#10259 Den regnede jeg nu heller ikke med du mente. :) For mig personligt er "Ordet" nok alt i alt den, der gør mest indtryk, men altså der er marginaler, når vi taler om filmkunst på det her plan. Jeg opfatter dem alle som mesterværker.
Folk nævner tit Bergman, når de taler om skandinavisk film, og bevares jeg kan godt lide Bergman, men i mine øjne var Dreyer meget, meget større. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Nu du var så glad for den, skulle du næsten hoppe på Dreyer-boksen. Den er til at betale, og er på alle måde en fantastisk samling, der gør sig smukt på enhver filmelskers hylde. :)
Fedt! Den boks skal helt sikkert ejes! Og så er det bestemt en overkommelig pris :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Dér blev jeg squ taget ved næsen. Omsider en romantisk/komedie med kvalitet i. Jeg så denne herlige film igår, og gik ind med fordomme om det værste (baseret på, at den slags film ofte stinker af pis og forslidte klicheer). Men filmen styrer for det meste udenom latterlige klicheer, og leverer en forfriskende (og tiltrængt) dialog, som både er vittig og indeholde kant, hvor man føler noget ægte er på spil. Gyllenhaal og Hathaway er HELT fantastiske, både i deres solo præstationer, men isærdeleshed i samspillet. Jeg har tidligere set Hathaway spille fremragende, men her er hun virkelig on top of her game. De to slår gnister. Og så er hun ikke bleg for at vise hud :) Instruktør Edward Zwick, som jeg normalt er begejstret for (ikke for alt) er et underligt valg til denne opgave. Normalt laver han stort opsatte krigsdramaer, men kan være at han fremover skal satse på helt andre projekter, for det er han god til. Filmens R rating gør, at filmen er vovet, erotisk og hed. Tak for den, Zwick. Den havde jeg squ ikke set komme.
#10263: Jeg synes det er rigtigt at den forsøger at være anderledes, men for mig ruinerer slutningen den for enhver originalitet, og får den netop til at lande i de klicheer du selv nævner. Men kan nu godt forstå at du havde en god oplevelse med filmen, den har bestemt sin charme.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
men for mig ruinerer slutningen den for enhver originalitet
Den holder ikke den gode stil hele vejen (slutningen), og jeg ærgerede mig også, at Zwick ikke formåede at "gå hele vejen", så du har ret. Men jeg købte den alligevel, fordi jeg synes filmen var frisk, og jeg var med personerne, men jeg havde lavet slutningen en smule anderledes, hvis det stod til mig. Den ødelægger dog ikke den flotte 8'er den får af mig, men afholder måske filmen fra en 9'er. Men sådan er det.
#10265: For mig ligger den noget mere middelmådigt, nok særligt fordi jeg sammenligner den lidt med min nye favorit indenfor genren "Going the Distance". Som netop er frisk og hvis replikker aldrig bliver så stive som de til tider er det i "Love & Other Drugs". Og så er "Going the Distance" rent faktisk morsom.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Mht. den manglende musik i “TCM”, ja så er der rent faktisk underlægningsmusik i filmen, blot ikke i den traditionelle forstand a’la Bernard Hermanns. I “TCM” består det i stedet af hvad man kunne kalde for et rytmisk/slagtøjs baseret score, hvilket du også kan høre ligger i baggrunden og ulmer i den scene jeg har linket til. Wayne Bell og Tobe Hooper skaber på den måde, ved bl.a. at benytte sig af alt lige fra bilfærge, tønder og traktor dæk til at slå løs på, en bizar og skæv lydflade der passer perfekt ind i den stemning af konstant utryghed, som ligger og lurer i kulissen for de fem protagonister. Så lydfladen kontra billedsiden har altså i høj grad stor indflydelse på gyset i “TCM”
Nu var det den konkrete scene med det første mord i "TCM" jeg talte om, og her bruges ikke musik af nogen slags, heller ikke slagtøj.
NightHawk (10252) skrev:
her ved vi fra den tidlige brusebadsscene hvad der venter, og skulle man sætte de to film op imod hinanden på det punkt, ja så er det “TCM” der byder på den største overraskelse, fordi man ikke tidligere i filmen har set Leatherface og de rædsler han repræsentere.
