Historien er ikke just innovativ, det hele er mere eller mindre set før. Dog vil jeg fremhæve slåsscenerne, som er så gennemført koreograferet og filmet, at det opleves yderst realistisk og så er det en nydelse at se en nedtonet Ryan Reynolds uden platte punchlines.
Historien er ikke just innovativ, det hele er mere eller mindre set før. Dog vil jeg fremhæve slåsscenerne, som er så gennemført koreograferet og filmet, at det opleves yderst realistisk og så er det en nydelse at se en nedtonet Ryan Reynolds uden platte punchlines.
3/6
Skal jeg faktisk have set til anmeldelse i morgen. Lyder til at være den lidt halvkedelige oplevelse jeg forventede.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Denzen Washington gør enhver film seværdig, som jeg har været inde på før, he just brings something with him, synes nu det var en ganske underholdende film, for det som den var.
Året er 1944. Mussolini er faldet, og Roms gader giver genlyd af nazisternes støvletramp. I centrum for fortællingen finder vi en kvindelig arbejder, en katolsk præst og en modstandsmand, der alle personificerer det almindelige menneskes kamp mod overmagten.
Rossellinis film (med manuskript af en blot 24-årig Fellini) blev indspillet i slutningen af 2. verdenskrig. Størstedelen af rollerne er besat af amatører, og filmen er skudt uden brug af kunstigt lys eller fast monteret kamera, hvilket giver den et usædvanligt realistisk præg. Filmen førte til en æstetisk revolution indenfor filmkunsten, og den var det første betydende værk inden for neorealismen under den italienske films storhedstid efter krigen.
Film 8/10 Video 5/10 Audio 5/10
Cykeltyven - Ladri di biciclette
I efterkrigstidens Rom møder vi Antonio, en hæderlig mand som tvinges ud i arbejdsløshed. Pludselig en dag får Antonio dog job som filmplakatopsætter under forudsætning af, at han medbringer sin egen cykel. Efter at have pantsat de sidste af familiens ejendele begiver han sig en tidlig morgen stolt afsted på sit nye job sammen med sin lille søn. Skuespillerinden Rita Hayworth blinker insiterende til Antonio fra den nyopsatte plakat, da katastrofen indtræffer: Nogen har stjålet cyklen! Nu indledes den desperate jagt på jernhesten blandt Roms mange indbyggere.
Smuk og barsk Italiensk film, som jeg ikke har set i mange år men den var klart gensynet værd.
Film 7/10 Video 5/10 Audio 5/10
Spillets regler - La règle du jeu
Intriger og forviklinger afløser hinanden under et weekendophold på et slot, hvor et selskab af aristokrater mødes for at jage kaniner – og det modsatte køn. Instruktøren Jean Renoir har selv omtalt Spillets regler som en præcis beskrivelse af borgerskabet i sin samtid. Ved premieren af filmen i Paris i 1939 gik ophidsede og provokerede biografgængere fra netop dette borgerskab til angreb på inventaret og forsøgte at nedbrænde lokalet. Som konsekvens heraf forbød censuren filmen for at “krænke moralen”, hvorefter nazisterne beordrede alle kopier af filmen brændt, da de besatte Frankrig. Længe troede man, at Spillets regler var gået tabt for eftertiden, men i 1956 fandt man et antal hengemte filmruller, og man kunne rekonstruere originalversionen, som blev rost til skyerne af kritikere verden over.
Bernardo Bertolucci har kaldt Spillets regler ”den bedste film jeg nogensinde har set”, og Alain Resnais har proklameret, at filmen er ”den mest overvældende oplevelse nogensinde”. Store ord men fuld fortjent.
Film 7/10 Video 7/10 Audio 7/10
Livet skal Leves - Vivre sa vie
Filmen er en skånselsløs skildring af den smukke Nana, der forlader sin mand til fordel for at søge en karriere som skuespillerinde. Det viser sig at være sværere, end Nana i første omgang havde ventet sig – og hun begynder så småt at indse, at et liv uden indkomst er svært at leve. Hendes bijob i en lokal pladebutik indbringer ikke meget. En veninde til Nana har opdaget, at det givet ret godt at sælge sin krop – og derfor slår Nana sig også på prostitution. Et hverv, der synes at falde hende ret naturligt. Gennem tolv små scener skildrer filmen den langsomme deroute, som kun alt for sent går op for Nana selv. Filmens undertitel er En film i tolv scener, hvilket skal forstås ganske bogstaveligt. Det er tolv små fragmenter, der kun kædes sammen af, at vi følger Nanas karakter.
Jean Luc Godards mesterværk “Livet skal leves” er en af de vigtigste film i 60’ernes franske nybølge og hører også til blandt instruktørens vigtigste. Godards danske muse Anna Karina spiller hovedrollen som Nana – pigen der drømmer om en karriere som skuespillerinde men istedet ender som prostitueret.
“Livet skal leves” er en gribende historie og en kunstnerisk milepæl - takket være Godards unikke forståelse for filmmediet og dejlige Anna Karinas stærke fortolkning af hovedrollen.
