Kom til julefrokosten så skal jeg nok tage den med til dig fra Tiger ;) Kan jo endda være du vinder den i pakkeleg, selvom chancen for at du vinder "Dværgen" eller en Paris Hilton film nok er større ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
#1841: Jeg tror at togprisen til Kolding(eller Odense) opvejer lidt den billige pris ;) Så får man selvfølgelig også en dejlig julefrokost med i prisen, men jeg tror ikke at det bliver i år at jeg deltager. Måske næste år :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Det var tid til noget Argento, for lige at se hvad han havde at byde på, da hans navn jo nærmest omtales med æresfrygt, når man taler horror.
I guder, det var spild af tid. Jeg kedede mig voldsomt hele vejen igennem filmen, blev ikke overrasket eller skræmt på noget tidspunkt og var voldsomt irriteret over det stykke musik der kørte hver gang et eller andet uhyggeligt skulle til at ske.
Jeg har ingen anelse om hvorfor den film har sådan et ry, men jeg gætter på at det er p.g.a. den grafiske vold, men i det mindste fik den endnu en gang kvinder i horror til at fremstå som totale retards.
På den positive side, var den ganske velproduceret og dvd'en havde da et ganske fornuftigt billede, hvilket er det eneste der trækker scoren lidt op.
3/10
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
#1844 Selvom jeg også var noget skuffet over Susperia, synes jeg det er en skide flot film med nogle interessante filmteknikker... ville nok smide den op på 7/10 selv, men ja... jeg forventede også den ville være skræmmende, og det er den på ingen måde. Jeg har set 4 Argento film siden, og Susperia er klart den bedste af de 5, så jeg tror ikke du skal opsøge noget mere af ham, når du synes den er så dårlig.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
1845 - helt enig, også 7/10 og 4/6 herfra. 'Profondo Rosso' er også en anbefaling værd, men Argento er - at dømme ud fra de to film - bestemt ingen vægtig filmkunstner i mine øjne.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Jeg så første gang Funny Games for 8-9 år siden. Dengang oplevede jeg den som meget barsk og efterlod mig virkelig et stærkt indtryk. Men pga. min unge alder var jeg ikke dengang klar over moralen i filmen og Hanekes bevæggrunde. Dette gør jeg nu og derfor var gensynet en helt anden, da jeg denne gang havde både set og læst interviews med Haneke og nu har et større kendskab til ham. Og lad mig sige det med det samme den er ligeså barsk som da jeg så den første gang, men alligevel kan jeg ikke lade være med at smile en gang imellem pga. de detaljer og den måde at Haneke er i stand til at manipulere med sit publikum. Haneke har selv udtalt at han var begejstret over at se hvorledes publikum lod sig manipulere, så ved man at håndværket er i orden.
Måden hvorpå vold er blevet præsenteret i medierne og i (især) amerikanske film er noget der altid har haft en interesse hos Haneke. Ideen bag denne film kom efter, at Haneke i flere aviser havde læst om unge mennesker som havde overfaldt tilfældige mennesker i deres huse. Disse unge mennesker var fra velfungerende og velhavende familier og deres motiv kan derfor ikke falde tilbage på deres sociale rang, som vi kender det fra underklassefamilier. De gjorde det ikke for at røve penge eller pga. hævn, udelukkende for spændingens skyld. Noget som der chokerede Haneke meget. Og det er så at sige det der danner baggrund for denne historie, han ønskede på provokerende vis at vise hvorledes vold bliver præsenteret i film som acceptabelt og hvordan vi som tilskuere simpelthen bare elsker det.
