1) flashback-scenen til de rigtige begivenheder sker igennem hovedpersonen, og ikke igennem en anden eller tredje part, som "fantaserer" sig til resultatet - deraf "politimanden på hug".
Undskyld, men det du her siger om den amerikanske udgave, passer jo ikke. Det er ikke politimanden der "fantaserer". Flashback-scenen er 100 procent Laras hukommelse sat på billeder. Det er den forklaring, som hun hele tiden er kommet med, og som politiet er bekendt med. Politimanden genkalder sig blot hendes forklaring, mens han ser sig om på gerningsstedet. Det eneste der er hans fantasi/forestillingsevne, er ideen om, at knappen kan være flydet ned i kloakken sammen med regnvandet.
Ispep (18028) skrev:
Haggis afslører sandheden/uskylden først til slut, hvilket han med ret stor sandsynlighed har gjort for spændingens skyld og for at så en smule tvivl i os - om ikke andet, blot for at droppe den klichefyldte forklaringsslutning, som lykkedes godt langt hen af vejen men han vælger dog en temmelig skidt løsning til sidst med "politimanden på hug" - som blot virker som en påtaget exposition.
Sludder og vrøvl. Vi kender sandheden/uskylden lige fra starten. Hvor i alverden du under gennemsynet af filmen har fået den idé fra, at der skulle herske tvivl om Laras uskyld, ved jeg ikke. Men at tale om, at der sås tvivl i "os" (forstået som ALLE tilskuere), er ihvertfald meget misvisende.
Manuskriptet dikterer, at Lara er uskyldig, og det er derfor scenen med hendes overraskelse skrevet og udført på den måde. Det er også derfor "tilståelses"-scenen er skrevet og udført som den er. Men - hvad der er allervigtigst - er, at filmens grundpræmis er, at manden forsøger at redde sin uskyldige kone fra at blive offer for et justitsmord.
Politimanden genkalder sig blot hendes forklaring, mens han ser sig om på gerningsstedet. Det eneste der er hans fantasi/forestillingsevne, er ideen om, at knappen kan være flydet ned i kloakken sammen med regnvandet.
Men vi ser det igennem politimanden på hug. Og det med knappen er simpelthen så tåbeligt.
BN (18031) skrev:
Vi kender sandheden/uskylden lige fra starten
Nej. Ikke med 100% garanti - i så fald havde Haggis, som i den franske udgave, givet os alle informationer i starten (læs: flashback-scenen). Tværtimod venter han til sidst. Hvorfor mon?
"Tilståelse-scenen" fra konens side behøver ikke være et falsk udsagn, i håb om at skubbe manden væk fra sig. Det kan ligeså godt være sandheden fra hendes side, i håb om manden fatter det, og i håb om at skubbe ham væk for at ønske ham/sønnen et bedre liv, nu hvor hun skal afsone mange år.
Nej, faktum. 'The Next Three Days' er et remake af 'Pour Elle', hvis præmis er det samme: At konen er uskyldig. Det ved både du og jeg og Ispep. Så hvorfor lade som om det forholder sig anderledes?
Det er producenterne og filmskaberne der bestemmer, hvordan plot-referaterne skal lyde. Så hvordan kan det være, at ikke én eneste af disse (på nogen biograf-plakat eller dvd/blu-ray lyder nogenlunde sådan her:
"Han kæmper for at redde sin kone fra fængselsstraf. Men er hun skyldig?"
Hr. Nielsen (18030) skrev:
...eller skidt udført, hvis man må ty til manus, for at bevise man ikke tolker. Jeg har intet imod man må søge bagom en film, for at forstå den indimellem, sådan er det med mange gode film. Her forholder det sig bare netop lige omvendt, man må ty bagom, af de forkerte grunde.
Nej, Thomas. Det behøver jeg ikke. Og det af den simple årsag, at filmen ikke på noget tidspunkt såede tvivl hos mig angående Laras uskyld. Når jeg henviser til manuskriptet, er det for at pege på manuskriptforfatterens intentioner.
