to stole, hvor drama-delen føles overfladisk og uvedkommende og action-elementet bliver stift
Så er det fantastsik og påfaldende, hvor meget du får ud af en tynd kop te som The Box og den håbløse Defendor og Daredevil, hvis Inception OG Titanic for den sags skyld, ligger og roder med bundkarakterer.
Det er selvfølgelig også blevet meget populært at sige, at "forklaringer" bare er noget man vender tommelfinger nedad, men når de selvsamme folk dyrker andre titler, hvor "forklaringerne" også er der, jamen så er det selvfølgelig ikke en kritik. Når selv samme person mener, at Tree Of Life er verdens bedste film, og dens vice-over og andre "påtrængende" elementer ikke er forklaringer som den forsøger at pådutte os, men overladt til "fantasien", så er der vist noget galt. Åh well. De skide forklaringer. Jeg har intet imod dem, sålænge de er der for at gave historien og hvor forklaringen er påkrævet. Hvis man intet "forklarede", ville man sikkert beskylde film for at være uigennemtænkte og hullede. Forklaringer er en del af storyline på film. Noget der skal give mening. Det gives der i stort set de fleste film.
#13792 Hvilket du selvfølgelig konkluderer ud fra den betragtning, at alle film er beslægtede via et 1-til-1 forhold og hvad der gælder for én film, uanset genre, stilart, plot og narrativ, ligeledes kan påføres i samme målestoksforhold til en vilkårlig anden film.
Man lærer hver dag. Jeg havde ingen anelse om, at min hobby var så statisk og fysisk målbar. Det kan jo med tiden revolutionere hele filmkritik branchen og måske endda overflødiggøre den, når argumentation ikke har nogen indflydelse på det som måtte være fundamentale målbare sandheder.
Hvilket du selvfølgelig konkluderer ud fra den betragtning, at alle film er beslægtede via et 1-til-1 forhold og hvad der gælder for én film, uanset genre og stilart, ligeledes kan påføres i samme målestoksforhold til en vilkårlig anden film.
Nu genså jeg Richard Kellys The Box igår. Hvad er helt forskellen på den, i forklaringer, kontra hvilket som helst anden film? Den forklarer helt sit præmis med boksen, til familien der modtager. "hvis I trykker, sådan og sådan, og hvis ikke, bla bla". En person løfter 2 fingre i vejret, som senere viser sig hvad det rent faktisk betyder for hovedpersonen. Hvornår køber man forklaringerne, og hvornår gør man ikke. Behøver vi en forklaring i Fight Club til sidst af Pitt, der fortæller Norton "hvordan landet ligger"? Eller i The Matrix? "hvis du stikker den røde pille i røven, kontra den blå pille, så sker der......" Behøver man Malick's voice-over der bare "fylder på"?
Jeg taler ikke om hverken The Box, Tree of Life eller andre. Jeg taler generelt. Jeg gider ikke snakke om The Box, da den ikke interesserede mig og Tree of Life er jeg nødt til at gense, da jeg ikke fandt den så fed igen.
Nogle film giver mig for meget hovedbrud og for mange uafklaretheder til, at jeg med rette kan give en holdbar statisk bedømmelse. 8/10 er en god karakter, men kan også falde til 7 og måske stige til 9, som "forventer"er Mallicks normale niveau. Men jeg er noget uimponeret lige nu.
Så fik jeg endelig stillet min lyst. Nazister og science fiction, kan det blive bedre?!
Nazisterne drop til månen i 1945, og i 2018 vender de frygteligt tilbage for, at fortsætte hvor de slap. Heldigvis er der smurt en masse ironi og komik ind i filmen, så det virker ikke så plat som det måske lyder. Julia Dietze som spiller Renate Richter, er en fryd for øjet.
Der er en masse hints og parodier hele filmen igennem. Især
Der Untergang parodien var utrolig morsom
.
Filmen er ingen blockbuster, men i mine øjne, er den godt på vej til, at blive en fremtidig klassiker inden for sit felt.
Monsters Inc Så fik jeg udvidet mit Pixar-horisont. Og det var bestemt en god oplevelse. Wall*E er stadig den bedste, men Monster Inc. kan næsten følge med. Den er fyldt med ret så sjove indfald, og den er langt bedre end f.eks. Cars og Ratatouille.
Det er en film, som jeg vil glæde mig til at sætte på igen!
Isaac er 43 og hans kone Jill har netop forladt ham til fordel for en anden kvinde og er ved at skrive en bog med meget intime detaljer om deres forhold. Isaac har en affære med den 17-årige Tracy, da han bliver forelsket i Mary, der er gift med hans gode ven Yale.
Heligt gensyn med denne Woody Allen film, som i start 80erne beviste for at man sagtens kan lave en sort/hvid film selvom verden omkring een er noget mere farvefuld.
