Fremragende film og en værdig oscar-vinder 2009 foran klassefilm som 'Profeten' og 'Det Hvide Bånd'.
Bevares, 'Øjnenes Hemmelighed' benytter velkendte fortællerkneb og bruger ikke filmsproget på en måde, der kan komme bag på nogen. Man føler sig simpelthen bare i sikre hænder med denne film. Usvigeligt sikre. Og hvis det absolut skal være lidt mainstream som tilfældet er her, med brusende romantik og krybende mordgåder i én og samme film, så må det gerne være så sindssygt veleksekveret som her.
Filmen er noget nær en rendyrket nydelse fra ende til anden. Skuespillet er stærkt. Rytmen i fortællingen er fængslende (og ligedele dvælende og forcerende). Følelserne FØLES ægte. Så er jeg fuldstændig ligeglad med, om filmen taler til et stort publikum og er skrevet, filmet og spillet efter filmkundskabens klassiske ABC (naturligvis sat på spidsen, men en klassisk veludført film er dette).
Temaet om 'passion' skal ikke uddybes yderligere her, men det er især på dette punkt, filmen undgår blot at stryge med hårene og - så at sige- 'tager fat'. Bruce har også skrevet flot om det blandt kommentarene til filmen her på siden. Der bliver virkelig sat nogle tanker i gang.
Fik set filmen ved et tilfælde, uden og vide, hvad det var, men jeg endte med og være ganske godt underholdt, også selv om de snakkede Fransk.
Jean Reno spiller en betjent, der ja har lidt alternative metoder til og ordne forbryderne på, basicly han er en russer rydder op i chicago, Axel Foley og alle de her andre typer af klassiske helte der balancere på lovens kant, og overtræder den i stor stil, for at få arbejdet gjort.
Så han ender med og blive idømt ferie af sin chef, der er ved og være lidt træt af hans metoder, så han tager et smut til Japan, for at ordne nogle ting i forb. med hans tidligere kæreste, der forsvandt for lang tid siden. her møder han sin gamle partner og sin surprise Datter, han ikke vidste han havde.
Datteren blir jagtet af Mafia'en af grunde der er uvist i starten, men som self. senere blir klar.
Historien lyder ganske simpel, og som noget man har hørt om før, og dte er det også... hvis ikke lige det var for franskmændenes særlige spind på genren, her er karikerede skurke, det mærkeligeste bankrøver "par" i lang tid, og mest mindeværdig en shopping scene, hvor Hubert (Jean Reno) er på indkøb med sin datter i Japan, hvor han undervejs ordne the bad guys, mens han forsøger og være der for hende.
Filmen er ikke noget dybere mesterværk, men for dens særprægede humor, og karaktere, vinder vandt den en del hos mig må jeg sige.
Så ja en god lille skør fransk film.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
"The Best Years of Our Lives" støvsugede oscaruddelingen i 1947, da den vandt hele 7 Oscars ud af de 8 den var nomineret til, og det er endda foran en anden sværvægter som "It's a Wonderful Life". Og selvom at jeg synes at Frank Capra's klassiker er en bedre film, så er det ikke helt ufortjent at "The Best Years of Our Lives" vandt flere af disse.
2. Verdenskrig er slut, og det er tid for krigsveteranerne at vende hjemad igen. Hjem til et civilt liv som ikke byder på bombetogter, eksplosioner og skyderier, men istedet byder på usikkerhed, arbejdsløshed og kærlighedproblemer. Og det er ikke lige helt så let at tilpasse sig til. De tre hovedpersoner Fred Derry(Dana Andrews), Al Stephenson(Fredric March) og Homer Parrish(Harold Russell) har alle problemer med at tilpasse sig livet som civil igen, selvom at de dog står i vidt forskellige situationer. Fred Derry har problemer med at finde arbejde og ikke nok med det, så er hans ægteskab ikke så gnidningsfrit som han kunne ønske sig det. Al Stephenson kommer hjem til det der ligner et perfekt ægteskab og en forfremmelse til vicedirektør i den bank han arbejder i. Nu står han så dog overfor den udfordring at skulle træffe beslutninger udfra hvad der er den økonomisk rigtige beslutning for banken, og det strider mod hvad han er blevet vant til i krigen. Homer Parrish(spillet af en rigtig krigsveteran) har mistet begge sine hænder i krigen og fået dem erstattet med kroge/klammer, og selvom at han faktisk kan udføre de fleste normale ting med disse, så føler han sig alligevel noget hjælpeløs på andre områder.
