Hvad synes du om forsættelserne, er enig med dig langt hen af vejen men synes de alle har nogle få men gode guldklumper med sig.
At han kommer hjem til sin far til sidst i den fjerde var jeg glad for, håber at det er slutningen på Rambos lange og blodige liv. Han kommer endelig hjem til sit fødested, som han inderligt prøvede at gøre i first blood.
Eller finder du dem alle helt og igenmen udnødvendige?
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Jeg tager muligvis fejl, men det lyder grangiveligt som om dit kriterium er et simpelt "body count" (eller "killstreak", som du kalder det), således at dette er dit primære forbehold. Du kalder manglen på drab "det mest overraskende" ved filmen.
For mig er "den ultra lave killstreak" noget yderst positivt. Modsat sine hjernedøde, blodtørstige (og fuldstændig overflødige) sequels har "First Blood" noget på hjerte. Det der gør den stærk, er den uretfærdighed, som John Rambo - som symbol på de hjemvendte Vietnam-veteraner - udsættes for. Han er traumatiseret af krigen, og slutscenen
hvor han bryder sammen og giver luft for sin frustration
tilfører filmen en simpel, men meningsfyldt og sympatisk pointe. På den måde bliver filmens eftertanke ikke, at volden er en fed og harmløs ting, men derimod at den har tragiske konsekvenser.
Jeg vil til enhver tid foretrække den afdæmpede, lidt mere realistiske tone i "First Blood" fremfor den larmende, utålmodige stil i vor tids actionfilm.
Jamen forstå mig ret - jeg synes ikke det minimale bodycount er en dårlig ting. Jeg synes blot det var overraskende, da mit eneste forhold til Rambo var igennem kapitel fire, som må siges at være et blodigt værk. Derfor var jeg af det indtryk, at Rambo var en ren dræbermaskine og derfor overrasket over det ikke var sådan i First Blood.
Jeg var teenager, da jeg så 2'eren. Jeg kunne godt lide den dengang og nød den for dens action. Og jeg kunne også godt lide 3'eren, da den udkom. Dengang havde jeg det sådan, at jeg bare skulle have noget action og se Rambo smadre så mange som muligt af alle de naive skurke, der troede, de ustraffet kunne gå i vejen for ham. ;-)
Idag ser jeg anderledes på det, og jeg har ikke på samme måde behov for at se voldelig action bare for volden og actionscenernes egen skyld. Ikke sådan at forstå, at jeg slet ikke kan lide nogen actionfilm. Nej, jeg er bare blevet meget mere kræsen og må erkende, at jeg foretrækker mere intelligente film, d.vs. film, der i stort eller småt formår at prikke til mine følelser og mit intellekt eller et eller andet universelt og menneskeligt, som vækker genklang hos mig.
2'eren er virkelig ikke andet end en slags Tarzan-film, hvor Rambo render rundt i en jungle, noget af tiden ovenikøbet ledsaget af sin Jane. Og 3'eren har et Conan Barbaren-præg over sig med sin pompøse superhelte-fremstilling af Rambo som værende den uovervindelige kriger, der uden tøven går mod en kæmpe russisk hærstyrke. 4'eren er blot et massivt og vildt overdrevent blodbad, blottet for spænding.
Når jeg sammenligner disse fortsættelser med den første film, altså "First Blood", føler og mener jeg, at disse begår karakterdrab på Rambo ved at forvandle ham fra en traumatiseret og trods alt jordnær fyr til en blodtørstig dræbermaskine. Og selve filmene ligger i stil og tone også meget langt fra 1'eren.
Jeg var teenager, da jeg så 2'eren. Jeg kunne godt lide den dengang og nød den for dens action. Og jeg kunne også godt lide 3'eren, da den udkom. Dengang havde jeg det sådan, at jeg bare skulle have noget action og se Rambo smadre så mange som muligt af alle de naive skurke, der troede, de ustraffet kunne gå i vejen for ham. ;-)
Im a teenager and i feel offendend!
