Noget der kunne trække en smule ned for mig er måske de lettere tidstypiske slasher-elementer, som virker en anelse trivielle, men det er trods alt kun en meget lille del af filmen. Skuespillet er lidt svingende omend klassisk Fuller, men Paul Winfield gør det sgu godt som hundetræneren.
Undervejs kunne jeg ikke lade være med at tænke på f.eks. de palæstinensiske børneudsendelser, som vi har set klip fra, hvor ungerne fra kravlealderen bliver indoktrineret med et massivt jødehad. Det er et fascinerende spørgsmål, om man overhovedet kan bliver den slags kvit som voksen, eller om der ikke er andet at gøre end at håbe, at de kommende generationer gradvist lægger afstand til den.
Det er meget rigtigt det du siger og der kan findes et utal af lignende eksempler som det palæstinensiske. Men filmen fungere også i et lidt bredere perspektiv med straf kontra behandlingsdom og man skal nok holde fast i analogien til racisme blandt mennesker fordi det er mig meget svært forståeligt at de ikke afliver hunden efter turen i kirken.
det er mig meget svært forståeligt at de ikke afliver hunden efter turen i kirken.
Det er rigtigt. Indenfor selve fortællingen som sådan er det på alle måder vildt uansvarligt - men måske også ret typisk Fuller. Jo mere larmende en overskrift er jo bedre. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Hvis man har en svaghed for film som Super, Kick-Ass og Defendor, så kunne ovenstående titel være noget for dig. Især hvis du savner en mere realistisk vinkel på (sub)genren.
Filmen kender jeg ikke, men musikken af samme navn er utrolig smuk/sørgelig: Og som der står i beskrivelsen, er musikken fra filmen. Og jeg er enig, den er ganske smuk i sin sørgmodige klang.
Musik spiller i øvrigt en signifikant rolle i filmen.
Hvis man har en svaghed for film som Super, Kick-Ass og Defendor, så kunne ovenstående titel være noget for dig. Især hvis du savner en mere realistisk vinkel på (sub)genren.
5/6
Teenageren går stille med dørene, både i hjemmet og skolen. Han er tæt på usynlig begge steder. Han træner sin hjerne i bøgerne og sin krop i kælderen. Om natten går han på jagt efter uretfærdigheder...
I flashbacks får vi at se hvordan moderen bliver brutalt myrdet mens drengen råbende beskuer dette og deri ligger hans drivkraft og motivation. Gradvist smides der flere brikker til puslespillet og slutningen er ikke mindre end fantastisk.
Ikke Fassbender-filmen, men fremmede-fanges-i-en-grotte-som-ligner-papmaché-filmen.
Historien og skuespillet fangede mig ikke, måske fordi jeg det meste af tiden stirrede på de alt for tydelige falske grotte-vægge.
1/6
Inbred
Britisk splatter når det er klammest og måske derfor bedst! I starten sad jeg med fornemmelsen af at se en spoof på indavls-film som Texas Chainsaw Massacre og The Hill Have Eyes. Men langsomt tog jeg mig selv i at føle empati for de potentielle ofre og dét ændrede lidt mit syn på filmen.
Robert DeNiro og Joe Pesci har hovedrollerne i denne, for mig uinteressante, gangster/mafiafilm, som i det hele taget er en genre der har svært ved at vække min interesse. Dog husker jeg Once Upon A Time in America som en særdeles fremragende film, og også American Gangster var en god oplevelse. Men tilbage til Casino. Den typiske handling om en mand, i dette tilfælde mænd, der kommer til magten, hvorefter man følger deres forfald. Ligesom i Brian DePalmas Scarface finder jeg ikke der er noget særligt ved karakterene, som vækker en interesse i mig og gør deres rejse interessant. Derudover bryder jeg mig ikke om filmens fortællestil med DeNiro og Pesci som konstante og belastende voiceover fortællere, der forklarer det hele, i stedet for at stole mere på billederne. Filmen er dog ikke helt inkompetent, da Scorceses håndværk uomtvisteligt er af en vis kvalitet. Yderst middelmådig affære. Lad der gerne gå noget tid inden jeg prøver kræfter med andre film i genren (dog har filmen vækket en lyst til gensyn af OUATIA).
5/10
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
Derudover bryder jeg mig ikke om filmens fortællestil med DeNiro og Pesci som konstante og belastende voiceover fortællere, der forklarer det hele, i stedet for at stole mere på billederne.