Selvom at filmen byder på mange forskellige karakterer, så bliver det aldrig uoverskueligt og den formår på fornem vis at give tid og plads til de fleste karakterer. Af de tre hovedpersoner, så er det klart Fredric March og Dana Andrews der gør det bedst. Harold Russell(som netop mistede sine hænder i krigen og fik dem erstattet med specielle kroge) gør det skam fint, men han fremstår alligevel som et lidt svagere led. Biroller gør det generelt godt, selvom et par af karaktererne er noget tynde, hvilket også gør de pågældende præstationer noget kedelige.
Alt i alt er det bestemt en glimrende og solid film fra William Wyler, og jeg skal bestemt også se flere film fra ham af. Det er muligvis ikke den film jeg helst så løbe med alle de Oscars, men derfor er det nu stadig en rigtig god film.
8/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Jeg fandt den også fremragende i sin tid da jeg så den og synes du rammer ganske godt mine tanker om den, som den huskes!!! Absolut en film jeg ville anbefale!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Hermed anmeldelse af 10 film. De 6 af dem er fra Errol Flynn Signature Collection og de 4 er fra Steve McQueen Collection
Errol Flynn og Steve McQueen er begge ikoner fra hver deres tid. Ingen af dem kan betegnes som rollemodeller: McQueen var misbruger af hash og kokain, og Flynn var kendt for hans flamboyante livsstil. Men begge skabte de meget omtale omkring deres person - uden for skærmen som nogle ustyrlige personer, på skærmen som nogen af deres bedste skuespillere i deres tid. Desuden er 5 ud af Errol Flynn-film lavet af Michael Curtiz, som også står bag Mildred Pierce, Casablanca, Angels With Dirty Faces og The Adventures of Robin Hood.
Dette er blot et lille udpluk af deres film - tidligere har jeg set Adventures of Robin Hood(9/10) og Santa Fe Trail(4/10) med Flynn og The Magnificent Seven(6/10), The Great Escape(7/10), Papillon(8/10) og The Towering Inferno(6/10) med McQueen - og her kommer så i alt 10 film mere(som sammenlagt har kostet 200 kr...det er sgu da en god deal :)
Først et karakter-resume...resten af den ret så lange tekst er i en spoiler - film som jeg vil anbefale ekstra er markeret med en *:
*Captain Blood, 1935 Den første af i alt 8 film med Errol Flynn og Oliva De Havilland, og nr. 2 ud af 12 film, hvor Michael Curtiz instruerer Errol Flynn. Flynn er uddannet læge, men bliver på grund af en misforståelse solgt som slave på Jamaica. Allerede ved salget falder Oliva De Havilland for ham og prøver at hjælpe ham. Men - det ender med, at Flynn bliver pirat. Filmen indleder Flynns swashbuckling karriere, og han har da også alt, hvad der skal til: talent for skuespil, talent for sværdkamp, et romantisk udseende og en naturlig charme. Olivia De Havilland kan jeg simpelthen ikke få nok af, og jeg mener efterhånden, at hun skal nævnes sammen med de helt store såsom Bette Davis, Audrey Hepburn, Katharine Hepburn osv. - og at hun burde være på AFI's 100 Years...100 Stars-liste.
Alt i alt er Captain Blood en herlig film med dejligt skuespil, og den synes jeg nok lige, at I skulle tage at se!
8/10
---
*Dodge City, 1939 Flynn har erstattet sværd med pistol - og det er der kommet en helt fantastisk western ud af. Den spiller på alle klassiske tangenter: en lovløs frontier-by, jernbanen, en smuk dame og en ny sherif, der i starten tøver med at tage jobbet. Flynn spiller Wade Hatton, der er ansat til at passe på jernbanen af Colonel Dodge. Dodge har bygget en ny by, som er blevet centrum for kvæghandel, men den er også lovløs og styret af Jeff Surett. Wade er igen kommet til Dodge City med en flok kvæg og med var den unge Abbie Irving(Olivia De Havilland) og Wades trofaste makker, Rusty.
Der er lagt op til opgør, romantik, kæmpe slagsmål på bar osv., når Errol Flynn påtager sig rollen som sherif for at rydde op i Dodge City. Fra et år hvor Borte Med Blæsten, Wizard of Oz, Stagecoach, Mr. Smith Goes To Washington og andre klassikere perler er fra, kan Dodge City snildt være med - og endda være helt i front. En klassisk western med varme, humor, gunfights, storslåede kulisser og alt hvad ens cowboyderhjerte begærer!
