Apropos så så jeg iøvrigt Man on Fire igår for første gang. Synes jo Frk. Fanning er helt fantastisk som altid - glæder mig meget til at se hende som voksenskuespillerinde. Og Denzel er jo også rigtig god. Hvad der dog irriterede mig grænseløst var at den var filmet som en musikvideo. Føler mig UTROLIGT gammel med den udtalelse, men det var virkelig sådan jeg havde det hehe. :-) Filmen kunne have været så meget mere, men det var bestemt ikke noget for mig.
#362 Interessant som der er noget, som nager os forskelligt. Jeg burde absolut være i "risikogruppen" for det irritationsmoment, eftersom jeg jo ikke er den største tilhænger af shakycam og musikklip. Men i lige netop Man of Fire synes jeg klipningen fungerer langt over forventning. Klippene er hurtige, men evner at fokusere på det jeg vil kalde, "de rigtige" steder. Bl.a. scenen hvor Denzel bliver spurgt, om han vil have en drink. Derefter laver han en tungebevægelse, som kendetegner mange alkoholiserede og kameraet fanger effektfuldt øjeblikket. Der går aldrig overdreven shakycam "i den", som med Tony Scotts brækfremkaldende Domino.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Sjovt - jeg har aldrig set Domino, men kom straks til at tænke på den alligevel. ;-)
Tror måske det er fordi jeg ikke synes filmens stil passer med indholdet. Kan godt være det er en actionfilm, men det er bare en forkert slags til at bruge den slags kameraføring. Jeg giver dig ret i at der var nogle klip der var enormt godt fanget, men generelt set brød jeg mig bare ikke om det. Tror jeg ville have foretrukket en mere plain version af filmen. :-)
Efter en lang periode uden film eller tv-serier kastede jeg mig igår over de nye danske luksusudgaver af henholdvis Dario Argentos Deep Red/PROFONDO ROSSO og Enzo G. Castellaris The Inglorious Bastards.
Deep Red
Den engelske pianist Marc er bosiddende i Rom, hvor han tilfældigt overværer det brutale mord på et anerkendt medium. Det viser sig, at morderen skal søges tættere på Marc, end godt er, og snart trækkes han - sammen med den kvindelige reporter - ind i opklaringen af en forbrydelse, der viser sig mere bizar end Marc havde forestillet sig. Og da morderen vender sin interesse mod de to efterforskere, intensiveres jagten på nøglen til mysteriet i et hæsblæsende kapløb med tiden.
Filmen kommer i denne udgivelse i hele 2 forskellige udgaver, Directors cut version (126 min.) og International version (105 min.) og den er renset og gået efter efter alle kunstens regler, og jeg har ikke set den så flot siden jeg så den på den hvide dug på en festival i starten af 80'erne. Lyden var også renset og ført up-to-date og selvom der ikke var tale om reference er der klart tale om et løft i forhold til de udgaver, jeg har set tidligere.
Noget af det bedste udgivelsen er Kommentarsporet med filminstruktør og Argento-ekspert Thomas Rostock, som nogen måske vil finde lidt tørt, men godt for der er mængder af gode informationer, hvis man er nytilkommer af Argentos verden/univers. Udover det får du et dokumentarprogram om og med Argento.
Film 7/10 Audio 5/10 Video 7/10
The Inglorious Bastards
Bo Svenson spiller lederen af en gruppe amerikanske krigsfanger, der under 2. verdenskrig skal transporteres til en straffelejr pga. forskellige forbrydelser rangerende fra desertering til mord. Da nazisterne angriber konvojen, lykkes det for gruppen at flygte, og de begiver sig gennem fjendtligt terræn mod Schweiz. Snart befinder de sig dog midt i en hemmelig mission om at trænge dybt ind bag fjendens linier og tilintegøre nazisternes nyeste masseødelæggelsesvåben - uden at blive fanget af de allierede.
Dette er en den type "krigs"film som mere er action og skæg og ballade mere end korrekt beskrivelse af en bestemt begivenhed, så du skal hverken forvente Oscar spil eller en handling, der giver noget at tænke over.
