USA i bedste sendetid: Faderrollen
Dokumentar serie i 4 dele første del på DR2

Serien undersøger forskellige aspekter af de amerikanske serier, første afsnit handler om faderollen, som starter tilbage fra The Honey Mooners, og op til Breaking Bad, som er en af de nyeste, undervejs høre vi fra skaberne bag nogen af de størreste serier, samt andre instruktøre, som behandler emnet omkring faderrollen, såsom the Sopranos, Mad Men, Bill Cosby show, Everybody loves Raymond, The Simpsons osv.

Ganske intressant lille serie, som jeg da vil se de næste afsnit af også.

Jeg har set et par film i dag: "Få meg på, for faen" og "Crimson Tide" - anmeldelser på min hjemmeside: http://lxxiv.dk/

Jeg har været forholdsvis aktiv på det seneste og der er også anmeldelser af tegneserier og tv-serier.

Så smider jeg igen lidt kommentarer og en karakter til hvad jeg har fået set/genset:

Star Trek: The Next Generation (sæson 1) - 5/10
Der er sikkert enkelte afsnit der stikker ud, men generelt er niveauet temmelig middelmådigt. Særligt trækker det ned, at utilgiveligt mange episoder fokuserer helt urimeligt meget på ’vidunderdrengen’ Wesley, der ’klarer det de voksne ikke kan’. Det i sig selv er trættende, men rollen er også spillet knasende kedeligt og pænt af Wil Wheaton, hvis rolle samtidig er skrevet så poleret, spejderdrenge-høfligt og formløs, at man i bedste fald finder ham ligegyldig, men i værste irriteres over at bruge så meget tid på en karakter så gennemgående uinteressant. Effekterne er så som så og der kan ikke undgå at gå lidt kitsch og camp i det hele, særligt når historierne ikke helt kan levere, det som man kunne håbe på.

The X Files (sæson 1) - 7/10
Strengt Fortroligt som den hed på dansk, er stadig både underholdende og spændende nok og især samspillet mellem seriens to hovedpersoner løfter stadig. Det kan dog heller ikke nægtes, at der er løbet meget vand i åen siden denne blev vist første gang og det der dengang arbejdede for serien (som den skrabede semi-dokumentariske stil), arbejder i dag indimellem imod den og giver sine steder et amatøragtigt look. Dengang var den for mig en af de bedste serier jeg nogensinde havde set. I dag, er den bestemt stadig seværdig, men den er blevet overgået mange gange siden.

Firefly (sæson 1 og i øvrigt eneste desværre)- 9/10
Dialogen er ’shiny’, timingen ramt millimeter præcis og karaktererne skarptskårne. Selve historierne er måske i sig selv intet specielt, men de fortælles som de var. Der er nerve, humør og overraskelser som sjældent set og det er lykkes seriens skaber Joss Whedon at skabe en stemning, som man føler sig hjemme i omgivet af personer man kun kan holde af, trods deres mange svagheder. Det er ganske enkelt fremragende. Så lever jeg gerne med at effekterne ikke kan leve op til de store dyre sci-fic film man finder i biografen. Det her er sci-fic western der overgår de fleste af disse på de vigtigste punkter.

The Walking Dead (sæson 1) - 8/10
Den apokalyptiske stemning af død, rædsel og forladte byer, hvor de få overlevende finder sammen i isoleret ensomhed, rammes virkelig godt. Selv om det ikke altid er voldsomt skræmmende, så er det stadig vedkommende og nervepirrende nok til at man fænges man og føler med personerne, i deres spændende kamp for at overleve og moralske dilemmaer de støder ind i undervejs. The Walking Dead er ganske enkelt en velproduceret og underholdende god Tv-serier, bygget på et efterhånden gammelkendt koncept (men det fungerer!).

