#1877: Hvad er det, du ikke kan lide ved slutningen af den første film?
Altså bortset fra, at jeg synes, at den ikke giver nogen mening og mest af alt virker som et påklistret forsøg på at efterligne FREDAG D. 13.'s "last scare" (som i sig selv vel er løftet fra CARRIE?), så har den ekstremt ufleksible dukke, der bliver hevet ind gennem vinduet altid irriteret mig grænseløst. Som jeg har forstået, så er det en sammenskrivning af forskellige slutninger, og det er også sådan, den virker på mig.
A NIGHTMARE ON ELM STREET 3: DREAM WARRIORS
Del 3 om Freddy Kruegers gesjæft efter døden hører til seriens bedre indslag - ikke at det siger så meget. Nancy, det eneste af børnene på Elmegade, der overlevede den første film, er nu voksen og ansat på en psykiatrisk afdeling, hvor hun snart opdager at patienternes mareridt har forbindelse til hendes gamle nemesis. Efter den fejlslåede del 2 vender serien tilbage til de uhyggelige drømme som omdrejningspunkt, denne gang med en ny gruppe teenagere som ofre. Nancys patienter finder ud af, at de besidder særlige kræfter i drømmene som kan hjælpe dem med at bekæmpe Freddy, her i blandt en ung Patricia Arquette, der har evnen til at trække de andre med ind i sin drømmeverden. Ungerne er altså ikke alene denne gang. Samtidigt udvikles Freddys forhistorie. Filmen er dog i sidste ende for pompøs og for lidt uhyggelig til at være virkelig god.
3/5
A NIGHTMARE ON ELM STREET 4: THE DREAM MASTER
Kristen, pigen der i del 3 var i stand til at hive andre med ind i drømmene, er tilbage, denne gang dog ikke i Patricia Arquettes skikkelse. Hun og de andre overlevere fra sidste film burde være glade for, at det lykkedes at lægge Freddy til ro, men naturligvis går der ikke særligt længe, inden bussemanden er genoplivet og har gjort det af med dem allesammen. Kristen når dog at overføre sin særlige evne til kærestens lillesøster, så filmen (og serien) kan fortsætte. Historien er rent ud sagt fjollet, mordene er for det meste kedelige og nedtonede, og filmen virker mere end de foregående fanget i sin tid. Freddy er heller ikke længere uhyggelig, men har udviklet sig til den "rockstar" med ironiske oneliners, der både gjorde figuren utroligt populær, men på mange måder også hæmmede seriens udvikling. Det trækker dog op, at teenagerne i serien ikke virker helt så stereotypiske, som man plejer at se i genren, og så er effekterne i afslutningen egentlig ret gode.
3/5
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
The Proposal (2/6) - Hvorfor udsætter jeg mig selv konstant for film som disse? Sikkert fordi gode film virker endnu bedre, efter man har set en million dårlige. The Proposal havde sine højdepunkter, men selve filmens forløsning var så tam og utroværdig, at det ødelagde alt.
The Hills Run Red (2/6) - Mere underholdende end The Proposal, men udelukkende pga. den store mængde blod. Filmen som så er dog noget værre rod, og bestemt ikke uhyggelig.
Click (3/6) - En fin pointe, et par gode jokes men en alt for lang film - indholdet taget i betragtning. Adam Sandler har været trættende længe, men jeg giver ham konstant chancer pga. Billy Madisson og Happy Gilmore.
End Of The Line (3/6) - Glimrende b-film som desværre bliver ødelagt af dårligt skuespil og et dårligt brug af budgettet. Der er dog så mange muligheder i denne film (og de første 20 minutter er faktisk delvist uhyggelige), at den tilgives for sine mangler.
The Duchess (3/6) - Jeg er ikke meget til film som disse, men filmen bliver reddet af Ralph Fiennes, der bestemt viser sig fra sin bedste side.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#1891: Ja, det er da en ret fjollet scene, og den giver ikke meget mening, men jeg kan nu godt lide den trods den småkiksede iscenesættelse. At det er en sammenskrivning af forskellige slutninger, har jeg hverken hørt eller læst, men det skulle ikke undre mig.