Den er fyldt med humor, ting at tænker over, men også en billedeside som giver mig hjem, da den skildre New York, så jeg får hjemve og sendes tilbage til mit første besøg i Amerika for snart 13 år siden, og mødes med min store kærlighed.
Castet er fremragende, og klipningen til Gershwins musik betager mig stadig, specielt fordi den nyudsendte BD står rigtig flot det meste af tiden.
Læg dertil at jeg genså den i godt selskab gjorde bestemt ikke dårlige, men løftede den til en 4D oplevelse.
#13791 Babo84 14 år siden
Så er det fantastsik og påfaldende, hvor meget du får ud af en tynd kop te som The Box og den håbløse Defendor og Daredevil, hvis Inception OG Titanic for den sags skyld, ligger og roder med bundkarakterer.
#13792 Babo84 14 år siden
#13793 Richard Burton 14 år siden
Man lærer hver dag. Jeg havde ingen anelse om, at min hobby var så statisk og fysisk målbar. Det kan jo med tiden revolutionere hele filmkritik branchen og måske endda overflødiggøre den, når argumentation ikke har nogen indflydelse på det som måtte være fundamentale målbare sandheder.
#13794 Babo84 14 år siden
Nu genså jeg Richard Kellys The Box igår. Hvad er helt forskellen på den, i forklaringer, kontra hvilket som helst anden film? Den forklarer helt sit præmis med boksen, til familien der modtager. "hvis I trykker, sådan og sådan, og hvis ikke, bla bla". En person løfter 2 fingre i vejret, som senere viser sig hvad det rent faktisk betyder for hovedpersonen. Hvornår køber man forklaringerne, og hvornår gør man ikke. Behøver vi en forklaring i Fight Club til sidst af Pitt, der fortæller Norton "hvordan landet ligger"? Eller i The Matrix? "hvis du stikker den røde pille i røven, kontra den blå pille, så sker der......" Behøver man Malick's voice-over der bare "fylder på"?
#13795 Richard Burton 14 år siden
#13796 Babo84 14 år siden
Samme her. Men nu gav jeg også bare et par eksempler på hvad jeg mener, gør sig gældende i de fleste film, som jeg oplever det.
Gav du ikke 8? Det er da ret fedt??
#13797 Richard Burton 14 år siden
Nogle film giver mig for meget hovedbrud og for mange uafklaretheder til, at jeg med rette kan give en holdbar statisk bedømmelse. 8/10 er en god karakter, men kan også falde til 7 og måske stige til 9, som "forventer"er Mallicks normale niveau. Men jeg er noget uimponeret lige nu.
#13798 knipsknips 14 år siden
Så fik jeg endelig stillet min lyst. Nazister og science fiction, kan det blive bedre?!
Nazisterne drop til månen i 1945, og i 2018 vender de frygteligt tilbage for, at fortsætte hvor de slap.
Heldigvis er der smurt en masse ironi og komik ind i filmen, så det virker ikke så plat som det måske lyder.
Julia Dietze som spiller Renate Richter, er en fryd for øjet.
Der er en masse hints og parodier hele filmen igennem. Især
Filmen er ingen blockbuster, men i mine øjne, er den godt på vej til, at blive en fremtidig klassiker inden for sit felt.
5/6
#13799 Skeloboy 14 år siden
Så fik jeg udvidet mit Pixar-horisont. Og det var bestemt en god oplevelse. Wall*E er stadig den bedste, men Monster Inc. kan næsten følge med. Den er fyldt med ret så sjove indfald, og den er langt bedre end f.eks. Cars og Ratatouille.
Det er en film, som jeg vil glæde mig til at sætte på igen!
8/10
#13800 Takfornu 14 år siden
Isaac er 43 og hans kone Jill har netop forladt ham til fordel for en anden kvinde og er ved at skrive en bog med meget intime detaljer om deres forhold. Isaac har en affære med den 17-årige Tracy, da han bliver forelsket i Mary, der er gift med hans gode ven Yale.
Heligt gensyn med denne Woody Allen film, som i start 80erne beviste for at man sagtens kan lave en sort/hvid film selvom verden omkring een er noget mere farvefuld.
Den er fyldt med humor, ting at tænker over, men også en billedeside som giver mig hjem, da den skildre New York, så jeg får hjemve og sendes tilbage til mit første besøg i Amerika for snart 13 år siden, og mødes med min store kærlighed.
Castet er fremragende, og klipningen til Gershwins musik betager mig stadig, specielt fordi den nyudsendte BD står rigtig flot det meste af tiden.
Læg dertil at jeg genså den i godt selskab gjorde bestemt ikke dårlige, men løftede den til en 4D oplevelse.
Film 5/6
Billede 5/6
Lyd 4/6