9/10
---
The Private Lives of Elizabeth and Essex, 1939 Højst sandsynligt en meget historisk ukorrekt film, men hvad gør det, når Bette Davis er trukket i et kostume, som ikke mange leading ladies ville gøre(se blot billedet: Bette Davis ), Errol Flynn er charmerende og Olivia De Havilland bare er sød? Den ældre Dronning Elizabeth I(Davis) er forelsket i den noget yngre Jarl af Essex(Flynn), og det samme er Elizabeths hofdame, Lady Penelope(De Havilland). Filmens univers er ret fed - Englands i krig mod Spanien - og så navnkundige personer såsom Francis Bacon og Sir Walter Raleigh optræder også. Det er en fantastisk opsætning, og det er et ganske godt drama, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at havde den været lavet i et hvilket som år andet end 1939, havde den også været mere kendt nu. Bette Davis er oscarværdig(men blev nomineret for Dark Victory det år...endnu en god film fra 1939). Det bliver lidt for trivielt med Davis' og Flynns skænderier og "kæreste"-problemer, og den trækker lidt ud. Men bestemt en god film.
7/10
---
The Sea Hawk, 1940 Endnu en swashbuckler i stor skala. Errol Flynn er pirat og englænder, der indtager en spansk flåde, hvor kongens ambassadør er ombord. Det er en helt og aldeles fantastisk sekvens, og efterfølgende er der storpolitik, drama og romantik til den store guldmedalje.
Det er klart, det kommer med en lidt for håbløs romantisk historie, og en lettere utroværdig historie(Dronning Elizabeth I var næppe på så god fod med pirater) osv osv, men det gør absolut ingenting, når det hele er så underholdende.
8/10
---
Dive Bomber, 1941 Den sidste af filmene med Errol Flynn/Michael Curtiz er et slet skjult patriotisk hyldest til den amerikanske flåde. Men det er også en teknisk imponerende og nærmest dokumentarisk fortælling. Flynn er lægen, der arbejder med at løse problemerne med high altitude-flyvninger. Den er ret realistisk, og selvom selve plottet ikke er det bedste, er der meget at komme efter. Errol Flynn er langt væk fra hans easy-going swashbuckler rolle, men det klarer han ganske fint. Selvom den stritter lidt for meget med irriterende subplots, så vil jeg give en relativ høj karakter pga. emne, teknik og dele af historien - især når de faktisk udfører forsøg. Ikke helt ulig The Right Stuff. Fred MacMurray(The Apartment, There's Always Tomorrow, Double Indemnity) gør det også godt som pilot.
Som en lille bi-ting kan nævnes, at den var støttet af US Navy og havde premiere blot et par måneder før angrebet på Pearl Harbor.
7/10
---
*They Died With Their Boots On, 1941 Efterfulgt af en flok hunde og i en storskrydende uniform ankommer Custer(Flynn) til kadet-skolen. Han vil være en person, som man amerikanerne vil huske. Herfra følger vi ham som en sløset og lettere flabet kadet til Little Big Horn. Tretten minutter inde i filmen starter Borgerkrigen - og efter 17 minutter kommer Olivia De Havilland ind i billedet. Hurtigt er der lagt op til romance, lagt op til et historisk drama, og en ret så god film med gentlemens, respektable kvinder i hvide kjoler og et mareridt for historiesnobberne...men det er sgu en god film! Der er noget romantisk over Borgerkrigen, jeg ved sgu ikke om det er pga. Nord & Syd, Borte Med Blæsten osv., men baggrunden er altid et hit, selvom det ikke fra "the old south" filmen tager udgangspunkt. I små roller ses Hatte McDaniel(Mammy fra Borte Med Blæsten) og Antony Quinn som Crazy Horse. Den får et "anbefalelsesværdig" her fra, fordi det er et herligt krigsdrama med god cinematografi, godt skuespil. Det er 8. og sidste film med Havilland og Flynn, og det kan tydeligt ses: deres samspil og forhold er 100% naturligt. Den er ikke spektakulær som f.eks. Borte Med Blæsten(ok, også lidt unfair at sammenligne med den!), men især den sidste del af filmen er ret suveræn.
8/10
In conclusion Errol Flynn er ikke en genial skuespiller, men han har en kæmpe charme. Om det er i en alvorlig rolle eller som swashbuckler, det gør ikke så meget - han er altid seværdig. Men det er lige så meget en Michael Curtiz boks, for 5/6 film er instrueret af ham. Og han har generelt et ret højt niveau, og ind i mellem kommer der nogle højt elskede klassikere. Desuden er Olivia de Havilland med i 4 af filmene, og det gør det jo kun endnu bedre! En tid brugt med denne boks, er absolut ikke tid spildt, og jeg kunne snildt finde på at anskaffe flere Errol Flynn film.
---
Steve McQueen Collection
Never So Few, 1959 McQueen har ikke hovedrollen, men det er vel hans store gennembruds film. Stedet er Burma under 2. verdenskrig, hvor Frank Sinatra spiller Tom Reynolds, der blandt andet har ansvaret for de lokale soldater. Steve MCQeeun er Bill Ringa, en navajo, der bliver chauffør for Reynold og senere assistent.