Patrick Bateman (ikke at forveksle med Batman) er en ganske succesfuld forretningsmænd på Wall Street, men under den pæne ydre skald, gemmer sig et sandt uhyre. Der skal ikke herske nogen tvivl om at Bateman er en dybt forstyrret person, men hvem eller hvad skabte ham?
I et samfund hvor de materiale goder betyder mere end de menneskelige, er Bateman nu gået ekstreme veje for at føle sig i live og filmen stiller et interessant spørgsmål om samfundets skøre normer, for er han produktet af en sin egen ødelagte psyke eller af et sygt samfund? Filmen giver ikke et entydigt svar på spørgsmålet, men gør det dog klart at selv da Bateman går til erkendelse, bliver hans råb om hjælp ikke hørt af omverdenen.
Filmen er først og fremmest så underholdende som den er på grund af Christian Bale. Han er i top form og det er den bedste præstation jeg har set fra hans side. Manden er mildest talt frygtindgydende god i dette værk.
5/6
The Breakfast Club
Okay ungdomskomedie om fem meget forskellige unge der skal tilbringe en helt lørdag sammen til eftersidning. Tingene udvikler sig egentlig i en ganske forudsigelig retning herfra. Børnene der tilsyneladende ikke har noget tilfældes viser at være mere ens end først antaget, hvad end det drejer sig om forventninger eller forældre. Det er en fin nok film uden at være fremragende.
Ved ikke helt om den skal have 3 eller 4 stjerner, men hvis der absolut skal en karakter på så…
#1891 Spændende med din A Nightmare on Elm Street-kavalkade. Bliver helt nostalgisk, når jeg læser dine anmeldelser. :)
Jeg er meget enig i, at 1'eren var fed og 2'eren skrækkelig, men synes nu egentlig, 3'eren er en skøn Freddy-film også. Jeg er faktisk ikke sikker på, om jeg bedst kan lide dén eller den første, men det hænger måske sammen med, at det var den første, jeg så, og at jeg ret godt kan lide settingen med det psykiatriske hospital og den skumle nonne. Men ja, uhyggen fortyndes undervejs med de mere farverige indfald. Jeg synes dog, filmen balancerer mellem de to ting på en måde, som for mig gør den til indbegrebet af, hvad Freddy Krueger-franchisen er. Jeg synes at huske, at det fjollede kammede over i efterfølgerne; eksempelvis lod 4'eren vist noget tilbage at ønske.
Jeg får dog lyst til at gense dem, når jeg læser dine indlæg, for trods alt har jeg altid været af den opfattelse, at selv en dårlig Freddy-film er hyggelig underholdning. Del 2 måske undtaget ... ;)
Jeg er spændt på at læse din vurdering af Wes Craven's New Nightmare, som jeg faktisk ret godt kunne lide. 1'eren, 3'eren og 7'eren er formentlig mine yndlingskapitler i serien.
Skal du ind og møde The Man på Collectormania? :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Jeg tog et hurtigt kig på min nye BD - Payback, region B, der indeholder både biografudgaven og Director's Cut.
DC ser umiddelbart ud præcis som udgaven fra USA, dog har den fået et opgraderet lydspor fra DD til Dolby TrueHD, om der er den store forskel kan jeg ikke bedømme i aften.
Biografudgaven er så det store spørgsmål i denne sammenhæng - lad mig sige med det samme, at det er ikke et transfer der vil få anmelderne op af stolene og prise det med store ord.
Billedet er forholdsvis blødt, det er meget kornet og meget farveløs - med andre ord: det er præcis som det skal være i dén udgave af filmen. Billedet er også uden billedstøj og der er langt flere detaljer synlige, end på dvd-udgiven og jeg er bestemt ikke skuffet.
Jeg havde frygtet at man havde forsøgt at benytte seamless branching, hvilket ville have været en katastrofe, da der er så markant forskel på udtrykket i de to udgaver, men heldigvis har man åbenbart valgt at fylde en BD 50 til bristepunktet med begge udgaver af filmen og et lossless lydspor.
