kan også bare tolkes, at hun var.... ja, overrasket at det kom på, og dermed måske blev lidt nervøs.
Præcis, hvem kan vide hvordan et menneske nødvendigvis vil opføre sig i et sådant tilfælde (selv om BN åbenbart mener han gør). Uanset hvad må BN erkende at det stadig er HANS tolkning og IKKE nødvendigvis andres opfattelse og sandheden, uanset hvor rigtig han finder den. Skulle den endelig være understøttet, så vælger filmen dog stadig at skære det ud og det finder jeg er et irritationsmoment. Jeg finder måske også at filmen og hun i flere tilfælde peger i retning af, at hun er uskyldig. Men den efterlader dog stadig en lille plads til tvivl, som så helt skal blæses væk til slut og skæres ud i pap, så vi alle kan gå glade hjem. Det kan være fint nok mange gange, men her havde det klædt filmen ikke at tale ned til os.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Præcis, hvem kan vide hvordan et menneske nødvendigvis vil opføre sig i et sådant tilfælde
Ja netop. Plus det faktum, at alle beviser hagler ned over hende som skyldig. Indtil den forfærdelige slutning indtræffer, hvor man tyer til pap og saks :D For den lede en ringe slutning med ham "politimanden på hug" som regner den ud for os....kick me in the nuts, man :D
Skulle den endelig være understøttet, så vælger filmen dog stadig at skære det ud og det finder jeg er et irritationsmoment.
Ja, ER det ikke paradoksalt? I vil have, at disse scener ikke viser os hendes uskyld, men "politimanden på hug"-scenen beviser ud over enhver tvivl, at de gør!
Da jeg så filmen første gang, var jeg aldrig i tvivl om hendes uskyld, NETOP på grund af hendes overraskelse over blodpletten, og netop på grund af hendes falske, uoverbevisende tilståelse overfor sin mand. Denne tegning af hendes uskyld kom fra FILMEN, ikke fra mig. Og det var typiske, filmiske tegn af den slags, man traditionelt anvender, når man vil vise, at en anklaget person er uskyldig.
Og jeg må sandelig konstatere, at jeg ikke er alene om at modtage eller opfange disse typiske klare tegn:
Thomas E. Nielsen (16031) skrev:
Jeg finder måske også at filmen og hun i flere tilfælde peger i retning af, at hun er uskyldig.
Netop. ;-)
Ispep (16030) skrev:
Spørg Haggis, hvis du kan det. Havde i sin tid linket dig et interview med ham og Russell, som netop modsiger din påstand.
I det pågældende interview fremsætter Haggis ganske rigtigt den tanke, at vi ikke ved om konen er uskyldig, for så to sekunder efter at sige, at det ved vi alligevel godt, at hun er, eftersom vi oplever historien gennem Russell Crowes øjne (han taler om empati).
den efterlader dog stadig en lille plads til tvivl, som så helt skal blæses væk til slut og skæres ud i pap, så vi alle kan gå glade hjem. Det kan være fint nok mange gange, men her havde det klædt filmen ikke at tale ned til os.
Det er som om du ikke ved, hvilken type film 'The Next Threee Days' er. Den er af præcist sammen støbning som 'The Fugitive' (den med Harrison Ford), hvori vi ser, at politiet og retssystemet som følge af en række tekniske beviser anser det for et faktum, at Richard Kimble har myrdet sin kone. Begge film lancerer en uskyldigt anklaget person, der må flygte fra et system, der har dømt ham/hende til en hård straf. Og begge film viser via sort/hvide flashbacks, hvad der VIRKELIG skete - eneste forskel er, at 'The Fugitive' viser det fulde flashback tidligt i filmen, mens 'The Next Three Days' viser det henimod slutningen. ... Synes du også, at 'The Fugitive' taler ned til os, fordi den gennem sine flashbacks udmaler hvad der virkelig skete???
Ingen af filmene er mordmysterier - det er flugtdramaer med uskyldige mennesker, der må flygte for at undgå straf for noget, de ikke har gjort.
Det er som om du ikke ved, hvilken type film 'The Next Threee Days' er. Den er af præcist sammen støbning som 'The Fugitive' (den med Harrison Ford), hvori vi ser, at politiet og retssystemet som følge af en række tekniske beviser anser det for et faktum, at Richard Kimble har myrdet sin kone. Begge film lancerer en uskyldigt anklaget person, der må flygte fra et system, der har dømt ham/hende til en hård straf. Og begge film viser via sort/hvide flashbacks, hvad der VIRKELIG skete - eneste forskel er, at 'The Fugitive' viser det fulde flashback tidligt i filmen, mens 'The Next Three Days' viser det henimod slutningen. ... Synes du også, at 'The Fugitive' taler ned til os, fordi den gennem sine flashbacks udmaler hvad der virkelig skete???
Ingen af filmene er mordmysterier - det er flugtdramaer med uskyldige mennesker, der må flygte for at undgå straf for noget, de ikke har gjort.
Det er da ikke en film som flygtningen da der ikke liggers vægt på urætfærdigheden, men mere deres kærlighed og det er her flimen fungere bedst.
Ja, ER det ikke paradoksalt? I vil have, at disse scener ikke viser os hendes uskyld, men "politimanden på hug"-scenen beviser ud over enhver tvivl, at de gør!