Er det ikke et lidt absurd argument? Du tager
det FØRSTE mord i "TCM" og sammenligner det med det ANDET mord i 'Psycho', hvorpå du udråber "TCM"-scenen som mere overraskende. Ret beset burde du jo sammenligne det første mord i "TCM" med det første ditto i 'Psycho', ikk'? ;-)
NightHawk (10252) skrev:
Og nu har jeg lige set begge scener igen, og der er rent faktisk mere synligt blod i “Psycho” her end “TCM” scenen.
Say what?
Manden i "TCM" udover overkroppen, mens detektiven i 'Psycho' kun har en smule i panden.
... Så jeg er ét stort spørgsmålstegn.
NightHawk (10252) skrev:
Det er jo en pæn overdrivelse at påstå, at den scene fra “TCM” indeholder blod og indvolde, når det på ingen måde er tilfældet
Jeg har altså aldrig påstået, at scenen med det første mord i "TCM" indeholder "blod og indvolde. Jeg skrev derimod: "I "TCM"-scenen derimod fokuseres der på blodet og hammerslagets virkning på mandens nerver, og vi ser slagene."
Du må have misforstået den følgende sætning, som er en generel betragtning, der er aktuel i forbindelse med filmen som helhed betragtet: "Blod, vold og indvolde skaber ikke uhygge eller gys hos mig, så instruktøren ødelægger meget ved at vise mig [det]."
NightHawk (10252) skrev:
Jeg tror du vil opleve scenen i “TCM” væsentlig anderledes i kontekst med resten af filmen og ikke blot som en fragmenteret oplevelse.
Men jeg HAR jo set scenen i kontekst med resten af filmen. Den eneste grund til at bruge Youtube-klippene, er at jeg bare vil genopfriske bestemte detaljer fra filmen.
NightHawk (10252) skrev:
Mht. Leatherface så er masken da i høj grad med til at skabe mystik om karakteren og gør hans måde at reagere på via dyrelyde dybt besynderlig og ubehagelig, indtil det rent faktisk gøres klart, at han ikke er andet end en indavlet sinke, der kun kan kommunikere på den måde han gør, hvilket jo faktisk gør ham til en tragisk figur
Der er absolut ingen mystik forbundet med Leatherface-figuren. Og jeg oplever ham som komisk og kluntet, og slet ikke ubehagelig i den forstand, at han skræmmer mig ligesom en vis person i 'Psycho'.
NightHawk (10252) skrev:
Jeg ved ikke lige hvad du mener med klichéfyldt skrigeri, for hendes måde at reagere på i den situation er da ganske naturlig. Tror sgu nok de fleste ville gå i panik, hvis de befandt sig langt ude på bøhlandet med et psykopat rendende efter sig iført en maske af hud, et blodigt forklæde og en lægtehammer i hånden.
Ud over at hun så også lige har befundet sig i et lokale, der bl.a. er prydet med menneskeknogler og kranier.
Du glemmer, at vi taler om, hvorfor filmen ikke fungerer for mig. Selvfølgelig er det naturligt at en kvinde skriger i den situation. Men hvad var det jeg skrev? Jo, jeg fjerner lige den indskudte sætning: "Kvindens klichéagtige skrigen skaber distance hos mig ..... i forhold til min indlevelse."
I 1970'erne og 80'erne fik vi smidt den ene slasher-film efter den anden smidt i nakken, og skabelonen var den samme hver gang: Personerne er samlet til en udflugt/en tur eller i et hus/område. Der sker mystisk forsvindinger (som senere viser sig at skyldes mord). Nogle kvinder løber rundt og skriger og morderen jagter dem og dukker som regel "pludselig" op for at myrde løs. ..... Den måde kvinderne altid skal skrige på, synes at hænge sammen med en idé om, at jo mere rædselslagne kvinderne er, jo mere vil publikum også føle rædsel = kæmpe misforståelse.
Men værre er det dog, at scenen med den skrigende kvinde ikke drager mig ind i situationen. Dér hvor hun er på fødderne og skriger, er hun filmet på afstand. De skulle konsekvent have filmet hende tæt på, så omgivelser virkede uoverskuelige/klaustrofobiske, og de skulle have krydsklippet mellem nærbilleder af hende og af rummene og dørene. Så ville jeg have følt hendes panik og ikke have været irriteret over / distanceret af hendes skrigen. Men som scenen fremstår, føler jeg ikke noget.