Filmen bruger de traditonelle "Ingen tror på hende, pånær manden"-scener til at skabe empati og sympati for Lara hos tilskueren. ... Vil du være venlig at udpege de scener, hvor filmen forsøger at skabe mistanke mod hende hos tilskueren? Jeg må have overset dem, men så er det jo godt, at jeg har DIG til at hjælpe mig. ;-)
Hr. Nielsen (18030) skrev:
det er tolket lidt langt ud i forhold til manus.
Du har ret: Det ER langt ude. Andre forslag?
Hr. Nielsen (18030) skrev:
Hun ville næppe være den først i verdenshistorien der ville dække en løgn med en løgn, der måske er sand (det har jeg set MANGE gange i mit arbejde). Så jeg synes ikke scenen bliver meningsløs deraf nødvendigvis.
Jo, det gør den. Scenen skal vise os, at hun har opgivet, og at hun også vil have HAM til at give op. De foregående scener har lanceret hendes dybe smerte over den både geografiske og følelsesmæssige afstand til manden og sønnen (sønnen der ikke vil kysse hende, manden som hun ikke kan have seksuelt samvær med og den generelle smerte over at være berøvet sit familieliv). Læg dertil selvmordsforsøget. ALT uden undtagelse viser, at hun er et uskyldigt offer. Ingen scener lægger op til, at hun kan være morder. ... Men igen: Jeg kan jo have overset disse scener, som er skrevet for at skabe mistanke mod hende hos tilskueren. Så udpeg lige de scener, der har denne intention. På forhånd tak.
På det tidspunkt har jeg jo ikke set originalen. Derudover, så laver Haggis et remake og man ved altså ikke, hvor meget præmisserne er ændret og tilpasset ift. instruktørens ønsker og visioner. Det er ikke første gang i filmhistorien at nogen ændrer drastisk tingene ift. originalen. Haggis insisterer på at holde kortene tæt ind til kroppen godt stykke inde i filmen. Det er for mig en lille ændring ift. originalen. Han skulle have droppet flashback-scenen i HANS udgave.
Nej, faktum. 'The Next Three Days' er et remake af 'Pour Elle', hvis præmis er det samme: At konen er uskyldig.
Behøver jo ikke følge originalen slavisk, hvad den heller ej gør.
BN (18034) skrev:
Jeg må have overset dem, men så er det jo godt, at jeg har DIG til at hjælpe mig. ;-)
Jeg behøver ikke hjælpe dig. Du har din forståelse, jeg min. Min tolkning hælder såmænd meget mod din, har den altid gjort. Derfor jeg fandt scenen til slut unødvendig. Enten har de travlt med at understrege at hun altså er uskyldig, fordi de enten har sået tvivl eller fordi de må mene vi ikke fatter det. Begge dele er skidt og scenen kan stadig ikke forsvares i min verden.
Du mener den understreger at de ikke kan blive frikendt og leve lykkeligt og i fred. Det mener jeg, personligt jeg havde regnet ud UDEN scenen, som for mig snakkede ned til os i en grad, at da jeg svingede mellem 7 og 8 ud af 10, så endte den klart på de 7/10 af den grund. Den scenen var tungen på vægtskålen og desværre i negativ retning. Alt dette er stadig en tolkning BN, uanset hvor meget du råber højt om dem og de kunne såmænd være et udtryk for så meget mere, da mennesker er langt mere kompliceret end så sort og hvid du gør dem, som jeg læser det du skriver. Selvfølgelig kunne hun have lyst til at begå selvmord, selv om hun var skyldig. Klart hun forsøger at skubbe manden væk ved at BILDE ham ind hun er uskyldig. Det har jeg set eksempler på i den virkelige verden, at folk har taget skylden, virket uskyldige i deres fremtoning og så viste det sig, at de var skyldige. Men men men jeg giver dig såmænd ret i, at tolkningen såmænd peger meget kraftigt i retning af, at hun er uskyldig, faktisk så højt som måske 95% eller mere, men det ændrer ikke på slutscenen;)
Så det korte af det lange er, at jeg er enig med Ispep, i hvert fald langt hen ad vejen.
Jeg har intet mere at sige til det.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Nej. Ikke med 100% garanti - i så fald havde Haggis, som i den franske udgave, givet os alle informationer i starten (læs: flashback-scenen).