Lækkert, virkelig lækkert - jeg kan kun anbefale at man køber denne udgave, hvis man er til "Payback".
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
#1891 Thomsen 15 år siden
Altså bortset fra, at jeg synes, at den ikke giver nogen mening og mest af alt virker som et påklistret forsøg på at efterligne FREDAG D. 13.'s "last scare" (som i sig selv vel er løftet fra CARRIE?), så har den ekstremt ufleksible dukke, der bliver hevet ind gennem vinduet altid irriteret mig grænseløst. Som jeg har forstået, så er det en sammenskrivning af forskellige slutninger, og det er også sådan, den virker på mig.
A NIGHTMARE ON ELM STREET 3: DREAM WARRIORS
Del 3 om Freddy Kruegers gesjæft efter døden hører til seriens bedre indslag - ikke at det siger så meget. Nancy, det eneste af børnene på Elmegade, der overlevede den første film, er nu voksen og ansat på en psykiatrisk afdeling, hvor hun snart opdager at patienternes mareridt har forbindelse til hendes gamle nemesis. Efter den fejlslåede del 2 vender serien tilbage til de uhyggelige drømme som omdrejningspunkt, denne gang med en ny gruppe teenagere som ofre. Nancys patienter finder ud af, at de besidder særlige kræfter i drømmene som kan hjælpe dem med at bekæmpe Freddy, her i blandt en ung Patricia Arquette, der har evnen til at trække de andre med ind i sin drømmeverden. Ungerne er altså ikke alene denne gang. Samtidigt udvikles Freddys forhistorie. Filmen er dog i sidste ende for pompøs og for lidt uhyggelig til at være virkelig god.
3/5
A NIGHTMARE ON ELM STREET 4: THE DREAM MASTER
Kristen, pigen der i del 3 var i stand til at hive andre med ind i drømmene, er tilbage, denne gang dog ikke i Patricia Arquettes skikkelse. Hun og de andre overlevere fra sidste film burde være glade for, at det lykkedes at lægge Freddy til ro, men naturligvis går der ikke særligt længe, inden bussemanden er genoplivet og har gjort det af med dem allesammen. Kristen når dog at overføre sin særlige evne til kærestens lillesøster, så filmen (og serien) kan fortsætte. Historien er rent ud sagt fjollet, mordene er for det meste kedelige og nedtonede, og filmen virker mere end de foregående fanget i sin tid. Freddy er heller ikke længere uhyggelig, men har udviklet sig til den "rockstar" med ironiske oneliners, der både gjorde figuren utroligt populær, men på mange måder også hæmmede seriens udvikling. Det trækker dog op, at teenagerne i serien ikke virker helt så stereotypiske, som man plejer at se i genren, og så er effekterne i afslutningen egentlig ret gode.
3/5
#1892 Lord Beef Jerky 15 år siden
The Hills Run Red (2/6) - Mere underholdende end The Proposal, men udelukkende pga. den store mængde blod. Filmen som så er dog noget værre rod, og bestemt ikke uhyggelig.
Click (3/6) - En fin pointe, et par gode jokes men en alt for lang film - indholdet taget i betragtning. Adam Sandler har været trættende længe, men jeg giver ham konstant chancer pga. Billy Madisson og Happy Gilmore.
End Of The Line (3/6) - Glimrende b-film som desværre bliver ødelagt af dårligt skuespil og et dårligt brug af budgettet. Der er dog så mange muligheder i denne film (og de første 20 minutter er faktisk delvist uhyggelige), at den tilgives for sine mangler.
The Duchess (3/6) - Jeg er ikke meget til film som disse, men filmen bliver reddet af Ralph Fiennes, der bestemt viser sig fra sin bedste side.
#1893 Highland Park 15 år siden
At det er en sammenskrivning af forskellige slutninger, har jeg hverken hørt eller læst, men det skulle ikke undre mig.
#1894 Bobby Singer 15 år siden
Indeholder Spoilers!