Selve åbningssekvensen viser meget godt hvad vi kommer til at blive vidne til. Familien med deres søn, forældrene hedder Anne og George ligesom i Hanekes tidligere film en lille intern joke som Haneke udtaler det (ligesom Ulrich Mühe spiller faderen og Arno Fritsch spiller Paul, begge to medvirker også i Benny's Video) de gætter klassiske musikere og det er stille og roligt musik som vi kender det, pludselig skifter det til heavy metal musik. Som Haneke siger er det simpelthen for at vise, at nu bliver det altså alvorligt, det bliver slemt. Peter og Paul kommer og besøger familien og vil gerne låne nogle æg som deres værge står og mangler (Anne og Georges naboer). Dette bliver starten på et dødeligt spil, hvor vi som tilskuere også bliver inddraget. Paul (Arno Fritsch) siger at han vil spille et spil med familien. Han vil spille på om familien om 12 timer stadigvæk vil være i live, familien svarer ikke og han vender sig derpå imod kameraet. ”Tror I at de vil vinde ?”, ”I er på deres side ikke ?”, ”hvem spiller I på?”. På den måde starter spillet, hvilket er alt man behøver at vide om plottet. Haneke ønsker at inddrage os i de to unge drenges spil, ifølge ham bliver vi til deres medskyldige. For det er jo det vi kan lide, at se unge uskyldige folk blive tortureret til døde for vores egen fornøjelses skyld, ikke ? Dermed har han os også i sin hule hånd og kan manipulere med os ligeså tosset han vil, indtil man er så rundtosset at man vil tro på alt. De to unge mænd kalder sig i starten for Peter og Paul, men kalder sig ofte for Tom og Jerry, sågar Beavis og Butthead. De er ligesom et par i cirkus har Haneke fortalt, hvor der altid er ham den tykke og dumme samt den tynde og kvikke. Vi ved ingenting om dem eller deres motiver. Naboen som præsenterer dem for vores familie siger at det er en forretningsforbindelses søn, men vi har ingen anelse om dette er rigtigt. Det kan være rigtigt, eftersom de i deres golf/tennistøj skal forestille at de er fra overklassemiljøet. Men alle mulige andre fortolkninger er også mulige. Angående skuespillet så må jeg især fremhæve Arno Fritsch, han spiller eminent. Han er den kloge af de to og også ham der ”snakker” med tilskueren med et lille wink med øjet, som om at vi nærmest har hyret ham til at gøre disse ting (sådan følte jeg det i hvert fald). Han er meget rolig og med meget gode manerer, taler pænt til vores familie og giver dem hånden og det mest groteske er at han nærmest undskylder for det han gør.
Vil man vide mere om filmen og Hanekes bevæggrunde kan jeg varmt anbefale det interview der er på youtube. Jeg linker til det i slutningen af denne anmeldelse. Det skal dog kun ses, hvis man har set filmen da det indeholder nogle spoilers.
Alt i alt er det en fremragende film hvor pulsen hele tiden er høj. Dette endda taget i betragtning at jeg har set den før og kan huske de vigtigste ting. 10/10 [url= - del 1[/url] [url= del 2[/url] [url= - del 3[/url]
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Har lige set Raging Bull for første gang. Kan mærke jeg nok skal have den lidt på afstand inden jeg kan bedømme den mere præcist, men lige nu er jeg er i hvert fald overvældet uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor. Ham Scorsese kan altså et trick eller to. :-)
Så fik jeg set giraffen og det var da et herligt syn. God musik og god humor. Dog er den sidste biljagt dog efter min mening, unødigt overdrevet, hvilket trækker lidt ned i min endelige bedømmelse. Hvis man ser hele filmen som helhed, så knækker det lidt til sidst, hvilket er lidt synd. Men god underholdning; helt bestemt. Også et kort men herligt gensyn med John Candy. En stor komiker, der dog ikke viser sin kunnen i denne film. Til gengæld får vi små smagsprøver på nogle af de største indenfor Blues-genren. Ray Charles, James Brown, Cab Calloway, Aretha Franklin og så selvfølgelig The Blues Brothers Band. :)
5/6
Yes Manblu-ray
Jim Carrey tilbage i slapstick-genren. Jeg var skeptisk fra start af og jeg var da også kun svagt underholdt filmen i gennem. Jeg kunne ikke slippe tanken om, at Jim Carrey ganske enkelt er blevet for gammel til den form for humor, hvilket fik filmen til at virke mere kikset, end direkte sjov. Den havde dog enkelte dele som fungerede udmærket. Den klistrede chef Norm var okay underholdende og visse dele af Jim Carreys finurligheder, var da også udmærkede. Derudover var det en ren fornøjelse, at se søde Zooey Deschanel i rollen som Allison. Men motorcykel-scenen til sidst var så tåkrummende, at man var nødt til at kigge bort for ikke at miste popcornene på gulvet. Vi lejede den på BD, hvilket var unødvendigt, da hverken billede eller lyd var noget at skrive hjem om. Faktisk glemte man helt, at det rent faktisk var en af de blå man havde smidt i afspilleren, hvilket selvfølgelig ikke er efter hensigten. Den kostede dog det samme som DVD'en og så kunne vi jo ligeså godt vælge den.
3/6
Fanboys
Jeg er selv Star Wars fan. Måske ikke så hardcore en fan, som disse fem venner, der drager mod George Lucas' ranch for, at bryde ind og se den længe ventede Star Wars episode 1, før alle andre. Men netop fordi, at jeg anser mig selv som fan, fandt jeg også filmen sjov og underholdende. Min kæreste kedede sig fælt og faldt faktisk i søvn, hvilket jeg egentligt godt forstår, for en ikke decideret fan af Star Wars, vil have svært ved at se det sjove i alle de små referencer og små oplysninger om universet, som én der rent faktisk ved hvad de snakker om. Som sagt, så fandt jeg filmen sjov og jeg grinte i hvert fald mere til denne end jeg gjorde til "Yes Man". Om de fem venner så overhovedet kunne lide den kiksede Episode 1 er så et helt andet, men ganske interessant spørgsmål.