Det er da et pudsigt udsagn, når man tænker på, at du andre gange klager over, at tingene skæres ud i pap for os.
Hvordan er det i den virkelige verden? Hvis DIN EGEN kone/kæreste under identiske omstændigheder blev anklaget for et mord, hun ikke havde begået, ville du så mirakuløst få et flashback for dit indre øje, hvor du så, hvad der virkelig var sket i den parkeringskælder? ... Næh, du ville kun have hendes egen forklaring og dit kendskab til hende som menneske at forholde dig til. Og dette kendskab ville give dig tillid til hendes forklaring, også selvom politiet syntes at have gode beviser imod hende.
I stedet for et flashback, der med det samme forklarer enhver detalje og uoverensstemmelse mellem Laras forklaring og politiets version/tolkning af hvad der skete den aften, får vi kun de samme informationer som John ligger inde med. På den måde kan vi sætte os i Johns sted og føle med ham, når han udviser kærlighed og tillid til den kone, han har kendt gennem flere år. Og han handler netop i kærlighed og TILLID - ikke på grundlag af tørre, ubestridelige facts. Og det er her den franske udgave fejler stort med sit TIDLIGE flashback, der gør at man som tilskuer helt præcist ved hvad der skete på gerningsstedet - her er vi ikke på mandens plan, men er klogere end ham, idet han handler ud fra TILLID, mens vi som tilskuere ser det hele ud fra FACTS.
På den ene side er der ingen scener i den amerikanske udgave der forsøger at skabe mistanke mod konen; på den anden side har vi kun TILLID at basere vores opfattelse på, en tillid vi deler med manden. ... ikke at det er en ubegrundet, tankeløs tillid. Nej, tværtimod:
(1) Hvor sandsynligt er det, at Lara ville tage den samme frakke på som hun var iført på gerningsstedet, når hun skulle hen og spise middag på en restaurant sammen med sin mand og sin svoger og dennes kone?
(2) Hvor sandsynligt er det, at hun efter at have smadret hovedet på sin chef med en brandslukker, ikke vil tjekke sin frakke efter blodpletter, men først opdage dem, når hun kom hjem?
(3) Hvor sandsynligt er det, at hun ville begå mordet, uden at have gjort en sk.. disse for at sløre sin identitet? Hun har ikke solbriller eller hat på, og hun kører derfra i sin egen bil, velvidende at hun er nem at genkende uden forklædning.
(4) Hun skulle være en ren psykopat for at kunne gå direkte fra et mord og hen til en middag med sin mand. (og i øvrigt altså en pyskopat, der var ligeglad med at blive opdaget!) Men der er absolut intet i hendes personlighed der indikerer, at hun er det. Og det er her Johns ord får vægt: "I don't believe you did it and I never will. I know who you are."[/i]
(5) Laras forsøg på at skræmme manden væk skal ses i kontekst af de foregående scener, der klart etablerer og lægger op til både "tilståelses"-scenen og selvmordsforsøget:
John: "What world do I live in, Lara?"
Lara: "I don't know, but it's not the real one. I am in here for the rest of my life! And you want me to believe in some fantasy that --"
Lara: "I am just never going to walk him to school or wash his clothes or make him dinner...and I don't know how I can live knowing that."
(6) Ingen - hverken politiet eller andre - har påvist noget MOTIV til mordet. Den virkelige gerningsmand, den kvindelige røver, havde et motiv: røveri.
Først tilsidst,
da flugten er lykkedes,
og da spændingsmomentet er overstået, griber Haggis til et flashback, og det tydeligvis af de årsager, jeg har angivet i slutningen af #18029.
Behøver jo ikke følge originalen slavisk, hvad den heller ej gør.
Det er den samme historie. Overordnet.
Og at du ikke kan udpege de scener, der angiveligt skulle skabe mistanke imod Lara, siger jo alt.
Jeg har skam heller ikke mere at sige. ... Det skulle da lige være, at jeg nok aldrig kommer til at forstå, at nogen ønsker at LÆSE noget ind i en film som ikke er der, og så bare fordi den ikke med det samme - ligesom den franske originale film - skærer det ud i pap fra starten, men bevarer empati-momentet ved at lade os føle mandens (velbegrundede) tillid.
