Ja, så fik jeg set Disneys økonomiske fiasko for i år... og den er sgu ikke dårlig. Jo jo, der er masser af CGI, men vellavet CGI.
Skuespillerne gør det faktisk også helt ok, jeg kan se at folk brokkede sig lidt over dialogen, men det havde jeg nu ikke noget problem med, taget omstændighederne i betragtning.
Historien er forholdsvis simpel, ikke de store overraskelser, men hey, der har sikkert været værre film på markedet i år og der kommer sikkert flere, men overall var jeg godt underholdt.
Kan man godt lide eventyr med store armbevægelser og en stabil omgang tju-bang, vil jeg helt sikkert anbefale at give denne et kig. Den er helt sikkert bedre end film der sikkert vil blive smidt i samme kategori, fx. Transformers og jeg har mere lyst til at gense den ved lejlighed, end jeg har lyst til at gense Avatar.
Så ja, en anbefaling herfra.
Hvorfor filmen er fejlet, det er nok et helt andet spørgsmål. Havde der stået Michael Bay på plakaten, havde den nok hevet en del flere penge hjem, men kombinationen af skuespillere der ikke er superkendte, sammen med en instruktør der heller ikke har verdens største navn og til sidst en historie, som faktisk også er relativt ukendt i vore dage, er nok ikke noget der er nemt at sælge og der skød Disney sig i foden. Jeg tror faktisk at de havde hevet flere mennesker i biffen af ren nysgerrighed, hvis de havde beholdt titlen "John Carter of Mars".
#14191 Jeg kunne også rigtigt godt lide den. God pulp og morsom underholdning. Den kammerat jeg så den med og jeg, vi var begge positivt overrasket. Den er ganske velfortalt og der føles som banker der et hjerte bag al dens nonsens, modsat netop konstruktioner som Transformers.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Så var Cinefil drengene - desværre et par stykker, samlet til lidt komsammen og med Prometheus in mente i næste uge, blev det Alien i Theatrical Cut, som røg på. Herligt syn, men også lidt en overraskelse, at jeg personligt savnede en del scener fra directors cut udgaven, ja næsten alle.
Jeg er i syv sind omkring scenen med Dallas og Brett i puppestadiet. Den er uundværlig, men den har også en negativ indvirken på det intense pace i slutstadiet. Men overall, så holder begge versioner fuldkommen vand og jeg glæder mig til endelig at anmelde svinet. Karakteren løber dog ingen steder.
Et par kommentarer og en karakter til nyligt sete/gensete film:
Star Wars - 10/10 Skulle jeg pege på min største biografoplevelse nogensinde, måtte det nødvendigvis blive den første Star Wars fra 1977. Den var min første 'store' nye film. Jeg havde ofte været i biografen, men mest til børnefilm og endnu mere til gamle S/H Tarzan-film, sammen med min far. Star Wars ramte naturligvis mit unge sind som intet andet før eller siden. Men udover at elske denne af nostalgiske årsager, så slår det mig også altid, selv efter 20 gensyn, hvor fantastisk og brillant en film jeg stadig synes det er. Dens eventyrlige og naive fortælling glider flot og ubesværet af sted, med flere mindeværdige scener der udfolder sig med en perfekt timing og uden nogensinde at virke forceret. Jeg får stadig gåsehud på samme måde som da jeg var 7 år, når Han Solo til slut dukker op og baner vejen for at Luke Skywalker kan sende det afgørende skud af mod dødsstjernen.
The Rum Diary - 6/10 Morsom og underholdende, men rigeligt svingende og ujævn i tone og tempo. Fra falde-på-halen til sarkastiske skævheder og over i noget der minder om seriøst drama, uden rigtigt at det integreres som en samlet fortælling. Ikke alle ideer lykkes heller, men dem der gør, de gør det så til gengæld godt.
The Guard - 7/10 Godt skuespil og gode dialoger, hvor ironien og sarkasmen i sproget lykkes med bravur, mens historien indimellem halter lidt efter.
