Jeg synes også du er en del for fedtet med den karakter men jeg er heller ikke så snæversynet at jeg forventer " revolutionerende kvindehumor". Det er en af de sjoveste film længe og jeg lover du vil vurdere den højere om et par år - men nu er jeg jo ikke den indbildske type..... Wiig og Burne er lysende.
5/6
Snæversynet ligefrem...Altså, nu påpeger jeg endnu engang; jeg synes jo ikke filmen var dårlig.
Tager folk det meget personligt når man giver en halv-fesen karakter til en film?
Jeg kan godt se at min kommentar ikke er så åbenlys sarkastisk og ironisk som den var tiltænkt. Du har selvfølgelig helt lov til at mene hvad du vil - note til self ikke forsøg på sarkasme efter portvinssmagning.
Jo måske nok men der er rigtig meget der er en fattigmands Goon eller Monthy Pyton. Det er nok mere en fatiigmands Sideways.
Et hint til alle dine spørgsmål i quizzerne - du kan passende bruge det som quote i dine insdstillinger. En af skuespillerne i den film i skal gætte har medvirket i en Scorsese film.
Et hint til alle dine spørgsmål i quizzerne - du kan passende bruge det som quote i dine insdstillinger. En af skuespillerne i den film i skal gætte har medvirket i en Scorsese film.
Så må mit spørgsmål i trivia-quizzen jo være en formsag for dig. ;)
Som barn elskede jeg Chaplins film, både hans mange stumfilm og den håndfuld talefilm, han også lavede. Men jo ældre jeg blev, jo mere gled Chaplin og hans film i baggrunden til fordel for andre instruktørers værker, herunder nyere film.
På foranledning af Collaterals Top 60 valgte jeg for få uger siden at anskaffe mig 'The Great Dictator' på dvd. Spørgsmålet er så, om tiden er løbet fra denne film, set med denne filmfans øjne? Svaret er et klart nej. Ganske som Chaplins øvrige film har 'The Great Dictator' noget af den samme naive, herligt simple humor, blot tilføjet langt mere satirisk vid og bid end hans tidligere film, 'Modern Times' undtaget.
'The Great Dictator' ER en komedie, og derfor mener jeg også, den især må bedømmes i forhold til, om humoren eller komikken fungerer. Og det gør den! Chaplins parodi på Adolf Hitler, der her blot er blevet omdøbt til Adenoid Hynkel, sidder lige i skabet, og er utroligt gennemført, både hvad angår hans hysteriske, opflammende taler, hans vilde blik og hans generelle selvhøjtidelige (og vanvittige) fremtoning. Første gang jeg måtte overgive mig og grine højt, var i scenen hvor Hynkel hidser sig selv op, ja, nærmest går amok verbalt over et eller andet man ikke lige er klar over, hvorpå den tolkende speaker forklarer: "His excellency has just referred to the Jewish people." :-D
Og nåja, så er der hans effektive måde at afbryde folkets jubel og applaus på, samt hans problemer med stemmen, der af og til slår over i hoste og rømmen, og mikrofonerne der enten bøjer sig for hans vrede røst eller drejer en ekstra omgang.
Scenerne med Hynkel og hans diktator-kollega Benzino Napaloni, en pragtfuld parodi på Mussolini, er ligeledes forrygende i deres gøren grin med de to diktatorers forfængelighed og ærgerrighed. Og Hynkels ballet-agtige leg med en kæmpe globus i ballon-format er ægte filmmagi. Og så elsker jeg Hynkels mange små lynvisitter i lokalet, hvor han er ved at få malet sit portræt - kunstneren må affinde sig med, at Hynkel ikke har tid til at stå model mere end nogle få sekunder ad gangen. ;-)
Historien om den jødiske barber, der vender hjem efter mange års fravær, bevarer en fin balance mellem det komiske, det mildt rørende og det tragiske. Barberens tilbagevendende konfrontationer med regimets stormtropper, der daglig udøver chikane mod folk i den jødiske ghetto, er ganske underholdende, ikke mindst når han får velvillig assistance fra den stegepande-bevæbnede Hannah.
Der er alvor bag humoren, hvilket slutningen med radiotalen understreger, og lighederne med naziregimets historiske tiltag - jødeforfølgelserne, kz-lejrene, erobringen af nabolandet m.m. - gør det til en meningsfyldt og relevant historie.
Chaplin leverer muligvis karrierens største præstation i dobbeltrollen som den jødiske barber og diktatoren Hynkel. Jack Oakie er fremragende og enormt morsom som Napaloni, og Paulette Goddard er livlig og energisk som den nævenyttige Hannah.
'The Great Dictator' er et velanbragt satirisk og morsomt slag i maven på enhver diktator, historien har kunnet fremvise.