Det er en underlig måde at se film på, synes jeg. Hvis nu du/I havde kunnet pege på noget, jeg har sagt, der IKKE var tilstede i filmen, så kunne jeg forstå det. Eller hvis I kunne udpege scener, hvis intention er at skabe mistanke imod Lara. Men nej.
Du mener den understreger at de ikke kan blive frikendt og leve lykkeligt og i fred. Det mener jeg, personligt jeg havde regnet ud UDEN scenen
Nej, det er ikke det jeg mener. Jeg mener, at scenen (1) spiller med publikums forventninger om en lykkelig slutning, idet politimanden er lige ved at finde noget, der kan understøtte Laras forklaring. Og jeg mener (2), at scenen er en af den slags hvor vi følelsesmæssigt ånder lettet op og grunder over det skete og over, hvorfor det var nødvendigt ... hvorfor John gjorde hvad han gjorde. Det er kun med sin konklusion (= det manglende fund) og i samspil med de øvrige slutscener, at det med at de ikke kan blive frikendt og leve i fred understreges.
#18031 BN 12 år siden
Undskyld, men det du her siger om den amerikanske udgave, passer jo ikke. Det er ikke politimanden der "fantaserer". Flashback-scenen er 100 procent Laras hukommelse sat på billeder. Det er den forklaring, som hun hele tiden er kommet med, og som politiet er bekendt med. Politimanden genkalder sig blot hendes forklaring, mens han ser sig om på gerningsstedet. Det eneste der er hans fantasi/forestillingsevne, er ideen om, at knappen kan være flydet ned i kloakken sammen med regnvandet.
Sludder og vrøvl. Vi kender sandheden/uskylden lige fra starten. Hvor i alverden du under gennemsynet af filmen har fået den idé fra, at der skulle herske tvivl om Laras uskyld, ved jeg ikke. Men at tale om, at der sås tvivl i "os" (forstået som ALLE tilskuere), er ihvertfald meget misvisende.
Manuskriptet dikterer, at Lara er uskyldig, og det er derfor scenen med hendes overraskelse skrevet og udført på den måde. Det er også derfor "tilståelses"-scenen er skrevet og udført som den er. Men - hvad der er allervigtigst - er, at filmens grundpræmis er, at manden forsøger at redde sin uskyldige kone fra at blive offer for et justitsmord.
#18032 Ispep 12 år siden
"A married couple's life is turned upside down when the wife is accused of a murder"
#18033 Ispep 12 år siden
Men vi ser det igennem politimanden på hug. Og det med knappen er simpelthen så tåbeligt.
Nej. Ikke med 100% garanti - i så fald havde Haggis, som i den franske udgave, givet os alle informationer i starten (læs: flashback-scenen). Tværtimod venter han til sidst. Hvorfor mon?
"Tilståelse-scenen" fra konens side behøver ikke være et falsk udsagn, i håb om at skubbe manden væk fra sig. Det kan ligeså godt være sandheden fra hendes side, i håb om manden fatter det, og i håb om at skubbe ham væk for at ønske ham/sønnen et bedre liv, nu hvor hun skal afsone mange år.
#18034 BN 12 år siden
Nej, faktum. 'The Next Three Days' er et remake af 'Pour Elle', hvis præmis er det samme: At konen er uskyldig. Det ved både du og jeg og Ispep. Så hvorfor lade som om det forholder sig anderledes?
Det er producenterne og filmskaberne der bestemmer, hvordan plot-referaterne skal lyde. Så hvordan kan det være, at ikke én eneste af disse (på nogen biograf-plakat eller dvd/blu-ray lyder nogenlunde sådan her:
"Han kæmper for at redde sin kone fra fængselsstraf. Men er hun skyldig?"
Nej, Thomas. Det behøver jeg ikke. Og det af den simple årsag, at filmen ikke på noget tidspunkt såede tvivl hos mig angående Laras uskyld. Når jeg henviser til manuskriptet, er det for at pege på manuskriptforfatterens intentioner.