4/6
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
#1841 wimmie 15 år siden
Kom til julefrokosten så skal jeg nok tage den med til dig fra Tiger ;)
Kan jo endda være du vinder den i pakkeleg, selvom chancen for at du vinder "Dværgen" eller en Paris Hilton film nok er større ;)
#1842 Kruse 15 år siden
Så får man selvfølgelig også en dejlig julefrokost med i prisen, men jeg tror ikke at det bliver i år at jeg deltager. Måske næste år :)
#1843 Bony 15 år siden
#1844 filmz-Utyske 15 år siden
Det var tid til noget Argento, for lige at se hvad han havde at byde på, da hans navn jo nærmest omtales med æresfrygt, når man taler horror.
I guder, det var spild af tid. Jeg kedede mig voldsomt hele vejen igennem filmen, blev ikke overrasket eller skræmt på noget tidspunkt og var voldsomt irriteret over det stykke musik der kørte hver gang et eller andet uhyggeligt skulle til at ske.
Jeg har ingen anelse om hvorfor den film har sådan et ry, men jeg gætter på at det er p.g.a. den grafiske vold, men i det mindste fik den endnu en gang kvinder i horror til at fremstå som totale retards.
På den positive side, var den ganske velproduceret og dvd'en havde da et ganske fornuftigt billede, hvilket er det eneste der trækker scoren lidt op.
3/10
#1845 Lord Beef Jerky 15 år siden
#1846 RasmusFL 15 år siden
#1847 elwood 15 år siden
Har ikke set film i lang tid faktisk, så jeg trængte lige til bare og se noget.
Skuespillet kan man godt mærke ikke er hel på samme højde som i State of Play serien.
Men jeg kan nu godt li den indtil videre, selvom jeg stadigvæk lige prøver og hitte rede i de forskellige tråde, det er lidt.. rodet.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#1848 filmz-jonasgr 15 år siden
Jeg så første gang Funny Games for 8-9 år siden. Dengang oplevede jeg den som meget barsk og efterlod mig virkelig et stærkt indtryk. Men pga. min unge alder var jeg ikke dengang klar over moralen i filmen og Hanekes bevæggrunde. Dette gør jeg nu og derfor var gensynet en helt anden, da jeg denne gang havde både set og læst interviews med Haneke og nu har et større kendskab til ham. Og lad mig sige det med det samme den er ligeså barsk som da jeg så den første gang, men alligevel kan jeg ikke lade være med at smile en gang imellem pga. de detaljer og den måde at Haneke er i stand til at manipulere med sit publikum. Haneke har selv udtalt at han var begejstret over at se hvorledes publikum lod sig manipulere, så ved man at håndværket er i orden.
Måden hvorpå vold er blevet præsenteret i medierne og i (især) amerikanske film er noget der altid har haft en interesse hos Haneke. Ideen bag denne film kom efter, at Haneke i flere aviser havde læst om unge mennesker som havde overfaldt tilfældige mennesker i deres huse. Disse unge mennesker var fra velfungerende og velhavende familier og deres motiv kan derfor ikke falde tilbage på deres sociale rang, som vi kender det fra underklassefamilier. De gjorde det ikke for at røve penge eller pga. hævn, udelukkende for spændingens skyld. Noget som der chokerede Haneke meget. Og det er så at sige det der danner baggrund for denne historie, han ønskede på provokerende vis at vise hvorledes vold bliver præsenteret i film som acceptabelt og hvordan vi som tilskuere simpelthen bare elsker det.
Selve åbningssekvensen viser meget godt hvad vi kommer til at blive vidne til. Familien med deres søn, forældrene hedder Anne og George ligesom i Hanekes tidligere film en lille intern joke som Haneke udtaler det (ligesom Ulrich Mühe spiller faderen og Arno Fritsch spiller Paul, begge to medvirker også i Benny's Video) de gætter klassiske musikere og det er stille og roligt musik som vi kender det, pludselig skifter det til heavy metal musik. Som Haneke siger er det simpelthen for at vise, at nu bliver det altså alvorligt, det bliver slemt. Peter og Paul kommer og besøger familien og vil gerne låne nogle æg som deres værge står og mangler (Anne og Georges naboer). Dette bliver starten på et dødeligt spil, hvor vi som tilskuere også bliver inddraget. Paul (Arno Fritsch) siger at han vil spille et spil med familien. Han vil spille på om familien om 12 timer stadigvæk vil være i live, familien svarer ikke og han vender sig derpå imod kameraet. ”Tror I at de vil vinde ?”, ”I er på deres side ikke ?”, ”hvem spiller I på?”. På den måde starter spillet, hvilket er alt man behøver at vide om plottet. Haneke ønsker at inddrage os i de to unge drenges spil, ifølge ham bliver vi til deres medskyldige. For det er jo det vi kan lide, at se unge uskyldige folk blive tortureret til døde for vores egen fornøjelses skyld, ikke ?