Tarentino har et remake klar om et par måneder, men jeg tvivler på efter at set hans Death Proof om han kan løfte opgaven for filmen er god nok som den er og behøver slet ikke et remake, da den 70'er charme som denne og andre film som fx Eagle Has Landed, Escape from Athena havde kan ikke genskabet i 2000+ og kun endnu et bevis for at Hollywood virkelig er løbet tør for ideer til action film.
En gammel kollega inviterede vennerne i Falkonerbiografen og det var en positiv overraskelse. Jeg havde ikke forventet mig forfærdelig meget, for jeg er godt nok ved at være pisse træt af film om mellemøsten, terror etc, men som der er sagt tidligere i tråden, så er Ridley Scott altså en gudsbenådet håndværker, som ikke behøver til at ty diverse trendy virkemidler for at skabe opmærksomhed om sine film. Han er sikkerheden selv bag kameraet, som han har været det siden sine reklame dage.
Der er ikke en finger at sætte på skuespillet. Leonardo di Caprio får absolut mere og mere på hylderne med alderen og får godt modspil af Russel Crowe og ikke mindst den karismatiske jordanske efterretningschef. Manuskriptet holder et godt stykke af vejen, men et par krumspring, slår desværre lidt skår i troværdigheden. Fantastisk lyd iøvrigt.
En film som da skal nydes en enkelt gang i hjemmebio'en, men så er det vistnok også det. Håber fremover Ridley overlader disse genre film til lillebror Tony, da storebror stadig har langt mere potentiale til mere interessante og langtidsholdbare film. Men selvfølgelig skal der også penge på bordet, som ejere af filmstudier, der sådan har det med at nedbrænde.
Film: 7/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
'Presumed Innocent' (dansk titel: 'Måske uskyldig) - fra 1990
Havde ikke set denne film i årevis, da jeg for nylig fik et gensyn med den via Lovefilm. Det er Harrison Ford i en af hans bedste karakterroller. Han spiller advokaten Rysty Sabich, der må siges at have en lettere flosset moral: Han har - i lighed med visse andre i advokatfirmaet - haft et ægteskabeligt sidespring, han holder sig ikke tilbage for at bede sin detektiv-ven om at holde mund om ting, der kan sætte ham i miskredit, og han er villig til at bruge mindre ærlige metoder overfor sine modstandere. Filmens prolog - Harrison Fords stemme ovenpå et billede af en tom retssal - præsenterer en principfast, sandheds- og retfærdighedssøgende advokat, der fastslår at det er ved domstolen sandheden i en sag skal frem. Når historien - der handler om hvem der myrdede firmaets mandfolkeglade og stærkt eftertragtede, kvindelige advokat - er færdigfortalt, fremstår denne prolog i et ganske andet lys, og filmens epilog viser måske nok, at den beslutning, som Rusty Sabich træffer tilsidst, er motiveret af kærlighed, men hvad med de retfærdsprincipper han skulle forestille at være talsmand for?
'Presumed Innocent' er dejligt fri for det melodrama og stryger-læsssede føleri, der så ofte bruges i film, hvor dele af handlingen udspiller sig i en retssal. Der er tale om et stille drama uden de store armbevægelser eller actionsekvenser. I centrum står spørgsmålet om Rysty's skyld eller uskyld.
Der er ingen helte i denne film, kun almindelige mennesker. Harrison Ford's karakter har ikke helt styr på sine følelser, og - som sagt - slet ikke sin moral. Og hvor er hans venner, da han kommer i nød? Den tillid og loyalitet han regnede med at finde hos sine venner, er måske alligevel ikke så sikker en ting som han regnede med. Selv en person, som i filmen (til stor fryd for os tilskuere) flere gange skærer igennem, når advokaterne begår fejl og fiksfakserier, får glansen pillet af. Resultatet er, at de personer der vinder tilskuerens sympati, ikke gør det fordi de spilles af kendte skuespillere eller som følge af en sort/hvid portrættering, men udelukkende fordi vi vælger at bære over med deres fejl og deres moralske skyggeside og i stedet for at se på deres gode sider. Og hvem man sympatiserer med, vil være forskelligt fra tilskuer til tilskuer.
Filmen understreger meget fint, at moralsk uligevægt og menneskelig svaghed er og bliver en farlig cocktail, samt at begrebet skyld måske forekommer at være simpelt i strengt juridisk forstand, men er langt sværere at forholde sig på det rent menneskelige plan.