NightHawk (10252) skrev:
Jeg føler skam en ret stor uhygge her
Heldige asen! ;-)
Som sagt: Antydninger er en fin ting, men det der her antydes, er alt det ulækre og makabre, som man ikke ser. Og disse ting i sig selv finder jeg ikke uhyggelige - kun ulækre og makabre.
NightHawk (10252) skrev:
Det er jo ret interessant det du skriver her, for i “Psycho” gør Hitchcock jo præcis det samme.
Vi har allerede set detektiven Abrogast begive sig mod huset, hvor han bliver myrdet og kort tid efter, ja der følger vi så Marions søster og hendes kæreste gøre samme forsøg på at kontakte Norman Bates mor i huset.
Forskellen er at
"TCM" gør det hele 3 gange i træk: først går mand nr. 1 alene ind i huset, kigger sig nysgerrigt omkring og bliver myrdet af morderen, der styrter frem. Derefter - kun 20 sekunder efter mandens død (vi skal altså føle spænding ved de samme ting allerede øjeblikket efter!) - går kvinden alene ind i huset, snuser lidt omkring rundt i huset og bliver myrdet af Leatherface (dog udenfor billedet), der kommer styrtende ud af samme dør som før. Så - blot 3½ minut efter kvindens off camera-død - lister mand nr. 2 omkring i huset, og pludselig styrter morderen frem og tager livet af ham. ... Give me a break! (også bogstaveligt talt, hehe) Det er et af de mest kluntede og mislykkede forsøg på at skabe spænding og gys jeg nogensinde har set i en gyser. Der er slet ikke tid til at opbygge suspense og forventning på så få minutter. Det er mord på samlebånd, 'slim-slam-slask!' En typisk slasher-film-bommert.
Hitchcock varierer derimod tingene: mord nr. 1, nemlig mordet på Marion Crane, kommer som et chok, idet det virker helt usandsynligt at vores hovedperson og identifikationsfigur skal myrdes. Hun er ikke en anonym person (læs: bare én ud af en hel gruppe). Mord nr. 2, mordet på detektiven Arbogast er vi mere forberedt på, eller vi aner ihvertfald risikoen, men fra brusebadet på selve motellet flyttes scenen nu til huset ved siden, som vi ikke har været i før. ... Nu ved vi, at både motellet og huset er farlige steder. Skal vi så endnu gang derhen sammen med en person, der færdes alene? Nej, Marion Cranes søster Lila tager dertil sammen med sin søsters kæreste Sam Loomis, og sniger de sig nu igen ind i huset, uden at de og vi har set en levende sjæl på stedet? Næh, de opsøger motelejeren Norman Bates, og her bliver det Sams opgave at aflede dennes opmærksomhed, mens Lila sniger sig op til huset for at tale med Mrs. Bates om hendes mistænkelige søn.
Og mens der i "TCM" er hele 3 mord på stribe, begået under ret ensartede omstændigheder, er der kun 2 meget forskellige mord i 'Psycho', for i nr. 3 scene bliver hverken Lila eller Sam myrdet, men får derimod sat en stopper for morderen.
NightHawk (10252) skrev:
Du skriver at filmen bl.a. er fyld med blod og direkte visning af makabre ting, men det er faktisk ikke korrekt
Du kan jo prøve at tælle alle de scener i "TCM", hvor man ser blod på personer, på gulvet eller på vægge eller på noget andet, foruden skelethoveder. Der er indledningsscenen med ligene på kirkegården, galningen der sidder i hovedpersonernes bil og skærer sig i ansigt og hænder med en lommekniv, det første mord, kvinden i fryseren, kørestolsbrugerens død hvor man ser blodet sprøjte ud på Leatherface (uden at man dog tydeligt ser kroppen der bliver savet i), den sidste overlevende kvindes natlige flugt hvor hun i huset støder på et skelet eller indtørret lig, den gamle mumie-agtige mand der sutter blod af hendes finger, de afhuggede arme/hænder der udgør armlænene på den stol hun bliver bundet til, lastbilen der kører en af hendes forfølgere ned, så kroppen (i en direkte visning) bliver revet i to dele, alt blodet (fra den nu todelte forfølger) der tilsøler hele hendes krop, nærbilledet da Leatherface taber motorsaven og saver sig selv i benet.
.... I 'Psycho' ser du derimod blod sølle 2 gange og et skelethoved/indtørret lig én eneste gang.