Filmen er ret ufokuseret og det meste af den er ligegyldig. McQueen er ganske god i rollen som den skruppelløse Ringa, der bl.a. laver, sælger(og drikker) gin, slåsser med de lokale vagter osv.
Den er ikke decideret dårlig, og hvis den holdte niveauet fra dens positive sider, havde det været en rigtig god oplevelse. Jeg vil kun anbefale den til fans af enten Frank Sinatra eller Steve McQueen
5/10
---
Cincinnati Kid, 1965 "The King of Cool" skal selvfølgelig være med i en pokerfilm! McQueen, kaldet The Kid, er en dygtig pokerspiller, der har en drøm: at få et spil mod legenden Lancey Howard - spillet af Edward G. Robinson. Karl Malden spiller The Kids gode ven - og med de tre class acts, kan der jo kun være lagt op til en god film! Og Cincinnati Kid er også en god film, men jeg savner lidt mere intensitet. Norma Jewison, som har stået bag film som In The Heat of The Night, And Justice For All og The Hurricane er ikke 100% skarp. Men stemning er fin, historien er ganske ok, kvinderne oser af, og som sådan er der ikke nogen fejl, og den bliver væsentlig bedre jo længere man kommer hen.
7/10
---
*Bullit, 1968 Til tonerne af jazz og et indbrud starter Bullit, som er en af de banebrydende actionfilm.
McQueen er politimand, der skal beskytte et vidne for en stor en kriminal organisation - og hvis det lyder lidt for klassisk, så er det netop på grund af Bullit. Den etablerer flere konventioner som bliver brugt fremover, og desuden er det nærmest opfindelsen af den moderne biljagt.
Ikke altid er de tidlige, toneangivende film gode, men det er slet ikke tilfældet her. For alt er bare cool! Musikken, historien og panserne. Det er ikke helt perfekt - opbygning er lidt for lang, men ellers er det godt lavet, især den famøse biljagt, som stadig holder i dag.
8/10
---
The Getaway, 1972 Endnu en af de tidlige action-film med to af dens pionerer: Sam Peckinpah i instruktør-stolen og selvfølgelig McQueen. Og med manuskript af Walter Hill, der også står bag The Warriors og de to 48 Timer-film. Man kan kun forvente et brag af en actionfilm - og det får man tildels også. Doc McCoy er lige kommet ud af fængslet, og konen Carol(Ali McGraw fra bl.a. Love Story og Convoy), men det ender hurtigt galt, og nu bliver han jagtet. Men et par lettere irriterende bipersoner trækker lidt ned.
Der er coolness og action for alle pengene, og det er let at se, hvorfor McQueen bliver kaldt The King of Cool!
7/10
In conclusion Steve McQueen er sej! Filmene i denne boks er ikke helt suveræne, men det er rigtig god underholdning. Der mangler nogen essentielle film i boksen: The Magnificent Seven, The Sand Pebbles og ikke mindst Papillon, men der er nok til at demonstrere hans kølige personlighed.
All Good Things (Bygget på autentiske hændelser sket igennem en periode på ca 20 år)
David Marks (Ryan Gosling) sidder i retten, anklaget for mordet på sin kone og igennem flashbacks udfolder filmen sig.
Det er forfriskende at følge Kirsten Dunst og Ryan Goslings's karakterer for disse portrætteres fler-dimensionelle og derved bliver det nemmere at sætte sig ind i nogle af deres tvivlsomme beslutninger - ikke at man bifalder disse, men forståelsen er der.
Begge skuespillere fortjener et stående bifald, men især Kirsten Dunst har enkelte scener hvor hun brænder igennem lærredet...hvilket var tiltrængt imo.
4/6
Damn jeg roder rundt i ordene, håber det gav lidt mening alligevel.
Tak for din gennemgang, især af Steve McQueen-filmene. Jo, han var en kanongod skuespiller.
Skeloboy (11878) skrev:
Olivia De Havilland kan jeg simpelthen ikke få nok af, og jeg mener efterhånden, at hun skal nævnes sammen med de helt store såsom Bette Davis, Audrey Hepburn, Katharine Hepburn osv. - og at hun burde være på AFI's 100 Years...100 Stars-liste.
Hun var en af mine egne favoritter, da jeg var yngre. Det er vist på tide at genopfriske nogle af de titler, du nævner med hende. Ikke mindst 'Dodge City' vil jeg gerne se, da jeg langtfra er sikker på, om jeg nogensinde har fået den set. Den lyder ihvertfald lovende.
#11871 RasmusFL 14 år siden
Fremragende film og en værdig oscar-vinder 2009 foran klassefilm som 'Profeten' og 'Det Hvide Bånd'.