(Iøvrigt en skam, at Raul Julia skulle dø så tidligt. Han var en fin skuespiller, som jeg gerne havde set brugt noget mere.)
#361 filmz-Bruce 16 år siden
#362 McPeter 16 år siden
Apropos så så jeg iøvrigt Man on Fire igår for første gang. Synes jo Frk. Fanning er helt fantastisk som altid - glæder mig meget til at se hende som voksenskuespillerinde. Og Denzel er jo også rigtig god. Hvad der dog irriterede mig grænseløst var at den var filmet som en musikvideo. Føler mig UTROLIGT gammel med den udtalelse, men det var virkelig sådan jeg havde det hehe. :-) Filmen kunne have været så meget mere, men det var bestemt ikke noget for mig.
#363 filmz-Bruce 16 år siden
#364 McPeter 16 år siden
Tror måske det er fordi jeg ikke synes filmens stil passer med indholdet. Kan godt være det er en actionfilm, men det er bare en forkert slags til at bruge den slags kameraføring. Jeg giver dig ret i at der var nogle klip der var enormt godt fanget, men generelt set brød jeg mig bare ikke om det. Tror jeg ville have foretrukket en mere plain version af filmen. :-)
#365 filmz-Bruce 16 år siden
#366 Takfornu 16 år siden
Deep Red
Den engelske pianist Marc er bosiddende i Rom, hvor han tilfældigt overværer det brutale mord på et anerkendt medium. Det viser sig, at morderen skal søges tættere på Marc, end godt er, og snart trækkes han - sammen med den kvindelige reporter - ind i opklaringen af en forbrydelse, der viser sig mere bizar end Marc havde forestillet sig. Og da morderen vender sin interesse mod de to efterforskere, intensiveres jagten på nøglen til mysteriet i et hæsblæsende kapløb med tiden.
Filmen kommer i denne udgivelse i hele 2 forskellige udgaver, Directors cut version (126 min.) og International version (105 min.) og den er renset og gået efter efter alle kunstens regler, og jeg har ikke set den så flot siden jeg så den på den hvide dug på en festival i starten af 80'erne. Lyden var også renset og ført up-to-date og selvom der ikke var tale om reference er der klart tale om et løft i forhold til de udgaver, jeg har set tidligere.
Noget af det bedste udgivelsen er Kommentarsporet med filminstruktør og Argento-ekspert Thomas Rostock, som nogen måske vil finde lidt tørt, men godt for der er mængder af gode informationer, hvis man er nytilkommer af Argentos verden/univers. Udover det får du et dokumentarprogram om og med Argento.
Film 7/10
Audio 5/10
Video 7/10
The Inglorious Bastards
Bo Svenson spiller lederen af en gruppe amerikanske krigsfanger, der under 2. verdenskrig skal transporteres til en straffelejr pga. forskellige forbrydelser rangerende fra desertering til mord. Da nazisterne angriber konvojen, lykkes det for gruppen at flygte, og de begiver sig gennem fjendtligt terræn mod Schweiz. Snart befinder de sig dog midt i en hemmelig mission om at trænge dybt ind bag fjendens linier og tilintegøre nazisternes nyeste masseødelæggelsesvåben - uden at blive fanget af de allierede.
Dette er en den type "krigs"film som mere er action og skæg og ballade mere end korrekt beskrivelse af en bestemt begivenhed, så du skal hverken forvente Oscar spil eller en handling, der giver noget at tænke over.
Tarentino har et remake klar om et par måneder, men jeg tvivler på efter at set hans Death Proof om han kan løfte opgaven for filmen er god nok som den er og behøver slet ikke et remake, da den 70'er charme som denne og andre film som fx Eagle Has Landed, Escape from Athena havde kan ikke genskabet i 2000+ og kun endnu et bevis for at Hollywood virkelig er løbet tør for ideer til action film.
Film 6/10
Audio 4/10
Video 6/10
#367 filmz-Narniabæver 16 år siden
Boog og Elliot er endelig tilbage, og de må ud og redde en af deres venner som er en hund.
Flot lavet igen og masser af sjove scener, men Martin Lawrence og Aston Kutcher mangler og filmen er kort.
8/10
Bolt
Bolt er helte hunden i et højteknologisk TV show, men han stikker af fra studiet, og må tage en lang omvej med en kat og et hamster.