Modern Times - 8/10 Chaplin vælter den ene ekskvisitte påfund efter det andet ud over os, mens han ironiserer over mennesket som en brik i det moderne samfund. Jeg blev ikke helt så rørt, som jeg ofte kan blive det af Chaplin's film. Men den afvekslende historie er så fyldt med guldkorn og intelligente grin, at dette hurtigt tilgives og den smukke historie om underhundens jagt på lykken, bliver man aldrig træt af. Slutbilledet besidder i øvrigt en æstetik som man skal unde sig selv at få set.
A Farewell to Arms (1932) - 6/10 Ernest Hemingway fremragende bog, er blevet til en lidt flad, men dog stadig gribende film. Tonen fra bogen rammes jævnt godt, men filmens to hovedpersoner, spillet af henholdsvis Gary Cooper og Helen Hayes rammer ikke hinanden synes jeg. Den er dog stadig bedre end 1957 versionen med Rock Hudson og Jennifer Jones.
Dracula - 8/10 Francis Ford Coppola leverer en visuelt både spændende og ekstremt dragende udgave af Bram Stoker's endnu mere spændende og dragende roman. Filmen er velspillet, om end ikke altid velbesat og ligger sig tættere på bogen end de fleste andre filmatiseringer. Særligt uhyggeligt er det dog sjældent og personligt tror jeg at havde Coppola valgt af portrættere Dracula som den inkarnerede og passioneret ondskab han er i bogen, frem for en så tragisk og kærlighedssyg figur, at vi havde stået med et mesterværk. Det er dog stadig en forrygende tour de force i filmiske teknikker, mestret smukt og med historien fine flow, er man både på og med.
Red Heat - 6/10 Walter Hill kan lave god gammeldags håndfast action og det kunne man ønske sig der havde været lidt mere af, for denne body-cop-fortælling slår aldrig gnister. De morsomme one-liners er ikke sjove nok og uanset hvor godt Schwarzenegger og James Belushi end har syntes om hinanden i virkeligheden, så brænder de aldrig nok igennem, i den spinkle historie om en russisk politimand (gæt hvem der spiller ham;) i USA, på jagt efter en morder, med hjælp fra en amerikansk politimand. Men uanset kritik, så da hele tiden jævnt underholdende.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
En mystisk kasse er centrum for en fejde mellem forskellige dudes med forskellige styrker, krydret med lidt bedrag, en umulig romance og en masse tjubang.
7/10
Captain America
En mystisk kasse er centrum for en fejde mellem forskellige dudes med forskellige styrker, krydret med lidt bedrag, en umulig romance og en masse tjubang.
7/10
Ja, de blev begge set, da jeg gerne vil ind og se Avengers, og lige synes de skulle tjekkes ud først. Faktisk overraskede de mig begge positivt, især Thor fandt jeg rigtig god, mens Captain America hiver den op på samme karakter af den ene årsag, at den formår virkelig at få mig suget ind i universet.
The Hangover
En mystisk kasse.... Neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej ;) Det er med sandhed i stemmen, at jeg siger, at dette var den bedste "nye" komedie jeg har set i mange år. Jeg frygtede humor i retningen af American Pie, men blev glædeligt overrasket i en sjælden grad. Flere gange var jeg super flad af grin, og især Mike Tysons lille rolle som ham selv var årsag til flere høje udbrud af latter (eller - de dele af historien, der omhandler ham i hvert fald ;) ). Hvis man sådan tænker over historien, så er der flere dele, der måske ikke hænger super godt sammen, men det er fuldstændig lige meget, for historien træder alligevel i baggrunden og giver plads til et skønt persongalleri af 3 fyre så forskellige, at det eneste, de nødvendigvis kan have til fælles her i livet, er en lidt for vild druktur og en forsvunden kammerat. Men det er netop den store forskel på de tre karakterer, der må arbejde sammen med at forsøge at stykke den foregående nats begivenheder sammen i et forsøg på at finde den fælles ven, der er filmens store styrke, da det giver grobund for flere ualmindeligt sjove samtaler (især "diskussionen" om hvordan man bedst brænder en politibil af fik mig til at grine så højt, at jeg flere gange måtte spole tilbage for at få det hele med).
