Har længe ville se den og fik endelig taget mig sammen til at købe den igår. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, så det var bare at springe ud i det og sætte den på og se hvad der sker.
Af alle de Hayao Miyazaki film jeg har set er dette her nok den mest dystre og lidt uhyggelige film han har lavet. Især starten gav mig kuldegysninger, pga af den utrolig flotte måde filmen er tegnet på og fordi det var en creepy start. Det var også utrolig meget action i. Selvom filmen er en smule forudsigelig og lidt for lang, sidder man der alligevel pga spændingen og den flotte tegnestil.
5/6
Helt sikkert en af de bedste han har lavet, som ryger på en top 3.
1. Chihiro og heksene 2. Porco Rosso 3. Prinsesse Mononoke 4. Det levende slot 5. Ponyo 6. Kiki lille heks 7. Min nabo totoro
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Jeg er vild med langsomme film. Film der ikke bare besidder stemning og atmosfære, men faktisk bruger denne som sin drivkraft og derved formår at puste liv i en ellers 'lille' historie. Som Steve McQueens 'Hunger', en af de bedste, mest atmosfæriske og narrativt interessante film siden årtusindskiftet efter min mening.
Jeg har set 'Ordet', 'Vredens Dag' og 'Vampyr' af Carl Th. Dreyer. Jeg var forbløffet over filmenes rolige, men konstant tilstedeværende intensitet og Dreyers velbegrundede tiltro til egne evner. Unikke film, særligt de to førstnævnte. Havde lidt problemer med 'Vampyr', men stadig en ret så dragende oplevelse at se.
Jeg føler mig særdeles inspireret af Andrei Tarkovskij, en mand der i mine øjne ligner en af de største visionærer inden for filmverdenen. Hans tanker og idéer omkring film og måden bevægelser og farver finder hinanden i filmene, i særdeles 'Spejlet' (min personlige favorit af hans og en af få all-time-yndlinge), 'Andrei Rublev' (regner sådan set også denne film for et mesterværk (med skønhedsfejl) og noget af det største, der er skabt, båden i og uden for sin tid) og også hans sidste film, 'Offret' (en sært hypnotisk film, man bare ikke glemmer), synes ikke at kunne findes andre steder. Det er kunstfilm med stor kraft og blød poesi. Og en inspirerende, syrlig bismag.
Af nyere instruktører er Gus Van Sant en personlig favorit. Hans dødstrilogi bestående af 'Elephant', 'Gerry' og 'Last Days' er så stilistisk gennemført og så fuld af klare tanker at jeg overvældes af disse film. For ikke at glemme 'Paranoid Park'. Eksperimentalfilm af den slags, der stiller min sult efter filmisk nytænkning (eller måske nærmere 'klartænkning') og samtidig har en følelsesmæssig slagside, der rammer mig stille og intenst.
Og nu til filmen jeg mener jeg burde kunne lide. I hvert fald at dømme ud fra de danske anmelderes lovprisninger.
'Hesten fra Torino' var min første oplevelse med Bela Tárr. Og nok også min sidste.
Det er længe siden jeg har set noget så uinspirerende. Filmens første to scener er indrømmet stemningsfulde og dragende i sin visuelle kraft. Kameraet kredser og dvæler a lá Gus Van Sant (Gus er tydeligvis inspireret af Tárrs stil) og sort/hvid-billedet er sprødt som Hanekes 'Det Hvide Bånd'. Herfra bliver det dog aldrig til mere.
Filmen er et provokerende resultat af overdrevet fokus på æstetik (der efter de første to scener bliver mindre og mindre imponerende), overdrevet tro på begrænselsens kunst og et overforbrug af repetitioner, der egentlig bliver provokerende til sidst (hvorfor skal vi se hende klæde ham på hver eneste skide morgen i 4-6 minutter!?).
Det 'Hesten fra Torino' især mangler er klarsynet. Det uventede klip. Den overvældende detalje. Eller den spændende karakter, man kan fordybe sig i og glemme ord som 'plot' og 'tempo'. Den er kedelig, udtryksløs og tør i ordenes mest oprigtige forstand. En film lavet udelukkende for Bela Tárrs egen skyld (ligner det) og som vitterligt er noget af det dårligste, jeg nogensinde har set.
1/6.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
#10611 Bruce 14 år siden
#10612 Babo Rises 14 år siden
#10613 BN 14 år siden
I'm angry.
You can ball my wife.
You can lounge around her $1.7 million condominium on her sofa.
You can do all those things.
But you do not get to criticize Rutger fucking Hauer!
#10614 DarkLight 14 år siden
Uhyggeligt intens hævnfilm, som næsten når op på Oldboy. Hollywood, sådan skal det gøres!