NightHawk (10252) skrev:
jeg synes ikke meget af din argumentation holder vand
Jeg har fortalt hvad JEG oplever og føler, når jeg ser "TCM" ... og så siger du, at det ikke holder vand?? Hvem kender min oplevelse og mine følelser i forbindelse med det jeg ser, bedre end jeg selv?
Når du selv skriver, at filmen fungerer for dig af de og de grunde, så tror jeg da på, at det er sådan det forholder sig. At visse ting, som for mig er store ting, så er småting for dig, kan man jo ikke sige så meget til. Jeg kan kun forsøge at beskrive min oplevelse af filmen, og jeg kan udpege hvad det er der fungerer for mig i 'Psycho' og hvad det er der ikke fungerer i "TCM".
Jeg synes, at "TCM" er en syg, ulækker film pga. hele dens "tone" (den dyrker efter min mening det makabre som noget sensationelt), og at personerne, mest skurkene, i den er nogle latterlige karikaturer.
Den holder ikke den gode stil hele vejen (slutningen), og jeg ærgerede mig også, at Zwick ikke formåede at "gå hele vejen", så du har ret.
Jeg fandt også man fint prøvede at lave en romantisk komedie, der ikke bare rammer den samme trættende formel som andre i genren. Jeg gav den da også 6/10. Den får ikke mere, fordi jeg synes at alle dens kvaliteter til trods, så halter afviklingen af historien for mig.
Slutningen har jeg derimod mindre problemer med. Skulle den være endt 'dårligt' for at kunne tages seriøst? Det ville jeg have fundet var en 'kunstnerisk' kliche. En film behøver vel ikke ende dårligt for at være realistisk og 'kunstnerisk troværdig'? Jeg synes netop den går imod strømmen ved også at turde den 'lykkelige' slutning. Trods alle deres problemer og seriøse problemer er det da (selv om det bliver lidt trættende med al den ynk), så tør filmen at give os en lille tro på at drømmen indimellem kan lykkes
I have my principles - And if you don't like them, I have others
#10267: Nu er det ikke fordi NightHawk ikke er i stand til at tale for sig selv, men prøv lige at læse disse to citater ryg mod ryg:
BN (10267) skrev:
Jeg har fortalt hvad JEG oplever og føler, når jeg ser "TCM" ... og så siger du, at det ikke holder vand?? Hvem kender min oplevelse og mine følelser i forbindelse med det jeg ser, bedre end jeg selv?
NightHawk (10252) skrev:
her tænker jeg ikke på et argument som smag og behag, for du er selvfølgelig i din gode ret til at synes bedre om den ene film end den anden, men mht. til de forskelle du mener gør “Psycho” til en mere effektiv fungerende gyser og modsat “TCM“ til en nærmest joke.
Med hensyn til blodet kan jeg stadig ikke forstå hvorfor det fremstår så ekstremt. Måske er der mere blod end i "Psycho", men i mine øjne er det, som jeg snart har sagt et par gange, ikke så ekstremt. Reelt set er tossen der skærer i sig selv i indledningen, og lastbilsscenen du nævner til sidst det mest eksplicitte. De øvrige ting du nævner vil jeg stadig ikke mene har fokus på at vise blodsudgydelser. Ja ligene er makabre, og knogler m.m. ligeså, men det er ikke det samme som at være blodigt, og sammenligner man med de fleste andre slasherfilm, er denne netop meget nedspillet, fordi mordene udføres så hurtigt. Det er helt fair du ikke kan lide filmen, men ret skal være ret, og blodsudgydelserne er altså ikke så omfattende, og selv når de er det, er det ofte meget kortvarigt, i modsætning til eksempelvis "Psycho", som i langt højere grad hviler på mordene, og lader seeren få det fulde indtryk.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg havde så ikke problemer med afviklingen af historien :)
Mht. slutningen, så finder jeg ikke at den er modigere ved at lave den forudsigelig, som den er.