Horton Hears a Who! - 8/10
Der er i nyerer tid produceret flere film bygget på amerikanske børnebøger af Dr. Seuss, men kun denne her er egentligt værd at se. Det er hysterisk og larmende (som de andre før den), men der rammes stadig en charme og varme, som man må falde for og filmens mange gode ideer og moraler serveres både morsomt og rørende.

Casa de mi Padre - 3/10
Endnu en tam og langtrukken Will Ferrell komedie, denne gang på spansk og endnu mere ligegyldig end størstedelen af det han medvirker i. Dens forsøg på den skæve humor rammer helt ved siden af og samtidig har den alt for travlt med at der intet sker.

Underworld: Awakening - 6/10
Jeg havde forventet langt mindre, men fik en kompetent og underholdende forsættelse, som jeg ikke kan se står tilbage i forhold til de forrige. Det er måske middelmådigt, men man får da blæst ørene rene og nulstillet hjernen, så man er klar til mere krævende opgaver i tilværelsen.

The Iron Lady - 5/10
Man må vel som altid rose Meryl Streep for en overbevisende præstation, denne gang som den tidligere premiereminister Thatcher. Det er så også filmens største aktiv, i en uforløst og episodisk springende fortælling, der kun i glimt søger bag facaden, men ellers mest forfalder til ’standpunktsscener’ der skal vise os ’hvem hun var’. Scenerne med den demente Thatcher fylder i øvrigt også urimeligt meget.

Jodaeiye Nader az Simin - 8/10
Overraskende facetteret og stærkt vedkommende iransk ægteskabsdrama, om de følger en separation kan føre med sig i et land, hvis kultur er så langt fra vores og hvor vi alligevel fornemmer, at mange af de samme menneskelige følelser i en sådan situation er den samme.Jodaeiye Nader az Simin er stærkt rørende uden at der files på violiner og så tør filmen komme tæt på sine personer.

Conan the Barbarian (1982) - 9/10
Velproduceret fantasy og Arnold’s gennembrudsfilm, fra dengang hvor der var tid til at historien kunne udfolde sig og hvor blod, patter og pragtfulde gammeldags sværdkampe stadig var at finde i store biograffilm. Det er dybt underholdende og storslået og så er musikken i øvrigt helt fantastisk.

The Hunter - 5/10
Afdæmpet thriller, hvis drama ligger i den trykkende stemning og muligvis i dens forsøg på at ramme noget dybere end blot selve fortællingen. Det lykkes desværre ikke og jeg sad tilbage og tænkte på, hvad den egentlig reelt ville, uden at føle at den var værd at bruge mere tid på.

#15416 Ha ha, ja det er stærkt svært ikke at føle sig kvalificeret underholdt og trække stort på smilebåndet af replikkerne, som serveres med Howard Hawks' præcision og timing:)

Thomas E. Nielsen (15415) skrev:

The Iron Lady - 5/10
Man må vel som altid rose Meryl Streep for en overbevisende præstation, denne gang som den tidligere premiereminister Thatcher. Det er så også filmens største aktiv, i en uforløst og episodisk springende fortælling, der kun i glimt søger bag facaden, men ellers mest forfalder til ’standpunktsscener’ der skal vise os ’hvem hun var’. Scenerne med den demente Thatcher fylder i øvrigt også urimeligt meget.

Enig. At man bruger så meget tid på hendes demens er mig en gåde. Når jeg går i biografen for at se en film om Thatcher, er det selvsagt fordi, jeg er interesseret i hendes historie som en af de mest kontroversielle, modsætningsfulde og betydningsfulde moderne politikere. Det kunne ikke interessere mere mindre, at hun blev dement. Er det meningen, at vi skal få medlidenhed med hende pga. det, eller er det forsøg på at jorde hende på en temmelig sølle måde? Lidelsen har ikke noget at gøre med hendes adfærd eller hendes politik. Hvis man virkelig så gerne vil lave en film om demens, så lav dog det i stedet for en om Thatcher.

Godt skuespil og bestemt nogle gode scener, men ellers en overfladisk, rodet og egentlig ret uvedkommende biografi-film.