Bevares, 'Øjnenes Hemmelighed' benytter velkendte fortællerkneb og bruger ikke filmsproget på en måde, der kan komme bag på nogen. Man føler sig simpelthen bare i sikre hænder med denne film. Usvigeligt sikre. Og hvis det absolut skal være lidt mainstream som tilfældet er her, med brusende romantik og krybende mordgåder i én og samme film, så må det gerne være så sindssygt veleksekveret som her.
Filmen er noget nær en rendyrket nydelse fra ende til anden. Skuespillet er stærkt. Rytmen i fortællingen er fængslende (og ligedele dvælende og forcerende). Følelserne FØLES ægte. Så er jeg fuldstændig ligeglad med, om filmen taler til et stort publikum og er skrevet, filmet og spillet efter filmkundskabens klassiske ABC (naturligvis sat på spidsen, men en klassisk veludført film er dette).
Temaet om 'passion' skal ikke uddybes yderligere her, men det er især på dette punkt, filmen undgår blot at stryge med hårene og - så at sige- 'tager fat'. Bruce har også skrevet flot om det blandt kommentarene til filmen her på siden. Der bliver virkelig sat nogle tanker i gang.
Dele af anmeldelsen kan ses som et lidt irriteret modsvar til denne anmeldelse:
http://www.dr.dk/P1/Filmland/Anmeldelser/2010/%C3%...
5/6
#11872 elwood 14 år siden
Fransk film med Jean Reno skrevet af Luc Beson
Fik set filmen ved et tilfælde, uden og vide, hvad det var, men jeg endte med og være ganske godt underholdt, også selv om de snakkede Fransk.
Jean Reno spiller en betjent, der ja har lidt alternative metoder til og ordne forbryderne på, basicly han er en russer rydder op i chicago, Axel Foley og alle de her andre typer af klassiske helte der balancere på lovens kant, og overtræder den i stor stil, for at få arbejdet gjort.
Så han ender med og blive idømt ferie af sin chef, der er ved og være lidt træt af hans metoder, så han tager et smut til Japan, for at ordne nogle ting i forb. med hans tidligere kæreste, der forsvandt for lang tid siden. her møder han sin gamle partner og sin surprise Datter, han ikke vidste han havde.
Datteren blir jagtet af Mafia'en af grunde der er uvist i starten, men som self. senere blir klar.
Historien lyder ganske simpel, og som noget man har hørt om før, og dte er det også... hvis ikke lige det var for franskmændenes særlige spind på genren, her er karikerede skurke, det mærkeligeste bankrøver "par" i lang tid, og mest mindeværdig en shopping scene, hvor Hubert (Jean Reno) er på indkøb med sin datter i Japan, hvor han undervejs ordne the bad guys, mens han forsøger og være der for hende.
Filmen er ikke noget dybere mesterværk, men for dens særprægede humor, og karaktere, vinder vandt den en del hos mig må jeg sige.
Så ja en god lille skør fransk film.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#11873 elwood 14 år siden
De film har godt nok aldrig sagt mig noget, men damm der er lavet mange af dem!
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#11874 Neranders 14 år siden
Mange tak for noget afsindig spændende læsning! Jeg vil have det in mente når filmen får et gensyn.
"That's rough, buddy."
#11875 Kruse 14 år siden
"The Best Years of Our Lives" støvsugede oscaruddelingen i 1947, da den vandt hele 7 Oscars ud af de 8 den var nomineret til, og det er endda foran en anden sværvægter som "It's a Wonderful Life". Og selvom at jeg synes at Frank Capra's klassiker er en bedre film, så er det ikke helt ufortjent at "The Best Years of Our Lives" vandt flere af disse.
2. Verdenskrig er slut, og det er tid for krigsveteranerne at vende hjemad igen. Hjem til et civilt liv som ikke byder på bombetogter, eksplosioner og skyderier, men istedet byder på usikkerhed, arbejdsløshed og kærlighedproblemer. Og det er ikke lige helt så let at tilpasse sig til. De tre hovedpersoner Fred Derry(Dana Andrews), Al Stephenson(Fredric March) og Homer Parrish(Harold Russell) har alle problemer med at tilpasse sig livet som civil igen, selvom at de dog står i vidt forskellige situationer. Fred Derry har problemer med at finde arbejde og ikke nok med det, så er hans ægteskab ikke så gnidningsfrit som han kunne ønske sig det. Al Stephenson kommer hjem til det der ligner et perfekt ægteskab og en forfremmelse til vicedirektør i den bank han arbejder i. Nu står han så dog overfor den udfordring at skulle træffe beslutninger udfra hvad der er den økonomisk rigtige beslutning for banken, og det strider mod hvad han er blevet vant til i krigen. Homer Parrish(spillet af en rigtig krigsveteran) har mistet begge sine hænder i krigen og fået dem erstattet med kroge/klammer, og selvom at han faktisk kan udføre de fleste normale ting med disse, så føler han sig alligevel noget hjælpeløs på andre områder.
