NB: for alle elskere af klassiske dramaer, læs videre ;)
The Snake Pit, 1948 27 år før One Flew Over The Cuckoo's Nest og Nurse Ratchet samt Suddenly, Last Summer, er der The Snake Pit.
Olivia De Havilland spiller Virginia Stuart Cunningham, der hurtigt efter hendes bryllup med Robert Cunningham bliver indlagt på et sindssygehospital for kvinder. Datidens måde at køre et sådanne på, var kæft, trit og retning og proppede lokaler, hvor man ikke får det bedre. Heldigvis er der Dr. Kik, der mener, at kun ved at behandle hvert tilfælde, som var de specielle, kan man hjælpe patienterne. Han hjælper specielt Virginia, der er blevet indlagt af manden, og lider af fortrængte minder.
Historien er fortalt i flashbacks, og minder faktisk lidt om film noir i stil(instruktøren Anatole Litvak har da også instrueret flere film noirs). Det er sindssygt spændende at få Virginias historie optrevlet, og De Havilland spiller afsindig godt. Hun har en stor følelsmæssig pondus, og man lider med hende, når hun lider. Og det gør hun meget, for forholdene på Juniper Hill State Hospital er ikke gode. De forskellige afdelinger er delt ind efter ens grad af sindssyge. Virginia kommer igennem hele systemet, men selv på den bedste afdeling, er der Nurse Davis(som jeg er sikker på, at Nurse Ratchets karakter er inspireret af), der tror fuldt og fast på ro, disciplin og orden. Skræmmende er det også at se på de andre indsatte, der er helt overladt til dem selv, medmindre de overtræder nogle håbløse regler(f.eks. må de ikke betræde et tæppe, fordi det skal holdes ret). Ifølge wiki skulle skuespillerne besøge institutioner og De Havilland overvejede shock terapi og hydroterapi - begge ting, der er med i filmen.
The Snake Pit er efter sigende en af de film, der har været med til at ændre amerikansk lovgivning. Den skriver sig en i en række af tidlige film, der overrasker pga deres tema. Film som I Am A Fugitive From A Chain Gang, Boys Town, The Great Dictator Stanley Kramers film og altså også The Snake Pit, har haft indflydelse på USA.
Filmen er følelsmæssig stærk, den er skuespilsmæssig stærk, og den er socialrealistisk. Ikke mindst er det et ærligt portræt, der måske bliver afrundet lidt for hurtigt, men det er fuldt ud tilgivet. Jeg kan kun anbefale denne banebrydende perle, og vil runde af med at sige, at Jane Wyman satme må spille godt i Johnny Belinda(som jeg ikke har set), siden hun tog oscaren fra Olivia De Havilland!
Jeg er så småt ved at vænne mig til filmen og kan næsten finde den ganske okay efterhånden, men nogle småting nager mig. Jeg bryder mig mildest talt ikke om måden Raven/Mystic transformerer sig og Xavier's vane med at ta' sig til tindingen når han skal bruge sine evner, er tåkrummende.
Havde ingen forventninger til denne film inden jeg så den,, vidste faktisk slet ikke hvad den handlede om andet end "noget med robotter"
Jeg blev ganske overrasket og det er en fin lille action film. Den er godt filmet, god Danny Elfman musik, fint skuespil. Har dog sine mange kliché fyldte øjeblikke og dele af historien er noget forudsigelig. Men til slut ender man da med at holde med de små robotter :P
Jeg troede virkelig det ville være en film som fik skridtprygl stort set alle steder, men den tjener godt og er blevet modtaget rimelig hæderligt. Surprise surprise.
Heat Absolut den bedste heist/action og mest intense film jeg nogen sinde har set. Mere er der egentlig ikke at sige. Jo, det sidste kvarter var formidabelt!
Fantastisk film. Anden gang jeg ser den inden for kort tid. Selvom filmen er fra 1986 og budgettet ikke var det største, syntes jeg at effekterne virker rigtig godt. Selvom man selvfølgelig godt kan se de er fra midt firserne nu, må de have virket utrolige også dengang.