Karakter: 9/10 (med mulighed for at stige ved næste gensyn)
#13761 HonoDelLoce 14 år siden
Igen vil jeg faktisk erklære mig enig med dig :-D (it's becoming a trend, I know)
Nogle gange (ikke altid, ikke hele tiden, ikke engang ofte) føles det, som om folk tager kritik af en film som kritik af deres smag.
#13762 misuma 14 år siden
Jeg tror sgu jeg er enig, men lad det blive mellem os to.
#13763 misuma 14 år siden
#13764 Richard Burton 14 år siden
#13765 jessup 14 år siden
Jeg kan godt se at min kommentar ikke er så åbenlys sarkastisk og ironisk som den var tiltænkt. Du har selvfølgelig helt lov til at mene hvad du vil - note til self ikke forsøg på sarkasme efter portvinssmagning.
#13766 MMB 14 år siden
Er Bridesmaids ikke bare en fattigmands Monty Python, hvor Melissa McCarthy plagierer Zach Galifianakis?
#13767 jessup 14 år siden
Et hint til alle dine spørgsmål i quizzerne - du kan passende bruge det som quote i dine insdstillinger. En af skuespillerne i den film i skal gætte har medvirket i en Scorsese film.
#13768 MMB 14 år siden
Så må mit spørgsmål i trivia-quizzen jo være en formsag for dig. ;)
#13769 BN 14 år siden
Som barn elskede jeg Chaplins film, både hans mange stumfilm og den håndfuld talefilm, han også lavede. Men jo ældre jeg blev, jo mere gled Chaplin og hans film i baggrunden til fordel for andre instruktørers værker, herunder nyere film.
På foranledning af Collaterals Top 60 valgte jeg for få uger siden at anskaffe mig 'The Great Dictator' på dvd. Spørgsmålet er så, om tiden er løbet fra denne film, set med denne filmfans øjne? Svaret er et klart nej. Ganske som Chaplins øvrige film har 'The Great Dictator' noget af den samme naive, herligt simple humor, blot tilføjet langt mere satirisk vid og bid end hans tidligere film, 'Modern Times' undtaget.
'The Great Dictator' ER en komedie, og derfor mener jeg også, den især må bedømmes i forhold til, om humoren eller komikken fungerer. Og det gør den! Chaplins parodi på Adolf Hitler, der her blot er blevet omdøbt til Adenoid Hynkel, sidder lige i skabet, og er utroligt gennemført, både hvad angår hans hysteriske, opflammende taler, hans vilde blik og hans generelle selvhøjtidelige (og vanvittige) fremtoning. Første gang jeg måtte overgive mig og grine højt, var i scenen hvor Hynkel hidser sig selv op, ja, nærmest går amok verbalt over et eller andet man ikke lige er klar over, hvorpå den tolkende speaker forklarer: "His excellency has just referred to the Jewish people." :-D
Og nåja, så er der hans effektive måde at afbryde folkets jubel og applaus på, samt hans problemer med stemmen, der af og til slår over i hoste og rømmen, og mikrofonerne der enten bøjer sig for hans vrede røst eller drejer en ekstra omgang.
Scenerne med Hynkel og hans diktator-kollega Benzino Napaloni, en pragtfuld parodi på Mussolini, er ligeledes forrygende i deres gøren grin med de to diktatorers forfængelighed og ærgerrighed. Og Hynkels ballet-agtige leg med en kæmpe globus i ballon-format er ægte filmmagi. Og så elsker jeg Hynkels mange små lynvisitter i lokalet, hvor han er ved at få malet sit portræt - kunstneren må affinde sig med, at Hynkel ikke har tid til at stå model mere end nogle få sekunder ad gangen. ;-)
Historien om den jødiske barber, der vender hjem efter mange års fravær, bevarer en fin balance mellem det komiske, det mildt rørende og det tragiske. Barberens tilbagevendende konfrontationer med regimets stormtropper, der daglig udøver chikane mod folk i den jødiske ghetto, er ganske underholdende, ikke mindst når han får velvillig assistance fra den stegepande-bevæbnede Hannah.
Der er alvor bag humoren, hvilket slutningen med radiotalen understreger, og lighederne med naziregimets historiske tiltag - jødeforfølgelserne, kz-lejrene, erobringen af nabolandet m.m. - gør det til en meningsfyldt og relevant historie.
Chaplin leverer muligvis karrierens største præstation i dobbeltrollen som den jødiske barber og diktatoren Hynkel. Jack Oakie er fremragende og enormt morsom som Napaloni, og Paulette Goddard er livlig og energisk som den nævenyttige Hannah.
'The Great Dictator' er et velanbragt satirisk og morsomt slag i maven på enhver diktator, historien har kunnet fremvise.
Karakter: 9/10 (med mulighed for at stige ved næste gensyn)
#13770 Åkepool 14 år siden
Mind mig lige om, at du skal ha' en kindhest når jeg henter film ;)