: Inverterede farver!) og sære parykker, mens han svinger et magisk plasticsværd i luften. Det bliver bare lidt trættende i de tre timer, filmen varer.
Inagaki Hiroshis (”Miyamoto Musashi”-trilogien) "Birth of Japan" skulle have været Japans svar på ”The Ten Commandments”. Filmens udgangspunkt er det hellige shinto-skrift Kojiki.
Den kejserlige stamfamilie Yamato er blot en ud af flere kongedømmer i de japanske øer i det 4. århundrede. Kongen af Yamato sender sin søn (Mifune) ud i verden for at bekæmpe landets fjender. Undervejs hører Yamato fortællinger om guderne og verdens (Japans) skabelse, og på den måde kommer vi rundt i flere shintoistiske fortællinger. Ikke mindst historien om den sky solgudinde Amaterasu (Ozus darling Hara Setsuko), som de andre guder må vække fra sit skjul. Eller historien om guden Susanoos kamp mod den otte-hovede drage Orochi.
Alt dette er skam godt stof til fantasy-fortællinger. Men det er så billigt og tamt eksekveret. Filmens special effects er værre end ”Gojira”, og filmens helte er så endimensionelle og firkantede, at det er svært at bevare interessen for deres skæbne.
Ideen om en filmatisering af kojiki-skriftet er ganske god. Jeg også meget gerne se filmatiseringer af Saxos fortællinger. Men udførelsen er tam og trist. ”Nippon Tanjo” markerer starten på enden for Japansk films gyldne periode. Herfra gik det ned ad bakke for mainstream-filmene med få undtagelser af Kurosawa.
Filmen var egentligt solid nok, men synes bare jeg manglede et eller andet som prikken over i'et. Al Pacino er som sædvanlig god og dejligt at se Robin Williams i en ikke så karikeret rolle.
Ved ikke om det er meningen at det skulle være en spændingsfilm, men synes aldrig rigtig den blev spændende...desværre.
Dog var den filmet ganske udemærket med flotte billeder.
#91 elwood 15 år siden
Tastes pretty good to me.
En enkel Øl eller to kan jeg tage i godt selskab, men jeg synes bare det letter og sige jeg ikke drikker period 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#92 DarkLight 15 år siden
So lets do this thing. Beaver-style! ;)
Wanted
En kedelig papirnusser bliver rekruteret af en hemmelig selskab af snigmordere, for at hjælpe med at fange sin fars morder.
Dejlig aktion. Bullettimes. Se den om søndagen...
3 / 6
Herold & Kumar: Guantanamo Bay
En af-art af de kendte teenager-roadtrip film. Den tager det bare lidt længere ud.
Kan man lide den slags, går man ikke helt galt i byen.
2 / 6
In Bruges
Sleeperhit med Colin Ferrell, Ralph Fiennes og Brendan Gleeson. 2 snigmordere tager til Bruges for at slappe lidt af ovenpå et fejlslaget mord.
Fantastisk sjov, og en stor positiv overraskelse. Se den hvis du har chancen!
4 / 6
Dark Knight
Hypen holdt, og Ledger var fantastisk. Han skaber den film. Oscarmateriale? Svært at sige. Han gør rollen til sin egen, men filmen er ikke karakterdrevet nok til at kommer under overvejelse.
5 / 6
#93 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#94 mr gaijin 15 år siden
Ingmar Bergmans ”Djævlens Øje” er et lystigt kammerspil af den gamle skuffe. Satan (Stig Järrel) har fået et bygkorn i sit øje. Der er nemlig en pige (Bibi Andersson) på jorden så jomfruelig og god, der nu er ved at blive gift uden at have horet eller syndet forinden. Det går ikke. Så han sender Don Juan (Jarl Kulle) afsted for at forføre hende.
Ud over en god portion humor og ironi, er der også nogle livskloge replikker at finde i filmen. Kærlighed og menneskelighed er nemlig andet end blot en legegenstand i kampen mellem himmel og helvede. Den er dybere, mere tragisk.
Men tonen i ”Djævlens Øje” er let og sjov. Som da djævlene taler om al den modbydelige godhed, menneskene kaster sig selv ud i. Hvad skal der ikke blive af ondskaben?