5 / 6
#10615 loki 14 år siden
Så de først 10-15 af Rango og opgav.
#10614
Uh nej da, den film (ISTD) er da rædderlig...^^
#10616 MOVIE1000 14 år siden
Har længe ville se den og fik endelig taget mig sammen til at købe den igår. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, så det var bare at springe ud i det og sætte den på og se hvad der sker.
Af alle de Hayao Miyazaki film jeg har set er dette her nok den mest dystre og lidt uhyggelige film han har lavet. Især starten gav mig kuldegysninger, pga af den utrolig flotte måde filmen er tegnet på og fordi det var en creepy start. Det var også utrolig meget action i. Selvom filmen er en smule forudsigelig og lidt for lang, sidder man der alligevel pga spændingen og den flotte tegnestil.
5/6
Helt sikkert en af de bedste han har lavet, som ryger på en top 3.
1. Chihiro og heksene
2. Porco Rosso
3. Prinsesse Mononoke
4. Det levende slot
5. Ponyo
6. Kiki lille heks
7. Min nabo totoro
#10617 RasmusFL 14 år siden
Jeg er vild med langsomme film. Film der ikke bare besidder stemning og atmosfære, men faktisk bruger denne som sin drivkraft og derved formår at puste liv i en ellers 'lille' historie. Som Steve McQueens 'Hunger', en af de bedste, mest atmosfæriske og narrativt interessante film siden årtusindskiftet efter min mening.
Jeg har set 'Ordet', 'Vredens Dag' og 'Vampyr' af Carl Th. Dreyer. Jeg var forbløffet over filmenes rolige, men konstant tilstedeværende intensitet og Dreyers velbegrundede tiltro til egne evner. Unikke film, særligt de to førstnævnte. Havde lidt problemer med 'Vampyr', men stadig en ret så dragende oplevelse at se.
Jeg føler mig særdeles inspireret af Andrei Tarkovskij, en mand der i mine øjne ligner en af de største visionærer inden for filmverdenen. Hans tanker og idéer omkring film og måden bevægelser og farver finder hinanden i filmene, i særdeles 'Spejlet' (min personlige favorit af hans og en af få all-time-yndlinge), 'Andrei Rublev' (regner sådan set også denne film for et mesterværk (med skønhedsfejl) og noget af det største, der er skabt, båden i og uden for sin tid) og også hans sidste film, 'Offret' (en sært hypnotisk film, man bare ikke glemmer), synes ikke at kunne findes andre steder. Det er kunstfilm med stor kraft og blød poesi. Og en inspirerende, syrlig bismag.
Af nyere instruktører er Gus Van Sant en personlig favorit. Hans dødstrilogi bestående af 'Elephant', 'Gerry' og 'Last Days' er så stilistisk gennemført og så fuld af klare tanker at jeg overvældes af disse film. For ikke at glemme 'Paranoid Park'. Eksperimentalfilm af den slags, der stiller min sult efter filmisk nytænkning (eller måske nærmere 'klartænkning') og samtidig har en følelsesmæssig slagside, der rammer mig stille og intenst.
Og nu til filmen jeg mener jeg burde kunne lide. I hvert fald at dømme ud fra de danske anmelderes lovprisninger.
'Hesten fra Torino' var min første oplevelse med Bela Tárr. Og nok også min sidste.
Det er længe siden jeg har set noget så uinspirerende. Filmens første to scener er indrømmet stemningsfulde og dragende i sin visuelle kraft. Kameraet kredser og dvæler a lá Gus Van Sant (Gus er tydeligvis inspireret af Tárrs stil) og sort/hvid-billedet er sprødt som Hanekes 'Det Hvide Bånd'. Herfra bliver det dog aldrig til mere.
Filmen er et provokerende resultat af overdrevet fokus på æstetik (der efter de første to scener bliver mindre og mindre imponerende), overdrevet tro på begrænselsens kunst og et overforbrug af repetitioner, der egentlig bliver provokerende til sidst (hvorfor skal vi se hende klæde ham på hver eneste skide morgen i 4-6 minutter!?).
Det 'Hesten fra Torino' især mangler er klarsynet. Det uventede klip. Den overvældende detalje. Eller den spændende karakter, man kan fordybe sig i og glemme ord som 'plot' og 'tempo'. Den er kedelig, udtryksløs og tør i ordenes mest oprigtige forstand. En film lavet udelukkende for Bela Tárrs egen skyld (ligner det) og som vitterligt er noget af det dårligste, jeg nogensinde har set.
1/6.
#10618 IK 14 år siden
Underholdende anmeldelse. Tror ikke denne film er lige til mig. :)
#10619 Antlion 14 år siden
Tja, det er nok bedre at starte ud med "Damnation" eller "Sátántangó".
#10620 Skeloboy 14 år siden