Film 7/10 Video 7/10 Audio 7/10
Red, White & Blue havde jeg planer om at se, men da en tidligere kiggede forbi med ovennævnte film blev programmet uden ændret og gemt til i morgen, da vi begge kom i humør til de Franske og Italienske klassikere efter en kort snak om, hvad vi havde set på det seneste.
Vivre sa. Vie er en af mine favoritter - har en kvinde nogensinde været så smuk på film som Anna Karina i denne? En film som alle bør se ( ja , det gælder så også Rom Åben by og Spillets Regler:))
Og har du en anden opfattelse end det er det fint, men lad være med at deklarere at du har de "sande" karakterer for film.
Hahaha for helvede altså... jeg laver jo bare pis. Jeg har utallige gange sagt, at alle skal have lov til at sige sin mening om hvad som helst, så jeg gider ikke fortsat være en goody two-shoes. Når jeg råber "Her er de sande karakterer!!!" så læs det som en joke fremover.
Mht. Freddy Vs. Jason er jeg heller ikke selv skide-glad for den, men det har været en ting som stort set alle fans har råbt efter i mange år, da rygterne om filmen startede helt tilbage i 80'erne. Så om man kan kalde det nostalgi eller whatever for mit vedkommende aner jeg ikke, men det var et længe ventet showdown. Filmen holder et højt tempo, og formår at underholde, fordi man virkelig ikke aner, hvem der skal løbe med sejren af de to. Selve resultatet i slutningen er mildest talt skuffende, og mindre CGI ville bestemt have klædt filmen. I forhold til New Nightmare finder jeg den dog bedre af den simple grund, at der aldrig sker en skid i New Nightmare. Den kører på sin fine idé lige indtil de sidste 5 minutter, som er sammenlagt mindst ligeså skuffende som slutningen på Freddy Vs. Jason. Den mangler tempo eller indhold... blot at fremlægge en god idé, og gå i stampe i en times tid, er simpelthen ikke godt nok. Jeg kedede mig i hvert fald, og det gjorde jeg bestemt ikke i den ellers middelmådige Freddy Vs. Jason.
Mht. Secret Window var min kommentar igen ment i spøg. Personligt finder jeg den forfærdelig, og det er ikke kun fordi den er forudsigelig, og benytter et overbrugt twist i slutningen... men også fordi alt fra præstationerne til dialogen grænser sig til det rædselsfulde. Jeg blev aldrig grebet af fortællingen, og endte med at blive pissesur over at have spildt min tid på filmen, da den var slut... og hver gang jeg har det sådan, giver jeg filmen et rungende 1/10.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#15151 misuma 13 år siden
Sådan havde jeg det også med Wolf Creek, en film som i min optik krævede lidt tålmodighed og det samme vil jeg sige om Red, White And Blue.
Jeg håber den falder bare lidt i din smag. Jeg føler mig lidt skyldig når folk bliver skuffet over film jeg har rost, hehe.
#15152 misuma 13 år siden
Historien er ikke just innovativ, det hele er mere eller mindre set før. Dog vil jeg fremhæve slåsscenerne, som er så gennemført koreograferet og filmet, at det opleves yderst realistisk og så er det en nydelse at se en nedtonet Ryan Reynolds uden platte punchlines.
3/6
#15153 Collateral 13 år siden
Skal jeg faktisk have set til anmeldelse i morgen. Lyder til at være den lidt halvkedelige oplevelse jeg forventede.
#15154 evermind 13 år siden
#15155 elwood 13 år siden
#15152
Ryan Reynolds er da om noget også nedtonet, og uden punchlines i Buried 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#15156 Takfornu 13 år siden
Året er 1944. Mussolini er faldet, og Roms gader giver genlyd af nazisternes støvletramp. I centrum for fortællingen finder vi en kvindelig arbejder, en katolsk præst og en modstandsmand, der alle personificerer det almindelige menneskes kamp mod overmagten.
Rossellinis film (med manuskript af en blot 24-årig Fellini) blev indspillet i slutningen af 2. verdenskrig. Størstedelen af rollerne er besat af amatører, og filmen er skudt uden brug af kunstigt lys eller fast monteret kamera, hvilket giver den et usædvanligt realistisk præg. Filmen førte til en æstetisk revolution indenfor filmkunsten, og den var det første betydende værk inden for neorealismen under den italienske films storhedstid efter krigen.
Film 8/10
Video 5/10
Audio 5/10
Cykeltyven - Ladri di biciclette
I efterkrigstidens Rom møder vi Antonio, en hæderlig mand som tvinges ud i arbejdsløshed. Pludselig en dag får Antonio dog job som filmplakatopsætter under forudsætning af, at han medbringer sin egen cykel. Efter at have pantsat de sidste af familiens ejendele begiver han sig en tidlig morgen stolt afsted på sit nye job sammen med sin lille søn. Skuespillerinden Rita Hayworth blinker insiterende til Antonio fra den nyopsatte plakat, da katastrofen indtræffer: Nogen har stjålet cyklen! Nu indledes den desperate jagt på jernhesten blandt Roms mange indbyggere.