Sød lille Bergman-film. Et forløsende lille åndehul mellem hans tunge, mørke dramaer.
7/10
#95 filmz-Bruce 15 år siden
Sammen med Crystalstar1200 og Jannikand blev det til et par afsnit af AMC serien om reklamebranchen i New York i begyndelsen af 60'erne. Har stadig kun set de første tre afsnit, men dette var mit 3. gensyn og ikke en flig er røget af seværdigheden.
Øje for detaljer og troværdighed for perioden er nærmest uvirkeligt for en TV serie. Kontorer, caféer, restauranter og huse er fyldt til randen med originale 60'er levn og det er herligt at opleve tiden så virkeligt, ren nydelse. Dagligdagen på Sterling & Cooper bureauet er fyldt til randen med chauvanisme, sarkasme, sexchikane, smøger og drinks og i midten står vor helt eller antihelt, Ron Draper og udtænker de inspirerende idéer, som giver Sterling og Cooper plus på bundlinien. Dialogen er skarp og vittig og karaktererne opfører sig korrekt iht. tiden og ikke udfra vore dages normer.
Det er et flot billede, næsten reference og soundtracket er perfekt i sin akkompagnerende 60'er stil.
Der blev smidt Golden Globe for bedste drama og skuespiller efter serien og fuldt fortjent.
#96 mr gaijin 15 år siden
Jeg fiskede denne glemte, episke storfilm op fra bunden af en hylde i videokæden Tsutaya, da den så ud til at have en vis kitschværdi. Det har den skam også. Mifune Toshiro render rundt i et studie med billige kulisser, platte effekter (det nyeste skrig i den cinematografiske mode i 50erne: Inverterede farver!) og sære parykker, mens han svinger et magisk plasticsværd i luften. Det bliver bare lidt trættende i de tre timer, filmen varer.
Inagaki Hiroshis (”Miyamoto Musashi”-trilogien) "Birth of Japan" skulle have været Japans svar på ”The Ten Commandments”. Filmens udgangspunkt er det hellige shinto-skrift Kojiki.
Den kejserlige stamfamilie Yamato er blot en ud af flere kongedømmer i de japanske øer i det 4. århundrede. Kongen af Yamato sender sin søn (Mifune) ud i verden for at bekæmpe landets fjender. Undervejs hører Yamato fortællinger om guderne og verdens (Japans) skabelse, og på den måde kommer vi rundt i flere shintoistiske fortællinger. Ikke mindst historien om den sky solgudinde Amaterasu (Ozus darling Hara Setsuko), som de andre guder må vække fra sit skjul. Eller historien om guden Susanoos kamp mod den otte-hovede drage Orochi.
Alt dette er skam godt stof til fantasy-fortællinger. Men det er så billigt og tamt eksekveret. Filmens special effects er værre end ”Gojira”, og filmens helte er så endimensionelle og firkantede, at det er svært at bevare interessen for deres skæbne.
Ideen om en filmatisering af kojiki-skriftet er ganske god. Jeg også meget gerne se filmatiseringer af Saxos fortællinger. Men udførelsen er tam og trist. ”Nippon Tanjo” markerer starten på enden for Japansk films gyldne periode. Herfra gik det ned ad bakke for mainstream-filmene med få undtagelser af Kurosawa.
4/10
http://www.imdb.com/title/tt0053117/
#97 filmz-Narniabæver 15 år siden
#98 McPeter 15 år siden
Filmen var egentligt solid nok, men synes bare jeg manglede et eller andet som prikken over i'et. Al Pacino er som sædvanlig god og dejligt at se Robin Williams i en ikke så karikeret rolle.
Ved ikke om det er meningen at det skulle være en spændingsfilm, men synes aldrig rigtig den blev spændende...desværre.
Dog var den filmet ganske udemærket med flotte billeder.
3½ / 6
#99 filmz-Kadann 15 år siden
Nap originaludgaven i stedet for. :)
#100 filmz-Crystalstar1200 15 år siden
http://www.stereostudio.dk/index.php?page_id=93&am...
# 99 Enig ;)
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***