Ej, synes også forsættelserne er faldt med tiden selvom den fjerde har en eller anden ting 2'eren og 3'eren ikke havde. Den var ikke for lang blandt andet, ikke for mange personer som man ikke rigtig holder af. Sjovt at en af dværgene er med i den, ham den skaldede Iriske lejesoldat, som spiler Dwalin.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Gravity Ja, den er da rigtigt pæn og ja, den er da rigtigt godt lavet. Men derudover bringer den mig bare ikke særlig meget. Jeg var bare rigtigt skuffet, da den var færdig. Og nej, det er ikke fordi, jeg ikke kan "se symbolikken" - det er nok nærmere fordi symbolikken fylder for meget. Den efterlader mig med absolut intet at tænke over, absolut intet at undres over. Ud over, hvilken film, jeg nu skulle se... 6/10
Escape Plan Herlig underholdning, der overskred mine forventninger med længder. Givet, mine forventninger var også ret lave, men de blev heldigvis gjort til skamme. En tand forudsigelig, en tand overdrevet, men kun lige akkurat så meget, at den ikke bliver en tand FOR 80'er... 7/10
The Worlds End Åh, hvor har den nogle herlige momenter, hvor man tager sig selv i at tænke "øj, ham kendte jeg også" om Simon Peggs karakter, King. Men tredje akt blev måske en tand FOR meget riven arme og hoveder af "gæsterne", og det hele blev lidt for... Tja, fysisk humor... Probs for en overraskende slutning dog... 7/10
Antboy Stor stor tommelfinger op ad for forsøget! Et forsøg, der endda lykkedes langt hen ad vejen. Desværre er der to meget vigtige ting, der slet ikke fungerer: sidekicket spilles usandsynligt dårligt og skurken er for rendyrket skurk - men ikke på den fede, Joker-agtige måde... Nu er jeg langt fra Nicholas Bros største fan, men han skal ikke engang have skylden, for han får ingen mulighed for at tilkæmpe sig bare en lille smule sympati fra seeren, og så fungerer en skurk bare ikke ordentligt. Med mindre, selvfølgelig, han/hun er HELT i den anden boldgade (igen, Joker-agtigt), men sådan portrætteres Loppen heller ikke.. I stedet for vi en ultrakort video-montage, der skal give lidt baggrundsinformation, pludseligt erstattet af tegneserie-billeder... Det fungerede bare ikke... 6/10
Take Shelter Faktisk synes jeg, at det sidste minut var liiiiige ved at ødelægge hele oplevelsen for mig, og jeg fandt ærlig talt slutningen fuldstændig unødvendig. Men indtil da havde jeg overværet en fantastisk film om en families stille opløsning grundet mistanke om en psykisk lidelse hos faren, fuldstændigt blændende portrætteret af Michael Shannon, som jeg bliver mere og mere glad for for hver film, jeg ser ham i. Slutscenen hiver den en karakter ned, desværre... 8/10
Thor: The Dark World Igen ultra lave forventninger, ikke mindst grundet en masse dårlige anmeldelser. Jeg var dog rigtigt godt underholdt, og ikke engang de massive plot"huller", der er åbenlyse selv mens man ser filmen, ødelagde oplevelsen for mig. 7/10
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
#19561 gi-jones 11 år siden
#19562 Batsy 11 år siden
Hvad synes du om forsættelserne, er enig med dig langt hen af vejen men synes de alle har nogle få men gode guldklumper med sig.
At han kommer hjem til sin far til sidst i den fjerde var jeg glad for, håber at det er slutningen på Rambos lange og blodige liv. Han kommer endelig hjem til sit fødested, som han inderligt prøvede at gøre i first blood.
Eller finder du dem alle helt og igenmen udnødvendige?
#19563 jessup 11 år siden
#19564 Lord Beef Jerky 11 år siden
#19565 Ispep 11 år siden
#19566 Lord Beef Jerky 11 år siden
First Blood - 8/10
First Blood 2 - 6/10
Rambo 3 - 6/10
Rambo - 5/10
#19567 Mikkel Abel 11 år siden
Jamen forstå mig ret - jeg synes ikke det minimale bodycount er en dårlig ting. Jeg synes blot det var overraskende, da mit eneste forhold til Rambo var igennem kapitel fire, som må siges at være et blodigt værk. Derfor var jeg af det indtryk, at Rambo var en ren dræbermaskine og derfor overrasket over det ikke var sådan i First Blood.
#19568 BN 11 år siden
Jeg var teenager, da jeg så 2'eren. Jeg kunne godt lide den dengang og nød den for dens action. Og jeg kunne også godt lide 3'eren, da den udkom. Dengang havde jeg det sådan, at jeg bare skulle have noget action og se Rambo smadre så mange som muligt af alle de naive skurke, der troede, de ustraffet kunne gå i vejen for ham. ;-)
Idag ser jeg anderledes på det, og jeg har ikke på samme måde behov for at se voldelig action bare for volden og actionscenernes egen skyld. Ikke sådan at forstå, at jeg slet ikke kan lide nogen actionfilm. Nej, jeg er bare blevet meget mere kræsen og må erkende, at jeg foretrækker mere intelligente film, d.vs. film, der i stort eller småt formår at prikke til mine følelser og mit intellekt eller et eller andet universelt og menneskeligt, som vækker genklang hos mig.
