Un Coeur En Hiver(A Heart In Winter), Claude Sautet, 1992
Nærmest ved en tilfældighed blev denne film købt på Play. Af og til sker det, at man falder over en film, som man ikke forventer sig noget af. For det meste har man ret, men er man heldig, så har man fundet en lille perle.
Det er præcis, hvad jeg vil kalde Un Coeur En Hiver for. Man sidder opslugt af den utroligt simple historie, og og af de musikalske scener.
Maxime og Stéphane er violinbyggere og -reperatører. En profession de går op i med hele deres sjæl. Det er ganske zen. Maxime møder en violinisten Camille, som han introducere for Stéphane. Men han er indadvendt og kan ikke udtrykke sine følelser. Camille bliver tiltrukekt af ham, og ser det som mit mål at skulle finde ind til Stéphanes følelser...og trekantsdramaet er i gang.
Det er en utrolig følelsesladet film, der dog ikke viser de store følelser. Den er som sådan også typisk fransk hvad angår tempo. Der er heller noget baggrundsmusik med. Det er kun når man følger karakternes violinspil.
Det er en gennemført smuk film, der viser følelsernes begrænsninger, og hvad der sker, når følelserne tager overhånd.
Så The Wrestler igår, og jeg må erkende at jeg er en smule skuffet. Det var udemærket, men heller ikke mere. Mic spiller da godt, men jeg havde svært ved at abstrahere for hans hærgede udseende, hvilket nok også var meningen. Synes egentlig heller ikke billedet var noget fantastisk...
Havde glædet mig, så jeg har det sådan lidt blah..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#1973 - har nu set The Wrestler 5 gange...og vil gerne se den igen snart...det er lige mig...elsker stemningen, elsker Tomei og Rourkes skuespil, er vild med historien og slutningen især... faktisk er det en af mine top5 favoritter. Lige fra startscenen af, er jeg helt opslugt...
Kan godt være jeg så den under de forkerte forudsætninger. Jeg var 1/4 fuld, træt og lettere irriteret på hunden. Skal nok gi den en chance igen, det er jo BD, og derfor ikke billigt, så koste hvad det vil, bliver den set igen. Skal også se ekstra, og det kan være det giver mig nogle andre indgangsvinkler.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Well, jeg gider ikke at gå alt for meget ind i filmen, da de fleste her på siden sikkert kender den.
Udgaven jeg har fingrene i er hvad jeg vil fokusere på, nemlig den japanske BD-udgivelse. Modsat de to europæiske udgaver og den canadiske udgave jeg kender til, er den japanske i OAR og har et lossless lydspor, nemlig et Dolby TrueHD.
Den største ulempe ved skiven er, at den er lavet med japanere i tankerne, ikke specielt overraskende, så menuerne kan være lidt svære at navigere, men jeg er da kommet frem til at der er to kommentarspor på og en god portion ekstramateriale ovenikøbet.
Bortset fra et par enkelte "prikker" hist og her, altså minimal billedstøj, er dette et fremragende transfer med et glimrende sortniveau, masser af detaljer og dybde. Filmens udtryk er en kende farveløst, men sådan skal den jo se ud og når der så endelig optræder stærke farver, bliver man ikke skuffet. Jeg kunne umiddelbart ikke spotte noget der mindede om edge enhancement og detaljegraden i filmen tyder på at der ikke er blevet brugt DNR.
Lyden er også glimrende, dialogen er klar og der er god bund i actionscenerne. Det eneste negative punkt ved udgivelsen er måske manglen på engelske undertekster, men det er jo hvad man kan forvente.
Den er bestemt ikke billig, da japanerne åbenbart har dyrere priser end vi har, men den er alle andre udgivelser overlegen, i hvert fald dem jeg kender til, både på BD og dvd - virkelig en no-brainer, hvis man er fan af filmen.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
#1976 Tak for info'en! Det var absolut en udgivelse jeg havde i tankerne og ikke mindre ud fra din tekniske beskrivelse. Men så er der jo lige det med underteksterne :/
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Efter at have set Frankenstein bliver den 7-årige Ana fortalt af sin storesøster, Isabel, at pigen i filmen ikke rigtig er død. Hun lever videre, hvis hun lukker øjnene og siger: "Det mig, Ana".
Hun bliver gradvist mere og mere opslugt af ideen om, at finde Frankensteins monster. Det er ikke en decideret flugt fra virkeligheden som i Pans Labyrint. Det er mere en ægte fascination
Filmen er propfyldt med symbolik. Anas far er bi-avler, og heri ligger en stor del af allegorien til den spanske borgerkrig og dens ødelæggelser. Biers liv er utrolig fascistiske: de lever og ånder kun for deres fælles bistad og for at beskytte dronningen.