Dermed har han os også i sin hule hånd og kan manipulere med os ligeså tosset han vil, indtil man er så rundtosset at man vil tro på alt. De to unge mænd kalder sig i starten for Peter og Paul, men kalder sig ofte for Tom og Jerry, sågar Beavis og Butthead. De er ligesom et par i cirkus har Haneke fortalt, hvor der altid er ham den tykke og dumme samt den tynde og kvikke. Vi ved ingenting om dem eller deres motiver. Naboen som præsenterer dem for vores familie siger at det er en forretningsforbindelses søn, men vi har ingen anelse om dette er rigtigt. Det kan være rigtigt, eftersom de i deres golf/tennistøj skal forestille at de er fra overklassemiljøet. Men alle mulige andre fortolkninger er også mulige. Angående skuespillet så må jeg især fremhæve Arno Fritsch, han spiller eminent. Han er den kloge af de to og også ham der ”snakker” med tilskueren med et lille wink med øjet, som om at vi nærmest har hyret ham til at gøre disse ting (sådan følte jeg det i hvert fald). Han er meget rolig og med meget gode manerer, taler pænt til vores familie og giver dem hånden og det mest groteske er at han nærmest undskylder for det han gør.
Vil man vide mere om filmen og Hanekes bevæggrunde kan jeg varmt anbefale det interview der er på youtube. Jeg linker til det i slutningen af denne anmeldelse. Det skal dog kun ses, hvis man har set filmen da det indeholder nogle spoilers.
Alt i alt er det en fremragende film hvor pulsen hele tiden er høj. Dette endda taget i betragtning at jeg har set den før og kan huske de vigtigste ting.
10/10
[url=
- del 1[/url]
[url= del 2[/url]
[url= - del 3[/url]
'Cause I'm evil"
#1849 McPeter 15 år siden
#1850 Bony 15 år siden
Så fik jeg set giraffen og det var da et herligt syn. God musik og god humor. Dog er den sidste biljagt dog efter min mening, unødigt overdrevet, hvilket trækker lidt ned i min endelige bedømmelse. Hvis man ser hele filmen som helhed, så knækker det lidt til sidst, hvilket er lidt synd. Men god underholdning; helt bestemt. Også et kort men herligt gensyn med John Candy. En stor komiker, der dog ikke viser sin kunnen i denne film. Til gengæld får vi små smagsprøver på nogle af de største indenfor Blues-genren. Ray Charles, James Brown, Cab Calloway, Aretha Franklin og så selvfølgelig The Blues Brothers Band. :)
5/6
Yes Man blu-ray
Jim Carrey tilbage i slapstick-genren. Jeg var skeptisk fra start af og jeg var da også kun svagt underholdt filmen i gennem. Jeg kunne ikke slippe tanken om, at Jim Carrey ganske enkelt er blevet for gammel til den form for humor, hvilket fik filmen til at virke mere kikset, end direkte sjov. Den havde dog enkelte dele som fungerede udmærket. Den klistrede chef Norm var okay underholdende og visse dele af Jim Carreys finurligheder, var da også udmærkede. Derudover var det en ren fornøjelse, at se søde Zooey Deschanel i rollen som Allison. Men motorcykel-scenen til sidst var så tåkrummende, at man var nødt til at kigge bort for ikke at miste popcornene på gulvet. Vi lejede den på BD, hvilket var unødvendigt, da hverken billede eller lyd var noget at skrive hjem om. Faktisk glemte man helt, at det rent faktisk var en af de blå man havde smidt i afspilleren, hvilket selvfølgelig ikke er efter hensigten. Den kostede dog det samme som DVD'en og så kunne vi jo ligeså godt vælge den.
3/6
Fanboys
Jeg er selv Star Wars fan. Måske ikke så hardcore en fan, som disse fem venner, der drager mod George Lucas' ranch for, at bryde ind og se den længe ventede Star Wars episode 1, før alle andre. Men netop fordi, at jeg anser mig selv som fan, fandt jeg også filmen sjov og underholdende. Min kæreste kedede sig fælt og faldt faktisk i søvn, hvilket jeg egentligt godt forstår, for en ikke decideret fan af Star Wars, vil have svært ved at se det sjove i alle de små referencer og små oplysninger om universet, som én der rent faktisk ved hvad de snakker om. Som sagt, så fandt jeg filmen sjov og jeg grinte i hvert fald mere til denne end jeg gjorde til "Yes Man". Om de fem venner så overhovedet kunne lide den kiksede Episode 1 er så et helt andet, men ganske interessant spørgsmål.
4/6