Filmen bruger de traditonelle "Ingen tror på hende, pånær manden"-scener til at skabe empati og sympati for Lara hos tilskueren. ... Vil du være venlig at udpege de scener, hvor filmen forsøger at skabe mistanke mod hende hos tilskueren? Jeg må have overset dem, men så er det jo godt, at jeg har DIG til at hjælpe mig. ;-)
Du har ret: Det ER langt ude. Andre forslag?
Jo, det gør den. Scenen skal vise os, at hun har opgivet, og at hun også vil have HAM til at give op. De foregående scener har lanceret hendes dybe smerte over den både geografiske og følelsesmæssige afstand til manden og sønnen (sønnen der ikke vil kysse hende, manden som hun ikke kan have seksuelt samvær med og den generelle smerte over at være berøvet sit familieliv). Læg dertil selvmordsforsøget. ALT uden undtagelse viser, at hun er et uskyldigt offer. Ingen scener lægger op til, at hun kan være morder. ... Men igen: Jeg kan jo have overset disse scener, som er skrevet for at skabe mistanke mod hende hos tilskueren. Så udpeg lige de scener, der har denne intention. På forhånd tak.
#18035 Ispep 12 år siden
På det tidspunkt har jeg jo ikke set originalen. Derudover, så laver Haggis et remake og man ved altså ikke, hvor meget præmisserne er ændret og tilpasset ift. instruktørens ønsker og visioner. Det er ikke første gang i filmhistorien at nogen ændrer drastisk tingene ift. originalen. Haggis insisterer på at holde kortene tæt ind til kroppen godt stykke inde i filmen. Det er for mig en lille ændring ift. originalen. Han skulle have droppet flashback-scenen i HANS udgave.
#18036 Hr. Nielsen 12 år siden
Jeg behøver ikke hjælpe dig. Du har din forståelse, jeg min. Min tolkning hælder såmænd meget mod din, har den altid gjort. Derfor jeg fandt scenen til slut unødvendig. Enten har de travlt med at understrege at hun altså er uskyldig, fordi de enten har sået tvivl eller fordi de må mene vi ikke fatter det. Begge dele er skidt og scenen kan stadig ikke forsvares i min verden.
Du mener den understreger at de ikke kan blive frikendt og leve lykkeligt og i fred. Det mener jeg, personligt jeg havde regnet ud UDEN scenen, som for mig snakkede ned til os i en grad, at da jeg svingede mellem 7 og 8 ud af 10, så endte den klart på de 7/10 af den grund. Den scenen var tungen på vægtskålen og desværre i negativ retning. Alt dette er stadig en tolkning BN, uanset hvor meget du råber højt om dem og de kunne såmænd være et udtryk for så meget mere, da mennesker er langt mere kompliceret end så sort og hvid du gør dem, som jeg læser det du skriver. Selvfølgelig kunne hun have lyst til at begå selvmord, selv om hun var skyldig. Klart hun forsøger at skubbe manden væk ved at BILDE ham ind hun er uskyldig. Det har jeg set eksempler på i den virkelige verden, at folk har taget skylden, virket uskyldige i deres fremtoning og så viste det sig, at de var skyldige. Men men men jeg giver dig såmænd ret i, at tolkningen såmænd peger meget kraftigt i retning af, at hun er uskyldig, faktisk så højt som måske 95% eller mere, men det ændrer ikke på slutscenen;)
Så det korte af det lange er, at jeg er enig med Ispep, i hvert fald langt hen ad vejen.
Jeg har intet mere at sige til det.
#18037 BN 12 år siden
Det er da et pudsigt udsagn, når man tænker på, at du andre gange klager over, at tingene skæres ud i pap for os.
Hvordan er det i den virkelige verden? Hvis DIN EGEN kone/kæreste under identiske omstændigheder blev anklaget for et mord, hun ikke havde begået, ville du så mirakuløst få et flashback for dit indre øje, hvor du så, hvad der virkelig var sket i den parkeringskælder? ... Næh, du ville kun have hendes egen forklaring og dit kendskab til hende som menneske at forholde dig til. Og dette kendskab ville give dig tillid til hendes forklaring, også selvom politiet syntes at have gode beviser imod hende.