Selvom at filmen byder på mange forskellige karakterer, så bliver det aldrig uoverskueligt og den formår på fornem vis at give tid og plads til de fleste karakterer. Af de tre hovedpersoner, så er det klart Fredric March og Dana Andrews der gør det bedst. Harold Russell(som netop mistede sine hænder i krigen og fik dem erstattet med specielle kroge) gør det skam fint, men han fremstår alligevel som et lidt svagere led. Biroller gør det generelt godt, selvom et par af karaktererne er noget tynde, hvilket også gør de pågældende præstationer noget kedelige.
Alt i alt er det bestemt en glimrende og solid film fra William Wyler, og jeg skal bestemt også se flere film fra ham af. Det er muligvis ikke den film jeg helst så løbe med alle de Oscars, men derfor er det nu stadig en rigtig god film.
8/10
#11876 Hr. Nielsen 14 år siden
#11877 Skeloboy 14 år siden
#11878 Skeloboy 14 år siden
Errol Flynn og Steve McQueen er begge ikoner fra hver deres tid. Ingen af dem kan betegnes som rollemodeller: McQueen var misbruger af hash og kokain, og Flynn var kendt for hans flamboyante livsstil. Men begge skabte de meget omtale omkring deres person - uden for skærmen som nogle ustyrlige personer, på skærmen som nogen af deres bedste skuespillere i deres tid. Desuden er 5 ud af Errol Flynn-film lavet af Michael Curtiz, som også står bag Mildred Pierce, Casablanca, Angels With Dirty Faces og The Adventures of Robin Hood.
Dette er blot et lille udpluk af deres film - tidligere har jeg set Adventures of Robin Hood(9/10) og Santa Fe Trail(4/10) med Flynn og The Magnificent Seven(6/10), The Great Escape(7/10), Papillon(8/10) og The Towering Inferno(6/10) med McQueen - og her kommer så i alt 10 film mere(som sammenlagt har kostet 200 kr...det er sgu da en god deal :)
Først et karakter-resume...resten af den ret så lange tekst er i en spoiler - film som jeg vil anbefale ekstra er markeret med en *:
*Captain Blood, 8/10, IMDB
*Dodge City, 9/10, IMDB
The Private Lives of Elizabeth and Essex, 7/10, IMDB
The Sea Hawk, 8/10, IMDB
Dive Bomber, 7/10, IMDB
*They Died With Their Boots On, 8/10, IMDB
Never So Few, 5/10, IMDB
Cincinnati Kid, 7/10, IMDB
*Bullit, 8/10, IMDB
The Getaway, 7/10, IMDB
---
Errol Flynn Signature Collection
*Captain Blood, 1935
Den første af i alt 8 film med Errol Flynn og Oliva De Havilland, og nr. 2 ud af 12 film, hvor Michael Curtiz instruerer Errol Flynn. Flynn er uddannet læge, men bliver på grund af en misforståelse solgt som slave på Jamaica. Allerede ved salget falder Oliva De Havilland for ham og prøver at hjælpe ham. Men - det ender med, at Flynn bliver pirat. Filmen indleder Flynns swashbuckling karriere, og han har da også alt, hvad der skal til: talent for skuespil, talent for sværdkamp, et romantisk udseende og en naturlig charme. Olivia De Havilland kan jeg simpelthen ikke få nok af, og jeg mener efterhånden, at hun skal nævnes sammen med de helt store såsom Bette Davis, Audrey Hepburn, Katharine Hepburn osv. - og at hun burde være på AFI's 100 Years...100 Stars-liste.
Alt i alt er Captain Blood en herlig film med dejligt skuespil, og den synes jeg nok lige, at I skulle tage at se!
8/10
---
*Dodge City, 1939
Flynn har erstattet sværd med pistol - og det er der kommet en helt fantastisk western ud af. Den spiller på alle klassiske tangenter: en lovløs frontier-by, jernbanen, en smuk dame og en ny sherif, der i starten tøver med at tage jobbet. Flynn spiller Wade Hatton, der er ansat til at passe på jernbanen af Colonel Dodge. Dodge har bygget en ny by, som er blevet centrum for kvæghandel, men den er også lovløs og styret af Jeff Surett. Wade er igen kommet til Dodge City med en flok kvæg og med var den unge Abbie Irving(Olivia De Havilland) og Wades trofaste makker, Rusty.
Der er lagt op til opgør, romantik, kæmpe slagsmål på bar osv., når Errol Flynn påtager sig rollen som sherif for at rydde op i Dodge City. Fra et år hvor Borte Med Blæsten, Wizard of Oz, Stagecoach, Mr. Smith Goes To Washington og andre klassikere perler er fra, kan Dodge City snildt være med - og endda være helt i front. En klassisk western med varme, humor, gunfights, storslåede kulisser og alt hvad ens cowboyderhjerte begærer!
