De fleste mennesker har en forestilling om, at livet er mindre interessant, end det var engang. Trods alle vores forsøg på at modvirke dette forfald, holder tilværelsen os i skak. Denne tanke hager sig fast i livet såvel som i kunsten.
I dette plot får "ofret" to mulige udveje: selvmord eller hævn. Det er åbenbart kun den sidste, der kuriøs, og derfor kommer den midaldrende mand os endnu en gang til undsætning. Kun han undergrave verden og tage hævn på den åndløse tilværelse ved at destruere dens igangsættere! Dette har siden Network været en solid skabelon for den moderne antihelt, hvilket har, bevares, ynglet både morsomme og eftertænksomme film. Men hvad er i al verden er God Bless America?
Umiddelbart indpakket i en selvklar satire, bevæger filmen sig behændigt over emnet, indtil den har gnavet sig igennem s-
De fleste mennesker har en forestilling om, at livet er mindre interessant, end det var engang. Trods alle vores forsøg på at modvirke dette forfald, holder tilværelsen os i skak. Denne tanke hager sig fast i livet såvel som i kunsten.
I dette plot får "ofret" to mulige udveje: selvmord eller hævn. Det er åbenbart kun den sidste, der kuriøs, og derfor kommer den midaldrende mand os endnu en gang til undsætning. Kun han undergrave verden og tage hævn på den åndløse tilværelse ved at destruere dens igangsættere! Dette har siden Network været en solid skabelon for den moderne antihelt, hvilket har, bevares, ynglet både morsomme og eftertænksomme film. Men hvad er i al verden er God Bless America?
Umiddelbart indpakket i en selvklar satire, bevæger filmen sig behændigt over emnet, indtil den har gnavet sig igennem sin kedelige tirade. Den visuelle amatørisme, de dårligt skrevne monologer, virvarret af fordomsfulde og nøje tilrettelagte rationaliseringer kunne måske fungere, hvis filmen blot var vulgær eller satirisk i sit udtryk. Men den zig-zagger forbi alt, er hverken dunkel eller morsom, og fremmaner en så tung ironi, at man næsten ikke opdager det.
Marwencol. Forrygende dokumentarfilm! Rørende og inspirerende film om en mands kamp tilbage fra et mentalt ingenmandsland. Se den og se den igen!
Trailer: [url=
"On April 8, 2000, Mark Hogancamp was attacked outside of a bar by five men who beat him nearly to death. After nine days in a coma and forty days in the hospital, Mark was discharged with brain damage that left him little memory of his previous life.
Unable to afford therapy, Mark creates his own by building a 1/6-scale World War II-era Belgian town in his yard and populating it with dolls representing himself, his friends, and even his attackers. He calls that town "Marwencol," a portmanteau of the names "Mark," "Wendy" and "Colleen." He rehabilitates his physical wounds by manipulating the small dolls and props — and his mental ones by having the figures act out various battles and stories.
When Mark begins documenting his miniature dramas with his camera, his photos are discovered and published by Esopus magazine[2] and even shown in a New York art gallery. But having the label of "art" applied to his intensely personal work forces Mark to make a choice between the safety of his fictional town and the real world he's avoided since his attack."
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
#15351 Pécuchet 13 år siden
De fleste mennesker har en forestilling om, at livet er mindre interessant, end det var engang. Trods alle vores forsøg på at modvirke dette forfald, holder tilværelsen os i skak. Denne tanke hager sig fast i livet såvel som i kunsten.
I dette plot får "ofret" to mulige udveje: selvmord eller hævn. Det er åbenbart kun den sidste, der kuriøs, og derfor kommer den midaldrende mand os endnu en gang til undsætning. Kun han undergrave verden og tage hævn på den åndløse tilværelse ved at destruere dens igangsættere! Dette har siden Network været en solid skabelon for den moderne antihelt, hvilket har, bevares, ynglet både morsomme og eftertænksomme film. Men hvad er i al verden er God Bless America?
Umiddelbart indpakket i en selvklar satire, bevæger filmen sig behændigt over emnet, indtil den har gnavet sig igennem s-
#15352 Pécuchet 13 år siden
De fleste mennesker har en forestilling om, at livet er mindre interessant, end det var engang. Trods alle vores forsøg på at modvirke dette forfald, holder tilværelsen os i skak. Denne tanke hager sig fast i livet såvel som i kunsten.
I dette plot får "ofret" to mulige udveje: selvmord eller hævn. Det er åbenbart kun den sidste, der kuriøs, og derfor kommer den midaldrende mand os endnu en gang til undsætning. Kun han undergrave verden og tage hævn på den åndløse tilværelse ved at destruere dens igangsættere! Dette har siden Network været en solid skabelon for den moderne antihelt, hvilket har, bevares, ynglet både morsomme og eftertænksomme film. Men hvad er i al verden er God Bless America?
Umiddelbart indpakket i en selvklar satire, bevæger filmen sig behændigt over emnet, indtil den har gnavet sig igennem sin kedelige tirade. Den visuelle amatørisme, de dårligt skrevne monologer, virvarret af fordomsfulde og nøje tilrettelagte rationaliseringer kunne måske fungere, hvis filmen blot var vulgær eller satirisk i sit udtryk. Men den zig-zagger forbi alt, er hverken dunkel eller morsom, og fremmaner en så tung ironi, at man næsten ikke opdager det.
#15353 Pécuchet 13 år siden
#15354 Skeloboy 13 år siden
Så kom da til Odense Internationale Film Festival og se filmen med oplæg af Jan Harlan og Q&A ;)
#15355 Takfornu 13 år siden
Gerne - har bare ikke råd, da jeg er på vej til USA.
#15356 rammy 13 år siden
Trailer: [url=
"On April 8, 2000, Mark Hogancamp was attacked outside of a bar by five men who beat him nearly to death. After nine days in a coma and forty days in the hospital, Mark was discharged with brain damage that left him little memory of his previous life.
Unable to afford therapy, Mark creates his own by building a 1/6-scale World War II-era Belgian town in his yard and populating it with dolls representing himself, his friends, and even his attackers. He calls that town "Marwencol," a portmanteau of the names "Mark," "Wendy" and "Colleen." He rehabilitates his physical wounds by manipulating the small dolls and props — and his mental ones by having the figures act out various battles and stories.
When Mark begins documenting his miniature dramas with his camera, his photos are discovered and published by Esopus magazine[2] and even shown in a New York art gallery. But having the label of "art" applied to his intensely personal work forces Mark to make a choice between the safety of his fictional town and the real world he's avoided since his attack."
#15357 BN 13 år siden
Jo, det kan man godt.
#15358 BN 13 år siden
Jo, det kan man.
#15359 BN 13 år siden
Jo, man kan.
#15360 BN 13 år siden
Jo.