Filmen bygger sig langsomt op, måske lidt for langsomt, og den er ikke helt tilfredstillende imod slutningen. Den kunne godt have været lidt mere stram, og jeg havde måske forventet nogle flere poetiske scener.
#1971 Lord Beef Jerky 15 år siden
#1972 Skeloboy 15 år siden
Nærmest ved en tilfældighed blev denne film købt på Play. Af og til sker det, at man falder over en film, som man ikke forventer sig noget af. For det meste har man ret, men er man heldig, så har man fundet en lille perle.
Det er præcis, hvad jeg vil kalde Un Coeur En Hiver for. Man sidder opslugt af den utroligt simple historie, og og af de musikalske scener.
Maxime og Stéphane er violinbyggere og -reperatører. En profession de går op i med hele deres sjæl. Det er ganske zen. Maxime møder en violinisten Camille, som han introducere for Stéphane. Men han er indadvendt og kan ikke udtrykke sine følelser. Camille bliver tiltrukekt af ham, og ser det som mit mål at skulle finde ind til Stéphanes følelser...og trekantsdramaet er i gang.
Det er en utrolig følelsesladet film, der dog ikke viser de store følelser. Den er som sådan også typisk fransk hvad angår tempo. Der er heller noget baggrundsmusik med. Det er kun når man følger karakternes violinspil.
Det er en gennemført smuk film, der viser følelsernes begrænsninger, og hvad der sker, når følelserne tager overhånd.
5/6
IMDB
#1973 davenport 15 år siden
Synes egentlig heller ikke billedet var noget fantastisk...
Havde glædet mig, så jeg har det sådan lidt blah..
#1974 Skeloboy 15 år siden
#1975 davenport 15 år siden
Skal nok gi den en chance igen, det er jo BD, og derfor ikke billigt, så koste hvad det vil, bliver den set igen. Skal også se ekstra, og det kan være det giver mig nogle andre indgangsvinkler.
#1976 filmz-Utyske 15 år siden
Well, jeg gider ikke at gå alt for meget ind i filmen, da de fleste her på siden sikkert kender den.
Udgaven jeg har fingrene i er hvad jeg vil fokusere på, nemlig den japanske BD-udgivelse. Modsat de to europæiske udgaver og den canadiske udgave jeg kender til, er den japanske i OAR og har et lossless lydspor, nemlig et Dolby TrueHD.
Den største ulempe ved skiven er, at den er lavet med japanere i tankerne, ikke specielt overraskende, så menuerne kan være lidt svære at navigere, men jeg er da kommet frem til at der er to kommentarspor på og en god portion ekstramateriale ovenikøbet.
Bortset fra et par enkelte "prikker" hist og her, altså minimal billedstøj, er dette et fremragende transfer med et glimrende sortniveau, masser af detaljer og dybde. Filmens udtryk er en kende farveløst, men sådan skal den jo se ud og når der så endelig optræder stærke farver, bliver man ikke skuffet. Jeg kunne umiddelbart ikke spotte noget der mindede om edge enhancement og detaljegraden i filmen tyder på at der ikke er blevet brugt DNR.
Lyden er også glimrende, dialogen er klar og der er god bund i actionscenerne. Det eneste negative punkt ved udgivelsen er måske manglen på engelske undertekster, men det er jo hvad man kan forvente.
Den er bestemt ikke billig, da japanerne åbenbart har dyrere priser end vi har, men den er alle andre udgivelser overlegen, i hvert fald dem jeg kender til, både på BD og dvd - virkelig en no-brainer, hvis man er fan af filmen.
#1977 filmz-Bruce 15 år siden
#1978 filmz-Utyske 15 år siden
Hvis vi skal kigge film snart igen, kan jeg lige tage den med, så du kan tage et kig på den. :)
#1979 filmz-Bruce 15 år siden
#1980 Skeloboy 15 år siden
Efter at have set Frankenstein bliver den 7-årige Ana fortalt af sin storesøster, Isabel, at pigen i filmen ikke rigtig er død. Hun lever videre, hvis hun lukker øjnene og siger: "Det mig, Ana".
Hun bliver gradvist mere og mere opslugt af ideen om, at finde Frankensteins monster. Det er ikke en decideret flugt fra virkeligheden som i Pans Labyrint. Det er mere en ægte fascination
Filmen er propfyldt med symbolik. Anas far er bi-avler, og heri ligger en stor del af allegorien til den spanske borgerkrig og dens ødelæggelser. Biers liv er utrolig fascistiske: de lever og ånder kun for deres fælles bistad og for at beskytte dronningen.
Filmen bygger sig langsomt op, måske lidt for langsomt, og den er ikke helt tilfredstillende imod slutningen. Den kunne godt have været lidt mere stram, og jeg havde måske forventet nogle flere poetiske scener.
Men 4/6 skal den da have