Smuk og barsk Italiensk film, som jeg ikke har set i mange år men den var klart gensynet værd.
Film 7/10
Video 5/10
Audio 5/10
Spillets regler - La règle du jeu
Intriger og forviklinger afløser hinanden under et weekendophold på et slot, hvor et selskab af aristokrater mødes for at jage kaniner – og det modsatte køn. Instruktøren Jean Renoir har selv omtalt Spillets regler som en præcis beskrivelse af borgerskabet i sin samtid. Ved premieren af filmen i Paris i 1939 gik ophidsede og provokerede biografgængere fra netop dette borgerskab til angreb på inventaret og forsøgte at nedbrænde lokalet. Som konsekvens heraf forbød censuren filmen for at “krænke moralen”, hvorefter nazisterne beordrede alle kopier af filmen brændt, da de besatte Frankrig. Længe troede man, at Spillets regler var gået tabt for eftertiden, men i 1956 fandt man et antal hengemte filmruller, og man kunne rekonstruere originalversionen, som blev rost til skyerne af kritikere verden over.
Bernardo Bertolucci har kaldt Spillets regler ”den bedste film jeg nogensinde har set”, og Alain Resnais har proklameret, at filmen er ”den mest overvældende oplevelse nogensinde”. Store ord men fuld fortjent.
Film 7/10
Video 7/10
Audio 7/10
Livet skal Leves - Vivre sa vie
Filmen er en skånselsløs skildring af den smukke Nana, der forlader sin mand til fordel for at søge en karriere som skuespillerinde. Det viser sig at være sværere, end Nana i første omgang havde ventet sig – og hun begynder så småt at indse, at et liv uden indkomst er svært at leve. Hendes bijob i en lokal pladebutik indbringer ikke meget. En veninde til Nana har opdaget, at det givet ret godt at sælge sin krop – og derfor slår Nana sig også på prostitution. Et hverv, der synes at falde hende ret naturligt. Gennem tolv små scener skildrer filmen den langsomme deroute, som kun alt for sent går op for Nana selv. Filmens undertitel er En film i tolv scener, hvilket skal forstås ganske bogstaveligt. Det er tolv små fragmenter, der kun kædes sammen af, at vi følger Nanas karakter.
Jean Luc Godards mesterværk “Livet skal leves” er en af de vigtigste film i 60’ernes franske nybølge og hører også til blandt instruktørens vigtigste. Godards danske muse Anna Karina spiller hovedrollen som Nana – pigen der drømmer om en karriere som skuespillerinde men istedet ender som prostitueret.
“Livet skal leves” er en gribende historie og en kunstnerisk milepæl - takket være Godards unikke forståelse for filmmediet og dejlige Anna Karinas stærke fortolkning af hovedrollen.
Film 7/10
Video 7/10
Audio 7/10
Red, White & Blue havde jeg planer om at se, men da en tidligere kiggede forbi med ovennævnte film blev programmet uden ændret og gemt til i morgen, da vi begge kom i humør til de Franske og Italienske klassikere efter en kort snak om, hvad vi havde set på det seneste.
#15157 jessup 13 år siden
#15158 JannikAnd 13 år siden
#15159 Takfornu 13 år siden
#15160 Lord Beef Jerky 13 år siden
Hahaha for helvede altså... jeg laver jo bare pis. Jeg har utallige gange sagt, at alle skal have lov til at sige sin mening om hvad som helst, så jeg gider ikke fortsat være en goody two-shoes. Når jeg råber "Her er de sande karakterer!!!" så læs det som en joke fremover.
Mht. Freddy Vs. Jason er jeg heller ikke selv skide-glad for den, men det har været en ting som stort set alle fans har råbt efter i mange år, da rygterne om filmen startede helt tilbage i 80'erne. Så om man kan kalde det nostalgi eller whatever for mit vedkommende aner jeg ikke, men det var et længe ventet showdown. Filmen holder et højt tempo, og formår at underholde, fordi man virkelig ikke aner, hvem der skal løbe med sejren af de to. Selve resultatet i slutningen er mildest talt skuffende, og mindre CGI ville bestemt have klædt filmen. I forhold til New Nightmare finder jeg den dog bedre af den simple grund, at der aldrig sker en skid i New Nightmare. Den kører på sin fine idé lige indtil de sidste 5 minutter, som er sammenlagt mindst ligeså skuffende som slutningen på Freddy Vs. Jason. Den mangler tempo eller indhold... blot at fremlægge en god idé, og gå i stampe i en times tid, er simpelthen ikke godt nok. Jeg kedede mig i hvert fald, og det gjorde jeg bestemt ikke i den ellers middelmådige Freddy Vs. Jason.
Mht. Secret Window var min kommentar igen ment i spøg. Personligt finder jeg den forfærdelig, og det er ikke kun fordi den er forudsigelig, og benytter et overbrugt twist i slutningen... men også fordi alt fra præstationerne til dialogen grænser sig til det rædselsfulde. Jeg blev aldrig grebet af fortællingen, og endte med at blive pissesur over at have spildt min tid på filmen, da den var slut... og hver gang jeg har det sådan, giver jeg filmen et rungende 1/10.