9/10
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Fjollet og med med "cartoon" logik, men den er da en smule underholdende hvis man kan slå hjernen fra. Et par replikkerne af replikkerne er ligefrem halvmorsomme.
3/6
Mirror Mirror
Fjollet, kunstig og bliver desværre bare værre og værre. Jeg tror de sigtede lidt efter tonen i den genial The Princess Bride, men rammer stort set 100% ved siden af. Bevares, Lily Collins er særdeles berøringsvenlig, meeen.... ej tak.
Jeg måtte lige gense nogen af Marvel filmene inden jeg hopper ind og ser The Avengers.
The Incredible Hulk
Det er ikke første gang jeg ser denne, men det virker desværre som om at den bliver dårligere for hver gang jeg ser den. Actiondelene er meget fede, og Hulk er jo fantastisk lavet, men den elendige romance imellem Norton og Liv Tyler er tæt på at ødelægge filmen. Der er absolut ingen kemi mellem de to, og jeg fatter ikke hvorfor Liv Tyler visker hver gang hun snakker med Bruce, er hun bange for han bliver til Hulk hvis hun snakker for højt?
Men det der virkelig redder filmen er Tim Roth som filmens good guy turns bad. Han stjæler hver eneste scene han er med i, og er mere interessant end Edward Nortons lidt halvkedelige udgave af Bruce Banner.
Og så undrer slutningen mig faktisk lidt:
Der hvor Tony Stark kommer ind i baren og siger "We're putting together a team". Nu har jeg ikke set The Avengers endnu, men det er da først i Iron Man 2 at Stark får lov til at være "rådgiver", og får at vide hvad det er for et hold de vil have ham med i. Så det undrer mig lidt at han kan gå rundt og rekruttere folk til et hold han faktisk ikke har hørt om eller er med i :S
6/10
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
#14191 Slettet Bruger [2214553310] 13 år siden
Ja, så fik jeg set Disneys økonomiske fiasko for i år... og den er sgu ikke dårlig. Jo jo, der er masser af CGI, men vellavet CGI.
Skuespillerne gør det faktisk også helt ok, jeg kan se at folk brokkede sig lidt over dialogen, men det havde jeg nu ikke noget problem med, taget omstændighederne i betragtning.
Historien er forholdsvis simpel, ikke de store overraskelser, men hey, der har sikkert været værre film på markedet i år og der kommer sikkert flere, men overall var jeg godt underholdt.
Kan man godt lide eventyr med store armbevægelser og en stabil omgang tju-bang, vil jeg helt sikkert anbefale at give denne et kig. Den er helt sikkert bedre end film der sikkert vil blive smidt i samme kategori, fx. Transformers og jeg har mere lyst til at gense den ved lejlighed, end jeg har lyst til at gense Avatar.
Så ja, en anbefaling herfra.
Hvorfor filmen er fejlet, det er nok et helt andet spørgsmål. Havde der stået Michael Bay på plakaten, havde den nok hevet en del flere penge hjem, men kombinationen af skuespillere der ikke er superkendte, sammen med en instruktør der heller ikke har verdens største navn og til sidst en historie, som faktisk også er relativt ukendt i vore dage, er nok ikke noget der er nemt at sælge og der skød Disney sig i foden. Jeg tror faktisk at de havde hevet flere mennesker i biffen af ren nysgerrighed, hvis de havde beholdt titlen "John Carter of Mars".
#14192 Hr. Nielsen 13 år siden
#14193 Richard Burton 13 år siden
Så var Cinefil drengene - desværre et par stykker, samlet til lidt komsammen og med Prometheus in mente i næste uge, blev det Alien i Theatrical Cut, som røg på. Herligt syn, men også lidt en overraskelse, at jeg personligt savnede en del scener fra directors cut udgaven, ja næsten alle.
Jeg er i syv sind omkring scenen med Dallas og Brett i puppestadiet. Den er uundværlig, men den har også en negativ indvirken på det intense pace i slutstadiet. Men overall, så holder begge versioner fuldkommen vand og jeg glæder mig til endelig at anmelde svinet. Karakteren løber dog ingen steder.