Da jeg så filmen første gang, var jeg aldrig i tvivl om hendes uskyld, NETOP på grund af hendes overraskelse over blodpletten, og netop på grund af hendes falske, uoverbevisende tilståelse overfor sin mand. Denne tegning af hendes uskyld kom fra FILMEN, ikke fra mig. Og det var typiske, filmiske tegn af den slags, man traditionelt anvender, når man vil vise, at en anklaget person er uskyldig.
Og jeg må sandelig konstatere, at jeg ikke er alene om at modtage eller opfange disse typiske klare tegn:
Thomas E. Nielsen (16031) skrev:
Jeg finder måske også at filmen og hun i flere tilfælde peger i retning af, at hun er uskyldig.
Netop. ;-)
Ispep (16030) skrev:
Spørg Haggis, hvis du kan det. Havde i sin tid linket dig et interview med ham og Russell, som netop modsiger din påstand.
I det pågældende interview fremsætter Haggis ganske rigtigt den tanke, at vi ikke ved om konen er uskyldig, for så to sekunder efter at sige, at det ved vi alligevel godt, at hun er, eftersom vi oplever historien gennem Russell Crowes øjne (han taler om empati).
Hvis vi ved det fra starten forfor så alle de skide flashback og den endegyldige (gentagen)konklusion til sidst? Det er simpelthen bare ikke en skidegod film. Når manden ikke mere er i interesseret i hvem morderen er( har opgivet) er jeg det hellere mere som tilskuer.
Det er da ikke en film som flygtningen da der ikke liggers vægt på urætfærdigheden, men mere deres kærlighed og det er her flimen fungere bedst.
Begge film lader en kvindes skæbne være drivkraften bag hovedpersonens handlinger. Begge film handler om det at miste den kvinde man elsker, og hvad man vil gøre i den situation.
Vil lige hurtigt anbefale den franske original "Alt for hende", som "The Next Three Days" er en genindspilning af, og som netop er betydelig mere tvetydig - både i forhold til skyldsspørgsmålet samt hele missionen som sådan - og som jeg bl.a. af samme årsag synes er en betydeligt bedre film.
#16031 Hr. Nielsen 13 år siden
#16032 Ispep 13 år siden
Ja netop. Plus det faktum, at alle beviser hagler ned over hende som skyldig. Indtil den forfærdelige slutning indtræffer, hvor man tyer til pap og saks :D For den lede en ringe slutning med ham "politimanden på hug" som regner den ud for os....kick me in the nuts, man :D
#16033 Hr. Nielsen 13 år siden
#16034 Ispep 13 år siden
Nosseløs slutning, ja.
#16035 BN 13 år siden
Ja, ER det ikke paradoksalt? I vil have, at disse scener ikke viser os hendes uskyld, men "politimanden på hug"-scenen beviser ud over enhver tvivl, at de gør!
Da jeg så filmen første gang, var jeg aldrig i tvivl om hendes uskyld, NETOP på grund af hendes overraskelse over blodpletten, og netop på grund af hendes falske, uoverbevisende tilståelse overfor sin mand. Denne tegning af hendes uskyld kom fra FILMEN, ikke fra mig. Og det var typiske, filmiske tegn af den slags, man traditionelt anvender, når man vil vise, at en anklaget person er uskyldig.
Og jeg må sandelig konstatere, at jeg ikke er alene om at modtage eller opfange disse typiske klare tegn:
Netop. ;-)
I det pågældende interview fremsætter Haggis ganske rigtigt den tanke, at vi ikke ved om konen er uskyldig, for så to sekunder efter at sige, at det ved vi alligevel godt, at hun er, eftersom vi oplever historien gennem Russell Crowes øjne (han taler om empati).
#16036 BN 13 år siden
Det er som om du ikke ved, hvilken type film 'The Next Threee Days' er. Den er af præcist sammen støbning som 'The Fugitive' (den med Harrison Ford), hvori vi ser, at politiet og retssystemet som følge af en række tekniske beviser anser det for et faktum, at Richard Kimble har myrdet sin kone. Begge film lancerer en uskyldigt anklaget person, der må flygte fra et system, der har dømt ham/hende til en hård straf. Og begge film viser via sort/hvide flashbacks, hvad der VIRKELIG skete - eneste forskel er, at 'The Fugitive' viser det fulde flashback tidligt i filmen, mens 'The Next Three Days' viser det henimod slutningen. ... Synes du også, at 'The Fugitive' taler ned til os, fordi den gennem sine flashbacks udmaler hvad der virkelig skete???
Ingen af filmene er mordmysterier - det er flugtdramaer med uskyldige mennesker, der må flygte for at undgå straf for noget, de ikke har gjort.
#16037 jessup 13 år siden
Det er da ikke en film som flygtningen da der ikke liggers vægt på urætfærdigheden, men mere deres kærlighed og det er her flimen fungere bedst.
#16038 jessup 13 år siden
Hvis vi ved det fra starten forfor så alle de skide flashback og den endegyldige (gentagen)konklusion til sidst? Det er simpelthen bare ikke en skidegod film. Når manden ikke mere er i interesseret i hvem morderen er( har opgivet) er jeg det hellere mere som tilskuer.
#16039 BN 13 år siden
Begge film lader en kvindes skæbne være drivkraften bag hovedpersonens handlinger. Begge film handler om det at miste den kvinde man elsker, og hvad man vil gøre i den situation.
#16040 Benway 13 år siden
Alt for hende