Jeg finder lidt, at Gyllenhaals udvikling bliver en kende for stereotyp. Og Zwick har altid været lidt til fals for den typiske slutning, hvor alle går glade hjem. Gyllenhaal vælger alligevel en syg pige, som kræver alt fra ham fremover, og det er selvfølgelig en sød tanke, men filmen burde måske have sluttet lidt uvist. Ikke nødvendigvis ulykkeligt, men ikke så "afklaret" som den er. Det er ikke nemme beslutninger Gyllenhaal tager, men det bliver de gjort til
#10261 Benway 14 år siden
Folk nævner tit Bergman, når de taler om skandinavisk film, og bevares jeg kan godt lide Bergman, men i mine øjne var Dreyer meget, meget større. :)
#10262 Kruse 14 år siden
Fedt! Den boks skal helt sikkert ejes! Og så er det bestemt en overkommelig pris :)
#10263 Babo Rises 14 år siden
Dér blev jeg squ taget ved næsen. Omsider en romantisk/komedie med kvalitet i. Jeg så denne herlige film igår, og gik ind med fordomme om det værste (baseret på, at den slags film ofte stinker af pis og forslidte klicheer). Men filmen styrer for det meste udenom latterlige klicheer, og leverer en forfriskende (og tiltrængt) dialog, som både er vittig og indeholde kant, hvor man føler noget ægte er på spil. Gyllenhaal og Hathaway er HELT fantastiske, både i deres solo præstationer, men isærdeleshed i samspillet. Jeg har tidligere set Hathaway spille fremragende, men her er hun virkelig on top of her game. De to slår gnister. Og så er hun ikke bleg for at vise hud :) Instruktør Edward Zwick, som jeg normalt er begejstret for (ikke for alt) er et underligt valg til denne opgave. Normalt laver han stort opsatte krigsdramaer, men kan være at han fremover skal satse på helt andre projekter, for det er han god til. Filmens R rating gør, at filmen er vovet, erotisk og hed. Tak for den, Zwick. Den havde jeg squ ikke set komme.
8/10
#10264 Collateral 14 år siden
#10265 Babo Rises 14 år siden
Den holder ikke den gode stil hele vejen (slutningen), og jeg ærgerede mig også, at Zwick ikke formåede at "gå hele vejen", så du har ret. Men jeg købte den alligevel, fordi jeg synes filmen var frisk, og jeg var med personerne, men jeg havde lavet slutningen en smule anderledes, hvis det stod til mig. Den ødelægger dog ikke den flotte 8'er den får af mig, men afholder måske filmen fra en 9'er. Men sådan er det.
#10266 Collateral 14 år siden
#10267 BN 14 år siden
Nu var det den konkrete scene med det første mord i "TCM" jeg talte om, og her bruges ikke musik af nogen slags, heller ikke slagtøj.
Er det ikke et lidt absurd argument? Du tager
Say what?
Jeg har altså aldrig påstået, at scenen med det første mord i "TCM" indeholder "blod og indvolde. Jeg skrev derimod: "I "TCM"-scenen derimod fokuseres der på blodet og hammerslagets virkning på mandens nerver, og vi ser slagene."
Du må have misforstået den følgende sætning, som er en generel betragtning, der er aktuel i forbindelse med filmen som helhed betragtet: "Blod, vold og indvolde skaber ikke uhygge eller gys hos mig, så instruktøren ødelægger meget ved at vise mig [det]."
Men jeg HAR jo set scenen i kontekst med resten af filmen. Den eneste grund til at bruge Youtube-klippene, er at jeg bare vil genopfriske bestemte detaljer fra filmen.
Der er absolut ingen mystik forbundet med Leatherface-figuren. Og jeg oplever ham som komisk og kluntet, og slet ikke ubehagelig i den forstand, at han skræmmer mig ligesom en vis person i 'Psycho'.
Du glemmer, at vi taler om, hvorfor filmen ikke fungerer for mig. Selvfølgelig er det naturligt at en kvinde skriger i den situation. Men hvad var det jeg skrev? Jo, jeg fjerner lige den indskudte sætning: "Kvindens klichéagtige skrigen skaber distance hos mig ..... i forhold til min indlevelse."
I 1970'erne og 80'erne fik vi smidt den ene slasher-film efter den anden smidt i nakken, og skabelonen var den samme hver gang: Personerne er samlet til en udflugt/en tur eller i et hus/område. Der sker mystisk forsvindinger (som senere viser sig at skyldes mord). Nogle kvinder løber rundt og skriger og morderen jagter dem og dukker som regel "pludselig" op for at myrde løs. ..... Den måde kvinderne altid skal skrige på, synes at hænge sammen med en idé om, at jo mere rædselslagne kvinderne er, jo mere vil publikum også føle rædsel = kæmpe misforståelse.