10/10
#14194 Hr. Nielsen 13 år siden
Star Wars - 10/10
Skulle jeg pege på min største biografoplevelse nogensinde, måtte det nødvendigvis blive den første Star Wars fra 1977. Den var min første 'store' nye film. Jeg havde ofte været i biografen, men mest til børnefilm og endnu mere til gamle S/H Tarzan-film, sammen med min far. Star Wars ramte naturligvis mit unge sind som intet andet før eller siden. Men udover at elske denne af nostalgiske årsager, så slår det mig også altid, selv efter 20 gensyn, hvor fantastisk og brillant en film jeg stadig synes det er. Dens eventyrlige og naive fortælling glider flot og ubesværet af sted, med flere mindeværdige scener der udfolder sig med en perfekt timing og uden nogensinde at virke forceret. Jeg får stadig gåsehud på samme måde som da jeg var 7 år, når Han Solo til slut dukker op og baner vejen for at Luke Skywalker kan sende det afgørende skud af mod dødsstjernen.
The Rum Diary - 6/10
Morsom og underholdende, men rigeligt svingende og ujævn i tone og tempo. Fra falde-på-halen til sarkastiske skævheder og over i noget der minder om seriøst drama, uden rigtigt at det integreres som en samlet fortælling. Ikke alle ideer lykkes heller, men dem der gør, de gør det så til gengæld godt.
The Guard - 7/10
Godt skuespil og gode dialoger, hvor ironien og sarkasmen i sproget lykkes med bravur, mens historien indimellem halter lidt efter.
Modern Times - 8/10
Chaplin vælter den ene ekskvisitte påfund efter det andet ud over os, mens han ironiserer over mennesket som en brik i det moderne samfund. Jeg blev ikke helt så rørt, som jeg ofte kan blive det af Chaplin's film. Men den afvekslende historie er så fyldt med guldkorn og intelligente grin, at dette hurtigt tilgives og den smukke historie om underhundens jagt på lykken, bliver man aldrig træt af. Slutbilledet besidder i øvrigt en æstetik som man skal unde sig selv at få set.
A Farewell to Arms (1932) - 6/10
Ernest Hemingway fremragende bog, er blevet til en lidt flad, men dog stadig gribende film. Tonen fra bogen rammes jævnt godt, men filmens to hovedpersoner, spillet af henholdsvis Gary Cooper og Helen Hayes rammer ikke hinanden synes jeg. Den er dog stadig bedre end 1957 versionen med Rock Hudson og Jennifer Jones.
Dracula - 8/10
Francis Ford Coppola leverer en visuelt både spændende og ekstremt dragende udgave af Bram Stoker's endnu mere spændende og dragende roman. Filmen er velspillet, om end ikke altid velbesat og ligger sig tættere på bogen end de fleste andre filmatiseringer. Særligt uhyggeligt er det dog sjældent og personligt tror jeg at havde Coppola valgt af portrættere Dracula som den inkarnerede og passioneret ondskab han er i bogen, frem for en så tragisk og kærlighedssyg figur, at vi havde stået med et mesterværk. Det er dog stadig en forrygende tour de force i filmiske teknikker, mestret smukt og med historien fine flow, er man både på og med.
Red Heat - 6/10
Walter Hill kan lave god gammeldags håndfast action og det kunne man ønske sig der havde været lidt mere af, for denne body-cop-fortælling slår aldrig gnister. De morsomme one-liners er ikke sjove nok og uanset hvor godt Schwarzenegger og James Belushi end har syntes om hinanden i virkeligheden, så brænder de aldrig nok igennem, i den spinkle historie om en russisk politimand (gæt hvem der spiller ham;) i USA, på jagt efter en morder, med hjælp fra en amerikansk politimand. Men uanset kritik, så da hele tiden jævnt underholdende.
#14195 Steffan Rasmussen 13 år siden
Et kritisk kig på Italiens håndtering af illegale indvandrere, set fra en fiskerfamilie på Lampedusa. Flot filmet.
#14196 misuma 13 år siden
Et omniøs lydbillede igennem det meste af filmen, bidrager til et i forvejen foruroligende portræt af en mand i forfald.