Et af årets bedste film.
10/10
#368 filmz-Bruce 16 år siden
En gammel kollega inviterede vennerne i Falkonerbiografen og det var en positiv overraskelse. Jeg havde ikke forventet mig forfærdelig meget, for jeg er godt nok ved at være pisse træt af film om mellemøsten, terror etc, men som der er sagt tidligere i tråden, så er Ridley Scott altså en gudsbenådet håndværker, som ikke behøver til at ty diverse trendy virkemidler for at skabe opmærksomhed om sine film. Han er sikkerheden selv bag kameraet, som han har været det siden sine reklame dage.
Der er ikke en finger at sætte på skuespillet. Leonardo di Caprio får absolut mere og mere på hylderne med alderen og får godt modspil af Russel Crowe og ikke mindst den karismatiske jordanske efterretningschef. Manuskriptet holder et godt stykke af vejen, men et par krumspring, slår desværre lidt skår i troværdigheden. Fantastisk lyd iøvrigt.
En film som da skal nydes en enkelt gang i hjemmebio'en, men så er det vistnok også det. Håber fremover Ridley overlader disse genre film til lillebror Tony, da storebror stadig har langt mere potentiale til mere interessante og langtidsholdbare film. Men selvfølgelig skal der også penge på bordet, som ejere af filmstudier, der sådan har det med at nedbrænde.
Film: 7/10
#369 McPeter 16 år siden
#370 BN 16 år siden
Havde ikke set denne film i årevis, da jeg for nylig fik et gensyn med den via Lovefilm. Det er Harrison Ford i en af hans bedste karakterroller. Han spiller advokaten Rysty Sabich, der må siges at have en lettere flosset moral: Han har - i lighed med visse andre i advokatfirmaet - haft et ægteskabeligt sidespring, han holder sig ikke tilbage for at bede sin detektiv-ven om at holde mund om ting, der kan sætte ham i miskredit, og han er villig til at bruge mindre ærlige metoder overfor sine modstandere. Filmens prolog - Harrison Fords stemme ovenpå et billede af en tom retssal - præsenterer en principfast, sandheds- og retfærdighedssøgende advokat, der fastslår at det er ved domstolen sandheden i en sag skal frem. Når historien - der handler om hvem der myrdede firmaets mandfolkeglade og stærkt eftertragtede, kvindelige advokat - er færdigfortalt, fremstår denne prolog i et ganske andet lys, og filmens epilog viser måske nok, at den beslutning, som Rusty Sabich træffer tilsidst, er motiveret af kærlighed, men hvad med de retfærdsprincipper han skulle forestille at være talsmand for?
'Presumed Innocent' er dejligt fri for det melodrama og stryger-læsssede føleri, der så ofte bruges i film, hvor dele af handlingen udspiller sig i en retssal. Der er tale om et stille drama uden de store armbevægelser eller actionsekvenser. I centrum står spørgsmålet om Rysty's skyld eller uskyld.
Der er ingen helte i denne film, kun almindelige mennesker. Harrison Ford's karakter har ikke helt styr på sine følelser, og - som sagt - slet ikke sin moral. Og hvor er hans venner, da han kommer i nød? Den tillid og loyalitet han regnede med at finde hos sine venner, er måske alligevel ikke så sikker en ting som han regnede med. Selv en person, som i filmen (til stor fryd for os tilskuere) flere gange skærer igennem, når advokaterne begår fejl og fiksfakserier, får glansen pillet af. Resultatet er, at de personer der vinder tilskuerens sympati, ikke gør det fordi de spilles af kendte skuespillere eller som følge af en sort/hvid portrættering, men udelukkende fordi vi vælger at bære over med deres fejl og deres moralske skyggeside og i stedet for at se på deres gode sider. Og hvem man sympatiserer med, vil være forskelligt fra tilskuer til tilskuer.
Filmen understreger meget fint, at moralsk uligevægt og menneskelig svaghed er og bliver en farlig cocktail, samt at begrebet skyld måske forekommer at være simpelt i strengt juridisk forstand, men er langt sværere at forholde sig på det rent menneskelige plan.
(Iøvrigt en skam, at Raul Julia skulle dø så tidligt. Han var en fin skuespiller, som jeg gerne havde set brugt noget mere.)
5/6