#11819 Jeg har slet intet imod sådanne film, hvis bare de er vellykkede og det synes jeg bare ikke den er. Muligt at folkene bag har haft oprigtige intentioner, men personligt på mig virkede den påtaget og kunstig....Desværre.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Genså animationsfilmen 9, Source Code, Limitless og fik mig taget sammen til at se Tony, et portræt af en fiktiv seriemorder fra UK. Ikke ligefrem en film som indikerede et højt budget, men filmens amatøragtige look gav et ekstra lag af realisme.
Filmen her fortjener egentlig en mindre uddybelse:
misuma (11822) skrev:
Tony, et portræt af en fiktiv seriemorder fra UK. Ikke ligefrem en film som indikerede et højt budget, men filmens amatøragtige look gav et ekstra lag af realisme.
Fyren vi følger tæt, er typen vi fleste lader som om vi ikke ser i bybilledet. Hans flakkende blik, sorte tænder, mærkelig fedtede frisure og akavede udstråling som skriger, at her har vi byens oddball. Han er ensom, men han prøver desperat at passe ind tilfældige og snuskede steder og fejler intenst da hans sociale handicap ikke tillader andet. Hans eneste trofaste selskab er en gammel kasse af et tv og de dertilhørende vhs-film og i ny og næ får et lig lov til at dele seng med fyren.
Forestil jer 'Rainman' med morderiske tendenser.
Filmen er tydeligvis lavet på et skrabet budget, men det er let at abstrahere fra når skuespillerne spiller så imponerende naturlige.
Den lille australske dystopiske kultfilm Mad Max fra 1979, der foregår i et postapokalyptisk ødeland hvor anarkistiske motorcykel-bander hærger, hører stadig til, hvis ikke de bedste, så klart blandt de bedre rå actionfilm. Handlingen foregår i en ikke så fjern fremtid, fremstillet på en skruppelløs sjældent set facon og den blev starten på en invasion af sådanne film, men næppe nogen med samme gennemslagskraft. Bilerne brummer grumt, tonen er kynisk, men den stramt fortalte og medrivende historien er funderet i en fortælling om kærlighed, som også giver den en kant af andet end blot underholdende vold. En meget ung Mel Gibson fik et fortjent gennembrud, som politimanden Max, der desperat forsøger at holde lov og orden i en verden gået amok.
8/10 på IMDb
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Så fik jeg endelig set denne lille perle af et drama med en uovertruffen Ryan Gosling, der endnu engang beviser at han er én af de absolut bedste skuespillere pt. Jeg håber virkelig ikke at der er hold i rygterne om et tidligt tilbagetræk fra skuespillet, for det ville være et stort tab.
Historien i Half Nelson er utrolig troværdigt fortalt, og det samme er personerne og dialogen hele vejen igennem. Her bliver ingen påtaget og kvalmende morale trukket ned over hovedet på én - og gudskelov for det :)
Samspillet mellem de to hovedpersoner fungerer perfekt og især scenen hvor Drey første gang opdager sin lærers misbrug er både rørende og realistisk.
Selvom Forest Whitakers præstation i The Last King of Scotland bestemt var oscar-værdig, så havde jeg ikke haft noget imod hvis Ryan Gosling havde nuppet den; han er mindst lige så god og et perfekt eksempel på hvordan man kan sige rigtig meget med udtryk og mimik.
5/6 (og meget tæt på 6/6)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Lettere klichéfyldt action thriller, men dog ikke helt uden underholdende elementer. Taget Richard Donner's tidligere bedrifter i betragtning er det dog en noget forglemmelig affære, der underholder fint så længe det står på, men bestemt ikke noget man vil huske efter rulleteksterne har kørt over skærmen.
Det kunne være, jeg skulle have læst lidt mere om den, før jeg så den - den var i hvert fald slet ikke som ventet. En kort beskrivelse af handlingen: Christian (Ewan McGregor) er en jomfruelig Disneyballade-forfatter, der forelsker sig i den glamourøse luder, Satine (Nicole Kidman), og gennem ensformige gjaldende sange overbeviser hende om, at hun også er forelsket i ham. Dog presser drømmen om at være en del af et rigtigt teater, snarere end et teatralsk fransk bordel, sig kraftigt på, og til det formål behøver de den liderlige hertugs penge og gunst, men hertugen vil smage lidt på Satines varer...
