Nej, hvorfor skulle det være ironisk ment? Jeg nævner det som et eksempel på, hvor god Gary Oldman er i rollen. Han morer sig tydeligvis med denne noget karikerede rolle som den hysteriske, psykotiske og krrupte politimand.
Nej, hvorfor skulle det være ironisk ment? Jeg nævner det som et eksempel på, hvor god Gary Oldman er i rollen. Han morer sig tydeligvis med denne noget karikerede rolle som den hysteriske, psykotiske og krrupte politimand.
Nå, troede bare på grund af den smiley du lavede, da det kan jo være en ironisk smiley, men nu ved jeg det til næste gang :D
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Netop på grund af min ringe erfaring udi kunsten at skrive anmeldelser, så har jeg lært, at hvis man har svært ved at finde ord eller beskrive hvad det er man netop har oplevet, så skal man starte med at fortælle om netop dette. Prøve at beskrive de tanker man i stedet sad tilbage med. Dette gjorde sig nemlig gældende, da billedet langsomt gik i sort og filmen var færdig. Jeg sad tilbage med følelsen af, at jeg udmærket godt var klar over, at det jeg havde været vidne til havde været noget helt specielt.
Her for et par dage siden, anmeldte jeg Nicolas Roegs "Walkabout" hvor jeg flere gange nævnte Roegs evne til at fange billeder af natur, der i sig selv var så sigende at udtrykket om et billede og tusind ord, i særdeleshed kunne gøre sig gældende. Det samme gør sig gældende med "The Thin Red Line". Ja, faktisk blegner Roegs billedarbejde i forhold til Malicks. Aldrig nogensinde har jeg set så flotte billeder i en film før. At det så samtidig var i blændende HD gjorde det bare endnu bedre. Som jeg nævnte i optakten til filmen, så var dette en af de film som man på en eller anden måde, rent instinktivt vidste fortjente det helt rigtige tidspunkt. Derfor har jeg også haft den liggende et stykke tid hvor jeg har ventet på netop dette øjeblik. Det skulle være en dag hvor jeg vidste, at jeg kunne fordybe mig hundrede procent i filmen uden, at skulle være bekymret for, at blive afbrudt undervejs. Samtidig gav den lange spilletid mig også besvær mig med, at få den passet ind i det daglige program, men i dag lørdag eftermiddag var muligheden der og jeg slog selvfølgelig til. Jeg har hørt rigtig meget om denne film, især herinde fra. Den er blevet rost til skyerne og er helt i toppen på flere filmfanatikeres toplister, hvilket selvfølgelig satte mine forventninger til filmen ret højt. De blev i den grad indfriet. Udover at have læst alle roserne til filmen, har jeg selvfølgelig også læst en hel del ris. Jeg havde hele tiden disse ris i baghovedet da jeg så filmen, så jeg var sikker på, at jeg ikke bare lod mig rive med af roserne og kun lagde mærke til disse. Dette tror jeg var en god idé, for det hjalp mig til, at holde filmen nede på et niveau hvor jeg rent faktisk kunne nyde den fuldt ud. Jeg lagde skam godt mærke til alle de punkter der får ris rundt omkring, men jeg er dybt uenig i at det på nogen måde skader filmen eller dens pace. Det generede mig ikke, at filmen var fyldt med kendte navne, for skuespilspræstationerne var helt i top. Jeg har læst, at tempoet er en dræber for mange, men jeg synes overhovedet ikke, at den på noget tidspunkt gik i stå eller havde stille perioder. Filmen er komplet, fuldstændig perfekt opbygget, et regulært mesterværk og jeg har ikke siddet med en sådan følelse i kroppen, under og efter en film, siden jeg så ”2001: A Space Odyssey”. To gange er jeg blevet forført af hengivenheden til filmmediet, på en sådan måde, at alt andet bliver ligegyldigt og man ikke et øjeblik er i tvivl om, hvorfor det nu var, at man faktisk elsker film og bruger så uendelig meget tid på det. Ikke bare har jeg fået mig en ny yndlings "krigsfilm", jeg har også fået mig endnu en titel til min personlige filmskat.
Karakterer er fuldstændig underordnet i forhold til de følelser og oplevelser man får, men ”The Thin Red Line” fortjener absolut topkarakter. Endda så meget topkarakter i ordets forstand, at jeg også vil bruge 10-skalaen, som jeg ellers normalt aldrig bruger, da jeg normalt finder 6-skalaen tilpas dækkende. Dette gør jeg simpelthen for at fjerne enhver tvivl om, præcis hvad det er denne film fortjener. Det siges, at denne film "ikke er for alle". Jeg er uenig. Måske er det rigtig nok langt fra alle, der får samme oplevelse som jeg fik, men at man ikke gør forsøget eller griber muligheden, er for mig en synd i filmens verden.
6/6 10/10
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Godt at høre du fandt filmen fantastisk :) Jeg har også skrevet Blu-Ray udgivelsen op på dette års julegaveønskeseddel (nu må vi se om jeg kan vente så længe).
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Jeg genså THE PERFECT STORM, jeg husker den som værende god, men først nu opdager jeg en tung patos som ledsages af strygere af den slemme slags. Det blev lige en tand for meget.
#12051 Batsy 14 år siden
Ironisk ment eller hvad
#12052 BN 14 år siden
Nej, hvorfor skulle det være ironisk ment? Jeg nævner det som et eksempel på, hvor god Gary Oldman er i rollen. Han morer sig tydeligvis med denne noget karikerede rolle som den hysteriske, psykotiske og krrupte politimand.