9/10
---
The Private Lives of Elizabeth and Essex, 1939
Højst sandsynligt en meget historisk ukorrekt film, men hvad gør det, når Bette Davis er trukket i et kostume, som ikke mange leading ladies ville gøre(se blot billedet: Bette Davis ), Errol Flynn er charmerende og Olivia De Havilland bare er sød? Den ældre Dronning Elizabeth I(Davis) er forelsket i den noget yngre Jarl af Essex(Flynn), og det samme er Elizabeths hofdame, Lady Penelope(De Havilland). Filmens univers er ret fed - Englands i krig mod Spanien - og så navnkundige personer såsom Francis Bacon og Sir Walter Raleigh optræder også. Det er en fantastisk opsætning, og det er et ganske godt drama, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at havde den været lavet i et hvilket som år andet end 1939, havde den også været mere kendt nu. Bette Davis er oscarværdig(men blev nomineret for Dark Victory det år...endnu en god film fra 1939). Det bliver lidt for trivielt med Davis' og Flynns skænderier og "kæreste"-problemer, og den trækker lidt ud. Men bestemt en god film.
7/10
---
The Sea Hawk, 1940
Endnu en swashbuckler i stor skala. Errol Flynn er pirat og englænder, der indtager en spansk flåde, hvor kongens ambassadør er ombord. Det er en helt og aldeles fantastisk sekvens, og efterfølgende er der storpolitik, drama og romantik til den store guldmedalje.
Det er klart, det kommer med en lidt for håbløs romantisk historie, og en lettere utroværdig historie(Dronning Elizabeth I var næppe på så god fod med pirater) osv osv, men det gør absolut ingenting, når det hele er så underholdende.
8/10
---
Dive Bomber, 1941
Den sidste af filmene med Errol Flynn/Michael Curtiz er et slet skjult patriotisk hyldest til den amerikanske flåde. Men det er også en teknisk imponerende og nærmest dokumentarisk fortælling. Flynn er lægen, der arbejder med at løse problemerne med high altitude-flyvninger. Den er ret realistisk, og selvom selve plottet ikke er det bedste, er der meget at komme efter. Errol Flynn er langt væk fra hans easy-going swashbuckler rolle, men det klarer han ganske fint. Selvom den stritter lidt for meget med irriterende subplots, så vil jeg give en relativ høj karakter pga. emne, teknik og dele af historien - især når de faktisk udfører forsøg. Ikke helt ulig The Right Stuff. Fred MacMurray(The Apartment, There's Always Tomorrow, Double Indemnity) gør det også godt som pilot.
Som en lille bi-ting kan nævnes, at den var støttet af US Navy og havde premiere blot et par måneder før angrebet på Pearl Harbor.
7/10
---
*They Died With Their Boots On, 1941
Efterfulgt af en flok hunde og i en storskrydende uniform ankommer Custer(Flynn) til kadet-skolen. Han vil være en person, som man amerikanerne vil huske. Herfra følger vi ham som en sløset og lettere flabet kadet til Little Big Horn. Tretten minutter inde i filmen starter Borgerkrigen - og efter 17 minutter kommer Olivia De Havilland ind i billedet. Hurtigt er der lagt op til romance, lagt op til et historisk drama, og en ret så god film med gentlemens, respektable kvinder i hvide kjoler og et mareridt for historiesnobberne...men det er sgu en god film! Der er noget romantisk over Borgerkrigen, jeg ved sgu ikke om det er pga. Nord & Syd, Borte Med Blæsten osv., men baggrunden er altid et hit, selvom det ikke fra "the old south" filmen tager udgangspunkt. I små roller ses Hatte McDaniel(Mammy fra Borte Med Blæsten) og Antony Quinn som Crazy Horse. Den får et "anbefalelsesværdig" her fra, fordi det er et herligt krigsdrama med god cinematografi, godt skuespil. Det er 8. og sidste film med Havilland og Flynn, og det kan tydeligt ses: deres samspil og forhold er 100% naturligt. Den er ikke spektakulær som f.eks. Borte Med Blæsten(ok, også lidt unfair at sammenligne med den!), men især den sidste del af filmen er ret suveræn.
8/10
In conclusion
Errol Flynn er ikke en genial skuespiller, men han har en kæmpe charme. Om det er i en alvorlig rolle eller som swashbuckler, det gør ikke så meget - han er altid seværdig. Men det er lige så meget en Michael Curtiz boks, for 5/6 film er instrueret af ham. Og han har generelt et ret højt niveau, og ind i mellem kommer der nogle højt elskede klassikere. Desuden er Olivia de Havilland med i 4 af filmene, og det gør det jo kun endnu bedre! En tid brugt med denne boks, er absolut ikke tid spildt, og jeg kunne snildt finde på at anskaffe flere Errol Flynn film.