Moulin Rouge er en meget mærkelig blanding af dansende mennesker i alle mulige farver. Cabaret og alt der ligner har som sådan aldrig tiltrukket mig, og derfor syntes filmen til trods for al sit tempo at være længe om at komme i gang, fordi man ikke rigtig synes at komme under huden på nogle af karaktererne. Man kommer dog til at vente meget længe, før man ser noget, der tilnærmelsesvist kunne tolkes som troværdigt skuespil. McGregor og Kidman formår heldigvis at virke nogenlunde forelskede i hinanden. Udover dem, finder man ingen i filmen, man kan tage alvorligt. Det er uklart i hvor stort et omfang, det er meningen at man skal le... måske det bare ikke er min humor, men en fornemmelse fortalte mig alligevel af og til, at det måtte være det, der havde været intentionen ofte.
Filmen er en musical (det skulle jeg måske have nævnt lidt før), men det bliver aldrig rigtig til dens fordel. Referencer til The Beatles og Madonna og et lille show af Kylie Minogue som Klokkeblomst synes aldeles malplacerede. De originale sange er ikke særligt mindeværdige, og McGregors galen bliver hurtigt ensormig. Så foretrak jeg næsten Sweeney Todd, hvor Johnny Depp ganske rigtigt ikke kunne synge særlig pænt, men sangene var helt klart mere interessante. Faktisk synes Moulin Rouge at blegne i forhold til de fleste andre musicals, jeg nogensinde har hørt, ikke mindst The Sound of Music, som de ironisk nok låner fra meget tidligt i filmen. (Og så lader vi for øvrigt være med at nævne The Phantom of the Opera, som man måske godt kunne være fristet til at sammenligne med, bortset fra at en sådan sammenligning bare udstiller Mouling Rouge for hvor dårlig den er.)
Alt skal ikke være negativt. Der var øjeblikke, hvor det faktisk lykkedes filmen at røre mig, igen takket være McGregor og Kidman (sidstnævnte ser for øvrigt fantastisk ud i denne film imho). Men filmen er unødvendigt lang, måske ikke mindst fordi den kommer så langsomt ud af starthullerne. Den er ikke morsom, selv om den prøver meget hårdt på at være det. Den er ikke interessant at se på, men det er måske fordi jeg ikke er vild med dans. Alt i alt en ret ligegyldig film. Men jeg føler mig gavmild. 3/6.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#11821 Hr. Nielsen 14 år siden
#11822 misuma 14 år siden
#11823 misuma 14 år siden
Fyren vi følger tæt, er typen vi fleste lader som om vi ikke ser i bybilledet. Hans flakkende blik, sorte tænder, mærkelig fedtede frisure og akavede udstråling som skriger, at her har vi byens oddball. Han er ensom, men han prøver desperat at passe ind tilfældige og snuskede steder og fejler intenst da hans sociale handicap ikke tillader andet. Hans eneste trofaste selskab er en gammel kasse af et tv og de dertilhørende vhs-film og i ny og næ får et lig lov til at dele seng med fyren.
Forestil jer 'Rainman' med morderiske tendenser.
Filmen er tydeligvis lavet på et skrabet budget, men det er let at abstrahere fra når skuespillerne spiller så imponerende naturlige.
5/6
Filmen kan iøvrigt købes for 50 kr i BBBB.
#11824 Hr. Nielsen 14 år siden
Den lille australske dystopiske kultfilm Mad Max fra 1979, der foregår i et postapokalyptisk ødeland hvor anarkistiske motorcykel-bander hærger, hører stadig til, hvis ikke de bedste, så klart blandt de bedre rå actionfilm. Handlingen foregår i en ikke så fjern fremtid, fremstillet på en skruppelløs sjældent set facon og den blev starten på en invasion af sådanne film, men næppe nogen med samme gennemslagskraft. Bilerne brummer grumt, tonen er kynisk, men den stramt fortalte og medrivende historien er funderet i en fortælling om kærlighed, som også giver den en kant af andet end blot underholdende vold. En meget ung Mel Gibson fik et fortjent gennembrud, som politimanden Max, der desperat forsøger at holde lov og orden i en verden gået amok.
8/10 på IMDb
#11825 wimmie 14 år siden
Så fik jeg endelig set denne lille perle af et drama med en uovertruffen Ryan Gosling, der endnu engang beviser at han er én af de absolut bedste skuespillere pt.
Jeg håber virkelig ikke at der er hold i rygterne om et tidligt tilbagetræk fra skuespillet, for det ville være et stort tab.