#12053 Batsy 14 år siden
Nå, troede bare på grund af den smiley du lavede, da det kan jo være en ironisk smiley, men nu ved jeg det til næste gang :D
#12054 Lord Beef Jerky 14 år siden
Hanna - 7/10 (Fin action- og spændingsfilm spækket med symbolik, der gør godt for manglen på troværdighed i enkelte scener)
#12055 Bony 14 år siden
Netop på grund af min ringe erfaring udi kunsten at skrive anmeldelser, så har jeg lært, at hvis man har svært ved at finde ord eller beskrive hvad det er man netop har oplevet, så skal man starte med at fortælle om netop dette. Prøve at beskrive de tanker man i stedet sad tilbage med. Dette gjorde sig nemlig gældende, da billedet langsomt gik i sort og filmen var færdig. Jeg sad tilbage med følelsen af, at jeg udmærket godt var klar over, at det jeg havde været vidne til havde været noget helt specielt.
Her for et par dage siden, anmeldte jeg Nicolas Roegs "Walkabout" hvor jeg flere gange nævnte Roegs evne til at fange billeder af natur, der i sig selv var så sigende at udtrykket om et billede og tusind ord, i særdeleshed kunne gøre sig gældende. Det samme gør sig gældende med "The Thin Red Line". Ja, faktisk blegner Roegs billedarbejde i forhold til Malicks. Aldrig nogensinde har jeg set så flotte billeder i en film før. At det så samtidig var i blændende HD gjorde det bare endnu bedre. Som jeg nævnte i optakten til filmen, så var dette en af de film som man på en eller anden måde, rent instinktivt vidste fortjente det helt rigtige tidspunkt. Derfor har jeg også haft den liggende et stykke tid hvor jeg har ventet på netop dette øjeblik. Det skulle være en dag hvor jeg vidste, at jeg kunne fordybe mig hundrede procent i filmen uden, at skulle være bekymret for, at blive afbrudt undervejs. Samtidig gav den lange spilletid mig også besvær mig med, at få den passet ind i det daglige program, men i dag lørdag eftermiddag var muligheden der og jeg slog selvfølgelig til. Jeg har hørt rigtig meget om denne film, især herinde fra. Den er blevet rost til skyerne og er helt i toppen på flere filmfanatikeres toplister, hvilket selvfølgelig satte mine forventninger til filmen ret højt. De blev i den grad indfriet. Udover at have læst alle roserne til filmen, har jeg selvfølgelig også læst en hel del ris. Jeg havde hele tiden disse ris i baghovedet da jeg så filmen, så jeg var sikker på, at jeg ikke bare lod mig rive med af roserne og kun lagde mærke til disse. Dette tror jeg var en god idé, for det hjalp mig til, at holde filmen nede på et niveau hvor jeg rent faktisk kunne nyde den fuldt ud. Jeg lagde skam godt mærke til alle de punkter der får ris rundt omkring, men jeg er dybt uenig i at det på nogen måde skader filmen eller dens pace. Det generede mig ikke, at filmen var fyldt med kendte navne, for skuespilspræstationerne var helt i top. Jeg har læst, at tempoet er en dræber for mange, men jeg synes overhovedet ikke, at den på noget tidspunkt gik i stå eller havde stille perioder. Filmen er komplet, fuldstændig perfekt opbygget, et regulært mesterværk og jeg har ikke siddet med en sådan følelse i kroppen, under og efter en film, siden jeg så ”2001: A Space Odyssey”. To gange er jeg blevet forført af hengivenheden til filmmediet, på en sådan måde, at alt andet bliver ligegyldigt og man ikke et øjeblik er i tvivl om, hvorfor det nu var, at man faktisk elsker film og bruger så uendelig meget tid på det. Ikke bare har jeg fået mig en ny yndlings "krigsfilm", jeg har også fået mig endnu en titel til min personlige filmskat.
Karakterer er fuldstændig underordnet i forhold til de følelser og oplevelser man får, men ”The Thin Red Line” fortjener absolut topkarakter. Endda så meget topkarakter i ordets forstand, at jeg også vil bruge 10-skalaen, som jeg ellers normalt aldrig bruger, da jeg normalt finder 6-skalaen tilpas dækkende. Dette gør jeg simpelthen for at fjerne enhver tvivl om, præcis hvad det er denne film fortjener. Det siges, at denne film "ikke er for alle". Jeg er uenig. Måske er det rigtig nok langt fra alle, der får samme oplevelse som jeg fik, men at man ikke gør forsøget eller griber muligheden, er for mig en synd i filmens verden.
6/6
10/10
#12056 Åkepool 14 år siden
Men til hvilken side?
Det synes jeg er vigtigt at få med.
#12057 Sweetiebellefan 14 år siden
En pige i en storby har stigmata, og andre tror det er psykiske lidelser.
Her er det en af gyserne fra 90erne man ikke bør gå glip af.
8/10
#12058 Twister 14 år siden
Godt at høre du fandt filmen fantastisk :) Jeg har også skrevet Blu-Ray udgivelsen op på dette års julegaveønskeseddel (nu må vi se om jeg kan vente så længe).
#12059 Riqon 14 år siden
Lige til sidebenet, sådan som jeg forstod det..
#12060 misuma 14 år siden