Af og til er det rart ikke at få serveret alle svarene på et sølvfad, hvilket i min optik også er en stor del af filmens drivkraft.
Michael Shannon fortjener at komme mere frem i spotlyset, så absolut.
4,5/6
#14197 HonoDelLoce 13 år siden
En mystisk kasse er centrum for en fejde mellem forskellige dudes med forskellige styrker, krydret med lidt bedrag, en umulig romance og en masse tjubang.
7/10
Captain America
En mystisk kasse er centrum for en fejde mellem forskellige dudes med forskellige styrker, krydret med lidt bedrag, en umulig romance og en masse tjubang.
7/10
Ja, de blev begge set, da jeg gerne vil ind og se Avengers, og lige synes de skulle tjekkes ud først. Faktisk overraskede de mig begge positivt, især Thor fandt jeg rigtig god, mens Captain America hiver den op på samme karakter af den ene årsag, at den formår virkelig at få mig suget ind i universet.
The Hangover
En mystisk kasse.... Neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej ;) Det er med sandhed i stemmen, at jeg siger, at dette var den bedste "nye" komedie jeg har set i mange år. Jeg frygtede humor i retningen af American Pie, men blev glædeligt overrasket i en sjælden grad. Flere gange var jeg super flad af grin, og især Mike Tysons lille rolle som ham selv var årsag til flere høje udbrud af latter (eller - de dele af historien, der omhandler ham i hvert fald ;) ).
Hvis man sådan tænker over historien, så er der flere dele, der måske ikke hænger super godt sammen, men det er fuldstændig lige meget, for historien træder alligevel i baggrunden og giver plads til et skønt persongalleri af 3 fyre så forskellige, at det eneste, de nødvendigvis kan have til fælles her i livet, er en lidt for vild druktur og en forsvunden kammerat. Men det er netop den store forskel på de tre karakterer, der må arbejde sammen med at forsøge at stykke den foregående nats begivenheder sammen i et forsøg på at finde den fælles ven, der er filmens store styrke, da det giver grobund for flere ualmindeligt sjove samtaler (især "diskussionen" om hvordan man bedst brænder en politibil af fik mig til at grine så højt, at jeg flere gange måtte spole tilbage for at få det hele med).
9/10
#14198 Sweetiebellefan 13 år siden
Midt i denne sommervarme kan man nyde denne My Little Pony episode der foregår under en iskold vinter i et teaterstykke.
Tre pony racer er stride mod hinanden mens at en snestorm raser.
En af medarbejderne fra episoden udgav manuskriptet her, og han medvirkede også på George of the Jungle serien mens han også var konference vært.
https://docs.google.com/document/d/1sF_vI1BdzeUkGG...
9/10
#14199 loki 13 år siden
Fjollet og med med "cartoon" logik, men den er da en smule underholdende hvis man kan slå hjernen fra. Et par replikkerne af replikkerne er ligefrem halvmorsomme.
3/6
Mirror Mirror
Fjollet, kunstig og bliver desværre bare værre og værre. Jeg tror de sigtede lidt efter tonen i den genial The Princess Bride, men rammer stort set 100% ved siden af. Bevares, Lily Collins er særdeles berøringsvenlig, meeen.... ej tak.
1/6
#14200 TP-DK 13 år siden
The Incredible Hulk
Det er ikke første gang jeg ser denne, men det virker desværre som om at den bliver dårligere for hver gang jeg ser den. Actiondelene er meget fede, og Hulk er jo fantastisk lavet, men den elendige romance imellem Norton og Liv Tyler er tæt på at ødelægge filmen. Der er absolut ingen kemi mellem de to, og jeg fatter ikke hvorfor Liv Tyler visker hver gang hun snakker med Bruce, er hun bange for han bliver til Hulk hvis hun snakker for højt?
Men det der virkelig redder filmen er Tim Roth som filmens good guy turns bad. Han stjæler hver eneste scene han er med i, og er mere interessant end Edward Nortons lidt halvkedelige udgave af Bruce Banner.
Og så undrer slutningen mig faktisk lidt:
6/10