Ægteparret Laura og John Baxter mister deres datter ved en drukneulykke, som et forsøg på at komme sig over tabet flytter de til Venedig, hvor John arbejder på at restaurere en gammel kirke. I Venedig møder de søstrene Wendy og Heather, hvor af den sidste er synsk, og de bliver advaret om en kommende fare.
Jeg kendte udelukkende til ”Don’t Look Now” som en af de store gyserklassikere og derfor blev jeg mildest talt glædeligt overrasket, da den viste sig at gemme på en rørende og moden fortælling om tab, liv og kærlighed. Derudover har jeg aldrig set Venedig illustreret så flot og mystisk som den bliver i dette tilfælde. I stedet for det solbeskinnede feriebillede af byen som man plejer at se i film, får vi her et tomt, øde og koldt Venedig, bestående af labyrint lignende gyder og mørke afkroge og det er faktisk smukt på sin egen måde.
Den for mig ukendte komponist Pino Donaggio, indtil nu, har leveret et storartet score til filmen, der fortjent blev nomineret til en oscar, og det understøtter på bedste vis den sørgelige historie og det øde Venedig.
Både Donald Sutherland og Julie Christie leverer blændende præstationer i hovedrollerne og de tilføjer filmen en ekstra dimension i deres søgen efter at genfinde hinanden i blandt Venedigs labyrinter.
Desværre fandt jeg slutningen en lille smule brat og egentlig også lidt malplaceret, taget resten af filmen in mente. Det ændrer dog ikke på at ”Don’t Look Now” langt hen ad vejen er en fremragende fortælling om sorg og livet efter tragedien.
#11891 Skeloboy 14 år siden
The Snake Pit, 1948
27 år før One Flew Over The Cuckoo's Nest og Nurse Ratchet samt Suddenly, Last Summer, er der The Snake Pit.
Olivia De Havilland spiller Virginia Stuart Cunningham, der hurtigt efter hendes bryllup med Robert Cunningham bliver indlagt på et sindssygehospital for kvinder. Datidens måde at køre et sådanne på, var kæft, trit og retning og proppede lokaler, hvor man ikke får det bedre. Heldigvis er der Dr. Kik, der mener, at kun ved at behandle hvert tilfælde, som var de specielle, kan man hjælpe patienterne. Han hjælper specielt Virginia, der er blevet indlagt af manden, og lider af fortrængte minder.
Historien er fortalt i flashbacks, og minder faktisk lidt om film noir i stil(instruktøren Anatole Litvak har da også instrueret flere film noirs). Det er sindssygt spændende at få Virginias historie optrevlet, og De Havilland spiller afsindig godt. Hun har en stor følelsmæssig pondus, og man lider med hende, når hun lider. Og det gør hun meget, for forholdene på Juniper Hill State Hospital er ikke gode. De forskellige afdelinger er delt ind efter ens grad af sindssyge. Virginia kommer igennem hele systemet, men selv på den bedste afdeling, er der Nurse Davis(som jeg er sikker på, at Nurse Ratchets karakter er inspireret af), der tror fuldt og fast på ro, disciplin og orden. Skræmmende er det også at se på de andre indsatte, der er helt overladt til dem selv, medmindre de overtræder nogle håbløse regler(f.eks. må de ikke betræde et tæppe, fordi det skal holdes ret). Ifølge wiki skulle skuespillerne besøge institutioner og De Havilland overvejede shock terapi og hydroterapi - begge ting, der er med i filmen.
The Snake Pit er efter sigende en af de film, der har været med til at ændre amerikansk lovgivning. Den skriver sig en i en række af tidlige film, der overrasker pga deres tema. Film som I Am A Fugitive From A Chain Gang, Boys Town, The Great Dictator Stanley Kramers film og altså også The Snake Pit, har haft indflydelse på USA.