2'eren er virkelig ikke andet end en slags Tarzan-film, hvor Rambo render rundt i en jungle, noget af tiden ovenikøbet ledsaget af sin Jane. Og 3'eren har et Conan Barbaren-præg over sig med sin pompøse superhelte-fremstilling af Rambo som værende den uovervindelige kriger, der uden tøven går mod en kæmpe russisk hærstyrke. 4'eren er blot et massivt og vildt overdrevent blodbad, blottet for spænding.
Når jeg sammenligner disse fortsættelser med den første film, altså "First Blood", føler og mener jeg, at disse begår karakterdrab på Rambo ved at forvandle ham fra en traumatiseret og trods alt jordnær fyr til en blodtørstig dræbermaskine. Og selve filmene ligger i stil og tone også meget langt fra 1'eren.
#19569 Batsy 11 år siden
Im a teenager and i feel offendend!
Ej, synes også forsættelserne er faldt med tiden selvom den fjerde har en eller anden ting 2'eren og 3'eren ikke havde. Den var ikke for lang blandt andet, ikke for mange personer som man ikke rigtig holder af. Sjovt at en af dværgene er med i den, ham den skaldede Iriske lejesoldat, som spiler Dwalin.
#19570 HonoDelLoce 11 år siden
Gravity
Ja, den er da rigtigt pæn og ja, den er da rigtigt godt lavet. Men derudover bringer den mig bare ikke særlig meget.
Jeg var bare rigtigt skuffet, da den var færdig. Og nej, det er ikke fordi, jeg ikke kan "se symbolikken" - det er nok nærmere fordi symbolikken fylder for meget. Den efterlader mig med absolut intet at tænke over, absolut intet at undres over. Ud over, hvilken film, jeg nu skulle se...
6/10
Escape Plan
Herlig underholdning, der overskred mine forventninger med længder. Givet, mine forventninger var også ret lave, men de blev heldigvis gjort til skamme. En tand forudsigelig, en tand overdrevet, men kun lige akkurat så meget, at den ikke bliver en tand FOR 80'er...
7/10
The Worlds End
Åh, hvor har den nogle herlige momenter, hvor man tager sig selv i at tænke "øj, ham kendte jeg også" om Simon Peggs karakter, King. Men tredje akt blev måske en tand FOR meget riven arme og hoveder af "gæsterne", og det hele blev lidt for... Tja, fysisk humor...
Probs for en overraskende slutning dog...
7/10
Antboy
Stor stor tommelfinger op ad for forsøget! Et forsøg, der endda lykkedes langt hen ad vejen. Desværre er der to meget vigtige ting, der slet ikke fungerer: sidekicket spilles usandsynligt dårligt og skurken er for rendyrket skurk - men ikke på den fede, Joker-agtige måde... Nu er jeg langt fra Nicholas Bros største fan, men han skal ikke engang have skylden, for han får ingen mulighed for at tilkæmpe sig bare en lille smule sympati fra seeren, og så fungerer en skurk bare ikke ordentligt. Med mindre, selvfølgelig, han/hun er HELT i den anden boldgade (igen, Joker-agtigt), men sådan portrætteres Loppen heller ikke.. I stedet for vi en ultrakort video-montage, der skal give lidt baggrundsinformation, pludseligt erstattet af tegneserie-billeder... Det fungerede bare ikke...
6/10
Take Shelter
Faktisk synes jeg, at det sidste minut var liiiiige ved at ødelægge hele oplevelsen for mig, og jeg fandt ærlig talt slutningen fuldstændig unødvendig. Men indtil da havde jeg overværet en fantastisk film om en families stille opløsning grundet mistanke om en psykisk lidelse hos faren, fuldstændigt blændende portrætteret af Michael Shannon, som jeg bliver mere og mere glad for for hver film, jeg ser ham i.
Slutscenen hiver den en karakter ned, desværre...
8/10
Thor: The Dark World
Igen ultra lave forventninger, ikke mindst grundet en masse dårlige anmeldelser. Jeg var dog rigtigt godt underholdt, og ikke engang de massive plot"huller", der er åbenlyse selv mens man ser filmen, ødelagde oplevelsen for mig.
7/10