I stedet for et flashback, der med det samme forklarer enhver detalje og uoverensstemmelse mellem Laras forklaring og politiets version/tolkning af hvad der skete den aften, får vi kun de samme informationer som John ligger inde med. På den måde kan vi sætte os i Johns sted og føle med ham, når han udviser kærlighed og tillid til den kone, han har kendt gennem flere år. Og han handler netop i kærlighed og TILLID - ikke på grundlag af tørre, ubestridelige facts. Og det er her den franske udgave fejler stort med sit TIDLIGE flashback, der gør at man som tilskuer helt præcist ved hvad der skete på gerningsstedet - her er vi ikke på mandens plan, men er klogere end ham, idet han handler ud fra TILLID, mens vi som tilskuere ser det hele ud fra FACTS.
På den ene side er der ingen scener i den amerikanske udgave der forsøger at skabe mistanke mod konen; på den anden side har vi kun TILLID at basere vores opfattelse på, en tillid vi deler med manden. ... ikke at det er en ubegrundet, tankeløs tillid. Nej, tværtimod:
(1) Hvor sandsynligt er det, at Lara ville tage den samme frakke på som hun var iført på gerningsstedet, når hun skulle hen og spise middag på en restaurant sammen med sin mand og sin svoger og dennes kone?
(2) Hvor sandsynligt er det, at hun efter at have smadret hovedet på sin chef med en brandslukker, ikke vil tjekke sin frakke efter blodpletter, men først opdage dem, når hun kom hjem?
(3) Hvor sandsynligt er det, at hun ville begå mordet, uden at have gjort en sk.. disse for at sløre sin identitet? Hun har ikke solbriller eller hat på, og hun kører derfra i sin egen bil, velvidende at hun er nem at genkende uden forklædning.
(4) Hun skulle være en ren psykopat for at kunne gå direkte fra et mord og hen til en middag med sin mand. (og i øvrigt altså en pyskopat, der var ligeglad med at blive opdaget!) Men der er absolut intet i hendes personlighed der indikerer, at hun er det. Og det er her Johns ord får vægt: "I don't believe you did it and I never will. I know who you are."[/i]
(5) Laras forsøg på at skræmme manden væk skal ses i kontekst af de foregående scener, der klart etablerer og lægger op til både "tilståelses"-scenen og selvmordsforsøget:
John: "What world do I live in, Lara?"
Lara: "I don't know, but it's not the real
one. I am in here for the rest of
my life! And you want me to believe
in some fantasy that --"
Lara: "I am just never going to walk him to school or wash his clothes or make him dinner...and I don't know how I can live knowing that."
(6) Ingen - hverken politiet eller andre - har påvist noget MOTIV til mordet. Den virkelige gerningsmand, den kvindelige røver, havde et motiv: røveri.
Først tilsidst,
#18038 BN 12 år siden
Det er den samme historie. Overordnet.
Og at du ikke kan udpege de scener, der angiveligt skulle skabe mistanke imod Lara, siger jo alt.
Jeg har skam heller ikke mere at sige. ... Det skulle da lige være, at jeg nok aldrig kommer til at forstå, at nogen ønsker at LÆSE noget ind i en film som ikke er der, og så bare fordi den ikke med det samme - ligesom den franske originale film - skærer det ud i pap fra starten, men bevarer empati-momentet ved at lade os føle mandens (velbegrundede) tillid.
Det er en underlig måde at se film på, synes jeg. Hvis nu du/I havde kunnet pege på noget, jeg har sagt, der IKKE var tilstede i filmen, så kunne jeg forstå det. Eller hvis I kunne udpege scener, hvis intention er at skabe mistanke imod Lara. Men nej.
#18039 BN 12 år siden
Nej, det er ikke det jeg mener. Jeg mener, at scenen (1) spiller med publikums forventninger om en lykkelig slutning, idet politimanden er lige ved at finde noget, der kan understøtte Laras forklaring. Og jeg mener (2), at scenen er en af den slags hvor vi følelsesmæssigt ånder lettet op og grunder over det skete og over, hvorfor det var nødvendigt ... hvorfor John gjorde hvad han gjorde. Det er kun med sin konklusion (= det manglende fund) og i samspil med de øvrige slutscener, at det med at de ikke kan blive frikendt og leve i fred understreges.
#18040 BN 12 år siden
"sin svoger" skal vist lige rettes til "sin mands broder"