Filmen er følelsmæssig stærk, den er skuespilsmæssig stærk, og den er socialrealistisk. Ikke mindst er det et ærligt portræt, der måske bliver afrundet lidt for hurtigt, men det er fuldt ud tilgivet. Jeg kan kun anbefale denne banebrydende perle, og vil runde af med at sige, at Jane Wyman satme må spille godt i Johnny Belinda(som jeg ikke har set), siden hun tog oscaren fra Olivia De Havilland!
9/10, top181
IMDB
Wikipedia
Amazon.co.uk
#11892 Muldgraver 14 år siden
Det er noget med du har en lidt speciel tolkning af stykket, eller husker jeg galt?
#11893 misuma 14 år siden
Jeg er så småt ved at vænne mig til filmen og kan næsten finde den ganske okay efterhånden, men nogle småting nager mig. Jeg bryder mig mildest talt ikke om måden Raven/Mystic transformerer sig og Xavier's vane med at ta' sig til tindingen når han skal bruge sine evner, er tåkrummende.
3/6
#11894 Wangsgaard 14 år siden
Havde ingen forventninger til denne film inden jeg så den,, vidste faktisk slet ikke hvad den handlede om andet end "noget med robotter"
Jeg blev ganske overrasket og det er en fin lille action film. Den er godt filmet, god Danny Elfman musik, fint skuespil. Har dog sine mange kliché fyldte øjeblikke og dele af historien er noget forudsigelig.
Men til slut ender man da med at holde med de små robotter :P
4/6
#11895 misuma 14 år siden
Jeg troede virkelig det ville være en film som fik skridtprygl stort set alle steder, men den tjener godt og er blevet modtaget rimelig hæderligt. Surprise surprise.
#11896 Broomie 14 år siden
Absolut den bedste heist/action og mest intense film jeg nogen sinde har set. Mere er der egentlig ikke at sige.
Jo, det sidste kvarter var formidabelt!
9-10/10
#11897 knipsknips 14 år siden
Fantastisk film. Anden gang jeg ser den inden for kort tid. Selvom filmen er fra 1986 og budgettet ikke var det største, syntes jeg at effekterne virker rigtig godt. Selvom man selvfølgelig godt kan se de er fra midt firserne nu, må de have virket utrolige også dengang.
Can't wait for the third one!
#11898 chronaden 14 år siden
Husk den kommer i Biocity til Januar (i aalborg ihvertfald), jeg har bestilt billetter! :P
#11899 knipsknips 14 år siden
Det gør den sørme også i Odense. Fedt, fedt, fedt.
#11900 Bobby Singer 14 år siden
Ægteparret Laura og John Baxter mister deres datter ved en drukneulykke, som et forsøg på at komme sig over tabet flytter de til Venedig, hvor John arbejder på at restaurere en gammel kirke. I Venedig møder de søstrene Wendy og Heather, hvor af den sidste er synsk, og de bliver advaret om en kommende fare.
Jeg kendte udelukkende til ”Don’t Look Now” som en af de store gyserklassikere og derfor blev jeg mildest talt glædeligt overrasket, da den viste sig at gemme på en rørende og moden fortælling om tab, liv og kærlighed. Derudover har jeg aldrig set Venedig illustreret så flot og mystisk som den bliver i dette tilfælde. I stedet for det solbeskinnede feriebillede af byen som man plejer at se i film, får vi her et tomt, øde og koldt Venedig, bestående af labyrint lignende gyder og mørke afkroge og det er faktisk smukt på sin egen måde.
Den for mig ukendte komponist Pino Donaggio, indtil nu, har leveret et storartet score til filmen, der fortjent blev nomineret til en oscar, og det understøtter på bedste vis den sørgelige historie og det øde Venedig.
Både Donald Sutherland og Julie Christie leverer blændende præstationer i hovedrollerne og de tilføjer filmen en ekstra dimension i deres søgen efter at genfinde hinanden i blandt Venedigs labyrinter.
Desværre fandt jeg slutningen en lille smule brat og egentlig også lidt malplaceret, taget resten af filmen in mente. Det ændrer dog ikke på at ”Don’t Look Now” langt hen ad vejen er en fremragende fortælling om sorg og livet efter tragedien.
Kan på det varmeste anbefales.
5/6