Det seneste værk fra japanske Studio Ghibli, som vi her har fået æren og fornøjelsen af at kunne opleve i vesten, er en moden, underfundig og til dels også melankolsk nydelse, for ej at forglemme den smukke og fantastiske visuelle side. Mit første måde med denne store perle af en animationsfilm efterlod mig tilfreds og behaget, men med sidenhen to gensyn, er filmen også vokset gevaldigt i mig, følelsesmæssigt. Hvad selve animationen angår, så er The Secret World of Arrietty på ypperste topplan med dens mange detaljer og visualisering af de to verdener. Men hvad er det lige der sker, når vores egen verden mødes med Lånernes verden, i et kort, men stærkt forhold to karakterer imellem.
Shos betagelse af Arrietty får ikke meget forklaring, men blot et enkelt kig på den ganske få centimeter høje lille pige, er mere end nok forklaring. Som karakter er hun både skøn og en af de mere bedårende inden for animationsfilm. Ved dette seneste syn, blev jeg faktisk overrasket over, hvor mange følelser filmen formåede at vække i mig, med utrolig få midler. Om det skyldes forholdet mellem Sho og Arrietty, den melankolske undertone i deres forhold, filmens smukke musik eller en blanding af det hele, ved jeg ikke.
Da jeg først opdagede Joe Hisaishis fraværd som komponist, blev jeg noget skuffet, men dette er blevet gjort til skamme af Cecile Corbel, der har leveret et score, skræddersyet til filmen. Alt i alt, en stærk filmoplevelse jeg nyder i allerhøjeste grad hver eneste gang, jeg ser den. Og den bliver kun bedre fra gang til gang. 8,5/10
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
Yderst nedslående og decideret svær film at komme igennem, men hold da op hvor er den fremragende! Det er ved at være et godt stykke tid siden at en film har efterladt mig så målløs. Jeg mangler ord der kan ramme det jeg præcist tænker, for på den ene side er den jo ikke nogen behagelig oplevelse, men på den side er den så fandens kompromisløs og velspillet i sin tilgang til emnet, at jeg ikke har andet end den dybeste respekt for Steve McQueen og Michael Fassbender.
9/10 (Måske kunne den ryge en karakter op ved gensyn)
Young Adult
Forfatteren Mavis Gary (Charlize Theron) beslutter sig for at flytte tilbage til hjembyen i Minnesota, efter ægteskabet forliste, og generobre sin gamle High School flamme. Den forhenværende High School kæreste er dog blevet gift i mellemtiden og har tilmed en datter, det ser Mavis dog kun som en ekstra udfordring, der skal overkommes for at hun kan få sin vilje. Helt klart Reitmans mest pessimistiske film til dato, så den egentlig ikke som en komedie, der er ikke mange sympatiske sider ved Mavis, hvis der da overhovedet er nogen. Theron gør det fint i hovedrollen, men den når ikke op på siden af ”Thank You for Smoking” eller ”Up in the Air”. Reitmans svageste film til dato.
Jeg er også begejstret for Shame. Det er en afsindig stærk film og rusker i tilskueren. Men det er også en af de film jeg formentlig aldrig får lyst til at gense ;)
Pjat det er da netop en klassiker, man sagtens ka' se masser af gange! Hvis jeg falder over et afsnit under en kanal-rundfart på tv'et, så bliver jeg altid fanget :o)
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
#15711 Neranders 13 år siden
Det seneste værk fra japanske Studio Ghibli, som vi her har fået æren og fornøjelsen af at kunne opleve i vesten, er en moden, underfundig og til dels også melankolsk nydelse, for ej at forglemme den smukke og fantastiske visuelle side. Mit første måde med denne store perle af en animationsfilm efterlod mig tilfreds og behaget, men med sidenhen to gensyn, er filmen også vokset gevaldigt i mig, følelsesmæssigt. Hvad selve animationen angår, så er The Secret World of Arrietty på ypperste topplan med dens mange detaljer og visualisering af de to verdener. Men hvad er det lige der sker, når vores egen verden mødes med Lånernes verden, i et kort, men stærkt forhold to karakterer imellem.
Shos betagelse af Arrietty får ikke meget forklaring, men blot et enkelt kig på den ganske få centimeter høje lille pige, er mere end nok forklaring. Som karakter er hun både skøn og en af de mere bedårende inden for animationsfilm. Ved dette seneste syn, blev jeg faktisk overrasket over, hvor mange følelser filmen formåede at vække i mig, med utrolig få midler. Om det skyldes forholdet mellem Sho og Arrietty, den melankolske undertone i deres forhold, filmens smukke musik eller en blanding af det hele, ved jeg ikke.
Da jeg først opdagede Joe Hisaishis fraværd som komponist, blev jeg noget skuffet, men dette er blevet gjort til skamme af Cecile Corbel, der har leveret et score, skræddersyet til filmen. Alt i alt, en stærk filmoplevelse jeg nyder i allerhøjeste grad hver eneste gang, jeg ser den. Og den bliver kun bedre fra gang til gang. 8,5/10
"That's rough, buddy."
#15712 Zombi 13 år siden
Yderst nedslående og decideret svær film at komme igennem, men hold da op hvor er den fremragende! Det er ved at være et godt stykke tid siden at en film har efterladt mig så målløs. Jeg mangler ord der kan ramme det jeg præcist tænker, for på den ene side er den jo ikke nogen behagelig oplevelse, men på den side er den så fandens kompromisløs og velspillet i sin tilgang til emnet, at jeg ikke har andet end den dybeste respekt for Steve McQueen og Michael Fassbender.
9/10 (Måske kunne den ryge en karakter op ved gensyn)
Young Adult
Forfatteren Mavis Gary (Charlize Theron) beslutter sig for at flytte tilbage til hjembyen i Minnesota, efter ægteskabet forliste, og generobre sin gamle High School flamme. Den forhenværende High School kæreste er dog blevet gift i mellemtiden og har tilmed en datter, det ser Mavis dog kun som en ekstra udfordring, der skal overkommes for at hun kan få sin vilje. Helt klart Reitmans mest pessimistiske film til dato, så den egentlig ikke som en komedie, der er ikke mange sympatiske sider ved Mavis, hvis der da overhovedet er nogen. Theron gør det fint i hovedrollen, men den når ikke op på siden af ”Thank You for Smoking” eller ”Up in the Air”. Reitmans svageste film til dato.
6/10
#15713 Richard Burton 13 år siden
#15714 Ispep 13 år siden
Jeg er også begejstret for Shame. Det er en afsindig stærk film og rusker i tilskueren. Men det er også en af de film jeg formentlig aldrig får lyst til at gense ;)
#15715 misuma 13 år siden
God serie, men en keeper? Næppe.
#15716 Steffan Rasmussen 13 år siden
Pfft.
#15717 misuma 13 år siden
#15718 Zombi 13 år siden
Du har helt ret. Det er ikke ligefrem en af den slags serier man ser igen, igen og igen.
#15719 wiseguy 13 år siden
#15720 Kruse 13 år siden