Men værre er det dog, at scenen med den skrigende kvinde ikke drager mig ind i situationen. Dér hvor hun er på fødderne og skriger, er hun filmet på afstand. De skulle konsekvent have filmet hende tæt på, så omgivelser virkede uoverskuelige/klaustrofobiske, og de skulle have krydsklippet mellem nærbilleder af hende og af rummene og dørene. Så ville jeg have følt hendes panik og ikke have været irriteret over / distanceret af hendes skrigen. Men som scenen fremstår, føler jeg ikke noget.
Heldige asen! ;-)
Som sagt: Antydninger er en fin ting, men det der her antydes, er alt det ulækre og makabre, som man ikke ser. Og disse ting i sig selv finder jeg ikke uhyggelige - kun ulækre og makabre.
Forskellen er at
Hitchcock varierer derimod tingene: mord nr. 1, nemlig mordet på Marion Crane, kommer som et chok, idet det virker helt usandsynligt at vores hovedperson og identifikationsfigur skal myrdes. Hun er ikke en anonym person (læs: bare én ud af en hel gruppe). Mord nr. 2, mordet på detektiven Arbogast er vi mere forberedt på, eller vi aner ihvertfald risikoen, men fra brusebadet på selve motellet flyttes scenen nu til huset ved siden, som vi ikke har været i før. ... Nu ved vi, at både motellet og huset er farlige steder. Skal vi så endnu gang derhen sammen med en person, der færdes alene? Nej, Marion Cranes søster Lila tager dertil sammen med sin søsters kæreste Sam Loomis, og sniger de sig nu igen ind i huset, uden at de og vi har set en levende sjæl på stedet? Næh, de opsøger motelejeren Norman Bates, og her bliver det Sams opgave at aflede dennes opmærksomhed, mens Lila sniger sig op til huset for at tale med Mrs. Bates om hendes mistænkelige søn.
Og mens der i "TCM" er hele 3 mord på stribe, begået under ret ensartede omstændigheder, er der kun 2 meget forskellige mord i 'Psycho', for i nr. 3 scene bliver hverken Lila eller Sam myrdet, men får derimod sat en stopper for morderen.
Du kan jo prøve at tælle alle de scener i "TCM", hvor man ser blod på personer, på gulvet eller på vægge eller på noget andet, foruden skelethoveder. Der er indledningsscenen med ligene på kirkegården, galningen der sidder i hovedpersonernes bil og skærer sig i ansigt og hænder med en lommekniv, det første mord, kvinden i fryseren, kørestolsbrugerens død hvor man ser blodet sprøjte ud på Leatherface (uden at man dog tydeligt ser kroppen der bliver savet i), den sidste overlevende kvindes natlige flugt hvor hun i huset støder på et skelet eller indtørret lig, den gamle mumie-agtige mand der sutter blod af hendes finger, de afhuggede arme/hænder der udgør armlænene på den stol hun bliver bundet til, lastbilen der kører en af hendes forfølgere ned, så kroppen (i en direkte visning) bliver revet i to dele, alt blodet (fra den nu todelte forfølger) der tilsøler hele hendes krop, nærbilledet da Leatherface taber motorsaven og saver sig selv i benet.
.... I 'Psycho' ser du derimod blod sølle 2 gange og et skelethoved/indtørret lig én eneste gang.
Jeg har fortalt hvad JEG oplever og føler, når jeg ser "TCM" ... og så siger du, at det ikke holder vand?? Hvem kender min oplevelse og mine følelser i forbindelse med det jeg ser, bedre end jeg selv?
Når du selv skriver, at filmen fungerer for dig af de og de grunde, så tror jeg da på, at det er sådan det forholder sig. At visse ting, som for mig er store ting, så er småting for dig, kan man jo ikke sige så meget til. Jeg kan kun forsøge at beskrive min oplevelse af filmen, og jeg kan udpege hvad det er der fungerer for mig i 'Psycho' og hvad det er der ikke fungerer i "TCM".
Jeg synes, at "TCM" er en syg, ulækker film pga. hele dens "tone" (den dyrker efter min mening det makabre som noget sensationelt), og at personerne, mest skurkene, i den er nogle latterlige karikaturer.
#10268 Hr. Nielsen 14 år siden
#10269 Collateral 14 år siden
#10270 Babo Rises 14 år siden
Jeg havde så ikke problemer med afviklingen af historien :)
Mht. slutningen, så finder jeg ikke at den er modigere ved at lave den forudsigelig, som den er.