Historien i Half Nelson er utrolig troværdigt fortalt, og det samme er personerne og dialogen hele vejen igennem. Her bliver ingen påtaget og kvalmende morale trukket ned over hovedet på én - og gudskelov for det :)
Samspillet mellem de to hovedpersoner fungerer perfekt og især scenen hvor Drey første gang opdager sin lærers misbrug er både rørende og realistisk.
Selvom Forest Whitakers præstation i The Last King of Scotland bestemt var oscar-værdig, så havde jeg ikke haft noget imod hvis Ryan Gosling havde nuppet den; han er mindst lige så god og et perfekt eksempel på hvordan man kan sige rigtig meget med udtryk og mimik.
5/6 (og meget tæt på 6/6)
#11826 Kruse 14 år siden
Helt enig i din anmeldelse! Det er en fremragende lille perle af en film :)
#11827 Bobby Singer 14 år siden
Lettere klichéfyldt action thriller, men dog ikke helt uden underholdende elementer. Taget Richard Donner's tidligere bedrifter i betragtning er det dog en noget forglemmelig affære, der underholder fint så længe det står på, men bestemt ikke noget man vil huske efter rulleteksterne har kørt over skærmen.
3/6
#11828 misuma 14 år siden
Enig. Du har vel set Lars And The real Girl? Eminent film med en eminentere Gosling ; )
#11829 Riqon 14 år siden
Det kunne være, jeg skulle have læst lidt mere om den, før jeg så den - den var i hvert fald slet ikke som ventet. En kort beskrivelse af handlingen: Christian (Ewan McGregor) er en jomfruelig Disneyballade-forfatter, der forelsker sig i den glamourøse luder, Satine (Nicole Kidman), og gennem ensformige gjaldende sange overbeviser hende om, at hun også er forelsket i ham. Dog presser drømmen om at være en del af et rigtigt teater, snarere end et teatralsk fransk bordel, sig kraftigt på, og til det formål behøver de den liderlige hertugs penge og gunst, men hertugen vil smage lidt på Satines varer...
Moulin Rouge er en meget mærkelig blanding af dansende mennesker i alle mulige farver. Cabaret og alt der ligner har som sådan aldrig tiltrukket mig, og derfor syntes filmen til trods for al sit tempo at være længe om at komme i gang, fordi man ikke rigtig synes at komme under huden på nogle af karaktererne. Man kommer dog til at vente meget længe, før man ser noget, der tilnærmelsesvist kunne tolkes som troværdigt skuespil. McGregor og Kidman formår heldigvis at virke nogenlunde forelskede i hinanden. Udover dem, finder man ingen i filmen, man kan tage alvorligt. Det er uklart i hvor stort et omfang, det er meningen at man skal le... måske det bare ikke er min humor, men en fornemmelse fortalte mig alligevel af og til, at det måtte være det, der havde været intentionen ofte.
Filmen er en musical (det skulle jeg måske have nævnt lidt før), men det bliver aldrig rigtig til dens fordel. Referencer til The Beatles og Madonna og et lille show af Kylie Minogue som Klokkeblomst synes aldeles malplacerede. De originale sange er ikke særligt mindeværdige, og McGregors galen bliver hurtigt ensormig. Så foretrak jeg næsten Sweeney Todd, hvor Johnny Depp ganske rigtigt ikke kunne synge særlig pænt, men sangene var helt klart mere interessante. Faktisk synes Moulin Rouge at blegne i forhold til de fleste andre musicals, jeg nogensinde har hørt, ikke mindst The Sound of Music, som de ironisk nok låner fra meget tidligt i filmen. (Og så lader vi for øvrigt være med at nævne The Phantom of the Opera, som man måske godt kunne være fristet til at sammenligne med, bortset fra at en sådan sammenligning bare udstiller Mouling Rouge for hvor dårlig den er.)
Alt skal ikke være negativt. Der var øjeblikke, hvor det faktisk lykkedes filmen at røre mig, igen takket være McGregor og Kidman (sidstnævnte ser for øvrigt fantastisk ud i denne film imho). Men filmen er unødvendigt lang, måske ikke mindst fordi den kommer så langsomt ud af starthullerne. Den er ikke morsom, selv om den prøver meget hårdt på at være det. Den er ikke interessant at se på, men det er måske fordi jeg ikke er vild med dans. Alt i alt en ret ligegyldig film. Men jeg føler mig gavmild. 3/6.
#11830 Collateral 14 år siden