---
Steve McQueen Collection
Never So Few, 1959
McQueen har ikke hovedrollen, men det er vel hans store gennembruds film. Stedet er Burma under 2. verdenskrig, hvor Frank Sinatra spiller Tom Reynolds, der blandt andet har ansvaret for de lokale soldater. Steve MCQeeun er Bill Ringa, en navajo, der bliver chauffør for Reynold og senere assistent.
Filmen er ret ufokuseret og det meste af den er ligegyldig. McQueen er ganske god i rollen som den skruppelløse Ringa, der bl.a. laver, sælger(og drikker) gin, slåsser med de lokale vagter osv.
Den er ikke decideret dårlig, og hvis den holdte niveauet fra dens positive sider, havde det været en rigtig god oplevelse. Jeg vil kun anbefale den til fans af enten Frank Sinatra eller Steve McQueen
5/10
---
Cincinnati Kid, 1965
"The King of Cool" skal selvfølgelig være med i en pokerfilm! McQueen, kaldet The Kid, er en dygtig pokerspiller, der har en drøm: at få et spil mod legenden Lancey Howard - spillet af Edward G. Robinson. Karl Malden spiller The Kids gode ven - og med de tre class acts, kan der jo kun være lagt op til en god film! Og Cincinnati Kid er også en god film, men jeg savner lidt mere intensitet. Norma Jewison, som har stået bag film som In The Heat of The Night, And Justice For All og The Hurricane er ikke 100% skarp. Men stemning er fin, historien er ganske ok, kvinderne oser af, og som sådan er der ikke nogen fejl, og den bliver væsentlig bedre jo længere man kommer hen.
7/10
---
*Bullit, 1968
Til tonerne af jazz og et indbrud starter Bullit, som er en af de banebrydende actionfilm.
McQueen er politimand, der skal beskytte et vidne for en stor en kriminal organisation - og hvis det lyder lidt for klassisk, så er det netop på grund af Bullit. Den etablerer flere konventioner som bliver brugt fremover, og desuden er det nærmest opfindelsen af den moderne biljagt.
Ikke altid er de tidlige, toneangivende film gode, men det er slet ikke tilfældet her. For alt er bare cool! Musikken, historien og panserne. Det er ikke helt perfekt - opbygning er lidt for lang, men ellers er det godt lavet, især den famøse biljagt, som stadig holder i dag.
8/10
---
The Getaway, 1972
Endnu en af de tidlige action-film med to af dens pionerer: Sam Peckinpah i instruktør-stolen og selvfølgelig McQueen. Og med manuskript af Walter Hill, der også står bag The Warriors og de to 48 Timer-film. Man kan kun forvente et brag af en actionfilm - og det får man tildels også. Doc McCoy er lige kommet ud af fængslet, og konen Carol(Ali McGraw fra bl.a. Love Story og Convoy), men det ender hurtigt galt, og nu bliver han jagtet. Men et par lettere irriterende bipersoner trækker lidt ned.
Der er coolness og action for alle pengene, og det er let at se, hvorfor McQueen bliver kaldt The King of Cool!
7/10
In conclusion
Steve McQueen er sej! Filmene i denne boks er ikke helt suveræne, men det er rigtig god underholdning. Der mangler nogen essentielle film i boksen: The Magnificent Seven, The Sand Pebbles og ikke mindst Papillon, men der er nok til at demonstrere hans kølige personlighed.
#11879 misuma 14 år siden
David Marks (Ryan Gosling) sidder i retten, anklaget for mordet på sin kone og igennem flashbacks udfolder filmen sig.
Det er forfriskende at følge Kirsten Dunst og Ryan Goslings's karakterer for disse portrætteres fler-dimensionelle og derved bliver det nemmere at sætte sig ind i nogle af deres tvivlsomme beslutninger - ikke at man bifalder disse, men forståelsen er der.
Begge skuespillere fortjener et stående bifald, men især Kirsten Dunst har enkelte scener hvor hun brænder igennem lærredet...hvilket var tiltrængt imo.
4/6
Damn jeg roder rundt i ordene, håber det gav lidt mening alligevel.
#11880 BN 14 år siden
Tak for din gennemgang, især af Steve McQueen-filmene. Jo, han var en kanongod skuespiller.
Hun var en af mine egne favoritter, da jeg var yngre. Det er vist på tide at genopfriske nogle af de titler, du nævner med hende. Ikke mindst 'Dodge City' vil jeg gerne se, da jeg langtfra er sikker på, om jeg nogensinde har fået den set. Den lyder ihvertfald lovende.