Patrick Bateman (ikke at forveksle med Batman) er en ganske succesfuld forretningsmænd på Wall Street, men under den pæne ydre skald, gemmer sig et sandt uhyre. Der skal ikke herske nogen tvivl om at Bateman er en dybt forstyrret person, men hvem eller hvad skabte ham?
I et samfund hvor de materiale goder betyder mere end de menneskelige, er Bateman nu gået ekstreme veje for at føle sig i live og filmen stiller et interessant spørgsmål om samfundets skøre normer, for er han produktet af en sin egen ødelagte psyke eller af et sygt samfund? Filmen giver ikke et entydigt svar på spørgsmålet, men gør det dog klart at selv da Bateman går til erkendelse, bliver hans råb om hjælp ikke hørt af omverdenen.
Filmen er først og fremmest så underholdende som den er på grund af Christian Bale. Han er i top form og det er den bedste præstation jeg har set fra hans side. Manden er mildest talt frygtindgydende god i dette værk.
5/6
The Breakfast Club
Okay ungdomskomedie om fem meget forskellige unge der skal tilbringe en helt lørdag sammen til eftersidning. Tingene udvikler sig egentlig i en ganske forudsigelig retning herfra. Børnene der tilsyneladende ikke har noget tilfældes viser at være mere ens end først antaget, hvad end det drejer sig om forventninger eller forældre. Det er en fin nok film uden at være fremragende.
Ved ikke helt om den skal have 3 eller 4 stjerner, men hvis der absolut skal en karakter på så…
3,5/6
#1895 Lord Beef Jerky 15 år siden
#1896 evermind 15 år siden
Jeg er meget enig i, at 1'eren var fed og 2'eren skrækkelig, men synes nu egentlig, 3'eren er en skøn Freddy-film også. Jeg er faktisk ikke sikker på, om jeg bedst kan lide dén eller den første, men det hænger måske sammen med, at det var den første, jeg så, og at jeg ret godt kan lide settingen med det psykiatriske hospital og den skumle nonne. Men ja, uhyggen fortyndes undervejs med de mere farverige indfald. Jeg synes dog, filmen balancerer mellem de to ting på en måde, som for mig gør den til indbegrebet af, hvad Freddy Krueger-franchisen er. Jeg synes at huske, at det fjollede kammede over i efterfølgerne; eksempelvis lod 4'eren vist noget tilbage at ønske.
Jeg får dog lyst til at gense dem, når jeg læser dine indlæg, for trods alt har jeg altid været af den opfattelse, at selv en dårlig Freddy-film er hyggelig underholdning. Del 2 måske undtaget ... ;)
Jeg er spændt på at læse din vurdering af Wes Craven's New Nightmare, som jeg faktisk ret godt kunne lide. 1'eren, 3'eren og 7'eren er formentlig mine yndlingskapitler i serien.
Skal du ind og møde The Man på Collectormania? :)
#1897 MOVIE1000 15 år siden
#1898 Bony 15 år siden
#1899 evermind 15 år siden
#1900 filmz-Utyske 15 år siden
DC ser umiddelbart ud præcis som udgaven fra USA, dog har den fået et opgraderet lydspor fra DD til Dolby TrueHD, om der er den store forskel kan jeg ikke bedømme i aften.
Biografudgaven er så det store spørgsmål i denne sammenhæng - lad mig sige med det samme, at det er ikke et transfer der vil få anmelderne op af stolene og prise det med store ord.
Billedet er forholdsvis blødt, det er meget kornet og meget farveløs - med andre ord: det er præcis som det skal være i dén udgave af filmen. Billedet er også uden billedstøj og der er langt flere detaljer synlige, end på dvd-udgiven og jeg er bestemt ikke skuffet.
Jeg havde frygtet at man havde forsøgt at benytte seamless branching, hvilket ville have været en katastrofe, da der er så markant forskel på udtrykket i de to udgaver, men heldigvis har man åbenbart valgt at fylde en BD 50 til bristepunktet med begge udgaver af filmen og et lossless lydspor.
Lækkert, virkelig lækkert - jeg kan kun anbefale at man køber denne udgave, hvis man er til "Payback".