Hehe, hvis du ikke kan lide Casinos brug af voice-over, så bliver det en lang omgang. ;) Er det generelt, at du ikke kan lide voice-overs, eller er det kun her? :)
Hehe, hvis du ikke kan lide Casinos brug af voice-over, så bliver det en lang omgang. ;) Er det generelt, at du ikke kan lide voice-overs, eller er det kun her? :)
Det var en lang omgang ja! ;)
Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod voice overs. Jeg kan rigtig godt lide måden hvorpå Malick bruger voice over i sine film. Jeg tænker mest her på The Thin Red Line og og The Tree of Life, hvor voice overen ikke er til for at forklare historen eller karakterene, men bliver brugt til at underbygge og udfolde karakterene. Fellowship of the Ring bruger jo også voice over i begyndelsen med prologen og introduktionen af Hobbitton, og der synes jeg det fungerer upåklageligt. :)
Men jeg har stadig Carlito's Way og The Godfather Trilogy liggende, som jeg vil igennem, inden jeg fælder dom over genren. :)
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
#16451 loki 13 år siden
Filmen kender jeg ikke, men musikken af samme navn er utrolig smuk/sørgelig:
#16452 jessup 13 år siden
Det er meget rigtigt det du siger og der kan findes et utal af lignende eksempler som det palæstinensiske. Men filmen fungere også i et lidt bredere perspektiv med straf kontra behandlingsdom og man skal nok holde fast i analogien til racisme blandt mennesker fordi det er mig meget svært forståeligt at de ikke afliver hunden efter turen i kirken.
#16453 Benway 13 år siden
Det er rigtigt. Indenfor selve fortællingen som sådan er det på alle måder vildt uansvarligt - men måske også ret typisk Fuller. Jo mere larmende en overskrift er jo bedre. :)
#16454 misuma 13 år siden
Hvis man har en svaghed for film som Super, Kick-Ass og Defendor, så kunne ovenstående titel være noget for dig. Især hvis du savner en mere realistisk vinkel på (sub)genren.
5/6
#16455 Muldgraver 13 år siden
#16456 misuma 13 år siden
Teenageren går stille med dørene, både i hjemmet og skolen. Han er tæt på usynlig begge steder. Han træner sin hjerne i bøgerne og sin krop i kælderen. Om natten går han på jagt efter uretfærdigheder...
I flashbacks får vi at se hvordan moderen bliver brutalt myrdet mens drengen råbende beskuer dette og deri ligger hans drivkraft og motivation. Gradvist smides der flere brikker til puslespillet og slutningen er ikke mindre end fantastisk.
Jeg hæver næsten til 6/6
#16457 misuma 13 år siden
Ikke Fassbender-filmen, men fremmede-fanges-i-en-grotte-som-ligner-papmaché-filmen.
Historien og skuespillet fangede mig ikke, måske fordi jeg det meste af tiden stirrede på de alt for tydelige falske grotte-vægge.
1/6
Inbred
Britisk splatter når det er klammest og måske derfor bedst! I starten sad jeg med fornemmelsen af at se en spoof på indavls-film som Texas Chainsaw Massacre og The Hill Have Eyes. Men langsomt tog jeg mig selv i at føle empati for de potentielle ofre og dét ændrede lidt mit syn på filmen.
Her er humor og grum grum splat.
4,5/6
#16458 Neranders 13 år siden
Robert DeNiro og Joe Pesci har hovedrollerne i denne, for mig uinteressante, gangster/mafiafilm, som i det hele taget er en genre der har svært ved at vække min interesse. Dog husker jeg Once Upon A Time in America som en særdeles fremragende film, og også American Gangster var en god oplevelse. Men tilbage til Casino. Den typiske handling om en mand, i dette tilfælde mænd, der kommer til magten, hvorefter man følger deres forfald. Ligesom i Brian DePalmas Scarface finder jeg ikke der er noget særligt ved karakterene, som vækker en interesse i mig og gør deres rejse interessant. Derudover bryder jeg mig ikke om filmens fortællestil med DeNiro og Pesci som konstante og belastende voiceover fortællere, der forklarer det hele, i stedet for at stole mere på billederne. Filmen er dog ikke helt inkompetent, da Scorceses håndværk uomtvisteligt er af en vis kvalitet. Yderst middelmådig affære. Lad der gerne gå noget tid inden jeg prøver kræfter med andre film i genren (dog har filmen vækket en lyst til gensyn af OUATIA).
5/10
"That's rough, buddy."
#16459 MMB 13 år siden
Hehe, hvis du ikke kan lide Casinos brug af voice-over, så bliver det en lang omgang. ;) Er det generelt, at du ikke kan lide voice-overs, eller er det kun her? :)
#16460 Neranders 13 år siden
Det var en lang omgang ja! ;)
Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod voice overs. Jeg kan rigtig godt lide måden hvorpå Malick bruger voice over i sine film. Jeg tænker mest her på The Thin Red Line og og The Tree of Life, hvor voice overen ikke er til for at forklare historen eller karakterene, men bliver brugt til at underbygge og udfolde karakterene. Fellowship of the Ring bruger jo også voice over i begyndelsen med prologen og introduktionen af Hobbitton, og der synes jeg det fungerer upåklageligt. :)
Men jeg har stadig Carlito's Way og The Godfather Trilogy liggende, som jeg vil igennem, inden jeg fælder dom over genren. :)
"That's rough, buddy."